Beretning om Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget grønlandsk selvstyre

Bilag 1

Oversigt over bilag

Bilagsnr.

Titel

146

Spm. 1 om, hvilke sagsområder der endnu ikke er overført fra stat til hjemmestyre, til statsministeren

Spm. 2 om den tidsmæssige ramme for kommissionens arbejde, til statsministeren

147

Svar på spm. 1 om, hvilke sagsområder der endnu ikke er overført fra stat til hjemmestyre, fra statsministeren

Svar på spm. 2 om den tidsmæssige ramme for kommissionens arbejde, fra statsministeren

Bilag

Som bilag 1 er optrykt udvalgets spørgsmål til statsministeren i forbindelse med behandling af kommissoriet og statsministerens svar herpå. Kommissoriet er optrykt som bilag 2.

3. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) tilslutter sig kommissoriet i den form, det er oversendt af statsministeren.

Venstres, Socialdemokratiets, Det Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget hilser det velkommen, at Grønlands landsstyre og den danske regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen er enedes om et fælles kommissorium for fastlæggelsen af de fremtidige rammer og det fremtidige indhold af et grønlandsk selvstyre.

Flertallet glæder sig over, at det sker inden for rammerne af rigsfællesskabet, hvilket bekræfter det skæbnefællesskab, der via historisk udvikling og kulturel udveksling er skabt mellem det grønlandske og det danske folk.

Kommissionsarbejdet ses som en naturlig følge af den udvikling, hjemmestyret og hjemmestyrets opgavevaretagelse har gennemløbet med en omfangsrig kompetenceportefølje som resultat.

Endvidere mener flertallet, at der med Selvstyrekommissionens betænkning, Erhvervsudvalgets oplæg, det seneste lovforslag om bloktilskuddet for 2005-2007, landsstyrets inddragelse i spørgsmål af udenrigspolitisk rækkevidde samt den verserende debat om økonomisk henholdsvis politisk frihed er skabt en god basis og en god stemning for et konstruktivt kommissionsarbejde med en bred dagsorden.

Flertallet mener, at kommissionen bør forsøge at nå et lige så langtidsholdbart resultat og dermed en lige så robust ramme for et grønlandsk selvstyre, som hjemmestyreloven af 1979 med sit 25-års- jubilæum i juni 2004 har været udtryk for.

Siumuts medlem af udvalget udtaler følgende

Det kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget grønlandsk selvstyre, som er udarbejdet af det grønlandske landsstyre og den danske regering i samarbejde, henviser til »det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten« og anviser senere, hvilke skridt der bør tages, såfremt der i Grønland opstår enighed om at søge reel selvstændighed på et senere tidspunkt.

Dermed understøtter kommissoriet den opfattelse, at det grønlandske folk er et folk netop i henhold til folkeretten, samt at det bør sikres, at denne nye kommission ikke bremser, men tværtimod åbner for øget mulighed for et egentligt selvstændigt Grønland.

På den baggrund har Siumut ingen problemer med at støtte udvalgets indstilling og ser frem til et spændende kommissionsarbejde, der forhåbentlig kan afhjælpe nogle af de mangler i hjemmestyreordningen, som de 25 år, denne nu har virket, har vist er til stede.

Et mindretal i udvalget (DF) kan ikke tilslutte sig kommissoriet.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener ikke, at tiden er moden til at nedsætte en kommission om øget grønlandsk selvstyre. Beslutningen om at nedsætte kommissionen er aftalt mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre, men der er ikke forud for beslutningen om at nedsætte kommissionen eller i forbindelse med udformningen af dens kommissorium foretaget nogen forhandling i Folketinget.

Dansk Folkeparti mener ikke, at kommissoriet for den paritetiske kommission, der bl.a. indeholder den opgave, at der skal arbejdes mod »at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang«, er ordentligt gennemdrøftet i Folketinget, idet det er fremkommet som et brev fra statsministeren til Folketingets formand den 9. juni 2004. Folketingets formand har videresendt brevet til udvalget den 10. juni, og udvalgets medlemmer har således kun haft få dage – uden for Folketingets mødeperiode – til at overveje kommissoriets indhold.

Flertallets udtalelse lægger op til, at man forventer et resultat af kommissionsarbejdet, der kan blive, som det formuleres, »langtidsholdbart«, hvorved formentlig forstås, at det skal indføre meget markante ændringer, der kan holde i en meget lang årrække. Det havde været mere naturligt, at regeringen over for Folketinget redegjorde for sine synspunkter om det grønlandske styre nu og i fremtiden, således at Folketinget efter en redegørelsesdebat eller forespørgselsdebat kunne tage stilling til kommissoriets indhold. Også medierne, både i Danmark og Grønland, burde inddrages i debatten, så det langt bedre kan blive afprøvet, om der i det hele taget er et fornuftigt grundlag for at påbegynde et egentligt kommissionsarbejde.

Dansk Folkeparti har hæftet sig ved, at kommissionen efter kommissoriet bl.a. skal overveje og stille forslag om en nyordning vedrørende det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark. Dette er overordentlig vigtigt, og så længe dette spørgsmål ikke er gennemarbejdet, er forudsætningerne for øget selvstyre eller selvstændighed, som nogle grønlandske politikere udtrykker ønske om, i virkeligheden ikke til stede.

I en rapport fra OECD, der udkom for få år siden, blev der peget på, at der, selv om der er mange sundhedstræk i den grønlandske økonomi: lav inflation, overskud på de offentlige finanser og høj beskæftigelse, alligevel er et behov for strukturelle reformer i Grønland, hvis fortsat lav vækst og stigende arbejdsløshed skal undgås. OECD understregede i sin rapport, at der ikke er tale om en chokkur, men at man må lægge op til en vidtfavnende reformstrategi, der skal gennemføres over 20-30 år.

OECD pegede samtidig på de uddannelsesproblemer, der præger Grønland, men også, at det er påkrævet at sætte ind på en række andre områder med f.eks. en reform af ensprissystemet, som vil reducere den offentlige sektors rolle, et privatiseringsprogram, forbedret konkurrencestruktur, et friere boligmarked og en reform af overførselssystemet. Selv om rapporten er nogle år gammel, mener Dansk Folkeparti, at det fortsat vil være en lang og trang vej, der skal betrædes, før Grønland kan opnå økonomisk bæredygtighed. På en selvstyrekonference, der blev afholdt på Christiansborg i januar 2003, erkendte de grønlandske politikere, at det har ligget tungt med nytænkning, der kan føre til økonomisk selvstændighed, og at man er nødt til at oppe sig gevaldigt, så bloktilskuddene ikke bliver en sovepude. Der er taget initiativer, men der er lang vej, før resultaterne eventuelt kan vise sig.

Dansk Folkeparti mener, at forudsætningen for at give Grønland øget selvbestemmelse er, at der skabes en bæredygtig grønlandsk økonomi. Grønland har så lille en befolkning, at tankerne om at skabe en fuldstændig selvstyrende nation med egen regering, udenrigspolitik, fri af alle bånd til Danmark, er urealistisk de første mange år. Til dato har ingen kommissioner, sagkyndige iagttagere eller andre formået at påvise, hvordan Grønland under de i dag gældende økonomiske forudsætninger vil kunne stå på egne ben økonomisk, dersom bloktilskuddene bortfalder. Dansk Folkeparti advarer mod, at den kommission, der nu nedsættes, bagatelliserer betydningen af den økonomiske bæredygtighed. Uden den mener Dansk Folkeparti, at enhver form for øget selvstyre vil føre til vanskeligheder, som den grønlandske befolkning ikke kan være tjent med.

Dansk Folkeparti påpeger, at denne kommission nedsættes til trods for, at meningsmålinger i Grønland har vist, at det store flertal af den grønlandske befolkning kun vil støtte kravet om selvstændighed, hvis den nuværende levestandard kan fastholdes. Den levestandard, der i dag gælder, er kun mulig som følge af de danske bloktilskud. Når de falder bort, hvilket uden tvivl vil ske i takt med et øget selvstyre, kan levestandarden falde til et niveau, der ikke kendes i Nordeuropa og Nordamerika. Det kan i værste fald gøre Grønland og Grønlands politikere til kastebold for internationale geopolitiske interesser eller for andre økonomiske interesser, der er vanskeligt forenelige med den grønlandske befolknings interesser.

Dansk Folkeparti vil opfordre til, at kommissionen behandler de problemkredse, der foreligger, sådan at den økonomiske bæredygtighed drages frem som det centrale emne i kommissionsbetænkningen. Hvorvidt der er grundlag for øget selvstyre om en årrække, må realistisk set først og fremmest afhænge af, at det dokumenteres, at Grønland kan stå på egne ben økonomisk. Dette er til dato slet ikke godtgjort. Hvis den kommende kommissionsbetænkning ikke rummer konkrete anvisninger og beregninger, der dokumenterer eller sandsynliggør bæredygtigheden, vil enhver tale om størst muligt selvstyre være urealistisk.

Dansk Folkeparti havde gerne set, at kommissionens arbejde i første omgang blev begrænset til at analysere Grønlands økonomi og anvise veje til bæredygtighed, herunder fuldstændig eller delvis frigørelse fra de danske bloktilskud. Derefter kunne man eventuelt i et efterfølgende kommissionsarbejde tage fat på at se, om Grønland, sin befolkningsstørrelse taget i betragtning, kan og bør forvalte flere selvstyreområder end i dag. I dag har Grønland f. eks. knap nok ressourcer til at tage sig af de mange grønlændere, der lider menneskeligt og sundhedsmæssigt skibbrud i Danmark, hvor de lever på overførselsindkomst. Det er svært at forestille sig, at Grønland skulle være i stand til at varetage internationale og sikkerhedsmæssige interesser på globalt plan, så længe Grønland ikke har økonomi til at værne om sine egne borgere og deres helbred.

Grønlands meget lille befolkning gør, at en egentlig markedsøkonomi aldrig har kunnet vinde fodfæste og skabe bæredygtige enheder. Det er fortsat planøkonomi, der behersker Grønland. Dansk Folkeparti opfatter, at selvstyre for Grønland må betyde, at Grønland ikke længere ønsker at fungere på pengeoverførsler fra Danmark og selv vil tage – og magter at tage – de nødvendige initiativer inden for erhverv, økonomi, uddannelse og politik. Det kræver en høj grad af dygtighed, disciplin og professionalisme hos politikere og hos borgere. Kommissionen må i høj grad interessere sig for, om disse forudsætninger er til stede, for ellers vil en øget grad af selvstyre eller selvstændighed være mere til skade end til gavn for Grønland og den grønlandske befolkning.

Dansk Folkeparti gør opmærksom på, at det bør indgå i kommissionens arbejde at sikre, at værdien af de naturrigdomme, der i fremtiden findes i Grønland, tilfalder hele rigsfællesskabet i forhold til befolkningernes størrelse. Dette vil være mest fornuftigt og naturligt, set i lyset af, at Danmark gennem flere generationer har understøttet Grønlands økonomi og skabt det velfærdssystem, der trods mangler findes i Grønland i dag.

Dansk Folkeparti ville, som det allerede er nævnt, finde det mest naturligt, at der forud for beslutningen om at nedsætte en kommission var gennemført en debat i Folketinget og en tilsvarende diskussion i medier og i offentligheden både i Grønland og i Danmark. En høringsproces kunne ligeledes have bidraget med værdifulde synspunkter til brug for kommissionens arbejde.

Da Dansk Folkeparti ikke mener, at en sådan debat har fundet sted i tilstrækkelig grad, har Dansk Folkeparti ønsket med disse bemærkninger at gøre kommissionen opmærksom på, at der findes markant anderledes og vidt udbredte synspunkter i befolkningen end dem, der er anført af udvalgets flertal i detss bidrag til beretningen.

Et andet mindretal (EL) tilslutter sig kommissoriet på den betingelse, at alle partier i Folketinget og Landstinget kan repræsenteres i kommissionen. Det er Enhedslistens opfattelse, at man på denne måde opnår bredest mulige opbakning til kommissionens arbejde og konklusioner.

P.u.v.

Kuupik Kleist

formand

Bilag 2

Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget grønlandsk selvstyre

Idet den danske regering og Grønlands landsstyre ønsker at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark samt at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab, er den danske regering og Grønlands landsstyre enige om at nedsætte en paritetisk sammensat kommission. Selvstyrekommissionens afsluttende betænkning udgør et væsentligt bidrag til kommissionens arbejde.

Kommissionen skal, med udgangspunkt i Grønlands nuværende forfatningsmæssige placering og i overensstemmelse med det grønlandske folks selvbestemmelsesret i henhold til folkeretten, overveje og stille forslag om, hvorledes de grønlandske myndigheder kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt muligt. Kommissionen skal udarbejde forslag til lovgivning om en nyordning, som tillige tager hensyn til sagsområder, der allerede er overtaget af de grønlandske myndigheder i medfør af hjemmestyreloven for Grønland.

Kommissionen beskæftiger sig herudover ikke med sagsområder, som er overført fra stat til hjemmestyre.

Kommissionen skal basere sit arbejde på princippet om, at der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter. Kommissionen skal overveje og stille forslag til en nyordning vedrørende det økonomiske mellemværende mellem Grønland og Danmark.

Kommissionen tilrettelægger selv sit arbejde, herunder muligheden for nedsættelse af arbejdsgrupper. Kommissionen kan indhente oplysninger fra såvel den danske som den grønlandske centraladministration til brug for sit arbejde.

Der er mellem den danske regering og Grønlands landsstyre enighed om, at det tilkommer det grønlandske folk at afgøre, hvorvidt Grønland ønsker selvstændighed, og at nyordningen intet ændrer herved. I givet fald vil selvstændigheden skulle gennemføres ved indgåelse af en aftale herom efter reglerne i grundlovens § 19. Kommissionens forslag til en nyordning skal indeholde en bestemmelse om Grønlands adgang til selvstændighed i overensstemmelse hermed.

Kommissionen udarbejder forslag til en aftale mellem Grønlands landsstyre og den danske regering om iværksættelsen af nyordningen.

Den danske regering udnævner 7 medlemmer af kommissionen efter indstilling fra Folketinget, mens Grønlands landsstyre ligeledes udnævner 7 andre medlemmer efter indstilling fra de i Grønlands Landsting repræsenterede partier eller grupperinger.

Herudover udnævner den danske regering og Grønlands landsstyre i fællesskab formanden og næstformanden for kommissionen.

Grønlands landsstyre og den danske regering udnævner hver to tilforordnede.

Det forudsættes, at kommissionen afslutter sit arbejde og fremlægger betænkning inden for en tidshorisont på to år fra sin nedsættelse. Kommissionen kan afgive delbetænkninger.

Grønlands landsstyre og den danske regering er enige om at drøfte kommissionens forslag, når kommissionens samlede betænkning foreligger.

- o -

Etableringen af kommissionens sekretariat samt finansieringen af kommissionens arbejde, herunder sekretariatsbistand og rejser, aftales nærmere mellem Grønlands landsstyre og den danske regering.

Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold den 18. juni 2004

Beretning

om

Kommissorium for en grønlandsk-dansk kommission om øget grønlandsk selvstyre

1. Indledning

I december 1999 nedsatte det daværende landsstyre bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit en selvstyrekommission, der fik til opgave »at udarbejde en betænkning om mulighederne for at udvikle Grønlands selvstændighed inden for rigsfællesskabets rammer, baseret på princippet om, at der skal være overensstemmelse mellem rettigheder og pligter. Kommissionen skal beskrive hjemmestyrets nuværende forfatningsretlige stilling – herunder kompetence og delegationsspørgsmålene mellem staten og hjemmestyret – og identificere og beskrive alternative ordninger, der inden for rigsfællesskabet i højere grad vil imødekomme ønsket om selvstyre«.

I marts 2003 afgav Selvstyrekommissionen sin betænkning.

Den 11. december 2003 tilsluttede Landstinget sig landsstyrets oplæg til en ny fælles grønlandsk-dansk selvstyrekommission.

Statsministeren har den 9. juni 2004 sendt Folketingets formand kommissoriet for nedsættelse af den grønlandsk-danske kommission om øget grønlandsk selvstyre, som statsministeren og landsstyreformanden er blevet enige om med henblik på Folketingets godkendelse. Folketingets formand videresendte den 10. juni 2004 kommissoriet til behandling i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold.

2. Udvalgsarbejdet

Spørgsmål

Der er af udvalget stillet 2 spørgsmål til statsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.