Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om ret til praktisk hjælp m.v. for personer mellem 18 og 65 år

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 17

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 17/2-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

2

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren

3

Spm. 2 om, hvilke henvendelser ministeren har modtaget fra handicaporganisationer angående reglerne om hjemmepleje/ledsageordning, til socialministeren

Spm. 3, om hjælpeordning efter servicelovens § 77 kan bevilges i alle tilfælde, til socialministeren

Spm. 4, om en hjælpeordning kun kan bevilges, hvis behovet overstiger et bestemt niveau, f.eks. 20, 40 eller 60 timer pr. uge, til socialministeren

Spm. 5 om, af hvilken bestemmelse i serviceloven det fremgår, at man har krav på den hjælp, man har behov for, til socialministeren

Spm. 6 om bestemmelserne i servicelovens §§ 71-78 og 84, til socialministeren

Spm. 7, om regeringens princip om valgfrihed kommer til udtryk i servicelovens §§ 71-78, til socialministeren

Spm. 8, om det efter grundtakstmodellen er kommunen eller amtet, der skal træffe beslutning om hjælp efter servicelovens § 77, til socialministeren

Spm. 9 om, hvilke andre bestemmelser end servicelovens § 77 der kan anvendes for personer med behov for hjælp i eget hjem, til socialministeren

Spm. 10 om, hvilke bestemmelser der anvendes i praksis for personer i eget hjem med omfattende behov for hjælp, til socialministeren

Spm. 11 om indhentelse af udtalelse fra Horsens Kommune, Hillerød Kommune, Nørre Snede Kommune og Odense Kommune vedrørende afslag på anerkendt behov for hjælp, til socialministeren

Spm. 12, om der er nogen grænse for omfanget af praktisk bistand, der kan bevilges efter servicelovens § 84, til socialministeren

Spm. 13, om formen for dækning af et behov for hjælp har betydning for, om modtageren bliver berettiget til bevilling efter servicelovens § 84, til socialministeren

Spm. 14 om, hvilke muligheder den enkelte bruger har, hvis en ansøgning om hjælp ikke imødekommes, til socialministeren

Spm. 15, om ministeren er enig i, at det aldrig har været Folketingets mening, at behov for hjælp i en bestemt gruppe ikke skal kunne imødekommes, til socialministeren

Spm. 16, om ministeren mener, at kommunerne skal eller bør være klar over Folketingets holdning til at imødekomme særlige behov, til socialministeren

Spm. 17, om ministeren er enig i, at den enkelte borger har krav på hjælp, til socialministeren

Spm. 18, om ministeren vil præcisere over for kommunerne, hvad der er »borgernes ret og pligt«, til socialministeren

Spm. 19 om, hvad ministeren vil foretage sig i de sager, hvor flere brugere ikke har fået dækket merudgifter, sådan som de har ret til, til socialministeren

Spm. 20 om at indhente kommentar fra De Samvirkende Invalideorganisationer og tre handicaporganisationer om sagerne om manglende dækning af merudgifter, til socialministeren

Spm. 21 om, hvordan ministeren vil sikre, at alle borgere modtager hjælp i fornødent omfang, til socialministeren

4

Henvendelse af 27/2-04 fra Eva Christensen, Horsens

5

Spm. 22 om kommentar til artiklen »Idiotisk selvstyre« i Politiken den 4. marts 2004, til socialministeren

6

Henvendelse af 15/3-04 fra Scleroseforeningen

7

Tidsplan over udvalgets behandling af beslutningsforslaget

8

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-04 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra socialministeren

Svar på spm. 21 om, hvordan ministeren vil sikre, at alle borgere modtager hjælp i fornødent omfang, fra socialministeren

9

Svar på spm. 2 om, hvilke henvendelser ministeren har modtaget fra handicaporganisationer angående reglerne om hjemmepleje/ledsageordning, fra socialministeren

Svar på spm. 3, om hjælpeordning efter servicelovens § 77 kan bevilges i alle tilfælde, fra socialministeren

Svar på spm. 4, om en hjælpeordning kun kan bevilges, hvis behovet overstiger et bestemt niveau, f.eks. 20, 40 eller 60 timer pr. uge, fra socialministeren

Svar på spm. 5 om, af hvilken bestemmelse i serviceloven det fremgår, at man har krav på den hjælp, man har behov for, fra socialministeren

Svar på spm. 6 om bestemmelserne i servicelovens §§ 71-78 og 84, fra socialministeren

Svar på spm. 7, om regeringens princip om valgfrihed kommer til udtryk i servicelovens §§ 71-78, fra socialministeren

Svar på spm. 8, om det efter grundtakstmodellen er kommunen eller amtet, der skal træffe beslutning om hjælp efter servicelovens § 77, fra socialministeren

Svar på spm. 9 om, hvilke andre bestemmelser end servicelovens § der kan anvendes for personer med behov for hjælp i eget hjem, fra socialministeren

Svar på spm. 10 om, hvilke bestemmelser der anvendes i praksis for personer i eget hjem med omfattende behov for hjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 11 om indhentelse af udtalelse fra Horsens Kommune, Hillerød Kommune, Nørre Snede Kommune og Odense Kommune vedrrørende afslag på anerkendt behov for hjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 12, om der er nogen grænse for omfanget afpraktisk bistand, der kan bevilges efter servicelovens § 84, fra socialministeren

Svar på spm. 13, om formen for dækning af et behov for hjælp har betydning for, om modtageren bliver berettiget til bevilling efter servicelovens § 84, fra socialministeren

Svar på spm. 14 om, hvilke muligheder den enkelte bruger har, hvis en ansøgning om hjælp ikke imødekommes, fra socialministeren

Svar på spm. 15, om ministeren er enig i, at det aldrig har været Folketingets mening, at behov for hjælp i en bestemt gruppe ikke skal kunne imødekommes, fra socialministeren

Svar på spm. 16, om ministeren mener, at kommunerne skal eller bør være klar over Folketingets holdning til at imødekomme særlige behov, til socialministeren

Svar på spm. 17, om ministeren er enig i, at den enkelte borger har krav på hjælp, fra socialministeren

Svar på spm. 18, om ministeren vil præcisere over for kommunerne, hvad der er »borgernes ret og pligt«, fra socialministeren

Svar på spm. 19 om, hvad ministeren vil foretage sig i de sager, hvor flere brugere ikke har fået dækket merudgifter, sådan som de har ret til, fra socialministeren

Svar på spm. 20 om at indhente kommentar fra De Samvirkende Invalideorganisationer og tre handicaporganisationer om sagerne om manglende dækning af merudgifter, fra socialministeren

Svar på spm. 22 om kommentar til artiklen »Idiotisk selvstyre« i Politiken den 4. marts 2004, fra socialministeren

10

1. udkast til betænkning

11

1. udkast til beretning

12

2. udkast til beretning

13

3. udkast til beretning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og 5 og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. februar 2004 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, jf. B 17 – bilag 1.

Svar

DSI peger i sit brev på, at bevilling af personlig og praktisk hjælp, praktisk bistand til udførelse af nødvendige opgaver i hjemmet samt ledsagelse og vedligeholdelse af fysisk færdigheder beror på lokale tilfældigheder.

Problemerne opstår typisk ifølge DSI, fordi de enkelte bestemmelser i serviceloven ikke er indbyrdes afstemt hinanden. Og fordi et behov, som er erkendt af kommunen, ikke kan i mødekommes på grund af kommunens fortolkning af de gældende bestemmelser.

DSI ønsker med sit brev en bindende tilkendegivelse, der forpligter kommunerne til at dække behovene, og som giver mennesker med funktionsnedsættelse en retsstilling, der gør det muligt at få medhold i ankesystemet, hvis en sådan hjælp ikke stilles til rådighed.

Det er min opfattelse, at den gældende udformning af de handicapkompenserende bestemmelser giver en stor frihed i den konkrete tilrettelæggelse af ydelserne. Med den måde vores ydelsessystem er bygget op på, hvor det er muligt at kombinere pengeydelse med naturalydelse, er det efter min opfattelse muligt at tage vidtgående hensyn til den enkelte borger, når hjælpen skal udmåles.

Det kan dog ikke afvises, at det helhedssyn og den fleksibilitet, som loven hjemler, ikke altid kommer til udtryk i det daglige arbejde. Og i den situation foreligger der ikke et egentlig retskrav for borgeren om, at muligheden for fleksibilitet kan afprøves.

Jeg er imidlertid langt fra sikker på, at problemet kan afhjælpes ved en lovændring.

Socialministeriet vil derfor tage kontakt til DSI med henblik på dels at få afdækket problemstillingen nærmere, dels at få fremdraget eksempler fra forskellige kommuner, der kan virke som inspiration.

I drøftelserne med DSI vil endvidere kunne indgå iværksættelse af forsøg i nogle udvalgte kommuner. Forsøgene skulle have til formål at fremme en mere helhedsorienteret og brugerfokuseret sagsbehandling.

Spørgsmål 5

I hvilken bestemmelse i serviceloven fremgår det, at man som bruger har krav på, at kommunen bevilger den hjælp, man har behov for?

Svar

I servicelovens § 67, som angiver formålet med hjælp til voksne, fremgår, at formålet med indsatsen til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov.

Indsatsen skal således tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af forholdene for den enkelte. Dette indebærer, at det er en forpligtelse ikke at se på den enkelte ydelse isoleret, men at se på helheden med henblik på at sikre en sammenhæng mellem ydelserne.

Hertil kommer kompensationsprincippet, som er et almindeligt og centralt princip, når man taler om ligebehandling og ligestilling af handicappede med andre borgere. Kompensation betyder, at personer med nedsat funktionsevne i videst mulig omfang skal kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne eller sagt med andre ord, personer med nedsat funktionsevne skal have den hjælp, de har behov for som følge af deres handicap.

Formålsbestemmelsen i servicelovens § 67 sammenholdt med kompensationsprincippet og de enkelte bestemmelser, hvori de konkrete ydelser er nævnt, understreger, at kommunerne er forpligtet til at yde en indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og de udgør tilsammen den forpligtelse, som kommunerne har til at yde hjælp. Kommunerne kan derfor ikke vælge, om de vil yde hjælp til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, men de har selvfølgelig en betydelig frihed i valget af metode og serviceniveau.

Beretning afgivet af Socialudvalget den 23. maj 2004

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om ret til praktisk hjælp m.v. for personer mellem 18 og 65 år

[af Villy Søvndal (SF) m.fl.]

Indledning

Udvalget afgav den 27. maj 2004 beretning over beslutningsforslaget.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. oktober 2003 og var til 1. behandling den 18. november 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Eva Christensen, Horsens, og

Scleroseforeningen.

Deputationer

Endvidere har De Samvirkende Invalideorganisationer mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til beretningen.

3. Politiske bemærkninger

Udvalget har noteret sig,

at regeringen er enig i at sikre, at de mennesker, der har brug for personlig hjælp og pleje, praktisk bistand til udførelse af nødvendige opgaver i hjemmet og ledsagelse samt vedligeholdelse af fysiske færdigheder, rent faktisk også får den hjælp, de har behov for,

at der ikke i servicelovens § 77 er indsat nogen minimums- eller maksimumsgrænse for det antal timer, der kan bevilges,

- at socialministeren i særlig grad fremhæver formålsbestemmelsen i servicelovens § 67 og kompensationsprincippet som egentligt grundlag for at imødekomme den enkeltes behov, samt

at indsatsen skal tage udgangspunkt i en helhedsvurdering af forholdene for den enkelte.

På den baggrund tilslutter udvalget sig socialministerens forslag om, at Socialministeriet tager kontakt til De Samvirkende Invalideorganisationer med henblik på en nærmere afdækning af problemstillingen, blandt andet for at fremdrage eksempler fra forskellige kommuner, der kan virke som inspiration, samt med henblik på at iværksætte forsøg i nogle udvalgte kommuner med det formål at fremme en mere helhedsorienteret og brugerfokuseret sagsbehandling.

Udvalget anmoder socialministeren om at blive holdt løbende orienteret om dette samarbejde.

P. u. v.

Tove Videbæk

formand