Beretning om krav til ræveproduktion i Danmark

Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 2. juni 2004

Beretning

om

krav til ræveproduktion i Danmark

1. Indledning

Den 23. april 2003 fremsatte Kristen Touborg (SF) m.fl. beslutningsforslag nr. B 160 (folketingsåret 2002-03) om afvikling af ræveproduktionen, som var til 1. behandling den 22. maj 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 29. september 2003 afgav udvalget beretning over beslutningsforslaget, hvori Socialdemokratiet foreslog, at udvalget afholdt en minihøring om ræveproduktion i Danmark. Høringen blev afholdt den 26. november 2003. Justitsministeriet har efterfølgende udarbejdet et udkast til bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr, som har været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 2. marts 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 613. Den 28. april 2004 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar til udvalget og bemærkede samtidig, at Justitsministeriet fortsat afventer et høringssvar fra Dyreværnsrådet, som vil blive eftersendt til udvalget, når dette foreligger, jf. alm. del – bilag 824. Udvalget har endnu ikke modtaget dette høringssvar.

2. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV og EL) opfordrer regeringen til at sikre, at der stilles følgende krav til ræveproduktion i Danmark

Krav til den eksisterende danske ræveproduktion

Alle ræve skal have et område med fast gulv samt en platform, de kan hoppe op på.

Alle ræve skal have adgang til 2 almindelige bure på mindst 2 m2 , uanset om de har unger.

Alle ræve skal have adgang til en helårsredekasse, der eventuelt sættes oven på buret.

Alle ræve skal have mulighed for at gnave, f.eks. ved at have et gnaveben.

Disse krav skal være opfyldt inden for 3 år. Ministeren skal tillige i dialog med erhvervet undersøge, om der kan stilles krav til den eksisterende danske ræveproduktion om, at alle ræve skal have mulighed for at kunne grave.

Krav til ny ræveproduktion eller ved udvidelse af eksisterende produktion

Alle ræve skal gå i volieresystemer med en frihøjde på 1,8 meter samt med et fast gulv.

Alle ræve skal have mulighed for at grave.

Alle ræve skal have mulighed for social kontakt til artsfæller.

Alle ræve skal have adgang til en helårsredekasse.

Alle ræve skal have mulighed for at gnave, f.eks. ved at have et gnaveben.

- Alle ræve skal som udgangspunkt have et areal på minimum 3 m2 pr. dyr, men hvis flere går sammen, skal der kun være et areal på minimum 2 m2 pr. dyr.

Et mindretal i udvalget (V og KF) kan ikke støtte flertallets krav til ræveproduktion i Danmark. Mindretallet finder, at flere af de nævnte krav går langt videre, end hvad Europarådet og Det Dyreetiske Råd har anbefalet. Mindretallet lægger vægt på, at der skal foreligge en god og velbegrundet dokumentation for alle nye krav til forbedring af rævenes velfærd. Kun på denne måde sikres det, at de tiltag, der iværksættes, er både nødvendige og rigtige set ud fra en dyrevelfærdsmæssig synsvinkel.

Mindretallet er endvidere meget overrasket over, at Socialdemokratiet nu tilsyneladende pludselig har valgt at indtage en helt anden holdning til denne sag end den, partiet tilkendegav i partiets mindretalsudtalelse i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris beretning af 29. september 2003 over beslutningsforslag nr. B 160. Ifølge denne mindretalsudtalelse kan Socialdemokraterne ikke anbefale, at der stilles de opregnede krav til ræveproduktion i Danmark. Socialdemokratiet ville derimod følge de anvisninger, som blev nævnt af partiets ordfører under 1. behandling af beslutningsforslaget i Folketinget den 22. maj 2003, nemlig følge anbefalingerne fra Det Dyreetiske Råd og Europarådet. Nu kan Socialdemokratiet pludselig – uden nærmere begrundelse – alligevel godt støtte de opregnede krav til ræveproduktion. Dette må siges at være en interessant udvikling, særlig i lyset af, at der ikke siden efteråret er kommet væsentlige nye oplysninger frem i denne sag, der kan begrunde et sådant holdningsskifte. Det udkast til bekendtgørelse, som justitsministeren har sendt i høring, er i overensstemmelse med indholdet af Europarådets rekommandation om beskyttelse af pelsdyr, ligesom der er taget højde for de anbefalinger fra Det Dyreetiske Råd, der går videre, end hvad rekommandationen kræver – præcis de krav, som Socialdemokratiet har sagt at partiet vil følge i denne sag.

Som det fremgår af brev af 27. maj 2004 fra Dansk Pelsdyravlerforening, jf. alm. del – bilag 907, er Dyrenes Beskyttelse og Dansk Pelsdyravlerforening tirsdag den 26. maj 2004 blevet enige om at mødes og med udgangspunkt i det udkast til bekendtgørelse, som justitsministeren har sendt i høring, at forsøge at udarbejde et fælles gennemarbejdet udspil, der kan fremme en hurtig færdiggørelse af bekendtgørelsen i Justitsministeriet. Det første møde er aftalt til den 14. juni 2004. Efter mindretallets opfattelse bør man afvente udfaldet af dette arbejde, inden der stilles nye krav til den danske ræveproduktion.

Ved Dansk Pelsdyravlerforenings foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 2. juni 2004 blev det supplerende oplyst, at det er Dansk Pelsdyravlerforenings indtryk, at der er en god og konstruktiv dialog med Dyrenes Beskyttelse, og at foreningen forventer, at de to organisationer kan fremkomme med en fælles udtalelse inden udgangen af august 2004.

Det er væsentligt – også på dyreværnsområdet – at der foreligger en god og sagligt underbygget dokumentation, f.eks. i form af enten videnskabelige forskningsresultater eller anbefalinger fra et sagkyndigt udvalg, som grundlag for ny lovgivning. Al erfaring siger, at tilsidesættelse af disse krav til god lovgivningskvalitet ikke vil være til gavn for dyrevelfærden på længere sigt.

P. u. v.

Christian H. Hansen

formand