Legislator Case Law & Legislation
20031XX00004 DK

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2003) - L 8

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2003 L 8 Valid

Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2003)

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter for elproduktion.

(Fastsættelse af CO2-kvote for 2004 og ændret anvendelse af afgiftsprovenu)

(Lovforslag nr. L 8).

Regeringens klimastrategi bygger på den grundholdning, at den fremtidige klimaindsats skal være så omkostningseffektiv som mulig. Både nationale og internationale muligheder bør udnyttes for at sikre, at klimaindsatsen giver den størst mulige miljøgevinst.

Den 22. juli 2003 blev EU´s kvotedirektiv vedtaget. Direktivet indebærer, at der igangsættes et europæisk kvotehandelssystem fra 1. januar 2005, og at kvoterne fordeles efter en national allokeringsplan, der skal godkendes af Europa-Kommissionen. Regeringen vil senere i denne folketingssamling fremsætte lovforslag til gennemførelse af EU´s kvotedirektiv.

Som en overgangsordning til et system med international kvotehandel foreslås det at videreføre den gældende CO 2 -kvoteordning for elsektoren i 2004. Lovforslaget forlænger derfor den gældende lov om CO 2 -kvoter for elproduktion frem til 2005, hvor EU´s kvotedirektiv skal have virkning i Danmark. Herved sikres en kontinuerlig overgang til et fælles europæisk kvotesystem, og den allerede oparbejdede danske ekspertise inden for kvoteregulering og kvotehandel kan bevares og udbygges.

I lovforslaget foreslås, at den samlede kvote i 2004 fastsættes på samme niveau som for år 2003, dvs. 20 mio. tons.

Det foreslås endvidere, at afgifter, som indbetales for overskridelse af udledningstilladelse, udover til energibesparelser tillige kan anvendes til fremme af energieffektive teknologier.

I øvrigt viderefører lovforslaget den gældende kvotelovs bestemmelser om kvotefordeling, handel med kvoter, indberetning m.m. uændret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefales lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →