Beretning om udvalgets virksomhed

Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 6. september 2004

Beretning

om

udvalgets virksomhed

Udvalget har i nogle møder drøftet betingelserne for arbejdet i udvalget, bl.a. set i lyset af den offentlige debat, der har fundet sted i foråret 2004, om forskellige forhold i tilknytning til efterretningstjenesternes virksomhed.

Drøftelserne har bl.a. drejet sig om

1) tavshedspligt,

2) udvalgets reaktionsmuligheder,

3) efterretningstjenesternes åbenhed i forhold til offentligheden og

4) tjenesternes årlige redegørelse for virksomheden.

Ad 1. Tavshedspligt

Udvalget har drøftet den tavshedspligt, der efter § 5 i lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester påhviler udvalgets medlemmer og sekretær. I den forbindelse har udvalget noteret sig justitsministerens svar på spørgsmål S 3302 fra Frank Jensen (S). Heraf fremgår det bl.a., at selv om ministre ikke er omfattet af den nævnte lovs § 5, vil ministre være omfattet af straffelovens § 152. Efter denne bestemmelse kan den, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. En oplysning er efter bestemmelsen fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bl.a. offentlige interesser. På denne baggrund konkluderede justitsministeren, at en ministers offentliggørelse af oplysninger om f.eks. medlemmernes tilkendegivelser under møder i udvalget i almindelighed ville være i strid med tavshedspligten.

Det kan hertil føjes, at det efter udvalgets opfattelse også må være en forudsætning for et tillidsfuldt samarbejde mellem udvalgets medlemmer og de pågældende ministre, at heller ikke ministrene refererer fra disse møder. Det følger allerede af sædvanlig parlamentarisk praksis, at der i almindelighed ikke refereres fra lukkede møder, men det gælder med særlig vægt i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, fordi medlemmerne på grund af den særlige bestemmelse om tavshedspligt i lovens § 5 er afskåret fra at tage til genmæle i en eventuel offentlig debat.

Ad 2. Udvalgets reaktionsmuligheder

I forlængelse heraf har det været drøftet, om tavshedspligten skal opfattes som værende absolut, og om tavshedspligten indebærer, at udvalget reelt er afskåret fra at reagere, hvis det finder, at der er forhold, der bør kritiseres.

På baggrund af disse drøftelser er der konstateret enighed mellem regeringen og udvalget om følgende

For det første må det – under iagttagelse af et selvfølgeligt forsigtighedsprincip – være tilladt at referere til oplysninger, der er almindeligt kendt, f.eks. fordi den pågældende minister har orienteret offentligheden om dem. Tavshedspligten knytter sig altså til forhold, der ikke er almindeligt kendt, herunder til detaljer, der ikke er almindeligt kendt, i en sag, der på et mere generelt plan er kendt i offentligheden.

Dernæst åbner loven i § 3 mulighed for, at udvalget enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen kan tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, der tages under behandling i udvalget. Det bemærkes i den forbindelse, at udvalgets opgave er »at have indseende med forsvarets og politiets efterretningstjenester«, jf. lovens § 1, stk. 1. En eventuel tilkendegivelse vedrørende f.eks. tjenesternes prioriteringer bør derfor i først række rettes til de pågældende ministre.

Skulle en sådan tilkendegivelse i en sag ikke have den ønskede virkning, kan udvalget eller eventuelt enkelte medlemmer af dette, såfremt det findes påkrævet, henvende sig til statsministeren og gøre denne bekendt med sagen.

Endelig henledes opmærksomheden på straffelovens § 152 e, nr. 2, hvorefter straffelovens bestemmelser om tavshedspligt (§§ 152-152 d) ikke omfatter tilfælde, hvor den pågældende »handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.«

Ad 3. Efterretningstjenesternes åbenhed over for offentligheden

Udvalget har drøftet spørgsmålet om åbenhed hos efterretningstjenesterne.

Både før og under den seneste offentlige debat om Iraks rådighed over masseødelæggelsesvåben har man fra udvalgets side opfordret Forsvarets Efterretningstjeneste til at udvise mere åbenhed end hidtil.

Forsvarsministeren og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste har i udvalget redegjort for de grundlæggende hensyn til tjenestens funktionsvilkår og personalets sikkerhed, som begrænser mulighederne for åbenhed. Det gælder især hensynene til tjenestens kilder, samarbejdspartnere og kapaciteter, herunder tjenestens teknologi, metoder, detailorganisation og personale. I forbindelse hermed blev der orienteret om de risici, der – også lang tid efter udarbejdelsen – er forbundet med automatisk at foretage afklassificering af klassificerede rapporter.

Forsvarsministeren og chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste har på baggrund heraf over for udvalget oplyst,

– at Forsvarets Efterretningstjeneste vil oprette en hjemmeside,

– at Forsvarets Efterretningstjeneste vil bidrage med afsnit til forsvarsministerens årlige redegørelse,

– at Forsvarets Efterretningstjeneste vil deltage i sikkerhedspolitiske møder og konferencer og afholde seminarer med udvalgte dele af det akademiske sikkerhedspolitiske miljø,

– at Forsvarets Efterretningstjeneste i højere grad end hidtil vil gå i dialog med medierne og informere om tjenesten, bl.a. ved foredragsvirksomhed, samt

– at Forsvarets Efterretningstjeneste efter behov kan udarbejde åbne, uklassificerede vurderinger og rapporter, specielt i forbindelse med Folketingets drøftelser af udsendelse af danske militære styrker til internationale operationer og forud for indgåelse af forsvarsforlig, samt en årlig sikkerhedspolitisk risikovurdering.

Udvalget deler opfattelsen af, at de ovennævnte grundlæggende hensyn begrænser tjenestens muligheder for åbenhed, men finder det positivt, at Forsvarets Efterretningstjeneste vil tage en række skridt i retning af større åbenhed på den foreslåede måde. Der er etableret en pressefunktion, der medvirker til at sikre størst mulig tilgængelighed for pressen, selvsagt under iagttagelse af de særlige forhold, der gælder for tjenesten.

Udvalget er enig med forsvarsministeren i, at hovedvægten i Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed bør forblive udarbejdelse af rapportering baseret på lukkede kilder og på materiale fra samarbejdspartnere. Det er denne rapportering, der er tjenestens »raison d’être«.

Udvalget hilser den øgede åbenhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste velkommen og ser frem til at følge, hvorledes den udmøntes.

Det er Politiets Efterretningstjenestes opfattelse, at en væsentlig forudsætning for at fungere så effektivt som muligt er, at tjenesten er i så god løbende kontakt med det omgivende samfund som muligt. Det gælder dels i forhold til de mange andre myndigheder og interessenter, som indgår som delkomponenter i etablering og vedligeholdelse af samfundets samlede modstandskraft over for aktuelle trusler, dels i forhold til, at en fundamental del af Politiets Efterretningstjenestes virksomhed består i at indsamle og bearbejde oplysninger, og hvor indsigt i tjenestens virke skal bidrage til forståelsen for og tilliden til tjenestens arbejde og metoder. Endelig gælder det som følge af den sikkerhedspolitiske udvikling, hvor spørgsmål om national sikkerhed og den enkeltes tryghed i stigende grad optager befolkningen.

Politiets Efterretningstjeneste har i den forbindelse taget en række initiativer, hvoraf kan nævnes

– Udgivelse af årsberetning.

– Etablering af hjemmeside med såvel aktuel information som en beskrivelse af tjenestens opgaver, metoder og rolle m.v. På hjemmesiden har borgerne endvidere mulighed for gennem en særlig kontaktformular at sende oplysninger, som måtte være af interesse for tjenestens efterforskning.

– Etablering af pressefunktion, der skal sikre, at pressehenvendelser m.v. ikke strander i organisationen, og som skal sikre størst mulig tilgængelighed for pressen, selvsagt under iagttagelse af de særlige forhold, der gælder for tjenesten.

– Jævnlige møder med repræsentanter for pressen, bl.a. Københavns Retsreporterforening, hvor samarbejdet m.v. drøftes.

– Etablering af dialogforum med repræsentanter for etniske grupperinger i Danmark.

– Awareness-programmet: Der er indledt et samarbejde med universiteter og højere læreanstalter med henblik på at orientere om forhold af betydning for bl.a. spredningen af masseødelæggelsesvåben.

– Etablering af Kontaktgruppen for Kontraterrorisme. Kontaktgruppen udgør et mere formaliseret samarbejde mellem de myndigheder, som er en del af terrorberedskabet. Kontaktgruppens medlemmer skal inddrages i tjenestens arbejde med at udarbejde både generelle og konkrete risikoanalyser.

– Afholdelse af den første terrorkonference med en række nationale og internationale eksperter. Konferencen var åben for pressen. Yderligere konferencer er under planlægning.

Udvalget finder det positivt, at Politiets Efterretningstjeneste har taget disse initiativer med henblik på at skabe øget åbenhed og forståelse for tjenestens virksomhed.

Ad 4. Tjenesternes årlige redegørelse for virksomheden

Det har gennem årene været en stående aftale mellem de to ministre (forsvarsministeren og justitsministeren) på den ene side og det parlamentariske kontroludvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne) på den anden side, at cheferne for henholdsvis Forsvarets og Politiets Efterretningstjeneste én gang om året – hver for sig – giver en udførlig, bred orientering om tjenesternes virksomhed. I forbindelse med denne orientering redegøres der – med udgangspunkt i tjenesternes aktiviteter og prioriteringer – mere indholdsmæssigt for tjenesternes sagsområder. Ved samme lejlighed orienterer de to chefer om de generelle organisatoriske og ressourcemæssige forhold, som knytter sig til tjenesternes virksomhed, og som måtte have betydning for tjenesternes virke og effektivitet, således at udvalget får indgående indsigt i tjenesternes prioriteringer. Denne årlige orientering tjener på samme tid som supplement og som en generel overbygning og referenceramme for den løbende orientering af udvalget, som finder sted på de enkelte møder i årets løb.

P.u.v.

jan trøjborg

formand