Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003) - L 33, L 34, L 35 og L 36

Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2003)

Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

(Lovforslag nr. L 33).

Forslag til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

(Lovforslag nr. L 34).

Forslag til lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)

(Lovforslag nr. L 35).

Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold)

(Lovforslag nr. L 36).

De gymnasiale uddannelser indtager en central placering i det danske uddannelsessystem mellem folkeskolen og de videregående uddannelser, såvel korte, mellemlange som lange videregående uddannelser, og uddannelserne tiltrækker i dag et bredt udsnit af unge og for studenterkursus’ og hf-enkeltfags vedkommende også voksne. Den rolle skal fastholdes, men kvaliteten i uddannelserne og fagligheden skal styrkes og fornyes i overensstemmelse med de behov og krav, der følger af ændringerne i samfundet. Derfor er en reform af de gymnasiale uddannelser helt afgørende for at kunne gennemføre en styrkelse af det samlede uddannelsessystem.

På den baggrund er der den 28. maj 2003 indgået aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om en reform af de gymnasiale uddannelser. Reformen er en opfølgning på regeringens redegørelse om de gymnasiale uddannelser, nr. R 5 fra januar 2003, til Folketinget.

Lovforslagene, der er en udmøntning af denne aftale, udgør en samlet reform af de gymnasiale uddannelsers indhold.

Det er et væsentligt mål med reformen af de gymnasiale uddannelser, at uddannelsernes studieforberedende funktion bliver styrket. Derfor skal der lægges større vægt på fagligheden i uddannelserne og på studenternes og hf’ernes reelle studiekompetence, dvs. på deres muligheder for at gennemføre en videregående uddannelse.

Der skal foretages en indholdsmæssig fornyelse af fagene, der skal stilles krav om øget samspil mellem fagene, og naturvidenskabelige dimensioner skal have en mere markant plads i det almene gymnasium og i hf.

For de gymnasiale uddannelser under ét styrkes og fornyes almendannelsen. Eleverne og kursisterne skal opnå almendannelse i overensstemmelse med uddannelsens profil.

De fire uddannelser skal fortsat have hver sin klare profil, der understreges gennem fagrække og studieretning/fagpakker. Uddannelserne skal tage udgangspunkt i de unges forudsætninger og interesser, og de skal udgøre valgmuligheder, der bidrager til at motivere, engagere og aktivere de unge og dermed styrke deres faglige udbytte.

Fleksibiliteten mellem de enkelte uddannelser skal øges. De 3-årige uddannelser skal opbygges med fælles struktur, og der skal være valgfag på tværs af alle fire uddannelser.

Der vil blive en øget adgang til fleksibel organisering og tilrettelæggelse af undervisningen ved indførelse af nye undervisnings- og prøveformer. De nye og mere forskelligartede prøveformer indføres bl.a. for, at det i højere grad end i dag skal være muligt at evaluere, i hvilket omfang eleverne og kursisterne når de fastsatte faglige mål.

De nærmere regler om uddannelsens indhold, herunder læreplaner for de enkelte fag og studieretninger, organisering og tilrettelæggelse mv., vil blive udmøntet i en uddannelsesbekendtgørelse for hver af de 4 uddannelser samt en uddannelsesbekendtgørelse for hf-enkeltfag. De øvrige bemyndigelser til ministeren vil blive udmøntet i bekendtgørelser, der i vidt omfang vil blive fælles for de gymnasiale uddannelser.

Med henblik på at følge reformens implementering vil der blive gennemført en række evalueringer, hvis resultater vil blive forelagt partierne bag aftalen af 28. marts 2003. Som led i gennemførelsen af reformen vil der endvidere blive iværksat et udviklingsprogram Fremtidens gymnasiale uddannelser – Udvikling og fornyelse.

Forslaget til lov om uddannelsen til studentereksamen betyder en skærpelse af profilen for det almene gymnasium med vægt på mål for faglig viden og færdigheder og for faglig kompetence. Det almene gymnasiums uddannelsesmæssige struktur, indhold og tilrettelæggelse ændres. Valgfagsgymnasiet afløses af et grundforløb og et studieretningsforløb.

Lovforslaget indebærer en merudgift på 193,0 mio. kr. årligt, der vil blive udlignet af en række besparelser som følge af reformen. De samlede besparelser udgør fuldt indfaset i alt 202 mio. kr. Besparelserne kan henføres til ophævelse af linjedelingen i sproglig og matematisk linje, en forudsætning om, at antallet af studieretningshold skal svare til antallet af grundforløbshold, ophævelse af timestyringsordningen, oprettelse af valghold på store skoler, hvis der er mindst 10 tilmeldte elever, og på små skoler hvis der er mindst 7 tilmeldte elever samt en reduktion af elevernes skriftlige arbejde med 20 pct.

Forslaget til lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) betyder, at hhx’s og htx’s profil som gymnasiale uddannelser med et erhvervsrelateret indhold styrkes. De erhvervsgymnasiale uddannelsers uddannelsesmæssige struktur, indhold og tilrettelæggelse ændres.

Reformen af hhx og htx vil samlet set kunne gennemføres uden merudgifter for staten. Nedlæggelsen af den 1-årige hhx indebærer mindreudgifter i størrelsesordenen 200 mio. kr. Mindreudgiften vil primært blive anvendt til dækning af udgifter ved substitution til andre uddannelser, nye GSK-forløb, et udviklingsprogram om fremtidens gymnasiale uddannelser samt udvikling af fælles eksamenssystemer på alle de gymnasiale uddannelser.

Forslaget til lov om hf-uddannelsen betyder en skærpet profil, der klart markerer hf som et alternativ til de 3-årige gymnasiale uddannelser. Hf-enkeltfag opretholdes og skal have tydelig voksenprofil. Hf-uddannelsens uddannelsesmæssige struktur, indhold og tilrettelæggelse ændres. Uddannelsens generelle studiekompetence fastholdes, og uddannelsen vil grundlæggende henvende sig til de samme målgrupper som i dag.

Lovforslaget indebærer en merudgift på 51,0 mio. kr. årligt, der vil blive finansieret af dels en mindreudgift for hf-uddannelsen på 43,0 mio. kr. årligt, dels ved et mindre overskud på det almene gymnasiums område.

Forslaget til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold) indebærer en række konsekvensændringer af lovgivningen som følge af gymnasiereformen.

Indholdsreformen berører ikke de institutionelle rammer for de gymnasiale uddannelser, der for studentereksamen og højere forberedelseseksamen fortsat vil være reguleret i de hidtidige love. En samlet og endelig plan for de institutionelle vilkår for specielt gymnasier og hf-kurser må afvente Strukturkommissionens arbejde og de beslutninger, der træffes i forlængelse heraf.

Lovforslagene forventes at træde i kraft den 1. august 2005, bortset fra bestemmelserne om optagelse til de gymnasiale uddannelser, der forventes at træde i kraft den 1. januar 2005.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagene med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslagene til hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.