Legislator Case Law & Legislation
20031XX00009 DK

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2003) - L 11

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2003 L 11 Valid

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2003)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, m.fl. love. (Gennemførelse af direktiv om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse, Haagerkonventionen om lovvalg, administration af SP-ordningen, solvenskrav og kapitalkrav for livsforsikringsselskaber samt tilsyn med betalingsoverførsler).

(Lovforslag nr. L 11).

Lovforslaget indeholder ændringer til en række finansielle love.

Som noget nyt foreslås der indsat regler om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse som følge af et direktiv. Formålet hermed er at fremme en effektiv brug af grænseoverskridende sikkerhedsstillelse blandt aktørerne på de finansielle markeder og reducere den risiko markedsdeltagerne har på hinanden. Herved bidrager vi til et effektivt indre marked for værdipapirer.

Forslaget indeholder som følge af et direktiv en ændring af kapitalreglerne for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Det foreslås således, at kravet til egenkapitalens andel af det samlede solvenskrav øges fra 1/6 til 1/3. Formålet hermed er at øge sikkerheden for, at den fornødne kapital er til stede, hvis et selskab kommer i økonomiske vanskeligheder. I forlængelse heraf og som opfølgning på en anbefaling fra udvalget om større valgfrihed i pensionsopsparingen foreslås det, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan anvende særlige bonushensættelser og medlemskonti på linje med egenkapital til at opfylde 1/3-kravet.

Endelig medfører lovforslaget som noget nyt, at der udnævnes en myndighed, nemlig Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, til at føre tilsyn med, at virksomheder, der overfører penge og andre værdier, overholder hvidvaskloven. Baggrunden herfor er en anbefaling fra den internationale organisation mod hvidvaskning af penge og har til formål at bekæmpe hvidvaskning af penge og terrorisme.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne til dette, skal jeg anbefale forslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →