Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund (20031DB00655) | DK

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

Bilag 1 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 7

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Notat om rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

3

Spm. 1 om skøn over overskud i DUC’s felter, til økonomi- og erhvervsministeren

4

Spm. 2 om »balancen« i kompensationsbestemmelsen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3, om Folketinget i forhold til kompensationsbestemmelsen vil kunne hæve beskatningen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4, om delvis kompensation vil være i strid med aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om, hvor kompensationsbestemmelsen gælder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 6 om sænkning af selskabsskatten i forhold til balancen i aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 7 om balance i aftalen ved at forhøje statens ejerandel til mere end 20 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 8 om kompensation ved forhøjelse af selskabsskatten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 9 om definition af »nettofordel«, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 10 om diskriminering gennem lovgivningen ved at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke for DUC, til økonomi- og erhververvsministeren

Spm. 11 om særlovgivning for en bestemt bevillingshaver, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om, hvor store uudnyttede afskrivninger ophævelsen af feltaftaler åbner mulighed for, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 13 om afskrivningsmuligheder uden den nye aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om skøn over yderligere investeringer frem til 2012 uden en forlængelse af aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 15 om, hvorledes ministeriet er kommet til den opfattelse, at resultatet vil blive en fordeling på ca. 40 pct. til bevillingshaverne og 60 pct. til staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 16, om staten må opgive udnyttelsen af visse forekomster, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 17, om vurdering skal ske for hver forekomst, boring og felt, eller om der kan anlægges en samlet vurdering, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 18 om, hvilke muligheder staten vil have for at pålægge bevillingshaverne at udnytte forekomster, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 19 om at ophæve rørledningsafgiften for andre producenter i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 20 om eventuel genindførelse af rørledningsafgiften, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 21 om, hvilken værdi forlængelsen af koncessionen forventes at have for DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 22 om, hvorfor statens andel af overskuddet stiger over tid, selv om produktionen forventes at falde, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 23 om, hvilke investerings- og omkostningsforudsætninger Energistyrelsen lægger til grund i 3 opstillede scenarier, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 24 om, hvilken rentabilitet der forventes for DUC’s investeringer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 25 om følsomhedsberegninger på de eksisterende skatteregler, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 26 om produktionsforløb, der ligger til grund for tabel 5 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

5

Spm. 27 om tabelopstilling vedrørende gældende aftale og lovgivning m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 28 om tabel med oliepris samt tabel med DUC’s overskud, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 29 om rækkevidden af klausulen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 30 om, hvordan aftalen påvirker muligheden for at pålægge DUC en CO2 -kvote, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 31 om, hvor stor risiko staten påtager sig gennem sit ejerskab, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 32 om miljømæssige konsekvenser af aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 33 om forholdet mellem grundloven og de bestemmelser, der binder fremtidige Folketing, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 34 om kommentar til vurdering fra professor, dr. jur. Henrik Zahle, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 35 om, hvad det er, som DUC yder, der berettiger til ekstra indtjening til DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 36 om, hvor stor andel af overskuddet på olie- og gasindvinding den norske og den hollandske stat modtager, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Spm. 37 om, hvorledes staten vil varetage medejerskabet af DUC fra 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 38 om at redegøre for forholdene omkring søledningerne, såfremt DONG sælges, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 39 om at redegøre for vilkår, beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige selskaber med tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

7

Samrådsspm. A om at redegøre for udmøntningen af kompensationsbestemmelsen i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, til økonomi- og erhvervsministeren

8

Spm. 40 om, hvilke beregninger og opgørelser der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud vil falde med 5,8 mia. kr. i 2004 som følge af aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

9

Svar på spm. S 423, S 424 og S 425 om aktindsigt i sagen om regeringens olieaftale med A.P. Møller – Mærsk, fra økonomi- og erhvervsministeren

10

Spm. 41 om fordele og ulemper, der er forbundet med, at staten efter 2012 får en ejerandel på 20 pct. i DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Spm. 42 om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for de i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen opgivne tal om, hvad regeringens nye aftale vil indbringe til staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 43 om, hvad kulbrintebeskatningen indbringer efter regeringens aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 44 om en fortegnelse over DUC’s fradragsmuligheder, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 45 om statens indtægter fra eneretsbevillingen af 1962, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 46 om scenarie over statens indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 47 om statens indtægt, hvis eneretsbevillingens vilkår fortsatte i perioden 2013-2042 med forskellige korrektioner, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 48 om scenarie over statens indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 49 om, hvilke indtægter staten vil få fra 2013 til 2042, såfremt eneretsbevillingen af 1962 ikke forlænges, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 50 om beregning af overskud til fordeling mellem staten og DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 51, om en kommende kompensationsbestemmelse vil udelukke en særlig skatteforhøjelse for DUC, til økonomi- og erhvervsministeren

12

Spm. 52 om vilkårene for operatøren efter 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 53 om den grundlæggende antagelse for beregningerne i tabel 7 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 54 om en sammenligning mellem regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk og et alternativ, hvor en ny operatør overtager i 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 55 om statens muligheder for at regulere olie- og gasproduktionen i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 56 om oversendelse af formulering i gældende koncessioner vedrørende konsekvensen af eventuelle ændringer af beskatning, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 57 om sammenligning mellem gældende regler og aftalen med A.P. Møller – Mærsk om betaling for oprydningen efter kulbrinteaktiviteter, for så vidt angår statens udgifter, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 58 om provenumæssige konsekvenser, hvis et kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende forurening fra boreslam, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 59 om, hvorfor statens andel af overskuddet er faldet de seneste år, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 60 om, hvad den gennemsnitlige fordeling af overskuddet vil være mellem DUC og staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 61 om kendskab til andre lande, der har aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 62 om DUC-selskabernes forventede fremtidige afkast, til økonomi- og erhvervsministeren

13

Spm. 63 om størrelsen af risikopræmien, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 64 om modregning i risikopræmien, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 65 om fastsættelse af terminalværdien, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 66 om den beskatningsmodel, som blev foreslået af Kulbrintebeskatningsudvalget, til økonomi- og erhvervsministeren

14

Spm. 67 om udlevering af materiale, som er lagt til grund for ministeriets beregninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 68 om, hvilke danske og udenlandske eksperter ministeriet har benyttet i forbindelse med aftalerne om olieindvinding i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 1 om skøn over overskud i DUC’s felter, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Svar på spm. 2 om »balancen« i kompensationsbestemmelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3, om Folketinget i forhold til kompensationsbestemmelsen vil kunne hæve beskatningen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4, om delvis kompensation vil være i strid med aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om, hvor kompensationsbestemmelsen gælder, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 6 om sænkning af selskabsskatten i forhold til balancen i aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 7 om balance i aftalen ved at forhøje statens ejerandel til mere end 20 pct., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 8 om kompensation ved forhøjelse af selskabsskatten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 9 om definition af »nettofordel«, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 10 om diskriminering gennem lovgivningen ved at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke for DUC, fra økonomi- og erhververvsministeren

17

Svar på spm. 11 om særlovgivning for en bestemt bevillingshaver, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om, hvor store uudnyttede afskrivninger ophævelsen af feltaftaler åbner mulighed for, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 13 om afskrivningsmuligheder uden den nye aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om skøn over yderligere investeringer frem til 2012 uden en forlængelse af aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 15 om, hvorledes ministeriet er kommet til den opfattelse, at resultatet vil blive en fordeling på ca. 40 pct. til bevillingshaverne og 60 pct. til staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 16, om staten må opgive udnyttelsen af visse forekomster, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 17, om vurdering skal ske for hver forekomst, boring og felt, eller om der kan anlægges en samlet vurdering, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 18 om, hvilke muligheder staten vil have for at pålægge bevillingshaverne at udnytte forekomster, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 19 om at ophæve rørledningsafgiften for andre producenter i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 20 om eventuel genindførelse af rørledningsafgiften, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 21 om, hvilken værdi forlængelsen af koncessionen forventes at have for DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 22 om, hvorfor statens andel af overskuddet stiger over tid, selv om produktionen forventes at falde, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 23 om, hvilke investerings- og omkostningsforudsætninger Energistyrelsen lægger til grund i 3 opstillede scenarier, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 24 om, hvilken rentabilitet der forventes for DUC’s investeringer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 25 om følsomhedsberegninger på de eksisterende skatteregler, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 26 om produktionsforløb, der ligger til grund for tabel 5 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

18

Svar på spm. 27 om tabelopstilling vedrørende gældende aftale og lovgivning m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

19

Aftale om kompensation efter afsnit VI i aftale af 29/9-03 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8/7-62, fra økonomi- og erhvervsministeren

20

Notits fra Justitsministeriet om forholdet mellem grundloven og kompensationsbestemmelsen i aftalen af 29/09-03 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8/7-62, fra økonomi- og erhvervsministeren

21

Svar på spm. 28 om tabel med oliepris samt tabel med DUC’s overskud, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 29 om rækkevidden af klausulen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 30 om, hvordan aftalen påvirker muligheden for at pålægge DUC en CO2 -kvote, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 31 om, hvor stor risiko staten påtager sig gennem sit ejerskab, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 32 om miljømæssige konsekvenser af aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 33 om forholdet mellem grundloven og de bestemmelser, der binder fremtidige Folketing, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 34 om kommentar til vurdering fra professor, dr. jur. Henrik Zahle, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 35 om, hvad det er, som DUC yder, der berettiger til ekstra indtjening til DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 36 om, hvor stor andel af overskuddet på olie- og gas-indvinding den norske og den hollandske stat modtager, fra økonomi- og erhvervsministeren

22

Svar på spm. 37 om, hvorledes staten vil varetage medejerskabet i DUC fra 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 38 om at redegøre for forholdene omkring søledningerne, såfremt DONG sælges, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 39 om at redegøre for vilkår, beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige selskaber med tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

23

Svar på spm. 40 om, hvilke beregninger og opgørelser der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud vil falde med 5,8 mia. kr. i 2004 som følge af aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Kopi SAU: Høringssvar og notits vedrørende L 62, fra skatteministeren

25

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

26

1. udkast til betænkning

27

Kopi SAU: Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

28

Kopi SAU: Supplerende høringssvar, fra skatteministeren

29

Kopi SAU: Spm. 1 om de fremtidige koncessionsvilkår som følge af koncessionsforlængelsen, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 2, om regeringen i sine beregninger forudsætter, at et eventuelt udbud bliver vundet af en anden end nuværende bevillingshaver, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 3 om, hvorfor regeringen i sine forudsætninger lægger til grund, at et eventuelt udbud først skal foretages i 2012, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 4 om, at regeringen skal sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med udnyttelsen af olie- og gasressourcerne i Nordsøen, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit på 59 mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved udvindingen for rimelig, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 6, om ministeren kan bekræfte, at regeringen forudsætter mindre afkast for bevillingstageren og staten frem til 2012, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 7 om, i hvilket omfang den nuværende bevillingshaver vil opnå betaling for de eksisterende anlæg, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 8, om der er andre lande, som har indgået kompensationsaftaler af lignende karakter, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 9, om aftalen er retligt bindende for alle fremtidige regeringer og Folketinget i de kommende 39 år, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 10 om en beregning af det samlede beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 11, om ændringer i lovgivningen vil medføre en øget kulbrinteskat for bevillingshaveren, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 12 om § 3 i fortolkningsaftalen om kompensation, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 13, om der findes nogen begrænsning i aftalen om, hvornår bevillingshaveren kan forlange kompensation eller indbringelse af sagen for en voldgiftsret, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 14 om, hvori statens rettigheder og fordele i kompensationsaftalen består, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 15 om grundlovsproblemet med kompensationsaftalen, til skatteministeren

30

Svar på spm. 63 om størrelsen af risikopræmien, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 64 om modregning i risikopræmien, fra økonomi- og erhvervsministeren

31

Svar på spm. 67 om udlevering af materiale, som er lagt til grund for ministeriets beregninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

32

Oplæg fra Keld Albrechtsen (EL) til en eventuel høring om aftalen mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller – Mærsk

33

Svar på spm. 42 om, hvilke forudsætninger der ligger til grund for de i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen opgivne tal om, hvad regeringens nye aftale vil indbringe til staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 43 om, hvad kulbrintebeskatningen indbringer efter regeringens aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

34

Svar på spm. 55 om statens muligheder for at regulere olie- og gasproduktionen i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

35

Svar på spm. 57 om sammenligning mellem gældende regler og aftalen med A.P. Møller – Mærsk om betaling for oprydningen efter kulbrinteaktiviteter, for så vidt angår statens udgifter, fra økonomi- og erhvervsministeren

36

Svar på spm. 60 om, hvad den gennemsnitlige fordeling af overskuddet vil være mellem DUC og staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

37

Kopi SAU: Meddelelse om invitation til at deltage i samråd 19/11-03 med økonomi- og erhvervsministeren i Det Energipolitiske Udvalg

38

Svar på spm. 41 om fordele og ulemper, der er forbundet med, at staten efter 2012 får en ejerandel på 20 pct. i DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

39

Svar på spm. 68 om, hvilke danske og udenlandske eksperter ministeriet har benyttet ifm. aftalerne om olieindvinding i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

40

Svar på spm. 61 om kendskab til andre lande, der har aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 62 om DUC-selskabernes forventede fremtidige afkast, fra økonomi- og erhvervsministeren

41

Kopi SAU: Spm. 36, om der er tale om en neutral løsning ved afskaffelse af feltafgrænsningerne, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 37, om det risikeres, at der ydes kulbrintefradrag efter 2004 for tidligere investeringer, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 38, om den meget store forskel for året 2012 i svaret på spm. 14 også skyldes, at der er tale om forskellige perioder, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 39 om revurdering af svaret på spm. 21, hvor den samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr., til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 40, om det vil være i strid med regeringens skattestop at lukke det åbenbare hul i loven, som påpeges af ministeren, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 41, om statsandelen i en række realistiske scenarier i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v., til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 42, om statens gevinst ved en forlængelse af bevillingen med øget gevinst til følge vil medføre en mergevinst for bevillingshaveren og DUC, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 43 om, hvorfor den samlede kompensation er aftalt til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen af 29/12-03, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 44 om, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 45, om domstolene er bundet af tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, til skatteministeren

42

Kopi SAU: Spm. 47 om en beregning af kulbrintefradrag på 30 pct. for investeringer fra 2004, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 48 om en nutidsværdiberegning med benyttelse af den historiske viden om inflation, rente m.v., til skatteministeren

43

Kopi SAU: Spm. 49, om det kan sikres, at staten ikke på noget tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens indgåelse, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 50, om det reale indhold af aftalen er, at statens almindelige beskatningsret netop berøres af aftalen, til skatteministeren

44

Oplæg fra Kim Andersen (V), Helle Sjelle (KF) og Aase D. Madsen (DF) til en eventuel høring om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen

45

Svar på spm. 58 om provenumæssige konsekvenser, hvis et kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende forurening fra boreslam, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 59 om, hvorfor statens andel af overskuddet er faldet de seneste år, fra økonomi- og erhvervsministeren

46

Svar på spm. 65 om fastsættelse af terminalværdien, fra økonomi- og erhvervsministeren

47

Oplæg fra Svend Auken (S) og Anne Grete Holmsgaard (SF) til en eventuel høring om de statsretlige og økonomiske aspekter af Nordsøaftalen

48

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

49

Svar på spm. S 458 om, i hvilket omfang og til hvilke opgaver eksperter har været anvendt eller har ydet bidrag i forbindelse med redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

50

Spm. 69 om uddybning af Justitsministeriets notits og om tidligere eksempler på, at Folketinget afskæres fra at handle frit på skatteområdet i næsten 40 år, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 70 om kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 71 om at gøre rede for betingelserne for tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 72 om konsekvenserne for staten, hvis øvrige koncessionshavere vælger at blive omfattet af samme aftaler som A.P. Møller – Mærsk, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 73 om den politiske baggrund for, at kompensationsaftalen sikrer koncessionshaveren fordele, som måtte blive tildelt andre, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 74 om muligheden for at forfølge en voldgiftsafgørelse ved domstolene, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 75, om andre selskaber, som tilslutter sig vilkårene i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, får en enslydende kompensationsaftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 76, om øvrige koncessionshavere i Nordsøen vil få mulighed for at opnå koncession uden staten som medejer, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 77 om at uddybe definitionen af indtjeningsbegrebet, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 78, om det er normal praksis at ansætte aktivernes værdi til det dobbelte af det bogførte, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 79, om ministeren er enig i konklusionen på professor Henrik Zahles udtalelse til Jyllands-Posten 2/10-03, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 80 om forskellen mellem grundlaget for forskellige beregninger af statens andel, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 81 om at sikre staten mulighed for at imødegå eventuelle urimeligheder (huller i loven), til økonomi- og erhvervsministeren

51

Svar på spm. 52 om vilkårene for operatøren efter 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 53 om den grundlæggende antagelse for beregningerne i tabel 7 i redegørelsen til Folketinget om Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 54 om en sammenligning mellem regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk og et alternativ, hvor en ny operatør overtager i 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

52

Kopi SAU: Spm. 58 om belysning af konsekvenserne og rækkevidden af § 2 og § 3 i kompensationsaftalen, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 59, om den særlige lønsumsafgift for den finansielle sektor er indført, fordi den finansielle sektor fik for store økonomiske fordele af nedsættelsen af selskabsskatten, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 60 om en bekræftelse af, at det ville være usandsynligt, at man i forbindelse med en sænkning af selskabsskatten gav retligt bindende løfter til den finansielle sektor om ikke at regulere lønsumsafgiften, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 61, om der samtidig med nedsættelse af den generelle selskabsskatteprocent sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 62, om en generel nedsættelse af selskabsskatteprocenten vil medføre, at den finansielle sektor bliver gidsel i overvejelser om en skatteomlægning med nedsættelse af selskabsskatteprocenten, til skatteministeren

53

Spm. 82 om en beregning af værdien af en aftale fra 2004 til 2042, der hviler på et forslag om 50 pct. af salgsværdien af olie- og gasproduktionen til staten og 50 pct. til bevillingshaveren, til økonomi- og erhvervsministeren

54

Spm. 83 om, hvilket beløb A.P. Møller – Mærsk får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 84 om, hvilke konkrete beløb der er regnet med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

55

Talepapir fra samrådsspm. A om at redegøre for udmøntningen af kompensationsbestemmelsen i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, fra økonomi- og erhvervsministeren

56

Svar på spm. 44 om en fortegnelse over DUC’s fradragsmuligheder, fra økonomi- og erhvervsministeren

57

Svar på spm. 49 om, hvilke indtægter staten vil få fra 2013 til 2042, såfremt eneretsbevillingen af 1962 ikke forlænges, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 50 om beregning af overskud til fordeling mellem staten og DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 51, om en kommende kompensationsbestemmelse vil udelukke en særlig skatteforhøjelse for DUC, fra økonomi- og erhvervsministeren

58

Svar på spm. 56 om oversendelse af formulering i gældende koncessioner vedrørende konsekvensen af eventuelle ændringer af beskatning, fra økonomi- og erhvervsministeren

59

Svar på spm. 45 om statens indtægter fra eneretsbevillingen af 1962, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 46 om scenarie over statens indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 47 om statens indtægt, hvis eneretsbevillingens vilkår fortsatte i perioden 2013-2042 med forskellige korrektioner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 48 om scenarie over statens indtægt vist med forskellige olieprisniveauer, fra økonomi- og erhvervsministeren

60

Svar på spm. 66 om beskatningsmodel, som blev foreslået af Kulbrintebeskatningsudvalget, fra økonomi- og erhvervsministeren

61

Spm. 85 om følsomhedsberegning over fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC ved en nedsættelse af selskabsskatten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 86 om, hvad der menes med sætningen »hvor en tilsvarende situation har foreligget« i svaret på spm. 61, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 87 om, hvorfor ændringerne i kulbrintebeskatningen, fjernelsen af feltafgrænsningen og ændringerne vedrørende oprydningen ikke indgår i opgørelsen af statens »nettofordele«, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 88 om, hvordan svar på spm. 9 om nettofordele skal forstås, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 89 om beregning af kompensation, hvis kulbrinteskatten pr. 1/1-05 hæves fra 52 pct. til 70 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 90 om, hvad »lidt over, hvad der normalt forventes i branchen« anslås til i procent og i kroner, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 91, om DUC vil øge sin produktion i de felter, der er omfattet af eneretsbevillingen, inden 2012, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 92 om, hvor meget der kan forventes at være tilbage efter 2042 i middel og højt scenarie som følge af den langsommere indvinding m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 93 om driftsomkostning pr. m3, jf. tabel V, med og uden en aftale, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 94, om regulering efter undergrundslovens § 15 kan udløse kompensation, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 95 om, hvad ændringerne omtalt i svaret på spm. 57 betyder i 2003-kroner, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 96 om den nominelle forrentning efter skat, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de er opgjort i DUC’s regnskaber, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 97 om sammenstilling af fordelingen mellem stat og DUC i årene 2013-2042 under forskellige forudsætninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 98 om besvarelse, hvis ordene »gældende aftale« i svar på spm. 27 forstås som »gældende lovgivning«, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 99 om motivation for et selskab til at vælge at komme ind under aftalens vilkår, og om selskabet også vil være omfattet af kompensationsbestemmelsen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 100 om statens manglende mulighed for at øge den procentvise beskatning af ressourcerenten de kommende 39 år, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 101 om, hvordan værdien af de samlede feltunderskud kan være 8 mia. kr. både med og uden ophævelse af feltafgrænsningen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 102, om undergrundslovens § 15 kan sikre en regulering af produktionen, så der ikke sker varigt tab ved operatørskifte, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 103 om skønnet over værdien i svaret på spm. 21 sammenholdt med svaret på spm. 28, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 104, om DUC har foretaget investeringer med det formål at investere sig ud af kulbrinteskatten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 105 om størrelsen af en økonomisk fordel af den nye skatteregel vedrørende fjernelsesomkostningerne, hvis alle bevillingshavere udnytter den nye regel, til økonomi- og erhvervsministeren

62

Kopi SAU: Svar på spm. 45, om domstolene er bundet af tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, fra skatteministeren

63

Kopi SAU: Svar på spm. 1 om de fremtidige koncessionsvilkår som følge af koncessionsforlængelsen, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 2, om regeringen i sine beregninger forudsætter, at et eventuelt udbud bliver vundet af en anden end nuværende bevillingshaver, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 3 om, hvorfor regeringen i sine forudsætninger lægger til grund, at et eventuelt udbud først skal foretages i 2012, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 4 om, at regeringen skal sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med udnyttelsen af olie- og gasressourcerne i Nordsøen, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 5, om ministeren anser en overnormal profit på 59 mia. kr. frem til 2012 efter afholdelse af alle omkostninger ved udvindingen for rimelig, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 6, om ministeren kan bekræfte, at regeringen forudsætter mindre afkast for bevillingstageren og staten frem til 2012, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 7 om, i hvilket omfang den nuværende bevillingshaver vil opnå betaling for de eksisterende anlæg, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 8, om der er andre lande, som har indgået kompensationsaftaler af lignende karakter, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 9, om aftalen er retligt bindende for alle fremtidige regeringer og Folketinget i de kommende 39 år, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 10 om en beregning af det samlede beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 11, om ændringer i lovgivningen vil medføre en øget kulbrinteskat for bevillingshaveren, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 12 om § 3 i fortolkningsaftalen om kompensation, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 13, om der findes nogen begrænsning i aftalen om, hvornår bevillingshaveren kan forlange kompensation eller indbringelse af sagen for en voldgiftsret, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 14 om, hvori statens rettigheder og fordele i kompensationsaftalen består, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 15 om grundlovsproblemet med kompensationsaftalen, fra skatteministeren

64

Kopi SAU: Svar på spm. 16, om ministeren er citeret korrekt i artiklen »Bendtsen langer ud efter S« fra Jyllands-Posten 12/11-03, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 17, om A.P. Møller – Mærsk forventes at foretage uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 18, om Mærsk Olie og Gas vil overinvestere for at undgå beskatning, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 19 om omfanget af uhensigtsmæssige investeringer, som A.P. Møller – Mærsk og DUC i scenariet vil foretage for at få store kulbrintefradrag, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 20, om ministeren er enig i beregningerne i tabel 1 og 2 i bemærkningerne til lovforslaget, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 21 om, hvor stor en del af merprovenuet ved aftalen der skyldes ændrede og strammere skatteregler, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 22 om, hvorfor det i beregningen af statens provenu er forudsat, at Mærsk Olie og Gas ikke fortsætter som operatør efter 2012, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 23, om ministeren er enig i beregningen af merprovenu ved det i aftalen forudsatte produktionsbeløb i basisscenariet, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 24, om staten kan give en koncessionsforlængelse frem til 2042 til A.P. Møller – Mærsk med virkning fra 2004 uden udbud, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 25, om ministeren er enig i, at betragtningerne i basisscenariet ikke er realistiske og konsistente, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 26 om sandsynligheden for, at A.P. Møller – Mærsk og DUC vil fortsætte efter 2012, hvis man fortsatte med de gældende regler frem til 2042, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 27, om det er mere sandsynligt i basisscenariet at antage, at A.P. Møller – Mærsk og DUC fortsætter fra 2012 til 2042 end at antage, at A.P. Møller – Mærsk og DUC ikke fortsætter, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 28, om det er mere realistisk i basisscenariet at antage, at man med virkning fra 2004 giver koncessionsforlængelse til A.P. Møller – Mærsk og DUC, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 29 om udarbejdelse af ny tabel, hvor der både anvendes beregninger efter gældende regler og efter aftalens regler efter det i lovforslaget forudsatte produktionsbeløb, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 30 om statens alternativer vedr. ændring af beskatnings- og koncessionsvilkår til at indgå en aftale, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 31 om nødvendigheden af at kende Nordsøaftalens fordelagtighed samt statens forskellige alternativer til at indgå aftalen, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 32 om DUC-selskabernes forventede fremtidige overnormale afkast, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 33, om aftalen om kompensation indebærer, at der skal tilbagebetales 5 mia. kr. til DUC, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 34 om kompensationsbestemmelsen, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 35, om kompensationsbestemmelsen indebærer en global opstramning af kulbrintebeskatningen, fra skatteministeren

65

Kopi SAU: Svar på spm. 49, om det kan sikres, at staten ikke på noget tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens indgåelse, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 50, om det reale indhold af aftalen er, at statens almindelige beskatningsret netop berøres af aftalen, fra skatteministeren

66

Kopi SAU: Svar på spm. 36, om der er tale om en neutral løsning ved afskaffelse af feltafgrænsningerne, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 37, om det risikeres, at der ydes kulbrintefradrag efter 2004 for tidligere investeringer, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 38, om den meget store forskel for året 2012 i svaret på spm. 14 også skyldes, at der er tale om forskellige perioder, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 39 om revurdering af svaret på spm. 21, hvor den samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr., fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 40, om det vil være i strid med regeringens skattestop at lukke det åbenbare hul i loven, som påpeges af ministeren, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 41, om statsandelen i en række realistiske scenarier i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v., fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 42, om statens gevinst ved en forlængelse af bevillingen med øget gevinst til følge vil medføre en mergevinst for bevillingshaveren og DUC, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 43 om, hvorfor den samlede kompensation er aftalt til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen af 29/12-03, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 44 om, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes, fra skatteministeren

67

Kopi SAU: Svar på spm. 47 om en beregning af kulbrintefradrag på 30 pct. for investeringer fra 2004, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 48 om en nutidsværdiberegning med benyttelse af den historiske viden om inflation, rente m.v., fra skatteministeren

68

Kopi SAU: Svar på spm. 51 om opgørelse over godkendte investeringer efter gældende regler, som vil kunne fradrages i de kommende år, fra skatteministeren

69

Kopi SAU: Svar på spm. 56 om en løsning på fjernelsesproblematikken for selskaber, der ikke er omfattet af kapitel 3 A, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 57, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage en generel opdatering af kulbrinteskatteloven, fra skatteministeren

70

Brev til Skatteudvalget med invitation til høring 2/12-03 om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen

71

Svar på spm. 70 om kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 71 om at gøre rede for betingelserne for tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

72

Svar på spm. 73 om den politiske baggrund for, at kompensationsaftalen sikrer koncessionshaveren fordele, som måtte blive tildelt andre, fra økonomi- og erhvervsministeren

73

Svar på spm. 75, om andre selskaber, som tilslutter sig vilkårene i aftalen med A.P. Møller – Mærsk, får en enslydende kompensationsaftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 76, om øvrige koncessionshavere i Nordsøen vil få mulighed for at opnå koncession uden staten som medejer, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 77 om at uddybe definitionen af indtjeningsbegrebet, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 78, om det er normal praksis at ansætte aktivernes værdi til det dobbelte af det bogførte, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 79, om ministeren er enig i konklusionen på professor Henrik Zahles udtalelse til Jyllands-Posten 2/10-03, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 80 om forskellen mellem grundlaget for forskellige beregninger af statens andel, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 81 om at sikre staten mulighed for at imødegå eventuelle urimeligheder (huller i loven), fra økonomi- og erhvervsministeren

74

Svar på spm. 85 om følsomhedsberegning over fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC ved en nedsættelse af selskabsskatten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 86 om, hvad der menes med sætningen »hvor en tilsvarende situation har foreligget« i svaret på spm. 61, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 87 om, hvorfor ændringerne i kulbrintebeskatningen, fjernelsen af feltafgrænsningen og ændringerne vedrørende oprydningen ikke indgår i opgørelsen af statens »nettofordele«, fra økonomi- og erhvervsministeren

75

Svar på spm. 90 om, hvad »lidt over, hvad der normalt forventes i branchen« anslås til i procent og i kroner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 91, om DUC vil øge sin produktion i de felter, der er omfattet af eneretsbevillingen, inden 2012, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 92 om, hvor meget der kan forventes at være tilbage efter 2042 i middel og højt scenarie som følge af den langsommere indvinding m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 93 om driftsomkostning pr. m3, jf. tabel V, med og uden en aftale, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 94, om regulering efter undergrundslovens § 15 kan udløse kompensation, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 95 om, hvad ændringerne omtalt i svaret på spm. 57 betyder i 2003-kroner, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 96 om den nominelle forrentning efter skat, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de er opgjort i DUC’s regnskaber, fra økonomi- og erhvervsministeren

76

Svar på spm. 99 om motivation for et selskab til at vælge at komme ind under aftalens vilkår, og om selskabet også vil være omfattet af kompensationsbestemmelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

77

Svar på spm. 101 om, hvordan værdien af de samlede feltunderskud kan være 8 mia. kr. både med og uden ophævelse af feltafgrænsningen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 102, om undergrundslovens § 15 kan sikre en regulering af produktionen, så der ikke sker varigt tab ved operatørskifte, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 103 om skønnet over værdien i svaret på spm. 21 sammenholdt med svaret på spm. 28, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 104, om DUC har foretaget investeringer med det formål at investere sig ud af kulbrinteskatten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 105 om størrelsen af en økonomisk fordel af den nye skatteregel vedrørende fjernelsesomkostningerne, hvis alle bevillingshavere udnytter den nye regel, fra økonomi- og erhvervsministeren

78

Spm. 106 om ministerens kommentar til Vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

79

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

80

Brev til Skatteudvalget om, at dato for høring er ændret til 9/12-03

81

Svar på spm. 72 om konsekvenserne for staten, hvis øvrige koncessionshavere vælger at blive omfattet af samme aftaler som A.P. Møller – Mærsk, fra økonomi- og erhvervsministeren

82

Svar på spm. 83 om, hvilket beløb A.P. Møller – Mærsk får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

83

Svar på spm. 84 om, hvilke konkrete beløb der er regnet med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

84

Svar på spm. 89 om beregning af kompensation, hvis kulbrinteskatten pr. 1/1-05 hæves fra 52 pct. til 70 pct., fra økonomi- og erhvervsministeren

85

Svar på spm. 97 om sammenstilling af fordelingen mellem staten og DUC i årene 2013-2042 under forskellige forudsætninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

86

Svar på spm. 100 om statens manglende mulighed for at øge den procentvise beskatning af ressourcerenten de kommende 39 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

87

Orientering om artikel i Jyllands-Posten 2/12-03: »Skattehul i Nordsø-aftale« vedrørende transfer pricing, samt skatteministerens pressemeddelelse herom, fra økonomi- og erhvervsministeren

88

Svar på spm. 74 om muligheden for at forfølge en voldgiftsafgørelse ved domstolene, fra økonomi- og erhvervsministeren

89

Svar på spm. 82 om en beregning af værdien af en aftale fra 2004-2042, der hviler på et forslag om 50 pct. af salgsværdien af olie- og gasproduktionen til staten og 50 pct. til bevillingshaveren, fra økonomi- og erhvervsministeren

90

Svar på spm. 69 om uddybning af Justitsministeriets notits og om tidligere eksempler på, at Folketinget afskæres fra at handle frit på skatteområdet i næsten 40 år, fra økonomi- og erhvervsministeren

91

Svar på spm. 88 om, hvordan svar på spm. 9 om nettofordele skal forstås, fra økonomi- og erhvervsministeren

92

Svar på spm. 98 om besvarelse, hvis ordene »gældende aftale« i svar på spm. 27 forstås som »gældende lovgivning«, fra økonomi- og erhvervsministeren

93

Spm. 107 om hurtig og grundig besvarelse af Keld Albrechtsens (EL) åbne brev af 2/12-03 til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, til økonomi- og erhvervsministeren

94

Kopi SAU: Svar på spm. 45, om domstolene er bundet af tillægsaftalens § 4, når der skal udmåles erstatning, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 46 om, at tillægsaftalens § 4 er den afgørende begrundelse for, at Justitsministeriet ikke anser kompensationsaftalen for at være i strid med grundloven, fra skatteministeren

95

Kopi SAU: Svar på spm. 58 om belysning af konsekvenserne og rækkevidden af § 2 og § 3 i kompensationsaftalen, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 59, om den særlige lønsumsafgift for den finansielle sektor er indført, fordi den finansielle sektor fik for store økonomiske fordele af nedsættelsen af selskabsskatten, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 60 om en bekræftelse af, at det ville være usandsynligt, at man i forbindelse med en sænkning af selskabsskatten gav retligt bindende løfter til den finansielle sektor om ikke at regulere lønsumsafgiften, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 61, om der samtidig med nedsættelse af den generelle selskabsskatteprocent sker en forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 62, om en generel nedsættelse af selskabsskatteprocenten vil medføre, at den finansielle sektor bliver gidsel i overvejelser om en skatteomlægning med nedsættelse af selskabsskatteprocenten, fra skatteministeren

96

Kopi SAU: Svar på spm. 52 om den reale forrentningsprocent 1962-2003 samt den forventede reale forrentningsprocent 2003-2042 m.v., fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 53, om ministeren kan bekræfte, at den gennemsnitlige inflation var langt højere i 1962-2003, end det forventes fremover, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 54 om ændringerne i DUC’s forrentning ved terminalværdier på 0, 30, 80 og 200 mia. kr., fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 55 om DUC’s forrentningsprocent for 1962-2042 både nominelt og realt m.v., fra skatteministeren

97

Kopi SAU: Spm. 64 om at uddybe, hvordan man i tabel 4 er kommet frem til provenuet ved »gældende regler« (aftalescenariet), til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 65 om, at en regering normalt vil gribe ind, når det konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 66 om at bekræfte beregninger af kulbrinteskatten, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 67 om, hvor store overinvesteringer der skal til for at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr., til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 68, om Energistyrelsen vil være i stand til at konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der skal til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 69 om en beregning af DUC’s samlede overskud i perioden 2004-12, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 70 om, hvorfor det anslåede samlede kompensationsbeløb på 40 mia. kr. er større end 31 mia. kr. plus 9,7 mia. kr., til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 71, om at staten som følge af krav om kompensation kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de gældende regler, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 72 om, hvad der menes med sætningen »Dette er kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere«, til skatteministeren

98

Kopi SAU: Spm. 73 om kommentar til artikel fra Jyllands-Posten den 2/12-03: »Skattehul i Nordsø-aftalen«, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 74, om der er et alvorligt skattehul i forbindelse med aftalekomplekset vedrørende Nordsøaftalen, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 75, om ministeren er enig i, at der er en vis sandsynlighed for udnyttelse af skattelovgivningen i forbindelse med det beskrevne skattehul, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 76 om, hvordan dette skattehul er blevet opdaget, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 77, om ministeren havde mulighed for på et tidligere tidspunkt at have elimineret enhver risiko for skattehuller, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 78, om at Kulbrinteskatteudvalget i sin rapport af 1/10-01 netop påpegede transfer pricing-problemstillingen i afsnittet »Transfer pricing/indkomstflytning«, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 79, om det er udtryk for »rettidig omhu«, at der først tages reel stilling til i forvejen kendte skattehuller/unddragelses-muligheder, når der sker henvendelse fra en avis herom, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 80 om, hvornår ministeren havde tænkt sig at orientere Skatteudvalget om beslutningen om at fremsætte det i Jyllands-Posten nævnte lovforslag, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 81, om det er en fair behandling af Skatteudvalget, at udvalget først skal høre om sagen gennem Jyllands-Posten, til skatteministeren

99

Kopi SAU: Spm. 82 om kommentar til Keld Albrechtsens åbne brev til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, til skatteministeren

100

Kopi SAU: Spm. 83 om ændringer i beskatningsforholdene i f.eks. Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinte, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 84 om formuleringen »når tiden er inde til det« i besvarelsen af spm. 57, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 85, om der er taget højde for begge overgangsordninger om det uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 86 om regeringens skattestop, og om det er forsvarligt at holde et skattehul åbent, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 87 om en udtalelse fra Energistyrelsen vedrørende skattebegrundede investeringer, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 88, om staten og DUC tjener på den indgåede aftale, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 89, om loftet for kompensation til DUC overstiger statens samlede gevinst ved aftalen, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 90, om DUC vil kunne rejse krav om kompensation, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 91 om forståelse af kompensationsaftalens reelle indhold, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 92, om et kompensationsbeløb hos DUC vil være skattepligtigt, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 93 om regneeksempler, som viser konsekvenserne af kompensationsaftalen i forskellige scenarier, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 94 om en konkret og specifik besvarelse af de enkelte spørgsmål 12 a-d i bilag 50, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 95 om besvarelsen af spm. 15, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 96, om der i sammenligningsscenariet er forudsat den samme pris og kurs, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 97 om en konkret besvarelse af spm. 11, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 98, om kompensationsaftalens reelle virkning bliver at forhindre en forhøjelse af de specifikke skatter på DUC, til skatteministeren

101

Kopi SAU: Supplerende svar på spm. 10 om beregning af det samlede beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at betale frem til 2042, fra skatteministeren

102

Kopi SAU: Svar på spm. 63, om det ikke er et klart hul i skattelovgivningen, der bør lukkes, at der er mulighed for skattetænkning ved investeringer, der ikke har noget kommercielt formål, fra skatteministeren

103

Spm. 108 om at forklare, hvorfor modellen for statens nettofordele er skruet sammen, som den er, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 109 om gennemførelse af aftalen, før det af de økonomiske vismænd efterlyste overblik foreligger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 110 om eksempler på risikopræmier i tilfælde, hvor et selskab har overtaget koncessionen på et område, hvor der allerede er fundet olie, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 111 om forståelse af svar på spm. 77, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 112, om DUC’s aktiver under alle omstændigheder bliver betalt af staten, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 113 om forståelse af svar på spm. 102, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 114 om, hvad kulbrinteskatten skal hæves til, hvis det skal give provenu til staten efter kompensation til bevillingshaver, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 115 om udarbejdelse af tabel for statens provenu under forskellige forudsætninger, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 116 om, hvilke sanktionsmuligheder myndighederne har, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud givet efter undergrundsloven, til økonomi- og erhvervsministeren

104

Samrådsspm. B, om lukning af skattehul i tilknytning til Nordsøaftalen kan udløse krav om kompensation, til skatteministeren og til økonomi- og erhvervsministeren

105

Samrådsspm. C om ministerens kommentar til bemærkningerne om Nordsøaftalen i Vismændenes rapport, til økonomi- og erhvervsministeren

106

Samrådsspm. D om drøftelse af beslutningsforslaget og de svar, ministeren har givet udvalget, til økonomi- og erhvervsministeren

107

Spm. 117, om kompensationsaftalens regelsæt bliver gældende for alle de andre selskaber, der har tilladelse til efterforskning og produktion af olie og gas, hvis disse ønsker det i forbindelse med selskabernes frivillige overgang til de vilkår, der ligger i aftalen, til økonomi- og erhvervsministeren

108

Program, pressemeddelelse og tilmeldingsblanket til høring om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen

109

Spm. 118 om konsekvenserne i henhold til den nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt produktionsloft, til økonomi- og erhvervsministeren

110

Samrådsspm. E om at lade skattehul i den eksisterende kulbrinteskattelov stå åbent, til skatteministeren og til økonomi- og erhvervsministeren

111

Kopi SAU: Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

112

Kopi SAU: Svar på spm. 73 om kommentar til artikel fra Jyllands-Posten den 2/12-03: »Skattehul i Nordsø-aftalen«, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 74, om der er et alvorligt skattehul i forbindelse med aftalekomplekset vedrørende Nordsøaftalen, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 75, om ministeren er enig i, at der er en vis sandsynlighed for udnyttelse af skattelovgivningen i forbindelse med det beskrevne skattehul, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 76 om, hvordan dette skattehul er blevet opdaget, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 77, om ministeren havde mulighed for på et tidligere tidspunkt at have elimineret enhver risiko for skattehuller, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 78, om at Kulbrinteskatteudvalget i sin rapport af 1/10-01 netop påpegede transfer pricing-problemstillingen i afsnittet »Transfer pricing/indkomstflytning«, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 79, om det er udtryk for »rettidig omhu«, at der først tages reel stilling til i forvejen kendte skattehuller/und-dragelsesmuligheder, når der sker henvendelse fra en avis herom, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 80 om, hvornår ministeren havde tænkt sig at orientere Skatteudvalget om beslutningen om at fremsætte det i Jyllands-Posten nævnte lovforslag, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 81, om det er en fair behandling af Skatteudvalget, at udvalget først skal høre om sagen gennem Jyllands-Posten, fra skatteministeren

113

Svar på spm. 107 om hurtig og grundig besvarelse af Keld Albrechtsens (EL) åbne brev af 2/12-03 til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, fra økonomi- og erhvervsministeren

114

Svar på spm. 108 om at forklare, hvorfor modellen for statens nettofordele er skruet sammen, som den er, fra økonomi- og erhvervsministeren

115

Svar på spm. 117, om kompensationsaftalens regelsæt bliver gældende for alle de andre selskaber, der har tilladelse til efterforskning og produktion af olie og gas, hvis disse ønsker det i forbindelse med selskabernes frivillige overgang til de vilkår, der ligger i aftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

116

Svar på spm. 118 om konsekvenserne i henhold til den nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt produktionsloft, fra økonomi- og erhvervsministeren

117

Svar på spm. 110 om eksempler på risikopræmier i tilfælde, hvor et selskab har overtaget koncessionen på et område, hvor der allerede er fundet olie, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 111 om forståelse af svar på spm. 77, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 112, om DUC’s aktiver under alle omstændigheder bliver betalt af staten, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 113 om forståelse af svar på spm. 102, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 114 om, hvad kulbrinteskatten skal hæves til, hvis det skal give provenu til staten efter kompensation til bevillingshaver, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 115 om udarbejdelse af tabel for statens provenu under forskellige forudsætninger, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 116 om, hvilke sanktionsmuligheder myndighederne har, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud givet efter undergrundsloven, fra økonomi- og erhvervsministeren

118

Kopi SAU: Svar på spm. 64 om at uddybe, hvordan man i tabel 4 er kommet frem til provenuet ved »gældende regler« (aftalescenariet), fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 65 om, at en regering normalt vil gribe ind, når det konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 66 om at bekræfte beregninger af kulbrinteskatten, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 67 om, hvor store overinvesteringer der skal til for at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr., fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 68, om Energistyrelsen vil være i stand til at konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der skal til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 69 om en beregning af DUC’s samlede overskud i perioden 2004-12, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 70 om, hvorfor det anslåede samlede kompensationsbeløb på 40 mia. kr. er større end 31 mia. kr. plus 9,7 mia. kr., fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 71, om at staten som følge af krav om kompensation kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de gældende regler, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 72 om, hvad der menes med sætningen »Dette er kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere«, fra skatteministeren

119

Kopi SAU: Svar på spm. 82 om kommentar til Keld Albrechtsens åbne brev til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren, fra skatteministeren

120

Kopi SAU: Svar på spm. 83 om ændringer i beskatningsforholdene i f.eks. Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinte, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 84 om formuleringen »når tiden er inde til det« i besvarelsen af spm. 57, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 85, om der er taget højde for begge overgangsordninger om det uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 86 om regeringens skattestop, og om det er forsvarligt at holde et skattehul åbent, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 87 om en udtalelse fra Energistyrelsen vedrørende skattebegrundede investeringer, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 88, om staten og DUC tjener på den indgåede aftale, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 89, om loftet for kompensation til DUC overstiger statens samlede gevinst ved aftalen, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 90, om DUC vil kunne rejse krav om kompensation, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 91 om forståelse af kompensationsaftalens reelle indhold, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 92, om et kompensationsbeløb hos DUC vil være skattepligtigt, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 93 om regneeksempler, som viser konsekvenserne af kompensationsaftalen i forskellige scenarier, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 94 om en konkret og specifik besvarelse af de enkelte spørgsmål 12 a-d i bilag 50, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 96, om der i sammenligningsscenariet er forudsat den samme pris og kurs, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 97 om en konkret besvarelse af spm. 11, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 98, om kompensationsaftalens reelle virkning bliver at forhindre en forhøjelse af de specifikke skatter på DUC, fra skatteministeren

121

Kopi SAU: Svar på spm. 95 om besvarelsen af spm. 15, fra skatteministeren

122

Kopi SAU: Svar på spm. 99 om kontrol frem til 2003 med overholdelse af lovgivningen om transfer pricing, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 100, om udgifter, der er trukket fra i DUC’s regnskab, vedrører ydelser købt af Shell eller andre partnere i DUC, fra skatteministeren

123

Kopi SAU: Svar på spm. 101 om, hvilke datterselskaber der leverer ydelser til DUC, fra skatteministeren

124

Notat om samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

125

Svar på spm. 106 om ministerens kommentar til Vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen, fra økonomi- og erhvervsministeren

126

Svar på spm. 109 om gennemførelse af aftalen, før det af de økonomiske vismænd efterlyste overblik foreligger, fra økonomi- og erhvervsministeren

127

Spm. 119 om en forøgelse af skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 10 pct., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 120 om en forøgelse af skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 5 pct. af kapitalafkastet, til økonomi- og erhvervsministeren

128

Kopi SAU: Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over lovforslaget er udskudt

129

Kopi SAU: Svar på spm. 102 om opgørelse af statens nettofordel for øvrige koncessionshavere efter samme principper som for DUC m.v., fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 103, om Mærsk Olie og Gas A/S alene bliver selskabsbeskattet af sit overskud med 30 pct., hvorimod skattebesparelsen er 73 pct. m.v., fra skatteministeren

130

Opdateret notat om samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen, fra økonomi- og erhvervsministeren

131

2. udkast til betænkning

132

Kopi SAU: Spm. 104 om en bekræftelse på, at Kammeradvokaten kan tilslutte sig den fortolkning af kompensationsaftalen, som kommer til udtryk i besvarelsen af spørgsmål 12 b, til skatteministeren

Kopi SAU: Spm. 105 om en uddybning af svaret på spm. 98, til skatteministeren

133

Svar på spm. 119 om en forøgelse af skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 10 pct., fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 120 om en forøgelse af skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder som følge af indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 5 pct. af kapitalafkastet, fra økonomi- og erhvervsministeren

134

Spm. 121 om oversendelse af de beregninger, der ligger bag den i svaret på spm. 106 opgjorte risikopræmie for perioden 1982-2003 m.v., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 122 om beregninger for risikopræmien for 2004-2042 med en terminalværdi ultimo 2003 på 30 mia. kr., til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 123 om opgørelse af risikopræmier med 30 mia. kr. henholdsvis 60 mia. kr. som terminalværdi for perioden fra 2004 til henholdsvis 2010, 2020 og 2030, til økonomi- og erhvervsministeren

135

Økonomi- og erhvervsministerens talepapir brugt ved besvarelsen af samrådsspørgsmål C, fra økonomi- og erhvervsministeren

136

Kopi SAU: Spm. 106 om uddybende spørgsmål om ændringsforslaget om værn mod kulbrintevirksomheders indkomstflytninger, til skatteministeren

137

Skatteministerens talepapir brugt ved besvarelsen af samrådsspørgsmål B og E, fra skatteministeren

138

Kopi SAU: Nye ændringsforslag, som erstatter tidligere fremsendte ændringsforslag, fra skatteministeren

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

Bilag 2 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

Bilag 2

Notat om rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen

Notatet er optrykt efter ønske fra S, SF og EL.

Den 16. oktober 2003

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Dette notat søger at belyse den historiske rentabilitet af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen. Dvs. hvor stort et afkast Dansk Undergrunds Consortium (DUC) har opnået på investeringerne i Nordsøen. At beregne rentabiliteten er ikke nogen nem opgave, og det er i praksis forbundet med betydelige usikkerheder.

Hertil kommer, at regeringen i forhandlingerne med DUC ikke har set det som et selvstændigt formål at forringe rentabiliteten på investeringerne i Nordsøen. Beskatning, der direkte går efter at nedsætte afkastet, kan således ikke undgå at virke forvridende og dermed reducere den samfundsøkonomiske værdi af aktiverne i Nordsøen. I stedet har regeringen lagt vægt på

– at aftalen giver en samfundsøkonomisk sund og robust løsning – dvs. et stabilt skattegrundlag i modsætning til de nuværende vilkår

– at staten får en betydelig større andel af det samlede overskud fra Eneretsbevillingen, end staten har opnået historisk

Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er den bedste model, at staten kan opnå en større stabil andel af det samlede overskud samtidig med, at det fortsat er attraktivt at indvinde olie og gas fra Nordsøen for selskaberne.

Med den indgåede aftale er der skabt bedre sammenhæng mellem de privat- og samfundsøkonomiske interesser, hvilket eliminerer forvridningstab og forøger den samlede værdi af olieindvindingen i Nordsøen.

Rentabilitetsanalyse

Der kan anvendes forskellige metoder til at udarbejde rentabilitetsanalyser. I dette notat er der lavet en analyse af perioden fra 1962 til 2003. Denne analyse er baseret på regnskabsdata offentliggjort i rapporten fra Handelshøjskolen i København, samt data fra Energistyrelsen.

Analyserne er alle baseret på nominelle størrelser, og er således ikke justeret for inflation.

Med udgangspunkt i Handelshøjskolens materiale er det muligt at udregne regnskabsbaserede nøgletal, der kan bidrage til at give en vurdering af, hvor rentabelt det har været for DUC at indvinde olie i perioden 1962 og til 2001. Og suppleret med tallene fra Energistyrelsen er det muligt at føre analysen frem til 2003.

I Handelshøjskolens rapport vurderes det imidlertid, at de traditionelle regnskabsmæssige afkastningsgrader er mindre egnede til at vurdere DUC’s forrentning af sine aktiviteter. Det skyldes blandt andet, at aktiviteterne i Nordsøen er kendetegnet ved

– Store variationer i investeringerne fra år til år.

– Der er ikke tale om et afsluttet projekt, eftersom koncessionen løber længere end til 2003.

– Der typisk vil være en vis tidsforskydning i forhold til, hvornår afkastet fra en given investering indfinder sig.

I tråd med rapporten fra Handelshøjskolen vurderes det tilsvarende, at de årlige regnskabsmæssige afkastningsgrader er uegnede som indikatorer for bedømmelse af rentabiliteten af aktiviteterne i Nordsøen.

Som alternativ til udregning af traditionelle nøgletal opgjort på årsbasis, er der i stedet foretaget en analyse på baggrund af de årlige pengestrømme. På baggrund af disse pengestrømme er der fundet et gennemsnitligt afkast, der udtrykker, hvor stor en forrentning DUC har fået i gennemsnit over en given periode, når der tages udgangspunkt i kapitalstrømmene ud og ind af virksomheden.

Det gennemsnitlige afkast er beregnet på grundlag af de realiserede pengestrømme. Således er der indberegnet de investeringer, der er foretaget i forbindelse med opførelse af anlæg m.m. Derimod er der ikke medregnet investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter for eksempelvis at forbedre indvindingsgraderne. Konsekvensen heraf er, at de samlede investeringer undervurderes.

De fleste investeringer er foretaget med henblik på et fremtidigt afkast. Det betyder, at der indgår investeringer, der vedrører fremtidige indtjeninger. For at tage højde for dette er værdien af aktivmassen i det følgende medtaget i beregningerne af det gennemsnitlige afkast for perioden. Denne værdi kaldes terminalværdien.

Terminalværdien repræsenterer værdien af DUC’s aktiver ultimo 2003. At opgøre den faktiske værdi af DUC’s investeringer er imidlertid forbundet med stor usikkerhed, eftersom værdien af dette materiel ikke kendes med sikkerhed før disse aktiver afhændes til anden side.

For at illustrere effekten af usikkerheden forbundet med fastsættelse af terminalværdien, er der fundet gennemsnitlige afkast for perioden 1962-2003 for forskellige terminalværdier.

Som det fremgår af tabel 1 neden for svinger den gennemsnitlige nominelle forrentning for perioden 1962-2003 mellem ca. 16 og 18 pct. for en terminalværdi i intervallet 20-80 mia. kr.

Tabel 1. Gennemsnitlige afkastgrader for perioden 1962-2003 for forskellige terminalværdier

Forudsat terminalværdi (mia. kr.)

Forventet gennemsnitligt afkast

For perioden 1962-2003

20

16,7pct.

30

16,9pct.

45

17,2pct.

60

17,4pct.

80

17,7pct.

Kilde: Egne beregninger

DUC’s aktivmasse forventes at blive bogført til en værdi på ca. 30 mia. kr. ultimo 2003. Samtidig forventes de samlede investeringer ultimo 2003 at udgøre ca. 80 mia. kr. (2003-priser).

I de regnskabsmæssige opgørelser indgår ikke investeringer i forskning og udvikling. På samme måde indgår der heller ikke værdien af den knowhow om fx vandrette boringer, som er udviklet samt de teknologiske fremskridt, der er foretaget i den sammenhæng. Hertil kommer, at værdien af aktiverne naturligvis må ses i forhold til, hvilken forventet fremtidig indtjening, de kan genere.

På den anden side er det også klart, at værdien af aktiverne næppe er lig den samlede værdi af foretagne investeringer. Således er en række investeringer af ældre dato og har derfor næppe samme værdi i dag. Værdien af aktiverne må derfor ligge over de 30 mia. kr., men under 80 mia. kr.

Et gennemsnitligt nominelt afkast på 16 pct. for perioden 1962-2003 kan betegnes som værende et forsigtigt estimat, hvorimod et gennemsnitligt afkast på 18 pct. forventes at ligge i den øvre grænse.

Hvorvidt en gennemsnitlig forrentning på 16-18 pct. over perioden 1962-2003 er tilfredsstillende vil afhænge af, hvad man ville kunne opnå i forrentning ved alternative investeringer i denne periode. Et eksempel på en alternativ investering kunne være en statsobligation. Afkastet af en statsobligation beskrives ofte som et risikofrit afkast, fordi det nominelle afkast af en sådan investering kendes på forhånd.

Afkastet på statsobligationer har over perioden 1962-2003 varieret betydeligt, jf. figur 1.

Figur 1. Udviklingen i diverse renter i perioden 1960-2003

Kilde: IMF.

For at komme ud over dette problem med svingende historiske renter, er der foretaget beregninger, hvor det gennemsnitlige afkast for perioden 1962-2003 er delt op i en såkaldt risikofri rente og en risikopræmie.

En risikopræmie er et mål for det merafkast, der opnås ud over den risikofri rente. Denne præmie kan opfattes som en kompensation for den risiko, man pålægges ved eksempelvis at foretage en given investering.

For perioden 1962-2003 kan den gennemsnitlige risikopræmie for DUC beregnes til at ligge i intervallet 5-9 pct. afhængigt af, om der anvendes lange eller korte renter.

Hvis man skal svare på spørgsmålet om, hvorvidt en risikopræmie på 5-9 pct. er rentabel for DUC, er det nødvendigt at sammenligne med risikopræmien for investeringer med tilsvarende økonomisk risiko.

Danske studier peger på, at risikopræmien i Danmark historisk har udgjort godt 5 pct. Der er dog betydelig variation mellem de enkelte undersøgelsers resultater. Variationen skyldes primært, at undersøgelserne ser på forskellige perioder. Men derudover er der anvendt forskellige datakilder og/eller forskellige metoder. Studierne er sammenfattet i tabel 2 nedenfor.

Tabel 2. Gennemsnitlige risikopræmier for det danske marked

Forfatter (udgivelsesår)

Marked

Periode

Risikopræmie i pct. (gns.)

Engsted og Tanggaard (1999)

DK

1922-1996

3,7

Risager og Nielsen (2001)

DK

1924-1999

4,1

Risager og Nielsen (2001)

DK

1924-1982

2,1

Risager og Nielsen (2001)

DK

1983-1999

11,2

Saabye (2003)

DK

1970-2002

5,2

Saabye (2003)

DK

1970-1982

2,1

Saabye (2003)

DK

1983-2002

7,2

Anm.: De oven for anførte studier er udført på baggrund af forskellige antagelser, datamaterialer og periodeudsnit og er således ikke direkte sammenlignelige.

Variationen i den gennemsnitlige risikopræmie på det danske aktiemarked gør det relativt vanskeligt at foretage en direkte sammenligning med den fundne risikopræmie for DUC.

Saabye (2003) finder imidlertid, at den gennemsnitlige risikopræmie for det danske marked i perioden 1970-2002 har været ca. 5 pct. For perioden 1962-2003 har DUC opnået en risikopræmie på ca. 5 pct. DUC har således i perioden 1962-2003 opnået en risikopræmie, der ligger i omegnen af, hvad der i gennemsnit er opnået på det danske aktiemarked.

Det er imidlertid afgørende, at den opnåede risikopræmie sammenholdes med den risiko, DUC har været pålagt. Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at konkludere, at DUC har opnået et afkast, der ligger i omegnen af, hvad der i gennemsnit er opnået i økonomien. Såfremt DUC har været pålagt en relativt høj risiko ved at foretage investeringer i Nordsøen, vil man således forvente en honorering af denne i form af en højere forrentning og visa versa.

En måde at vurdere om den historiske forrentning står mål med den risiko, DUC har været pålagt ved at foretage deres investeringer i Nordsøen, er at se på den generelle risikovurdering af investeringer i oliebranchen.

Der findes en række modeller, der angiver, hvor meget risiko der er forbundet med en investering i et specifikt aktiv. En teoretisk funderet model er den såkaldte CAPM ( C apital A sset P ricing M odel). Denne model er en af de mest anvendte modeller til kvantificering af finansiel risiko.

I denne model angives risikoen i form af en såkaldt betaværdi, hvor en betaværdi på én angiver, at der er risiko forbundet med dette aktiv, der svarer til risikoen på et gennemsnitligt aktiv. Jo større betaværdien er, desto større er den risiko, der er forbundet med dette aktiv, jf. tabel 3.

Tabel 3. Sammenhæng mellem betaværdier og risiko

Betaværdier

Risiko

> 1

Relativ høj risiko

= 1

Gennemsnitlig risiko

< 1

Relativ lav risiko

Anm.: Risiko er her defineret som et givent aktivs samvariation med den øvrige økonomi.

I tabel 4 er der angivet betaværdier for en række virksomheder, der opererer inden for oliebranchen.

Tabel 4. Betaværdier for diverse virksomheder

Virksomhed

Betaværdi

BP

0,73/1,03

ExxonMobil

0,53

Royal Dutch/Shell

0,75/0,87/1,14

Chevron

0,45/0,73

Eni

0,47

Repsol YPF

0,46

Texaco

0,42

TotalFinaElf

0,46

CEPSA

0,76

Conoco

0,36

Enterprise Oil

0,65

MOL

1,1

Norsk Hydro

0,85

Occidental

0,33

OMV

0,52

PetroCanada

0,6

PetroChina

0,68

Phillips

0,29

Sinopec

0,55

USX Marathon

0,56

Statoil

0,7

Gazprom

0,83

Anm: Der er i tabellen medtaget betaværdier for selskaber, der er noteret på udenlandske børser for at give et bredere billede af, hvordan betaværdierne generelt ligger for olieselskaber verden over.

Kilde: Diverse investeringsbanker.

Der er en tendens til, at betaværdierne for virksomheder inden for oliebranchen ligger under én. Det betyder, at den finansielle risiko i forbindelse med investeringer i oliebranchen vurderes at være lidt mindre end den generelle risiko i markedet.

Det taler for, at der i oliebranchen, i finansiel forstand, ikke er behov for et afkast, der er højere end det gennemsnitlige afkast i markedet.

Gennemsnittet for beta-værdierne i tabel 4 ligger i omegnen af 0,6. Der er dog en betydelig variation på tværs af selskaberne. En betaværdi på 0,6 svarer til en risikopræmie på ca. 3 pct.

Da DUC i perioden fra 1962 til 2003 har opnået en risikopræmie på ca. 5 pct., kunne det tale for, at DUC forrentning historisk har ligget lidt over, hvad der normalt forventes i branchen. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at der ikke her er tale om faktiske sammenligninger med andre selskabers forrentning.

Når DUC tilsyneladende får en lidt højere risikopræmie, end der generelt forventes i branchen, hænger det blandt andet sammen med, at man tilbage i 1962, da man udstedte Eneretsbevillingen til DUC, ikke krævede betaling for bevillingen. Samtidig har det historiske skattesystem betydet, at statens andel af overskuddet i perioden har været mindre, end det kunne være.

Med aftalen er der nu udsigt til at forretningen bliver lidt lavere end den historiske, og væsentlig lavere end den har været de seneste år. Samtidig sikres staten over perioden en væsentlige større andel af værdierne i Nordsøen.

Afslutning

Formålet med statens aftale med DUC har været at sikre staten en større og mere stabil andel af de fremtidige værdier i Nordsøen. Det er lykkedes.

Det har ikke været et selvstændigt formål at nedbringe afkastet. En fornuftig forrentning efter skat er ikke et udtryk for, at statens andel af den samlede værdiskabelse er lav. Hvis statens andel af værdiskabelsen opnås via statsdeltagelse, da opnår både staten som de deltagende private virksomheder et procentvist afkast, der svarer til afkastet før skat og statsdeltagelse.

Statsdeltagelsesandelen bestemmer derfor alene fordelingen af den samlede værdiskabelse mellem parterne, men influerer ikke på den realiserede forrentning.

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

Bilag 3 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

Bilag 3

Notat om samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen

Notatet er optrykt efter ønske fra S, SF og EL.

Den 10. december 2003

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Samfundsøkonomien i aftalen

mellem

A.P. Møller – Mærsk

og

staten

om forlængelse af eneretsbevillingen

i Nordsøen

1. Indledning

Der blev i september måned indgået aftale om forlængelse af A.P. Møller – Mærsks eneretsbevilling i den danske del af Nordsøen, og regeringen har i forlængelse heraf fremsat beslutningsforslag om aftalen i Folketinget samt lovforslag om ændring af kulbrintebeskatningsloven og undergrundsloven.

Det er staten, der har ejendomsretten til den danske undergrund. Olie- og gasforekomsterne i den danske del af Nordsøen er knappe naturressourcer, der i sig selv har en værdi. Den danske stat har i lighed med en række andre lande valgt at lade private virksomheder få koncession til at forestå indvindingen af olie og gas, for derved at drage fordel af den viden og teknologi virksomhederne besidder. Der er tale om lange koncessioner (typisk 30 år), der afspejler, at der ved indvinding af olie og gas er behov for langsigtede investeringer. Dette skal bidrage til, at der samfundsøkonomisk opnås størst mulig værdi af olie- og gasressourcerne i Nordsøen, hvilket også beror på, at koncessionsvilkår og skatteregler udformes, så virksomhederne har økonomisk interesse i at investere i efterforskning og teknologiudvikling, uden at det fører til væsentlige forvridninger, eller at staten ikke får sin passende andel.

Den indgåede aftale indebærer, at staten får en betydelig større del af overskuddet fra udnyttelse af eneretsbevillingen i Nordsøen. Fra 2004 opnår staten 20 pct. overskudsdeling/statsdeltagelse, ligesom der gennemføres en effektiv kulbrintebeskatning med reduktion i investeringsfradraget fra 250 pct. til 30 pct., hvorved forvridninger væsentligt minimeres. Samtidig med at produktionen kan tilrettelægges mere økonomisk optimalt ved at ophæve feltafgrænsningen og fjerne de såkaldte bruttoafgifter som royalty og rørledningsafgift. Hertil kommer, at aftalen (inkl. kompensationsbestemmelse) skaber ro om Nordsøen, så der kan investeres og planlægges langsigtet, hvilket er helt afgørende for, om værdierne udnyttes effektivt. Der er i Redegørelse om Nordsøen, oktober 2003, redegjort mere detaljeret for de enkelte elementer i aftalen

Når økonomien i aftalen skal vurderes - set ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel - er det især følgende forhold, som må anses for væsentlige

– Aftalen bidrager til, at de værdier, der er i Nordsøen, udnyttes samfundsøkonomisk optimalt.

– Hvilket provenu aftalen giver staten.

– Aftalen er robust (følsomhedsanalyser).

– Der er en rimelig fordeling af overskuddet fra aktiviteterne i Nordsøen mellem staten og bevillingshaver, givet at undergrunden tilhører staten (rentabilitetsanalyser).

Neden for søges disse forhold belyst for at give et samlet billede af aftalen fra en samfundsøkonomisk synsvinkel. Dette sammenfatter samtidig en række af de oplysninger og beregninger, som er givet i svarene til Folketinget.

2. Olie og gas produktionen i Nordsøen

Da man startede med at lede efter olie og gas i 1960’erne, var der ikke meget viden om mulighederne for at finde olie og gas i Danmark. Den første olie blev fundet tilbage i 1966, og olieproduktionen blev indledt i 1972. Imidlertid var det først fra omkring starten af 1980'erne, at olie- og gasproduktionen for alvor tog fart. Indtil da var aktiviteterne i Nordsøen relativt begrænsede. Både hvad angår produktion og investeringer. Siden starten af 1980’erne er der sket kraftig vækst i olieproduktionen, der bl.a. har bevirket, at Danmark i dag er selvforsynende med olie og gas. Udviklingen i olie- og gasproduktionen har således langt oversteget forventningerne tilbage i 1960’erne.

I de kommende år forventes produktionen at stige lidt i forhold til i dag. Men derefter tyder prognoserne på, at forekomsterne langsomt tømmes, og produktionen falder. Langt den største del af de tilbageværende værdier i Nordsøen forventes således at ligge inden for den eksisterende bevilling, der udløber i 2012, jf. nedenstående figur 1.

Figur 1. Historisk produktion og forventet fremtidig produktion

A.P. Møller – Mærsk står sammen med partnerne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) for størstedelen af aktiviteterne i den danske del af Nordsøen. I 2002 kom 82 pct. af den danske olieproduktion på 21,5 mio. m3 fra DUC. For gassens vedkommende var det 92 pct. af 7,3 mia. m3.

Når der i dag produceres så store værdier i Nordsøen, så skyldes det især to forhold. For det første er der løbende blevet investeret i at udvikle teknologien, så en stadig større mængde af den olie, der findes i undergrunden, kan udnyttes. For det andet er der blevet investeret i efterforskning og på den baggrund løbende gjort nye fund.

Langt den største del af den olie, der indtil nu er fundet i Danmark, findes i meget tætte kalk lag. Da produktionen herfra startede, forventede man kun at kunne hente meget små mængder af olien op. Eksempelvis var vurderingen for 20 år siden, at der kun kunne indvindes ca. 6 pct. af olien i Dan feltet. Siden har man udviklet nye produktionsmetoder (vandinjektion og vandrette boringer), så der i dag kan hentes stadig større dele af olien i felterne op. Derfor vurderes det nu, at man kan indvinde mere end 26 pct. af den olie, der er i Dan feltet.

En måde at illustrere betydningen af teknologiudviklingen og den løbende efterforskning efter olie og gas er ved at sammenholde forventningerne til produktionen i produktionsprognoserne fra 1990, 1995 og 2000 med den faktiske produktion de pågældende år.

I prognosen fra 1990 skønnedes olieproduktionen i 2002 til 6,8 mio. m3 kubikmeter. Produktionen i 2002 var på 21,5 mio. m3. Det vil sige, at den faktiske produktion var mere end 3 gange så stor, som den blev anslået til i 1990. I prognosen fra 1995 blev produktionen i 2002 skønnet til 13,2 mio. m3, altså ca. 2/3 af den faktiske produktion i 2002, jf. nedenstående figur 2.

Figur 2. Prognoser for perioden 1990-2010

2.1 Olie- og gasproduktionen fremover

For at der samfundsøkonomisk kommer mest muligt ud af værdierne i Nordsøen, er det afgørende, at teknologien fortsat forbedres med henblik på at hente større mængder af den tilbageværende olie op. Det er ligeledes afgørende, at efterforskningsaktiviteterne fortsætter, så der også i fremtiden kan gøres nye fund. Hertil kommer, at det i takt med at de enkelte felter tømmes også har betydning, hvordan de marginale oliereserver udnyttes. Altså om produktionen fortsætter til den sidste dråbe, eller om den stopper før.

Der er naturligvis mange forhold, som afgør, hvordan teknologiudvikling, efterforskning og udnyttelsen af marginale felter forløber fremover. Herunder bl.a. udviklingen inden for teknologi, oliepriser og dollarkursen.

Et helt centralt element er, at der med aftalen skabes ro og stabile rammer om fremtiden i Nordsøen. Det har stor betydning for investeringsklimaet i Nordsøen, fordi der er tale om meget langsigtede investeringer.

Hvis der omvendt ikke er sikkerhed for, at A.P. Møller – Mærsk kan fortsætte aktiviteterne efter 2012 skønnes det, at DUC-selskaberne vil søge at optimere det kortsigtede udbytte frem til udløbet af eneretsbevillingen. Det vil sandsynligvis betyde, at DUC vil investere mindre i at udvikle boreteknologien, da investeringerne har kortere tid at blive forrentet i. Ligeledes må det forventes, at de relativt omkostningsfulde investeringer i nye efterforskninger bliver minimeret, da evt. nye fund næppe kan nå at blive udnyttet inden 2012. Endelig kan det forventes, at produktionen fra mindre givtige felter, der i dag opretholdes på grund af forventninger om fremtidig indtjening, bliver lukket hurtigere ned. Konsekvensen heraf er sandsynligvis, at den tilbageværende olie i sådanne felter kun i begrænset omfang kan udnyttes på et senere tidspunkt, fordi de nødvendige investeringer forbundet med at genstarte produktionen ikke vil kunne svare sig.

Alene det forhold, at der med aftalen er skabt sikkerhed om fremtiden vurderes således at have en gunstig indvirkning på det fremtidige efterforsknings- og investeringsniveau og dermed på overskuddets størrelse.

Hertil kommer så, at aftalen indeholder en række incitamenter til at udnytte de tilbageværende ressourcer effektivt. Således ophæves feltbeskatningen. Det betyder, at der ikke længere skal opgøres en indkomst fra hvert felt. I stedet skal der udarbejdes en samlet indkomstopgørelse for alle felter, hvor alle indtægter og udgifter for alle felter opgøres samlet.

Det nuværende skattesystem indebærer, at kulbrinteskattefradrag fra marginalfelter ikke kan overføres til andre felter, før produktionen er indstillet fra feltet. Alt andet lige kan dette tilskynde en operatør til at lukke et skuffende felt før tid (det vil sige, før de løbende udgifter overstiger de løbende indtægter) for at frigøre fradragene til andre felter med et stort overskud. Endvidere ophæves royalty og rørledningsafgiften på 5 pct. af produktionsværdien modregnes i kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter den afskaffes.

Rørledningsafgift er skat på bruttoproduktionen uden fradrag for omkostninger. Royalty og rørledningsafgift virker på samme måde som en omkostning ved produktionen og tilskynder derfor ligeledes til at lukke produktion tidligere, end hvad der må betragtes som samfundsøkonomisk fornuftigt.

For fremtiden får staten således primært sit provenu fra tre kilder, der alle relaterer sig til overskuddet. Det drejer sig om; overskudsdeling/statsdeltagelse, almindelig selskabsbeskatning og kulbrintebeskatningen, der er en særlig overskudsskat rettet med produktion af olie og gas i Nordsøen. Det betyder, at en meget stor del af provenuet til staten opkræves på en sådan måde, at det ikke forvrider produktions- og investeringsbeslutningerne.

Som grundlag for aftalen er der foretaget analyser af, hvordan produktionen vil udvikle sig i en situation med en aftale og en situation uden en aftale. De væsentligste forudsætninger for analyserne er skitseret i nedenstående boks 1.

Boks 1. Beregningsforudsætninger

Oliepris

I alle beregninger er fremskrivninger af oliepriser baseret på Det Internationale Energiagenturs fremskrivninger. Det betyder en oliepris på 22,355 dollar pr. tønde i dag og langsomt stigende til 36 dollar i 2042.

Dollarkurs

I alle beregninger er der anvendt en dollarkurs svarende til Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Dvs. en dollarkurs på 6,95.

Forekomster

Vurderingen af oliereserverne er de samme i alle beregningerne og baserer sig på Energistyrelsens reserveopgørelser.

Forlængelse af koncessionen

I aftaleforløbet forlænges koncessionen fra 2012 og frem til 2042. I forløbet uden aftale foretages udbud i 2012.

Skatteregler

I aftaleforløbet er der forudsat de skatteregler, der fremgår af aftalen. Det vil bl.a. sige reduktion af kulbrintefradraget fra 250 pct. til 30 pct. Endvidere er der forudsat de overgangsregler, som fremgår af aftalen. Dvs. at allerede foretagne investeringer kan fradrage med 10 pct. i indtil 10 år fra tidspunktet, hvor investeringen er foretaget. I forløbet uden aftale er det forudsat, at de nuværende skatteregler fortsætter uændret frem til 2042.

Statsdeltagelse

I aftaleforløbet er der forudsat overskudsdeling på 20 pct. indtil 2012, og herefter at staten indtræder som partner med en andel på 20 pct. I forløbet uden aftale er der forudsat statsdeltagelse fra 2012.

Bruttoafgifter

I aftaleforløbet er der forudsat, at royalty afskaffes fra 2004 og rørledningsafgift modregnes i kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter den afskaffes. I forløbet uden aftale er det forudsat at royalty opretholdes.

Produktion, investeringer og omkostninger

I aftaleforløbet er produktionsforløbet en fremskrivning baseret på historiske data, erfaringer fra A.P. Møller – Mærsks eksisterende felter samt andre felter uden for eneretsbevillingen med hensyn til investeringer og driftsomkostninger. For produktionsforløbet uden aftale ligger den vigtigste forskel i en nedgang i investeringerne før og efter 2012 med en manglende efterforskning og teknologiudvikling til følge.

I forløbet med en aftale vurderes det, at indvindingsgraden vil stige med 5 pct. point set over hele perioden svarende til en årlig stigning på 0,7 pct. Endvidere vurderes det, at der fra omkring 2012 igangsættes produktion fra et nyt mellemstort fund. Samlet er det tale om en forventet årlig stigning i produktionen på ca. 1,2 pct. Til sammenligning skete der i perioden fra 1990 til 2003 en forøgelse af den samlede olieproduktion fra en række felter inden for eneretsbevillingen på i gennemsnit ca. 4 pct. pr. år set i forhold til de prognoser for olieproduktion fra disse felter, som blev lavet i 1990.

I forløbet uden en aftale vurderes det, at de lavere investeringer især omkring 2012 vil resultere i en noget langsommere teknologiudvikling, svarende til 0,5 pct. pr år eller 3 procentpoint over hele perioden, samtidig med at opdagelsen af et nyt fund sker noget senere, jf. nedenstående figur 3.

De produktionsfremskrivninger, som fremgår af figuren, angiver statens middelscenarium. Der er i vedhæftede bilag angivet et højt og et lavt produktionsscenarium med forskellige forudsætninger om teknologiudvikling og størrelsen af nye fund. For hvert af disse produktionsforløb er der lavet beregninger over udviklingen i produktionen med og uden aftale.

2.2 Samfundsøkonomisk værdi af at indgå en aftale

På baggrund af ovenstående produktionsforløb med og uden aftale er der lavet beregninger over de årlige overskud til fordeling mellem staten og DUC fra olieproduktionen inden for eneretsbevillingen, jf. figur 4. Forskellen i overskuddene med og uden aftale udgøres af det skraverede areal mellem de to kurver, og kan opgøres til 27 mia. kr. i nutidsværdi set over hele perioden 2004 til 2042. Dvs. at aftalen som følge af merproduktion giver en samfundsøkonomisk gevinst af denne størrelsesorden.

Figur 4. Samlede årlige overskud til fordeling mellem DUC og staten i perioden 2004 til 2042 med og uden aftale

Ved en vurdering af aftalen er det således ikke tilstrækkeligt at fokusere på, hvor stor en andel staten får af overskuddet fra produktionen i Nordsøen. Det er også afgørende at vurdere, om aftalen bidrager til, at olie- og gasforekomsterne i Nordsøen udnyttes effektivt. En høj statsandel af overskuddet på fx 70 pct. giver ikke større provenu til staten, hvis den højere statsandel medfører lavere investerings- og produktionsforløb og dermed et lavere kronebeløb til staten.

3. Statens andel af overskuddet

Med aftalen får staten frem til 2042 i det centrale produktionsforløb i gennemsnit lidt over 60 pct. af overskuddet fra produktionen af olie og gas inden for eneretsbevillingen. Historisk har statens andel af overskuddet svinget ganske betydeligt, men har i gennemsnit ligget på omkring 47 pct. Inden for de seneste år har andelen af overskuddet dog kun udgjort ca. 40 pct. Så set i forhold til den historiske andel er der tale om en ikke ubetydelig stramning.

Selvom en sammenligning med den historiske fordeling af overskuddet kan give et indtryk af den stramning, der ligger i aftalen, så er den mest reelle sammenligning at se på, hvilken fordeling de nugældende regler ville give anledning til, hvis de blev fortsat. Det er imidlertid ikke en helt nem opgave. Det største problem knytter sig til vurderingen af kulbrinteskattebetalingerne. Historisk har det vist sig, at kulbrinteskatten ikke virker. Kun i ganske få år er der betalt kulbrinteskat, og det samlede provenu fra kulbrinteskatten har siden indførelsen i 1982 været på under 1 mia. kr.

I et bilag til Kulbrinteskatteudvalgets rapport fra 2001 blev det bl.a. på den baggrund vurderet, at DUC-selskaberne først ville komme til at betale kulbrinteskat ved en oliepris på 30 dollar pr. tønde. Statens andel af overskuddet for perioden 2000 til 2012 blev i et regneeksempel beregnet til 36 pct. med de nugældende regler og under forudsætning af den nævnte oliepris.

I de produktionsprognoser, der er præsenteret i afsnittet ovenfor, er der indlagt investeringer, der alene er baseret på ingeniørtekniske beregninger. Der er således ikke taget højde for, hvad der for selskaberne er privatøkonomisk optimalt set i lyset af et kulbrintefradrag på 250 pct. Der er således indregnet kulbrinteskattebetalinger på i alt 25 mia. kr. Disse indtægter må anses for meget usikre. I notat af 25. oktober 2000 fra Skatteministeriet blev det således bl.a. konkluderet, at »Rationelle virksomheder vil således have incitament til at indrette sig således at uanset, hvor høj olieprisen er, og uanset hvor store fund de gør, foretager så store investeringer, at de kun ved overraskende gunstige forhold i kort tid kommer til at betale kulbrinteskat«.

Med en forudsætning om fuld kulbrinteskattebetaling i perioden fremover ligger den statslige andel i gennemsnit med nugældende regler på 45 pct. i perioden frem til 2012 og på ca. 53 pct. set over hele perioden 2004 til 2042. Afhængig af forudsætningerne om kulbrinteskattebetalinger i fremtiden ligger den forventede statsandel af overskuddet med de nugældende regler således og svinger mellem 36 pct. og 53 pct.

Tages der udgangspunkt i, at selskaberne fremover vil bringe sig i fuld kulbrinteskatteposition forventes statens merprovenu ved aftalen sammenlignet med gældende regler at blive på 31 mia. kr. i nutidsværdi set over hele perioden, jf. tabel 1.

Tabel 1. Sammenligning af provenu med gældende regler og aftalen

Mia. kr., nutidsværdi 2004-2042

Gældende regler1)

Aftalen

Overskudsandel/statsdeltagelse .......

11,2

42,5

Rørledningsafgift ..................................

10,1

6,9

Produktionsafgift (royalty) ................

14,2

0,0

Selskabsskat .........................................

42,1

49,4

Kulbrinteskat ........................................

24,8

34,6

I alt .........................................................

102,4

133,4

Anm.: Den anførte kulbrinteskat under aftalen er efter modregning af rørledningsafgiften.

1) Med operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem til 2042.

I lyset af usikkerhederne om kulbrinteskatten er der i nedenstående tabel foretaget en sammenligning mellem aftalen og gældende regler med forskellige forudsætninger om kulbrinteskattebetalinger i fremtiden. Som det fremgår, forventes statens merprovenu med aftalen at udgøre mindst 31 mia. kr.

Tabel 2. Sammenligning af statens provenu ved aftalen med de nuværende regler, under forskellige forudsætninger om kulbrinteskattebetaling

Mia. kr. i nutidsværdi 2004-2042

Aftalen

133

Aftalen uden samfundsøkonomisk gevinst (merproduktion)

112

Gældende regler med fuld kulbrinteskattebetaling (25 mia.kr.)

102

Gældende regler, men uden kulbrinteskattebetalinger

77

Anm.: For at komme ud af kulbrinteskatteposition skal der foretages investeringer, som reducerer overskuddet. Disse investeringer er ikke indregnet, hvor de 56 mia. kr. ikke tages som udtryk for det maksimale merprovenu ved sammenligningen mellem aftalen og de gældende regler.

Derudover kan de gældende regler og aftalen sammenlignes ved at lave beregninger på historiske tal. Dvs. ved at antage, at aftalen var indgået 2001 og sammenligne de indtægter, som staten rent faktisk har fået i perioden 2001 til 2003 med de indtægter, som aftalen ville give ved at bruge historiske tal for produktion, investeringer mv. Disse beregninger viser, at aftalen i perioden 2001 til 2003 ville have givet 7,3 mia. kr. mere, end der kommet ind til staten i den pågældende periode. Altså et beløb der årligt ligger nær det, som forventes fremover med aftalen, jf. redegørelsen til Folketinget.

3.1 Sammenligning med andre skattemodeller

Ud over at sammenligne med de gældende regler er der lavet sammenligninger med den såkaldte neutrale beskatningsmodel, som blev foreslået af Kulbrinteskatteudvalget for nye bevillinger. Tanken bag det konkrete forslag til neutral beskatning er, at kulbrintefradrag afskaffes og der i stedet indføres et fradrag for forrentning af egenkapital, samt at skattemæssige underskud kan fremføres med rente, handles og i sidste ende udbetales skatteværdien af underskuddet. Kulbrinteudvalget foreslog også, at royalty og rørledningsafgift afskaffes via modregning i kulbrinteskatten samt en ophævelse af feltafgrænsningen. Formålet hermed er at øge incitamenterne til at udnytte marginale felter.

I aftalen mellem regeringen og A.P. Møller – Mærsk sker der en markant reduktion af kulbrintefradraget (fra 250 pct. til 30 pct.) samtidig med, at royalty og rørledningsafgift afskaffes, og feltafgrænsningen ophæves. Således ligger aftalen ikke langt fra de anbefalinger, der lå i Kulbrinteudvalgets rapport. Den væsentligste forskel ligger i, at regeringen gennem aftalen ydermere får del af overskuddet allerede fra 2004 i en eksisterende bevilling. I vedlagte bilag er Kulbrinteudvalgets anbefalinger sammenlignet nærmere med aftalen.

Kulbrinteudvalget tog ikke stilling til skatteprocenten. Det fremgik af udvalgets rapport, at skattesatsen er en politisk beslutning. For at sammenligne den neutrale beskatningsmodel med aftalen, er det derfor nødvendigt at antage en skattesats.

Herudover tog Kulbrinteudvalget ikke stilling til overgangsregler, fordi anbefalingerne var møntet på nye koncessioner. Der blev altså ikke taget stilling til, hvordan man i et nyt skattesystem skulle behandle de investeringer, som allerede var foretaget skattemæssigt. Baggrunden for at lave overgangsregler er, at virksomhederne tidligere har investeret i tillid til de gældende regler. Dertil kommer, at de oparbejdede underskud ikke kan fjernes, med mindre det sker gennem en aftale.

Endvidere tog Kulbrinteudvalget ikke stilling til overskudsdeling/statsdeltagelse i en eksisterende bevilling, da alle beregninger var møntet på nye bevillinger. For at sammenligne den neutrale beskatningsmodel med aftalen er der derfor lavet to typer af beregninger med forskellige forudsætninger om skattesats og statsdeltagelse. Der er i begge beregninger forudsat en rente på 3 pct. vedrørende fradraget for normalforrentningen af egenkapitalen.

I den første beregning er skattesatsen sat til 52 pct. ligesom i aftalen. Overgangsreglerne er de samme som i aftalen, og der forudsættes statsdeltagelse fra 2012. Herudover er beregningen lavet på et produktionsforløb svarende til aftalen. Staten vil først opnå statsdeltagelse fra 2012. Beregningen viser, at aftalen sammenlignet med en model med neutral beskatning giver et merprovenu til staten på 3 mia. kr. i nutidsværdi for hele perioden 2004 til 2042.

I den anden beregning er der forudsat en skattesats på 70 pct., og overgangsregler som i aftalen, men der forudsættes ikke statsdeltagelse, og produktionsforløbet svarer til forløbet uden aftale. Indførelse af neutral beskatning med en kulbrinteskattesats på 70 pct. ville næppe kunne ske gennem en aftale. Derfor synes produktionsforløbet uden aftale mest sandsynlig. Med en kulbrinteskattesats på 70 pct. vil det desuden være vanskeligt at stille et yderligere krav om 20 pct. statsdeltagelse efter operatørskifte i 2012. En sådan samlet beskatning må forventes at gøre det vanskeligt at tiltrække operatører.

Samlet set viser beregningerne, at den neutrale skattemodel vil give mindre provenu i nutidsværdi for hele perioden end den indgåede aftale, jf. tabel 3.

Tabel 3. Statens provenu i perioden 2004-42 ved aftalen og ved neutral skat, mia. kr. nutidsværdi i 2003, skattesats 52 pct.

Statens provenu 2004 til 2042, mia. kr. nutidsværdi

Aftalen

133

Neutral skat (52 pct.), m. statsdeltagelse efter 2012 med aftale produktionsforløb

130

Neutral skat (70 pct.), u statsdeltagelse, med produktionsforløb uden aftale

122

Der er ikke kendskab til, at andre lande har anvendt neutral beskatning inden for oliebranchen. Der har været overvejelser fremme i Norge om neutral beskatning, uden man dog har valgt at følge modellen. Der er derfor tale om et uprøvet skattesystem, hvor der ikke er gjort erfaringer med virkningerne og administration. Dertil kommer at en neutral beskatningsmodel som fremlagt af kulbrinteudvalget vil give problemer i relation til EU’s statsstøtteregler. Den nuværende kulbrintebeskatningsmodel er derimod kendt og gennemprøvet. Også det må naturligvis indgå i bedømmelsen af, om den neutrale beskatningsmodel er bedre end aftalen.

4. Følsomhedsanalyser

Aftalen skal sikre staten en højere og mere stabil andel af værdierne i Nordsøen. Derfor er der foretaget en række følsomhedsberegninger, under forskellige forudsætninger om oliepris, dollarkurs og produktion, jf. nedenstående tabel 4.

Aftalen er skruet sådan sammen, at den effektive beskatning falder, hvis produktionen falder. Og omvendt stiger den effektive beskatning, hvis indtjeningen i Nordsøen stiger. Årsagen hertil er, at sikre et incitament til at fortsætte produktionen, selvom det mod forventning skulle vise sig, at der ikke er så meget olie at hente op, eller prisen på olie falder dramatisk.

Den laveste andel, staten får i de foretagne følsomhedsberegninger, er 56 pct. i gennemsnit over hele perioden ved en oliepris, der ligger 20 pct. under den pris som i beregningerne. Omvendt stiger statens andel til 63 pct., hvis olieprisen stiger med 20 pct.,

Tabel 4. Følsomhedsberegninger for statens provenu (statsandel i parentes)

Mia. kr.

2004

2005

2006

2007

2008

Årligt gns.

2004-2012

2004

-2012

2013

-2042

2004

-2042

-------------- Mia. kr. 2003-priser -------------

- Mia. kr. nutidsværdi -

1. Aftale på statens middelscenarium *)

9,8

11,9

11,4

11,9

11,8

10,6

(57%)

80

(57%)

54

(66%)

133

(61%)

Følsomheder overfor ændret produktion

2. Som 1 men lavt produktionsscenarium

9,8

11,9

11,5

11,3

10,6

9,6

(56%)

73

(56%)

25

(65%)

98

(58%)

3. Som 1 men højt produktionsscenarium

9,8

11,9

11,2

11,9

11,6

11,4

(58%)

85

(58%)

80

(67%)

165

(62%)

Følsomheder overfor oliepriser

4. Som 1 men oliepris –20%

(2004-10: 17,9 USD/t)

6,2

7,9

7,5

8,0

7,1

(52%)

53

(52%)

40

(64%)

93

(56%)

5. Som 1 men oliepris –10%

(2004-10: 20,1 USD/t)

8,0

9,9

9,5

9,9

8,9

(55%)

66

(55%)

47

(65%)

113

(59%)

6. Som 1 men oliepris +10%

(2004-10: 24,6 USD/t)

11,6

13,9

13,4

13,9

13,7

12,4

(59%)

93

(59%)

61

(67%)

154

(62%)

7. Som 1 men oliepris +20%

(2004-10: 26,8 USD/t)

13,4

15,8

15,3

15,8

15,6

14,1

(61%)

106

(61%)

68

(67%)

174

(63%)

8. Som 1 men oliepris på 50 USD/t i 2004-10 (og herefter gradvist stigende)

31,9

36,5

35,5

36,2

35,3

32,5

(67%)

244

(67%)

140

(70%)

384

(68%)

9. Som 1 men oliepris på 100 USD/t i 2004-10 (og herefter gradvist stigende)

71,9

80,9

79,1

80,1

77,7

71,9

(70%)

541

(70%)

297

(72%)

838

(71%)

Anm.: En 10 pct. ændring i dollarkursen har samme virkning på statens provenu som en 10 pct. ændring i olieprisen. En 10 pct. højere dollarkurs svarer til en dollarkurs på 7,65 (i stedet for 6,95). Historisk har olieprisen udvist langt større relative udsving end dollarkursen.

*)Statens middelforudsætninger, bl.a. oliepris: 22,355 USD/t i 2004-10 herefter gradvist stigende til 36 USD/t i 2042 (2003-priser); dollarkurs på 6,95; middel produktionsscenarium. Primo oktober 2003 er olieprisen over 27 USD/t.

5. Får staten en tilstrækkelig andel af værdierne

Ved indvinding af olien og gassen opnås et overskud, der er sammensat af et normalt afkast og en overnormal profit - ressourcerenten. Der er forskellige modeller for, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan beskatte ressourcerenter. Det kan ske ved fx statsdeltagelse, statslig udlicitering eller kulbrintebeskatning. I de olieproducerende lande i Nordsøen har man valgt forskellige modeller. Danmark har, som i de fleste andre lande, valgt en »blandet model«, dvs. at de statslige indtægter inddrives ved hjælp af instrumenter, der retter sig direkte mod ressourcerenten (kulbrinteskat, statsdeltagelse, royalty), der supplerer de instrumenter, der retter sig mod generelt at beskatte aflønningen af kapitalen - selskabsskatten.

Med aftalen vil det statslige provenu fortsat blive inddrevet ved hjælp af forskellige instrumenter, hvor nogle retter sig mod beskatning af kapital og andre direkte mod beskatning af ressourcerenten. Sammenlignet med situationen før aftalen er der imidlertid den væsentlige ændring, at en langt større del af provenuet bliver inddrevet ved hjælp af instrumenter, der retter sig direkte mod ressourcerenten, fx statsdeltagelse og effektiv kulbrintebeskatning.

Med aftalen er der samtidig opnået enighed om, at ressourcerenten fremover skal fordeles således, at en væsentlig større andel skal tilfalde staten. Omvendt er det også klart, at DUC-selskaberne har krav på en normalaflønning inklusiv risikopræmie af den investerede kapital i Nordsøen.

Det er en politisk vurdering om statens andel er tilstrækkelig stor. Som grundlag for denne vurdering kan det være relevant på den ene side at belyse A.P. Møller – Mærsks rentabilitet ved aftalen og på den anden side at se aftalen i et internationalt perspektiv. Det skal dog understreges, at der er meget betydelig usikkerhed forbundet med at vurdere den rentabiliteten.

5.1 Forholdene i de andre Nordsø-lande

Under de gældende regler udgør den samlede marginalbeskatning – dvs. de samlede skatter og afgifter m.v. til staten af en ekstra krones indtægter – for eneretsbevillingen knap 82 pct., såfremt der betales kulbrinteskat. Betales der ikke kulbrinteskat, er den samlede marginalbeskatning derimod ca. 39 pct.

Aftalen indebærer en samlet marginalbeskatning på ca. 73 pct. inklusive overskudsandelen, når der betales kulbrinteskat. Internationalt kan det sammenlignes med en samlet marginalbeskatning i Norge på knap 83 pct., ca. 70 pct. i Holland og ca. 40 pct. i England, jf. nedenstående figur.

Ser man på gældende regler i det tilfælde, hvor der ikke betales kulbrinteskat er den danske samlede marginalbeskatning på niveau med den samlede engelske marginalbeskatning og væsentlig lavere end i Norge og Holland.

Med aftalen bliver den samlede marginalbeskatning noget lavere end det norske niveau, på linje med det hollandske og markant over det engelske.

Men marginalskatterne siger ikke noget om, hvor hård beskatningen rent faktisk er. Det gør gennemsnitsbeskatningen derimod. Gennemsnitsskatten måler skatternes andel af indkomsten. Modelberegninger viser at gennemsnitsskatten for modelfelter i Danmark vil gå fra ca. 45 pct. efter gældende regler til ca. 70 pct. under aftalen, når overgangsregler er udfaset. Det ligger på niveau med Holland, hvor gennemsnitsskatten også udgør ca. 70 pct. og lidt under Norge, hvor gennemsnitsskatten udgør ca. 80 pct. Igen ligger England væsentlig lavere, idet gennemsnitsskatten her kun udgør ca. 36 pct., jf. nedenstående figur

Sammenlignet med de andre lande i Nordsøen synes aftalen altså at bringe den danske skat på niveau med den hollandske, men lidt under den norske. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at i Norge er felterne typisk større samtidig med, at omkostningerne ved at bringe olien op er mindre. Derfor er det heller ikke unaturligt, at Norge kan tillade sig en lidt højere skat.

5.2 Rentabiliteten i Nordsøen

At beregne rentabiliteten er vanskeligt, og det er forbundet med betydelige usikkerheder. For perioden 1962 til 2003 viser analyserne, at det nominelle afkast har ligget på mellem 17 og 18 pct. afhængig af, hvilke antagelser der gøres om værdien af DUC’s aktiver ved udgangen af 2003. Realt (dvs. korrigeret for inflation) har afkastet ligget på ca. 11. pct. og den såkaldte risikopræmie på ca. 6 pct. Risikopræmien angiver det merafkast, der kommer fra given aktivitet, som ligger ud over, hvad der kan opnås ved fx at placere pengene sikkert i statsobligationer.

Det giver imidlertid et skævt billede at se på forrentningen for hele perioden 1962 til 2003. Således var de første 20 år præget af meget lav produktion og lave investeringer. Hertil kommer, at beskatningen i Nordsøen de første 20 år var markant anderledes, da kulbrintebeskatningen først blev indført i 1982. For at sammenligne den historiske forrentning med den fremtidige forrentning er det derfor nødvendigt at finde en periode, hvor produktionsforløbet er nogenlunde sammenligneligt samtidig med, at beskatningen kan sammenlignes. Her synes perioden 1982 til 2003 derfor mest oplagt, jf. figur 1 i dette papir.

Fra 1982 til 2003 lå den nominelle forrentning på 18-19 pct., den reale forrentning på 15 til 16 pct., mens risikopræmien kan beregnes til ca. 8 pct.

For at beregne rentabiliteten er det nødvendigt at gøre en række antagelser om værdien af DUC’s aktiver - den såkaldte terminalværdi. Dvs. værdien af udstyr, knowhow mv., som er grundlaget for produktionen i Nordsøen. Når der skal laves beregninger af det forventede fremtidige afkast af aktiviteterne i Nordsøen, får antagelserne om værdien af DUC’s aktiver endog meget stor betydning for beregningerne. DUC’s aktivmasse forventes at blive bogført til en værdi på ca. 30 mia. kr. ultimo 2003. Samtidig forventes de samlede investeringer ultimo 2003 at udgøre ca. 80 mia. kr. (2003-priser).

I DUC-selskabernes regnskabsmæssige opgørelser indgår ikke alle investeringer i forskning, efterforskning og udvikling. På samme måde indgår der heller ikke værdien af den knowhow om fx vandrette boringer, som er udviklet samt de teknologiske fremskridt, der er foretaget i den sammenhæng. Hertil kommer, at værdien af aktiverne naturligvis må ses i forhold til, hvilken forventet fremtidig indtjening de kan generere.

På den anden side er det også klart, at værdien af aktiverne næppe er lig den samlede værdi af de foretagne investeringer. Således er en række investeringer af ældre dato og har derfor næppe samme værdi i dag. Værdien af aktiverne må derfor ligge over de 30 mia. kr., men under 80 mia. kr. Det bedste skøn på baggrund af regnskabsoplysninger mv. er, at terminalværdien er ca. 60 mia. kr. Med denne terminalværdi vil det forventede nominelle afkast for perioden 2004 til 2042 ligge mellem 11 og 12 pct. og realt på mellem 9 og 10 pct. Altså en kraftig reduktion sammenlignet med perioden fra 1982 til 2003, jf. tabel 5.

Når den fremtidige risikopræmie skal vurderes, er der ud over usikkerhederne med terminalværdierne også en række usikkerheder knyttet til at fastlægge den risikofrie rente. Historisk har den risikofrie rente svinget mellem 5 og 20 pct. i perioden fra 1962 til 2003. Der er altså en vis sandsynlighed for, at den risikofrie rente også fremover vil variere betragteligt.

I økonomiske fremskrivninger forventes den risikofrie rente dog at ligge på omkring 5 pct. i gennemsnit set over hele perioden fra 2004 til 2042. Tages det som udgangspunkt, kan risikopræmien skønnes til lidt under 7 pct. Altså under den risikopræmie, som DUC-selskaberne har fået i perioden 1982 til 2003, hvor olieproduktionen for alvor har taget fart. Sammenlignes der med den risikopræmie, som ville blive opnået uden aftale er der også tale om et mærkbart fald. Uden en aftale forventes risikopræmien for perioden 2004-2042 at ligge på omkring 9 pct.

Tabel 5. Afkastgrader og risikopræmier for DUC for perioderne 1962-1981, 1982-2003, og 2004-2042

Periode

Afkast

(nominelt)

Gennemsnitlig inflation

Afkast

(realt)

Risikopræmie

----------------------- pct.------------------------------

1962-1981

16-17

8

5-6

Ca.3

1982-2003

18-19

3

15-16

Ca.8

2004-2042

11-12

2

9-10

Ca.7

2004-2042 (uden aftale)

12-13

2

10-11

Ca. 9

Anm.: Det forventede afkast for perioden 2004-2042 uden aftale er baseret på et forløb, hvor DUC fortsætter med de nuværende vilkår frem til 2012 og herefter efter et udbud fortsætter frem til 2042 på de samme vilkår, som gælder i de andre bevillinger. Beregningerne er gennemført for en terminalværdi ultimo 2003 på 60 mia. kr. Forventede afkast og risikopræmier for perioden 2004-2042 falder typisk 0,2-0,3 pct. point, når der ses bort fra de betalingsstrømme, der ligger senere end 2025. Der er for perioden 1962-1981 ikke en simpel sammenhæng mellem nominelt afkast, inflation og realt afkast på grund af tilbagediskonteringsmetoden.

Det er vanskeligt at vurdere om en risikopræmie på 7 pct. svarer til, hvad der i øvrigt forventes i oliebranchen. Risikopræmierne varierer således betragteligt fra selskab til selskab og afspejler endvidere, hvilke forhold produktionen af olie foregår under. Er det fx vanskeligt at få olien op følger det, at risikopræmien skal være højere. Endvidere ligger der i den fremtidige risikopræmie, at DUC skal gøre et nyt fund samt sikre en effektiv teknologiudvikling. En risikopræmie på 7 pct. vurderes imidlertid at ligge inden for rammerne af, hvad der i øvrigt forventes i oliebranchen i fremtiden under antagelse af samme produktionsforhold.

DONG A/S har oplyst, at i de tilfælde, hvor DONG har købt eller har givet tilbud på at købe eller har anbefalet forøgelse af sin andel i oliefelter, har selskabet anvendt et kriterium om et afkast på 10 pct. realt efter skat (nominelt ca. 12,2 pct.) for at vurdere, om købet eller forøgelsen var kommercielt interessant. Med antagelsen om en gennemsnitlig risikofri rente på knap 5 pct. for perioden 2004-2042 kan det således konkluderes, at DONG implicit ville kræve en risikopræmie på mindst 7 pct. for perioden 2004-2042.

Afslutning

Med aftalen går regeringen efter en balance mellem på den ene side at sikre staten en rimelig andel af overskuddet og på den anden side fastholde en indtjening til de selskaber, der efterforsker og producerer i Nordsøen, så der fortsat er interesse for at investere i efterforskning, teknologiudvikling og produktion. Således indebærer aftalen

– at de tilbageværende ressourcer i Nordsøen udnyttes mere effektivt og dermed bidrager til at øge det samfundsøkonomiske afkast af investeringerne i Nordsøen

– at staten får et væsentligt større provenu - både sammenlignet med gældende regler og alternative skattemodeller

– at der skabt en robust løsning med et langt mere stabilt beskatningsgrundlag

– at den fremtidige forrentning af aktiviteterne i Nordsøen ikke adskiller sig fra, hvad der i øvrigt forventes i branchen

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

BILAG Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

BILAG

Sammenhæng mellem oliepris og rentabilitet

Olieprisen er en blandt mange faktorer, der alle påvirker rentabiliteten af olieindvinding. Blandt de vigtigste kan nævnes

– Dollarkurs

– Sanktioner

– Aktørerne

– Vejrforhold

– Infrastruktur

– Politisk stabilitet

– Teknologisk udvikling

– Skatte- og afgiftspolitiker

– Undergrundens karakteristika

– Tilgængelighed af kapitalinvesteringer.

Ligesom i andre brancher er der i oliebranchen en positiv sammenhæng mellem prisen på det produkt, der sælges, og den profit der opnås. I oliebranchen er der derfor en positiv sammenhæng mellem olieprisen og den opnåede profit. Det betyder isoleret set, at flere ønsker at indvinde olie til salg på verdensmarkedet, når prisen er høj, jf. figur 2.

Figur 2. Verdensmarkedsprisen på olie og antallet af aktive boreplatforme i verden. 1975-2003

Kilde: Baker Hughes Rig Count og U.S. Energy Information Administration.

Note: Den anvendte oliepris er de amerikanske raffinaderiers købspris på importeret råolie. Denne pris defineres som »verdensmarkedsprisen på olie« i U.S. Energy Information Administration.

I 70'erne var der relativt store stigninger i olieprisen. Det betød, at der skete en stigning i investeringerne i oliebranchen i den efterfølgende periode, jf. figur 3.

Figur 3. Investeringer i feltudbygninger i den danske del af Nordsøen og Brent råoliepris. 1972-2002

Kilde: Energistyrelsen.

På tilsvarende vis synes der at være en positiv sammenhæng mellem olieprisen og størrelsen af efterforskningsomkostningerne, jf. figur 4.

Figur 4. Efterforskningsomkostninger i den danske del af Nordsøen og Brent råoliepris. 1972-2002

Kilde: Energistyrelsen.

Det skal understreges, at olieprisen, som nævnt, kun er én blandt flere faktorer, der påvirker rentabiliteten af olieindvinding. Samlet kan det konkluderes, at der er en positiv sammenhæng mellem olieprisen og den profit, der kan opnås ved olieindvinding.

Litteraturliste

Engsted, T. & Tanggaard, C. (1999), Risikopræmien på danske aktier , Nationaløkonomisk Tidsskrift 1999, Bind 137.

Nielsen, S. & Risager, O. (2001), Stock Returns and Bond Yields in Denmark, 1922-99 , Working paper 3-2001, Institut for Nationaløkonomi, Handelshøjskolen i København.

Saabye, N. (2003), Risikopræmien på aktier , Kvartalsoversigt 1. kvartal 2003, Danmarks Nationalbank.

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

Bilag 4 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

Bilag 4

Skatteministeriets pressemeddelelse af 2. december 2003

»Intet skattehul i Nordsø-lovgivningen«

Pressemeddelelsen er optrykt efter ønske fra S, SF og EL.

Intet skattehul i Nordsø-lovgivningen

I Jyllandsposten fra den 2. december 2003 kan man læse en artikel om, at Skatteministeriet har undladt at lukke et hul i forbindelse med lovforslaget om skatteforholdene i forbindelse med Nordsø-aftalen.

Det er ikke tilfældet. Spørgsmålet beror på en juridisk vurdering.

Diskussionen har sin baggrund i, at der i en betænkning fra Skatteministeriet (Betænkning nr. 1408 fra oktober 2001) findes en anbefaling af, at der i en eventuel ny lovgivning om kulbrintebeskatning indføres et supplerende værn mod misbrug af interne afregningspriser, som ellers er reguleret i Ligningslovens §2.

Det nye forslag om kulbrintebeskatning – L 62 fra i år – indeholder ikke et lignende forslag.

Forskellen beror på en ren juridisk vurdering, idet det supplerende værn allerede findes i henhold til domstolspraksis.

Ligningslovens §2 omhandler alene handel mellem parter, hvor der er kontrol via mere end 50 pct. af stemmerne eller kapitalen. I oliebranchen er det imidlertid kutyme, at investeringer og andre udgifter afholdes i fællesskab af uafhængige parter. To højesteretsdomme fastslår, at også i tilfælde, hvor der ikke er tale om koncernforbundne parter, men om parter med sammenfaldende interesser, er der hjemmel til at skride korrigerende ind overfor forkerte interne afregningspriser mellem sådanne parter.

Der er således alene tale om en juridisk vurdering af, om de eksisterende hjemler er tilstrækkelige eller ej. I forbindelse med L 62 er det vurderet, at det er de.

Efterfølgende har der været stillet spørgsmål herved. Derfor har Skatteministeriet – for at mane enhver tvivl og mytedannelse til jorden – valgt en særlig bestemmelse om disse forhold.

Dette skal også ses i lyset af debatten om hullukning generelt. Skatteministeriet ønsker at undgå tvivl om, hvorvidt der er tale om et hul eller en usikker retstilstand.

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

Bilag 5 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

Bilag 5

Nogle af Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren ad B 7 og ministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra S, SF og EL.

Spørgsmål 1

Hvad skønner ministeren det samlede overskud i DUC’s felter til at være i 2004-42 – målt i faste 2003-kr. (altså ikke den såkaldte nutidsværdi) og under den forudsætning, at der vælges det høje scenarie for produktionen og tages udgangspunkt i den dagsaktuelle oliepris for perioden 2004-10 og fra 2011 stigende med 0,4 USD pr. år?

Svar

Ved en oliepris på 28 USD pr. tønde i stedet for 22,35 USD pr. tønde i 2004-10 og fra 2011 stigende med 0,4 USD pr. år og en dollarkurs på 6,4 DKK pr. USD i stedet for 6,95 DKK pr. USD samt statens høje scenarium for produktion skønnes det samlede overskud med aftalen for perioden 2004-2042 at udgøre ca. 490 mia. kr. i 2003-priser. Heraf skønnes staten af få ca. 320 mia. kr. eller ca. 65 pct.

Spørgsmål 10

Vil det være i overensstemmelse med princippet om ikke at diskriminere gennem lovgivningen at øge beskatningen for øvrige bevillingshavere, men ikke for DUC?

Svar

Der ligger ikke i aftalen af 29. september 2003 (mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 2003) nogen diskriminering af selskaber.

Hvis det eksempelvis besluttes yderligere at stramme kulbrinteskatten, vil det gælde for alle - også for DUC-selskaberne. Men DUC-selskaberne vil kunne opnå kompensation i henhold til aftalen herom, hvilket skal ses i lyset af de skærpede vilkår for den fremtidige udnyttelse af eneretsbevillingen.

Som det fremgår af »Redegørelse til Folketinget om Nordsøen«, oktober 2003, og forslag til ændring af kulbrinteskatteloven, vil andre selskaber med ret til efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark, have mulighed for at tilslutte sig de samme økonomiske/beskatningsmæssige vilkår som følger af aftalen af 29. september 2003.

Spørgsmål 21

Ministeren bedes redegøre for, hvilken værdi forlængelsen af koncessionen forventes at have for DUC.

Svar

For DUC forventes en forlængelse af koncessionen frem til 2042 at have en værdi på ca. 12 mia. kr. (i hele perioden 2004-2042, bedømt på de middelforudsætninger, der fremgår af redegørelsen) i nutidsværdi i forhold til situationen, hvor DUC’s koncession udløber i 2012.

Spørgsmål 24

Ministeren bedes redegøre for, hvilken rentabilitet der forventes for DUC’s investeringer i perioderne 1962-2003 og 2004-2042 i de tre af Energistyrelsens opstillede scenarier.

Svar

Økonomi- og Erhvervsministeriets beregninger af den historiske forrentning af aktiviteterne i Nordsøen er baseret på Handelshøjskolens rapport herom suppleret med oplysninger fra Energistyrelsen for regnskabsårene 2002 og 2003.

Som det fremgår af Handelshøjskolens rapport og notat vedrørende rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen (B7 - bilag 2), er det ikke helt enkelt at beregne rentabiliteten, bl.a. fordi, der må gøres nogle antagelser om værdien af de investeringer, der er foretaget i Nordsøen. For at vurdere rentabiliteten er der lavet en såkaldt pengestrømsanalyse og på den baggrund beregnet en gennemsnitligt nominel forrentning. Analyserne peger på, at den gennemsnitlige nominelle forrentning efter skat af aktiviteterne i Nordsøen for DUC har ligget mellem 16 og 18 pct. i perioden 1962 til 2003 afhængig af, hvilken værdi aktiverne i Nordsøen har i 2003, jf. notat vedrørende rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen (B7 – bilag 2).

Når det drejer sig om beregninger af de forventede fremtidige forrentninger, er der endog meget store usikkerheder. Disse knytter sig ikke mindst til at opgøre værdien af anlæg og andet udstyr i Nordsøen ved indgangen til 2004. Afhængig af, hvilken værdi disse aktiver gives svinger den forventede fremtidig forrentning betydeligt.

Derfor kan den fremtidige forrentning kun beregnes ved at ansætte aktiverne i Nordsøen til en skønsmæssig værdi.

I DUC’s regnskaber er værdien af aktiverne opgjort til 30 mia. kr. ved udgangen af 2003. Det er imidlertid ganske lavt sat. Således indeholder de regnskabsmæssige værdier ikke den forskning og udvikling, der er foretaget i Nordsøen. På samme måde indeholder regnskabsopgørelserne heller ikke den knowhow om f.eks. vandrette boringer som er udviklet og de nye teknologier hertil. Endvidere må værdien af aktiverne naturligvis ses i forhold til, hvilken indtægt de ville kunne skaffe i fremtiden.

De investeringer, som DUC har foretaget i Nordsøen fra 1962 til 2003, kan eksklusiv udgifter til forskning og udvikling opgøres til samlet 80 mia. kr. i 2003 priser. Da nogle af investeringerne er gamle, er værdien af aktiverne ikke lig med værdien af de samlede investeringer. Så værdien af aktiverne i Nordsøen vurderes at ligge over 30 mia. kr. og under 80 mia. kr. i 2003 priser.

Hvis værdien af aktiverne sættes til 60 mia. kr., vil den forventede fremtidige nominelle forrentning efter skat i gennemsnit være ca. 9 pct. i statens lavscenarium, ca. 12 i statens middelscenarium og ca. 13 pct. i statens højscenarium i perioden 2004 til 2042 under aftalens forudsætninger. Altså en forrentning, der ligger et stykke under det, der er realiseret historisk og væsentligt under den forrentning, som er opnået de seneste år.

Det skal i øvrigt bemærkes, at set fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det bedst, at staten opnår en større andel af det samlede overskud samtidig med, at det fortsat er attraktivt at indvinde olie og gas fra Nordsøen for selskaberne, altså at de har en god forrentning. Beskatning, der direkte går efter at nedsætte afkastet, kan ikke undgå at virke forvridende og dermed reducere den samfundsøkonomiske værdi af værdierne i Nordsøen. Derfor har regeringen lagt vægt på

– at aftalen giver en samfundsøkonomisk sund og robust løsning – dvs. et stabilt skattegrundlag i modsætning til de nuværende vilkår

– at staten får en betydelig større andel af det samlede overskud fra Eneretsbevillingen, end staten har opnået historisk, og end staten ellers ville have fået fremover.

Spørgsmål 25

Ministerens bedes opstille en tabel – svarende til tabel 7 i redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen – der viser følsomhedsberegninger på de eksisterende skatteregler frem til 2042.

Svar

En fremskrivning af statens provenu med de eksisterende skatteregler er behæftet med væsentlig usikkerhed. En sådan fremskrivning tager ikke hensyn til, at der med det nuværende kulbrinte-fradrag på 250 pct. er mulighed for skattetænkning i forbindelse med investeringerne. I praksis betyder det, at statens indtægter i fremskrivningen på uændrede vilkår og med et operatørskifte i 2012 overvurderer statens provenu. I perioden 2004 til 2012 indregnes således 12 mia. kr. i kulbrinteskatteindtægter. Det er højst usikkert, om disse indtægter vil kunne realiseres. Det giver derfor næsten ikke mening at foretage følsomhedsberegninger på fremskrivninger, som i forvejen er behæftet med så store usikkerheder.

Gøres det alligevel, tyder beregningerne på, at statens andel af overskuddet set over perioden som helhed i alle følsomhedsberegninger bliver væsentligt større med den nye aftale. I visse af følsomhedsberegningerne er der i perioden 2013-2042 tilfælde med lidt højere andel til staten med de nuværende regler. Men dette beror som omtalt på betydelige beregningsmæssige provenuer fra kulbrinteskatten, hvilket er urealistisk.

Tabel D. Følsomhedsberegninger for statens provenu efter gældende regler

(statsandel i parentes)

Mia. kr. 2003-priser

Årligt gns.

2004-2012

2004

-2012

2013

-2042

2004

-2042

Heraf kulbrinte-skat

2004-2042

- Mia. kr. nutidsværdi -

1. Basisscenarium*)

8,2

(45%)

62

(45%)

40

(72%)

102

(53%)

25

Følsomheder over for ændret produktion

2. Som 1, men lavt produktionsscenarium

8,1

(45%)

61

(45%)

21

(75%)

83

(50%)

19

3. Som 1, men højt produktionsscenarium

8,2

(45%)

62

(45%)

54

(70%)

116

(54%)

28

Følsomheder over for oliepriser

4. Som 1, men oliepris –20%

(2004-10: 17,9 USD/t)

5,1

(38%)

39

(38%)

29

(68%)

68

(47%)

10

5. Som 1, men oliepris –10%

(2004-10: 20,1 USD/t)

6,6

(42%)

50

(42%)

35

(71%)

85

(50%)

17

6. Som 1, men oliepris +10%

(2004-10: 24,6 USD/t)

9,8

(48%)

74

(48%)

46

(73%)

120

(55%)

33

7. Som 1, men oliepris +20%

(2004-10: 26,8 USD/t)

11,4

(50%)

87

(50%)

52

(74%)

138

(57%)

41

Anm.: En 10 pct. ændring i dollarkursen har samme virkning på statens provenu som en 10 pct. ændring i olieprisen. En 10 pct. højere dollarkurs svarer til en dollarkurs på 7,65 (i stedet for 6,95). Historisk har olieprisen udvist langt større relative udsving end dollarkursen.

*)Statens forudsætninger omfatter, bl.a. oliepris: 22,355 USD/t i 2004-10 herefter gradvist stigende til 36 USD/t i 2042 (2003-priser); dollarkurs på 6,95; middel produktionsscenarium uden en aftale. Primo oktober 2003 er olieprisen over 27 USD/t. Endvidere forudsættes det, at selskaberne bringer sig i fuld kulbrinteskatteposition og dermed ikke investere sig ud af kulbrinteskatten, som der ellers er mulighed for med fradraget på 250 pct. Således har der stort set ikke været indtægter fra kulbrinteskatten historisk.

Spørgsmål 28

Der ønskes en tabel svarende til tabel 7 med to ekstra rækker: En oliepris på 50 USD/t og en på 100 USD/t. Desuden ønskes en tilsvarende udvidet tabel 7, hvor det er DUC’s overskud, der fremgår.

Svar

Tabel H og tabel I nedenfor viser følsomhedsberegninger for henholdsvis statens og DUC’s provenu. Følsomhedsberegningerne under punkt 8 og 9 forudsætter en oliepris på henholdsvis 50 dollar pr tønde og 100 dollar pr tønde i 2004-10. I begge tilfælde stiger olieprisen med ca. 0,4 dollar pr. tønde årligt fra 2011 ligesom i grundberegningen.

Det skal samtidigt oplyses, at opgørelser af olieprisen helt tilbage til 1861 viser, at olieprisen ikke på noget tidspunkt har nået et niveau på 100 dollar pr tønde og alene har ligget over 50 dollar pr tønde i en kortere årrække i starten af 1980erne.

Tabel H. Følsomhedsberegninger for statens provenu (statsandel i parentes)

Mia. kr. 2003-priser

2004

2005

2006

2007

2008

Årligt gns.

2004-2012

2004

-2012

2013

-2042

2004

-2042

-------------- Mia. kr. 2003-priser -------------

- Mia. kr. nutidsværdi -

1. Aftale på statens middelscenarium *)

9,8

11,9

11,4

11,9

11,8

10,6

(57%)

80

(57%)

54

(66%)

133

(61%)

Følsomheder overfor ændret produktion

2. Som 1 men lavt produktionsscenarium

9,8

11,9

11,5

11,3

10,6

9,6

(56%)

73

(56%)

25

(65%)

98

(58%)

3. Som 1 men højt produktionsscenarium

9,8

11,9

11,2

11,9

11,6

11,4

(58%)

85

(58%)

80

(67%)

165

(62%)

Følsomheder overfor oliepriser

4. Som 1 men oliepris –20%

(2004-10: 17,9 USD/t)

6,2

7,9

7,5

8,0

7,1

(52%)

53

(52%)

40

(64%)

93

(56%)

5. Som 1 men oliepris –10%

(2004-10: 20,1 USD/t)

8,0

9,9

9,5

9,9

8,9

(55%)

66

(55%)

47

(65%)

113

(59%)

6. Som 1 men oliepris +10%

(2004-10: 24,6 USD/t)

11,6

13,9

13,4

13,9

13,7

12,4

(59%)

93

(59%)

61

(67%)

154

(62%)

7. Som 1 men oliepris +20%

(2004-10: 26,8 USD/t)

13,4

15,8

15,3

15,8

15,6

14,1

(61%)

106

(61%)

68

(67%)

174

(63%)

8. Som 1 men oliepris på 50 USD/t i 2004-10 (og herefter gradvist stigende)

31,9

36,5

35,5

36,2

35,3

32,5

(67%)

244

(67%)

140

(70%)

384

(68%)

9. Som 1 men oliepris på 100 USD/t i 2004-10 (og herefter gradvist stigende)

71,9

80,9

79,1

80,1

77,7

71,9

(70%)

541

(70%)

297

(72%)

838

(71%)

Anm.: En 10 pct. ændring i dollarkursen har samme virkning på statens provenu som en 10 pct. ændring i olieprisen. En 10 pct. højere dollarkurs svarer til en dollarkurs på 7,65 (i stedet for 6,95). Historisk har olieprisen udvist langt større relative udsving end dollarkursen.

*)Statens middelforudsætninger, bl.a. oliepris: 22,355 USD/t i 2004-10 herefter gradvist stigende til 36 USD/t i 2042 (2003-priser); dollarkurs på 6,95; middel produktionsscenarium. Primo oktober 2003 er olieprisen over 27 USD/t.

Tabel I. Følsomhedsberegninger for DUC (DUCs andel i parentes)

Mia. kr. 2003-priser

2004

2005

2006

2007

2008

Årligt gns.

2004-2012

2004

-2012

2013

-2042

2004

-2042

-------------- Mia. kr. 2003-priser -------------

- Mia. kr. nutidsværdi -

1. Aftale på statens middelscenarium *)

7,8

9,1

7,7

9,2

9,1

7,9

(43%)

59

(43%)

28

(34%)

87

(39%)

Følsomheder overfor ændret produktion

2. Som 1 men lavt produktionsscenarium

7,8

9,1

7,9

9,1

8,7

7,7

(44%)

58

(44%)

13

(35%)

72

(42%)

3. Som 1 men højt produktionsscenarium

7,8

9,1

7,6

9,2

7,9

8,2

(42%)

62

(42%)

39

(33%)

101

(38%)

Følsomheder overfor oliepriser

4. Som 1 men oliepris –20%

(2004-10: 17,9 USD/t)

6,4

7,6

6,2

7,7

6,5

(48%)

49

(48%)

23

(36%)

72

(44%)

5. Som 1 men oliepris –10%

(2004-10: 20,1 USD/t)

7,1

8,4

7,0

8,5

8,4

7,2

(45%)

54

(45%)

25

(35%)

79

(41%)

6. Som 1 men oliepris +10%

(2004-10: 24,6 USD/t)

8,4

9,9

8,4

9,9

9,8

8,5

(41%)

64

(41%)

30

(33%)

94

(38%)

7. Som 1 men oliepris +20%

(2004-10: 26,8 USD/t)

9,1

10,6

9,2

10,7

10,5

9,2

(39%)

69

(39%)

33

(33%)

102

(37%)

8. Som 1 men oliepris på 50 USD/t i 2004-10 (og herefter gradvist stigende)

16,0

18,3

16,7

18,2

17,8

16,0

(33%)

120

(33%)

60

(30%)

180

(32%)

9. Som 1 men oliepris på 100 USD/t i 2004-10 (og herefter gradvist stigende)

30,9

34,8

32,9

34,6

33,6

30,7

(30%)

231

(30%)

117

(28%)

348

(29%)

Anm.: En 10 pct. ændring i dollarkursen har samme virkning på statens provenu som en 10 pct. ændring i olieprisen. En 10 pct. højere dollarkurs svarer til en dollarkurs på 7,65 (i stedet for 6,95). Historisk har olieprisen udvist langt større relative udsving end dollarkursen.

*)Statens middelforudsætninger, bl.a. oliepris: 22,355 USD/t i 2004-10 herefter gradvist stigende til 36 USD/t i 2042 (2003-priser); dollarkurs på 6,95; middel produktionsscenarium. Primo oktober 2003 er olieprisen over 27 USD/t.

Spørgsmål 36

Hvor stor andel af overskuddet på olie- og gasindvinding modtager den norske henholdsvis den hollandske stat?

Svar

Modelfeltsberegninger af gennemsnitsbeskatningen med norske og hollandske regler viser, at den norske stat modtager ca. 80 pct. af overskuddet fra olie- og gasindvinding, mens den hollandske stat modtager ca. 70 pct.

Tilsvarende beregninger med aftalens regler viser en andel til den danske stat på ca. 70 pct.

Den norske stats høje andel af overskuddet fra olie- og gasindvinding skal ses i lyset af, at Norge har meget større felter. Herudover er der bedre geologiske forhold end i Danmark, hvilket gør det lettere at hente olien op.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslag om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding (L 62).

Spørgsmål 39

Ministeren bedes redegøre for vilkår, beskatningsforhold m.v. for henholdsvis DUC-selskaberne og de øvrige selskaber med tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen. Redegørelsen bedes ledsaget af en oversigt, der punkt for punkt viser fordele og ulemper for de to grupper af selskaber.

Svar

Nedenstående tabel giver en oversigt over vilkår og skatteforhold for Eneretsbevillingen og øvrige tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Tabel J. Oversigt over vilkår og skatteforhold for Eneretsbevillingen og øvrige tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter.

Eksisterende koncessioner

Nye eller forlængede koncessioner*

Royalty

Nej**

Nej

Overskudsdeling/

statsdeltagelse***

20 pct.

Rørledningsafgift

5 pct. Med fradrag i grundlaget for skatterne.

5 pct. frem til 8. juli 2012 (modregnes i kulbrinteskatten).

Herefter afskaffet.

Selskabsskat

30 pct.

Kulbrinteskattesats

70 pct.

52 pct.

Kulbrintefradrag

25 pct. i 10 år i alt 250 pct.

5 pct. i 6 år i alt 30 pct.

Feltafgrænsning

Opgørelse felt for felt vedr. grundlaget for kulbrinteskatten.

Samlet opgørelse for alle felter under ét vedr. grundlaget for kulbrinteskatten.

Fjernelsesomkostninger

Ingen carry back.

Carry back i kulbrinteskatten for afviklingsomkostninger

Tilladelser i produktionsfasen

Lulita, Syd Arne, Siri (1995), Nini (1995) og Cecilie (1998)

Eneretsbevillingen

*Med virkning fra 2004

Der betales dog royalty i Lulita-tilladelsen (2. runde) og det efter en såkaldt glideskala, hvilket indebærer at afgiftssatsen vokser med produktionens størrelse efter nærmere fastsatte intervaller.

*Frem til 8. juli 2012 er der for Eneretsbevillingen tale om overskudsdeling.

Med forslag om lov om ændring af kulbrinteskat får de øvrige selskaber med tilladelser uden for eneretsbevillingen mulighed for overgang til de »nye« skatteregler. Det er derfor ikke relevant at diskutere fordele og ulemper for de to grupper af selskaber.

Spørgsmål 40

Ministeren bedes oplyse, hvilke beregninger og opgørelser der ligger til grund for oplysningen om, at DUC’s overskud vil falde med 5,8 mia. kr. i 2004 som følge af aftalen med A.P. Møller – Mærsk, jf. vedlagte artikel fra Reuters Finans den 3. november 2003: »APM og VK nær aftale om skattekompensation«.

Svar

Det fremgår af tabel 2 i »Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen«, at DUC’s overskud i 2003 forventes at udgøre 13,6 mia. kr. i 2003-priser. Under aftalen og med redegørelsens sædvanlige middelforudsætninger om produktion, oliepris, dollarkurs osv. skønnes DUC’s overskud i 2004 at udgøre 7,8 mia. kr. i 2003-priser. Der er tale om skøn, som er underkastet en betydelig usikkerhed.

Det skønnede fald i overskuddet på 5,8 mia. kr. fra 2003 til 2004 afspejler ikke alene virkningen af aftalen, men også at en række andre forhold påvirker udviklingen i de årlige overskud, der erfaringsmæssigt af samme grund kan svinge betydeligt fra år til år.

Spørgsmål 43

Hvad indbringer kulbrintebeskatningen efter regeringens aftale, år for år, ved oliepriser som forudsat i tabel 7 i Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen, ved en produktion som prognosticeret af Energistyrelsen (bedes angivet år for år) og ved forskellige investeringsniveauer (bedes angivet)? Virkningen af de forskellige beskatnings- og fradragselementer bedes angivet.

Svar

I tabel L er vist en oversigt over statens indtægter for indkomstårene 2004-2042 for forskellige oliepriser og produktionsscenarier. Der er i den forbindelse valgt et lavt, mellem og højt produktionsscenarie, som afspejler forskellige investeringsniveauer, jf. svarene på spørgsmål 42 og 67.

Virkningen af de enkelte beskatnings- og fradragselementer er angivet i form af en opdeling af statens samlede indtægter på indtægtskilder.

Tabel L. Statens indtægter ved forskellige oliepriser og produktionsscenarier, indkomstårene 2004-2042

Mia. kr. i nutidsværdi 2003-niveau

År

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Aftalen på statens

middelscenarium

I alt

9,4

11,0

10,2

9,7

8,5

7,7

6,7

6,3

6,5

5,6

5,0

4,6

4,2

3,7

3,1

2,9

2,5

2,1

1,9

Oliepris

22,35 USD/t.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,9

3,4

4,1

1,0

0,9

3,7

4,5

1,9

0,9

3,4

4,1

1,8

0,9

3,4

4,0

2,0

0,8

3,1

3,8

2,0

0,7

2,8

3,3

1,8

0,6

2,4

2,9

1,7

0,6

2,1

2,5

1,6

0,6

1,9

2,3

1,4

0,0

2,0

2,3

2,2

0,0

1,7

2,0

1,9

0,0

1,6

1,8

1,7

0,0

1,5

1,6

1,5

0,0

1,3

1,4

1,6

0,0

1,2

1,4

0,0

1,0

1,2

0,0

0,9

1,1

0,0

0,7

0,8

0,9

0,0

0,6

0,7

0,8

0,0

0,6

0,7

I alt

6,0

7,3

6,7

6,8

6,6

5,7

5,2

4,6

4,2

4,6

3,9

3,5

3,3

3,1

2,8

2,3

2,2

1,9

1,6

1,5

Oliepris

-20 pct.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,7

2,5

3,0

0,0

0,7

2,8

3,2

0,6

0,7

2,5

2,9

0,5

0,7

2,5

2,9

0,8

0,6

2,3

2,7

0,9

0,6

2,0

2,4

0,8

0,5

1,8

2,1

0,8

0,5

1,5

1,8

0,8

0,5

1,4

1,6

0,7

0,0

1,5

1,6

1,4

0,0

1,3

1,4

1,2

0,0

1,2

1,3

1,1

0,0

1,1

1,0

0,0

1,0

1,1

0,0

0,9

1,0

0,0

0,7

0,8

0,0

0,7

0,8

0,0

0,6

0,7

0,0

0,5

0,6

0,0

0,4

0,5

I alt

7,7

9,1

8,4

8,5

8,2

7,1

6,5

5,6

5,2

5,6

4,7

4,3

3,9

3,7

3,3

2,7

2,5

2,2

1,8

1,7

Oliepris

-10 pct.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,8

3,0

3,5

0,4

0,8

3,2

3,9

1,2

0,8

3,0

3,5

1,2

0,8

2,9

3,4

1,4

0,7

2,7

3,2

1,5

0,6

2,4

2,8

1,3

0,6

2,1

2,5

1,3

0,5

1,8

2,1

1,2

0,5

1,6

2,0

1,1

0,0

1,8

2,0

1,8

0,0

1,5

1,7

1,6

0,0

1,4

1,5

1,4

0,0

1,3

1,4

1,3

0,0

1,1

1,2

1,3

0,0

1,0

1,2

0,0

0,8

0,9

1,0

0,0

0,8

0,9

0,0

0,7

0,8

0,0

0,5

0,6

0,7

0,0

0,5

0,6

I alt

11,1

12,8

11,9

11,3

9,9

8,9

7,8

7,3

7,5

6,5

5,8

5,3

4,8

4,2

3,5

3,2

2,8

2,3

2,1

Oliepris

+10 pct.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

1,0

3,9

4,7

1,6

1,0

4,2

5,1

2,5

1,0

3,9

4,7

2,4

0,9

3,8

4,6

2,6

0,9

3,6

4,3

2,6

0,8

3,1

3,8

2,3

0,7

2,8

3,3

2,1

0,6

2,4

2,9

2,0

0,7

2,2

2,7

1,8

0,0

2,3

2,6

0,0

2,0

2,2

0,0

1,8

2,0

0,0

1,7

1,8

0,0

1,4

1,6

1,8

0,0

1,3

1,4

1,6

0,0

1,1

1,3

0,0

1,0

1,2

0,0

0,8

0,9

1,1

0,0

0,7

0,8

0,9

0,0

0,6

0,7

0,8

I alt

12,9

14,7

13,7

13,6

12,9

11,3

10,2

8,9

8,3

8,5

7,3

6,6

5,9

5,4

4,7

3,9

3,6

3,1

2,6

2,4

Oliepris

+20 pct.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

1,0

4,3

5,3

2,2

1,1

4,7

5,7

3,2

1,1

4,4

5,2

3,0

1,0

4,2

5,1

3,2

1,0

4,0

4,8

3,1

0,9

3,5

4,2

2,8

0,8

3,1

3,7

2,6

0,7

2,6

3,2

2,3

0,7

2,5

3,0

2,1

0,0

2,6

2,9

3,0

0,0

2,2

2,5

2,6

0,0

2,0

2,3

0,0

1,9

2,0

0,0

1,6

1,8

2,0

0,0

1,4

1,5

1,8

0,0

1,2

1,3

1,5

0,0

1,1

1,3

0,0

0,9

1,0

1,2

0,0

0,8

1,0

0,0

0,7

0,8

0,9

Andre scenarier

I alt

9,4

11,0

10,2

9,7

8,8

7,4

6,4

5,6

4,6

4,1

3,3

2,9

2,4

1,4

1,8

1,5

1,3

1,1

0,9

0,8

Lavt

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,9

3,4

4,1

1,0

0,9

3,7

4,5

1,9

0,9

3,5

4,1

1,8

0,8

3,2

3,8

1,8

0,7

2,9

3,4

1,7

0,6

2,4

2,9

1,4

0,5

2,1

2,5

1,3

0,5

1,8

2,1

1,2

0,4

1,4

1,7

1,0

0,0

1,4

1,3

0,0

1,1

1,2

1,1

0,0

0,9

1,0

0,9

0,0

0,8

0,9

0,8

0,0

0,4

0,5

0,0

0,5

0,6

0,7

0,0

0,4

0,5

0,6

0,0

0,4

0,5

0,0

0,3

0,4

0,0

0,2

0,3

0.0

0,2

0,3

I alt

9,4

11,0

10,0

10,2

9,6

9,0

9,2

8,6

8,1

7,7

6,9

7,0

6,1

5,9

5,4

4,7

4,3

3,8

3,3

3,2

Højt

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,9

3,4

4,1

1,0

0,9

3,7

4,5

1,9

0,9

3,4

4,0

1,7

0,9

3,4

4,0

2,0

0,8

3,1

3,7

2,1

0,8

2,9

3,5

1,8

0,8

2,9

3,5

2,1

0,8

2,6

3,2

2,1

0,7

2,4

2,9

2,0

0,0

2,1

2,7

2,8

0,0

2,0

2,5

0,0

2,1

2,4

2,5

0,0

1,9

2,1

0,0

1,7

2,0

2,2

0,0

1,6

1,8

2,0

0,0

1,5

1,7

0,0

1,4

1,5

0,0

1,2

1,4

0,0

1,0

1,1

1,2

0,0

1,0

1,2

Mia. kr. i nutidsværdi 2003-niveau

År

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

2041

2042

Aftalen på statens

middelscenarium

I alt

1,7

1,4

1,1

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Oliepris

22,35 USD/t.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,0

0,5

0,6

0,7

0,0

0,5

0,6

0,0

0,4

0,5

0,0

0,3

0,4

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

I alt

1,3

1,1

0,9

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Oliepris

-20 pct.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,0

0,4

0,5

0,0

0,4

0,5

0,0

0,3

0,4

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,0

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

I alt

1,5

1,3

1,0

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Oliepris

-10 pct.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,0

0,5

0,6

0,0

0,4

0,5

0,6

0,0

0,4

0,5

0,0

0,3

0,4

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,0

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

I alt

1,9

1,8

1,5

1,2

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Oliepris

+10 pct.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,0

0,6

0,7

0,0

0,5

0,6

0,7

0,0

0,4

0,5

0,6

0,0

0,3

0,4

0,5

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

I alt

2,1

2,0

1,7

1,3

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

Oliepris

+20 pct.

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,0

0,6

0,7

0,8

0,0

0,6

0,8

0,0

0,5

0,7

0,0

0,4

0,5

0,0

0,3

0,4

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

Andre scenarier

I alt

0,6

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Lavt

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,0

0,2

0,0

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

I alt

3,0

2,7

2,5

2,0

1,7

1,6

1,3

1,0

0,9

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

Højt

Rørledning

OD/SD

Selskabsskat

Kulbrinteskat

0,0

0,9

1,0

1,2

0,0

0,8

0,9

1,0

0,0

0,7

0,8

0,9

0,0

0,6

0,8

0,0

0,5

0,6

0,7

0,0

0,5

0,6

0,0

0,4

0,5

0,0

0,3

0,4

0,0

0,2

0,3

0,4

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,3

0,0

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,1

0,0

0,1

Anm.: Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga. afrundinger.

Tabel L. 1. Statens indtægter ved forskellige oliepriser og produktionsscenarier, i perioden 2004-2012 og 2004-2042

Mia. kr. i nutidsværdi 2003-niveau

År

2004-2012

2004-2042

Aftalen på statens middelscenarium

Oliepris 22,35 USD/t.

I alt

79,7

133,3

Rørledning

6,9

OD/SD

26,2

42,5

Selskabsskat

31,5

49,6

Kulbrinteskat

15,2

34,7

Oliepris

I alt

53,1

92,8

- 20 pct.

Rørledning

5,5

OD/SD

19,3

31,8

Selskabsskat

22,6

35,9

Kulbrinteskat

5,9

19,5

Oliepris

I alt

66,3

113

-10 pct.

Rørledning

6,1

OD/SD

22,7

37,1

Selskabsskat

26,9

42,6

Kulbrinteskat

10,6

27,4

Oliepris

I alt

92,9

153,5

+10 pct.

Rørledning

7,6

OD/SD

29,9

48,1

Selskabsskat

36,1

56,4

Kulbrinteskat

19,9

42,2

Oliepris

I alt

106,5

177,9

+20 pct.

Rørledning

8,3

OD/SD

33,3

53,7

Selskabsskat

40,2

62,6

Kulbrinteskat

24,5

49,7

Andre scenarier

I alt

73,1

98,1

Rørledning

6,2

OD/SD

24,4

31,9

Selskabsskat

29,1

37,5

Lavt

Kulbrinteskat

13,1

21,7

Højt

I alt

85,1

165,1

Rørledning

7,5

OD/SD

27,8

51,6

Selskabsskat

33,4

60,1

Kulbrinteskat

16,7

46,3

Anm.: Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga. afrundinger

I scenarierne med lav og høj produktion er der anvendt en oliepris og en dollarkurs som beskrevet i svaret på spørgsmål 42. Den aktuelle oliepris er knap 30 dollar pr. tønde, mens dollarkursen er 6,30.

Spørgsmål 56

Vil ministeren oversende de formuleringer vedrørende konsekvenser af eventuelle ændringer af beskatning m.m., der indgår i gældende danske koncessioner i Nordsøen?

Svar

Følgende bestemmelse indgår som et standardvilkår i de danske tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, der er udstedt siden afholdelsen af 1. udbudsrunde i 1984

»§ 39

Stk. 1. Tilladelsen er undergivet de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, bekendtgørelser, anordninger og de til enhver tid gældende forpligtelser som følge af Danmarks medlemskab af Den Europæiske Union. Tilladelsen medfører således ingen begrænsninger i statens almindelige beskatningsret eller i adgangen til at fastsætte generelle bestemmelser om den nærmere udførelse af efterforsknings- og indvindingsvirksomheden.

Stk. 2. Tilladelsen fritager ikke rettighedshaveren for at indhente de i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lovgivningen i øvrigt nødvendige tilladelser og godkendelser.«

I A.P. Møllers eneretsbevilling fra 1962 nævnes ikke noget om ændringer i beskatningsforhold m.v. Dette skyldes formentlig, at man ikke i 1962 har fundet det nødvendigt at fremhæve generelle danske retsregler for et dansk selskab. Det er derfor en fastholdelse af den nuværende situation, når det af afsnit VI om kompensation i aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller fremgår, at »statens almindelige beskatningsret berøres ikke af denne bestemmelse«.

Spørgsmål 58

Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være, hvis et kommende Folketing indfører strammere miljøregler vedrørende forurening fra boreslam?

Svar

Der kan indføres strammere miljøregler vedrørende forurening fra boreslam, uden at det kan medføre krav om kompensation, jævnfør § 3 i kompensationsaftalen.

Der henvises desuden til svaret på spørgsmål 5 (B 7 – bilag 16).

Spørgsmål 59

Hvorfor er statens andel af overskuddet faldet de senere år?

Svar

I de seneste år har der været en stor produktion og store investeringer, og samtidig har kulbrinteskatten ikke virket efter hensigten og dermed ikke givet noget nævneværdigt provenu til staten. Endvidere er selskabsskatten blevet sænket – senest i 2001.

Spørgsmål 60

Hvad vil den gennemsnitlige fordeling af overskuddet mellem DUC og staten være for hele perioden 1962 til 2042, hvis den foreliggende aftale godkendes?

Svar

Den gennemsnitlige fordeling af overskuddet mellem DUC og staten for perioden 1962 til 2042 vil være 57 pct. til staten og 43 pct. til DUC.

Spørgsmål 61

Har ministeren kendskab til andre lande, der har aftalt en klausul som den foreslåede i afsnit VI i den aftale, regeringen har indgået?

Svar

Aftalen om Nordsøolien skal på den ene side skabe stabile rammer for en langsigtet tilrettelæggelse af produktionen af olie og gas, og dermed også rammer, der sikrer fortsatte investeringer og udvikling af ny teknologi i Nordsøen. På den anden side skal aftalen sikre, at staten får hovedparten af overskuddet fra Nordsøaktiviteterne.

Som bekendt har staten siden udstedelse af den oprindelige eneretsbevilling i 1962 taget initiativ til en række reguleringer af bevillingen. I den forbindelse er der også sket regulering af de økonomiske vilkår for udnyttelsen af bevillingen. Jeg er ikke bekendt med lande, hvor en tilsvarende situation har foreligget, og hvor der derfor er indgået en tilsvarende aftale.

Spørgsmål 70

Vil ministeren i forbindelse med kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen oplyse, hvorfor statens tab som følge af ophævelse af olierørsafgiften ikke fradrages på samme måde som tabet af royalties? Vil ministeren samtidig oplyse, hvorledes det forholder sig med aftalens bestemmelse om, at DUC ikke må overvælte byrder på DONG, hvis DONG sælges, og denne fordel derfor ikke længere vil komme staten til gode?

Svar

Statens nettofordel ved aftalen i henhold til kompensationsaftalen vedrører ikke ændringer i skatter og afgifter herunder olierørledningsafgiften, der ophører i 2012.

Værdien af ikke-anvendelse af muligheder for overvæltning på DONG er den samme uanset hvem der ejer DONG. I tilfælde af privatisering vil denne værdi indgå som en del af selskabets samlede værdi.

Spørgsmål 71

Vil ministeren gøre rede for forskelle i betingelserne for tilbagelevering efter den gældende og den nye aftale?

Svar

Det fremgår af aftalen af 29. september 2003, at de nuværende aftaler om tilbagelevering af arealer opretholdes, bortset fra tilbageleveringen i 2012.

Der skal således i 2005 gennemføres en tilbagelevering af arealer i overensstemmelse med bestemmelserne herom i 1981-aftalen. I denne sammenhæng skal der ske en afgrænsning af de felter, der endnu ikke er afgrænset i det sammenhængende område.

Der ændres således ikke i de hidtil gældende regler om tilbagelevering af arealer.

Aftalen af 29. september 2003 præciserer bestemmelser om tilbagelevering af de olie- og gasfelter, hvorfra der i dag foregår produktion, eller er planer om at iværksætte produktion. Det fremgår således, at arealer tilbageleveres feltvis til staten, i den udstrækning produktionen indstilles, uanset om de tilhørende platforme, rørledninger m.v. fortsat skal være i drift (eksempelvis i forbindelse med behandling af olie og gas fra andre felter). Tilbageleveringen skal dog kun ske, hvis dette kan gøres uden at have negativ betydning for bevillingshavernes fortsættende aktiviteter.

Hvis al produktion ophører inden 8. juli 2042, ophører bevillingen samtidig. Samtidigt hermed tilbageleveres resterende arealer til staten.

Spørgsmål 72

Vil ministeren gøre rede for konsekvenserne for staten, hvis øvrige koncessionshavere vælger at tage mod tilbuddet om at blive omfattet af samme aftaler som A.P. Møller – Mærsk? I ministerens svar på spørgsmål 29 og 30, jf. B 7 – bilag 21, gøres rede for vilkårene for tildeling af CO2 -kvoter. Vil ministeren supplere med oplysninger om, hvad der vil ske, hvis koncessionshaveren pålægges at betale CO2 -afgifter i lighed med andre operatører i Nordsøen?

Svar

Som det fremgår af regeringens forslag til ændring af kulbrinteskatteloven (L 62), kan andre selskaber vælge at overgå til beskatning på de samme vilkår som følger af aftalen af 29. september 2003. Selskaber kan frem til indlevering af deres selvangivelse for indkomståret 2004 vælge, om de vil overgå til beskatning efter de nye bestemmelser.

Det er den samlede vurdering, at andre selskabers eventuelle overgang til de samme vilkår som følger af aftalen vil have en positiv effekt for statens provenu. Det er dog først, når der er en afklaring af interessen fra de enkelte selskaber vedrørende overgang til de nye vilkår, at konsekvenserne kan vurderes nærmere. Under alle omstændigheder gælder dog, at alle selskaber ved forlængelse af eksisterende eller ved tildeling af nye tilladelser vil blive omfattet af de nye regler.

Den eksisterende lov om CO2 -afgifter omfatter ikke offshore-sektoren. Ophævelse af denne fritagelse kan medføre krav om kompensation.

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 30, jf. B 7 – bilag 21, vil indførelse af CO2 -kvoter, der er undervejs i medfør af EU-beslutninger, ikke kunne medføre krav om kompensation. Regulering af CO2 -udledning fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen forventes håndteret gennem tildeling af CO2 -kvoter i overensstemmelse med kvotedirektivet.

Spørgsmål 74

Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål 2, jf. B 7 – bilag 16, oplyse, om en af aftalens parter, hvis denne finder en voldgiftsafgørelse åbenlyst urimelig, vil have mulighed for at forfølge sagen ved domstolene?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet, der har oplyst følgende, hvilket jeg kan henholde mig til

»Det følger af aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevillingen af 8. juli 1962, at uenighed mellem parterne om indholdet af aftalen afgøres ved voldgift, jf. herved § 5, stk. 3, i tillægsaftalen om det tilfælde, hvor der måtte opstå uenighed i forhold til kompensationsbestemmelsen. Eventuelle tvister mellem aftalens parter, der omfattes af aftalens og tillægsaftalens voldgiftsbestemmelser, vil således efter aftalen ikke skulle indbringes for domstolene.

En kendelse afsagt af voldgiftsretten i en sag om uenighed om f.eks. kompensationsbestemmelsen vil endvidere være retligt bindende for aftalens parter og kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme, jf. § 9, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift. Det gælder også i forhold til en kendelse, som en af parterne anser for »åbenlys urimelig«.

Det bemærkes dog, at det ved domstolene kan prøves, om en voldgiftskendelse er ugyldig i medfør af § 7 i lov om voldgift, herunder fordi kendelsen strider mod ufravigelige retsgrundsætninger, jf. lovens § 7, nr. 4.«

Jeg kan supplerende oplyse, at også i henhold til den gældende bevilling kan forskellige tvistspørgsmål afgøres ved voldgift. Kan der ikke opnås enighed om, hvem der skal være formand for voldgiftnævnet, udpeges formanden af Præsidenten for Højesteret blandt Højesterets dommere.

Spørgsmål 83

Vil ministeren oplyse, hvilket beløb A.P. Møller – Mærsk får fra DUC i sin egenskab af operatør på felterne i Nordsøen, og vil ministeren oplyse, hvorledes dette beløb er indregnet i den nye Nordsøaftales opgørelse over fordelingen af overskuddet fra Nordsøen mellem staten og koncessionshaveren?

Svar

Selskabet Mærsk Olie og Gas AS er operatør for selskaberne i DUC. Betaling for udførelse af operatøropgaver er, som normal praksis i olieindustrien, aftalt i en Joint Operating Agreement (JOA) mellem selskaberne i DUC.

Selskaberne, der indgår i DUC, betaler operatøren for faktuelt udført arbejde, eksempelvis på timebasis. Sådanne udgifter indgår i regnskaberne på lige fod med andre omkostninger, der medgår til aktiviteterne i forbindelse med efterforskning og produktion af olie og gas. Oplysningerne om størrelsen af betaling for udførelse af operatøropgaverne er ikke tilgængelig for tredjepart.

Alle omkostninger i forbindelse med produktionen af olie og gas indgår i opgørelserne over fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC.

Spørgsmål 84

Vil ministeren oplyse i absolutte tal, hvilke konkrete beløb der er regnet med i kompensationsaftalens opgørelse af statens nettofordel ved aftalen? Der ønskes en opgørelse såvel år for år som samlet, således at det bliver klart, hvad statens nettofordel er, alt efter hvilket år det bliver aktuelt at opgøre denne nettofordel i hele aftalens forløb. Opgørelsen ønskes foretaget ud fra det sæt af forudsætninger, regeringen i øvrigt har lagt til grund for beregningerne vedrørende aftalens værdi for parterne.

Svar

Skulle kompensation blive aktuel, vil statens nettofordel skulle opgøres på grundlag af faktiske tal og ikke på grundlag af nedenstående skøn i tabel 84-1.

Statens nettofordel beregnet på statens middelforudsætninger fra »Redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen« er angivet i tabel 84-1. Til sammenligning er angivet statens merprovenu ved aftalen (inklusive alle skatter) og statens samlede provenu frem til 2042.

Tabel 84-1. Statens nettofordel, merprovenu og samlet provenu under aftalen

beregnet på statens middelscenarium, mia. kr. nutidsværdi

Statens årlige

nettofordel ved aftalen

Statens

nettofordel

akkumuleret

Statens

merprovenu

akkumuleret*

Statens

provenu

under aftalen

2004

1,5

1,1**

9,4

2005

1,7

3,2

3,0

11,0

2006

1,5

4,8

4,6

10,2

2007

1,5

6,2

6,7

10,2

2008

1,5

7,7

8,7

9,7

2009

1,3

9,0

10,5

8,5

2010

1,2

10,2

12,4

7,7

2011

1,0

11,2

14,1

6,7

2012

0,8

12,0

17,7

6,3

2013

1,3

13,3

20,3

6,5

2014

1,0

14,3

22,5

5,6

2015

0,9

15,2

24,6

5,0

2016

0,9

16,1

26,6

4,6

2017

0,8

16,9

28,7

4,2

2018

0,8

17,7

30,2

3,7

2019

0,6

18,3

31,0

3,1

2020

0,6

18,9

31,7

2,9

2021

0,5

19,3

31,7

2,5

2022

0,4

19,7

31,8

2,1

2023

0,3

20,1

31,6

1,9

2024

0,3

20,3

31,4

1,7

2025

0,2

20,6

31,3

1,7

2026

0,2

20,8

31,4

1,4

2027

0,2

21,0

31,6

1,1

2028

0,1

21,1

31,5

0,8

2029

0,1

21,2

31,5

0,7

2030

0,1

21,2

31,4

0,6

2031

0,1

21,3

31,3

0,5

2032

0,1

21,4

31,2

0,5

2033

0,1

21,4

31,1

0,4

2034

0,0

21,5

31,1

0,4

2035

0,0

21,5

31,1

0,3

2036

0,0

21,5

31,1

0,3

2037

0,0

21,6

31,1

0,3

2038

0,0

21,6

31,1

0,2

2039

0,0

21,6

31,0

0,2

2040

0,0

21,6

31,0

0,2

2041

0,0

21,6

31,0

0,1

2042

0,0

21,7

31,0

0,1

I alt

21,7

-

133,4

*)Merprovenu ved aftalen i forhold til gældende regler, hvor gældende regler inkluderer et usikkert provenu fra kulbrinteskatten på akkumuleret ca. 25 mia. kr. frem til 2042.

) For finansåret 2004 skønnes det samlede merprovenu ved aftalen nu at udgøre ca. 3,5 mia. kr. På finansloven anvendes en anden periodisering og andre budgetteringsforudsætninger om blandt andet oliepris og dollarkurs.

Spørgsmål 85

Vil ministeren lave en følsomhedsberegning over fordelingen af overskuddet mellem staten og DUC i de tilfælde, hvor selskabsskatten fra 2004 og frem nedsættes til henholdsvis 25 pct., 20 pct. og 15 pct. (uden at erhvervslivet finansierer nedsættelsen helt eller delvis)?

Svar

Tabel 85-1 viser, at statens andel af overskuddet ved aftalen for hele perioden 2004-42 er 133 mia. kr. (nutidsværdi) svarende til 61 pct. af det samlede overskud. Selskabsskatten bidrager med 49 mia. kr., kulbrinteskatten med 35 mia. kr., overskudsdeling/statsdeltagelse bidrager med 43 mia. kr., og rørledningsafgiften bidrager med 7 mia. kr.

En nedsættelse af selskabsskatten får automatisk kun ca. halv værdi for DUC, fordi selskabsskatten er fradragsberettiget i grundlaget for kulbrinteskatten, og kulbrinteskattesatsen er ca. 52 pct. Hvis selskabsskatten fra 2004 nedsættes til 25 pct., falder provenuet af DUC’s selskabsskat med 8 mia. kr. til 41 mia. kr. Samtidig stiger provenuet af DUC’s kulbrinteskat med 4 mia. kr. til 39 mia. kr.

Tabel 85-1. Statens andel af overskuddet ved aftalen og ved forskellige alternative niveauer for selskabsskatten fra 2004

Mia. kr. nutidsværdi i 2003

Pct.

I alt

-heraf

selskabsskat

-heraf

kulbrinteskat

Aftalen (30 pct. selskabsskat)

133

49

35

61

25 pct. selskabsskat

129

41

39

59

20 pct. selskabsskat

125

33

43

57

15 pct. selskabsskat

122

25

47

55

I det omfang, det øvrige erhvervsliv selv finansierer den generelle nedsættelse, kan staten hæve kulbrinteskattesatsen tilsvarende. Hvis det øvrige erhvervsliv ikke selv finansierer nedsættelsen, vil en nedsættelse af selskabsskatten til 25 pct. mindske statens samlede provenu fra DUC i 2004-42 til 129 mia. kr. eller 59 pct. af overskuddet.

Spørgsmål 88

Skal svaret på spørgsmål 9, jf. B 7 – bilag 16, om nettofordel forstås således, at hvis olieprisen stiger til 50 USD i 2019 og Folketinget på dette tidspunkt, f.eks. med baggrund i de stærkt stigende priser, finder, at man skal inddrage en større del af indtægterne fra Nordsøen, så vil DUC-selskaberne kunne kræve en kompensation, hvis maksimale ramme vil være den nettofordel, som staten har opnået ved aftalen i perioden 2004-2018, dvs. fordelen fra hvert år lagt sammen?

Svar

Træffes der beslutning om at øge kulbrintebeskatningen i 2019, vil en sådan ekstra indtægt til staten kunne udløse krav om kompensation, såfremt betingelserne i kompensationsaftalen er opfyldt.

I 2019 vurderes statens samlede merprovenu ved aftalen i perioden fra 2004 at udgøre 31 mia. kr., og nettofordelen for samme periode, således som den beregnes i henhold til kompensationsaftalen, vurderes at udgøre ca. 18 mia. kr. I givet fald vil det naturligvis være de faktiske tal på tidspunktet for en evt. kompensation, der udgør maksimum for udbetaling af kompensation, og ikke som her de tal. der beregnes på nuværende tidspunkt.

Den maksimale kompensation i det opstillede eksempel vil udgøre 18 mia. kr. i 2019, og maksimum for kompensationen svarer altså til statens nettofordel for hele perioden fra 2004 frem til det tidspunkt, hvor der rejses krav om kompensation.

Giver en skærpelse af kulbrinteskatten også anledning til kompensation i de efterfølgende år, vil der til de 18 mia. kr., som i beregningseksemplet er maksimum for kompensationen, skulle lægges den yderligere nettofordel, som staten løbende opnår ved aftalen i hvert af de efterfølgende år, men der vil samtidig skulle ske fradrag for den kompensation, der tidligere er udbetalt.

Der henvises desuden til svaret på spørgsmål 89, jf. B 7 – bilag 61.

Det skal endvidere bemærkes, at i en situation hvor olieprisen stiger til 50 USD, og dette fører til stigende overskud, vil statens andel også stige forholdsmæssigt. Den marginale skatteprocent er således ca. 73 pct. ved den indgåede aftale.

Spørgsmål 89

Til svaret på spørgsmål 9, jf. B 7 – bilag 16: Vil ministeren for at illustrere virkningen af kompensationsmaksimum beregne kompensationen, hvis staten med virkning fra 1. januar 2005 hæver kulbrinteskatten fra 52 pct. til 70 pct.?

Svar

Det årlige provenu ved en forhøjelse af kulbrinteskatten fra 52 til 70 pct. fra 1. januar 2005 er ca. 0,8 mia. kr. i årets priser. Den maksimale kompensation fastlægges ud fra statens akkumulerede nettofordel ved aftalen siden 2004. Statens årlige nettofordel ved aftalen skønnes at være 1½ -2 mia. kr. i årets priser de første år.

Det årlige merprovenu af kulbrinteskatten er således mindre end statens årlige nettofordel ved aftalen og dermed også statens akkumulerede nettofordel siden 2004 fratrukket tidligere udbetalt kompensation. I den hypotetiske situation skulle staten derfor hvert år betale et beløb netop svarende til det ekstra provenu af kulbrinteskatten som kompensation. Staten ville derfor ikke i noget år opnå et merprovenu ved denne forhøjelse af kulbrinteskatten netto for udbetalt kompensation – opgjort under de sædvanlige middel beregningsforudsætninger om produktion, oliepris osv.

Spørgsmål 90

I svaret på spørgsmål 63, jf. B 7 – bilag 30, antydes, at DUC under de givne forudsætninger (rentabilitetsanalysen) har opnået en forrentning i perioden, der har ligget lidt over, hvad der normalt forventes i branchen. Hvad anslås »lidt over, hvad der normalt forventes i branchen« til at være – både i procent og i 2003-kr.?

Svar

Kravene til de enkelte olieselskabers risikopræmie varierer ganske betydeligt og afhænger af en række forhold, herunder bl.a. hvor nemt det er at hente olien op. I »Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen« vises en oversigt over forskellige olieselskabers såkaldte beta-værdier, der blandt andet påvirker disse virksomheders krav til risikopræmie. Tages der udgangspunkt i analysen i dette notat, har oliebranchen for perioden 1962-2003 i gennemsnit haft et krav til risikopræmien svarende til ca. 3 pct. DUC’s historiske risikopræmie har i perioden ligget på ca. 5 pct. og således ca. 2 procentpoint over det gennemsnitlige krav til risikopræmien i oliebranchen.

Værdien i 2003-kr. af disse 2 procentpoint vil blandt andet afhænge af, hvilke antagelser der gøres med hensyn til, hvornår værdien af dette fiktive beløb falder. Således kan denne værdi opgøres til at ligge i intervallet 3-40 mia. kr.

Spørgsmål 93

Tabel V i svaret på spørgsmål 67, jf. B 7 – bilag 31, viser, at den gennemsnitlige driftsomkostning pr. m3 er anslået til at være mindre uden end med aftale – derfor dette spørgsmål: Skal tabel V forstås sådan, at der uden en aftale kan forventes en mindre driftsomkostning pr. m3 end med en aftale?

Svar

Driftsomkostningerne for en platform afhænger af en række forhold, hvoraf de vigtigste er platformens alder og produktionens størrelse. I driftsomkostningerne er medregnet finansieringsomkostninger. Ved sammenligning mellem forskellige forløb spiller det endvidere ind, at de enkelte platforme tages ud af drift på forskellige tidspunkter når det ikke længere er rentabelt at drive disse.

Det er derfor kun i nogle perioder, at driftsomkostningerne pr. m3 er anslået til at være mindre uden en aftale end med en aftale.

Spørgsmål 96

Som uddybning af svar på spørgsmål 24, jf. B 7 – bilag 17, ønskes oplyst, hvad den nominelle forrentning efter skat vil være, hvis værdien af aktiverne sættes til 30 mia. kr., således som de er opgjort i DUC’s regnskaber.

Svar

Som anført i blandt andet »Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen« (B 7 - bilag 2), forventes værdien af DUC’s aktiver at ligge i intervallet 30-80 mia. kr. Der er således en betydelig usikkerhed forbundet med opgørelse af værdien af disse aktiver.

DUC’s aktivmasse forventes at blive bogført til en værdi på ca. 30 mia. kr. ultimo 2003. I de regnskabsmæssige opgørelser indgår ikke alle investeringer i forskning og udvikling. På samme måde indgår der heller ikke værdien af den viden om fx vandrette boringer, som er udviklet samt de teknologiske fremskridt, der er foretaget i den sammenhæng. Hertil kommer, at værdien af aktiverne naturligvis må ses i forhold til, hvilken forventet fremtidig indtjening, de kan genere. De 30 mia. er derfor nok lavt sat.

Såfremt den forventede gennemsnitlige forrentning for perioden 2004 til 2042 baseres på en såkaldt terminalværdi på 30 mia. kr., kan den forventede forrentning opgøres til ca. 28 pct., jf. blandt andet svaret til spørgsmål 54 (L 62 - bilag 46).

Spørgsmål 98

Vil ministeren besvare spørgsmål 27, jf. B 7 – bilag 18, således, at ordene »gældende aftale« i spørgsmålet forstås som »gældende lovgivning«?

Svar

Under gældende lovgivning er kulbrintefradraget for nye investeringer på 25 pct. årligt i 10 år eller i alt 250 pct.

En fuldstændig fjernelse af kulbrintefradraget for fremtidige investeringer under gældende lovgivning samtidig med, at kulbrinteskattesatsen blev fastholdt på 70 pct., ville have mærkbare negative virkninger for selskabernes efterforskning og investeringer og ville i løbet af kort tid medføre væsentlig lavere produktion og dermed beskatningsgrundlag.

Disse afledte negative virkninger på beskatningsgrundlaget indgår ikke i nedenstående beregninger. Statens provenu ville derfor i praksis blive væsentlig mindre end angivet i tabellerne.

Den første af de to nedenstående tabeller - tabel 98-1 - svarer til tabel 3 i Redegørelsen til Folketinget vedrørende Nordsøen, idet den dog er opstillet for det tilfælde, at gældende lovgivning blev videreført uændret.

I den anden tabel – tabel 98-2 – er vist, hvad statens provenu ville have været under gældende lovgivning, hvis kulbrintefradraget på 250 pct. for nye investeringer blev afskaffet fra 2004, mens kulbrintefradraget for allerede afholdte investeringer ligesom i aftalen blev nedsat til 100 pct. (10 pct. i 10 år) som en overgangsordning.

Tabel 98-1. Gældende lovgivning med 250 pct. kulbrintefradrag (opgjort i nutidsværdi)

Mia. kr.

Historisk

1962 – 2003 *

Gældende lovgivning med 250 pct.

kulbrintefradrag

2004-12

I alt

Årlig gns.

--------------- mia. kr. ------------

Overskud i alt

166

137

15,2

Statens indtægter

78

62

6,9

Heraf

- Selskabsskat

43

31

3,4

- Royalty

24

14

1,6

- Rørledningsafgift

10

7

0,8

- Kulbrinteskat

1

10

1,1

--------------- pct. --------------

Fordeling: Staten:DUC

47 : 53

45 : 55

Anm.: Provenuet af kulbrinteskatten er højst usikkert som følge af incitamentet til skattemotiverede investeringer i kraft af kulbrintefradraget.

Tabel 98-2. Gældende lovgivning, men uden kulbrintefradrag**

Mia. kr.

Historisk

1962 – 2003 *

Gældende lovgivning men uden

kulbrintefradrag**

2004-12

I alt

Årlig gns.

--------------- mia. kr. -------------

Overskud i alt

166

137

15,2

Statens indtægter

78

84

9,3

Heraf

- Selskabsskat

43

31

3,4

- Royalty

24

14

1,6

- Rørledningsafgift

10

7

0,8

- Kulbrinteskat

1

32

3,6

----------------- pct. --------------

Fordeling: Staten:DUC

47 : 53

61 : 39

Anm.: Der kan forekomme afvigelser fra totaler som følge af afrunding.

*) 2003-priser

) Kulbrintefradraget på 250 pct. afskaffes for alle nye investeringer med virkning fra 2004 og nedsættes ligesom i aftalen til 100 pct. for allerede afholdte investeringer.

Begge tabeller er beregnet med de samme forudsætninger på baggrund af produktionsforløbet uden aftale, idet det må vurderes, at der ikke ville kunne indgås en aftale med fuldstændig fjernelse af kulbrintefradraget med overgangsordning som eneste element.

Som det fremgår ville statens andel af overskuddet selvsagt blive højere uden kulbrintefradrag for fremtidige investeringer som beregnet i tabel 98-2, end med kulbrintefradrag som beregnet i tabel 98-1.

Men som nævnt ovenfor ville statens provenu i praksis være tvivlsomt, hvis man tager højde for de afledte virkninger på aktiviteten, hvilket der beregningsteknisk ikke er gjort i tabel 98-2.

Spørgsmål 106

Hvilke kommentarer har ministeren til vismandsrapportens bemærkninger om Nordsøaftalen?

Svar

Jeg hæfter mig ved, at vismændene ser positivt på arkitekturen i aftalen.

For det første er vismændene enige i, at afklaring om situationen efter 2012 muliggør en mere hensigtsmæssig produktionsplanlægning i Nordsøen.

For det andet fremhæver vismændene mange positive elementer i selve indholdet af aftalen. Det gælder dels, at staten modtager 20 pct. overskudsdeling frem til 2012, og at staten herefter indtræder i DUC med en ejerandel på 20 pct., dels at oliebeskatningen omlægges, så den i højere grad kommer til at minde om den ordinære selskabsbeskatning. I denne forbindelse fremhæver vismændene som vigtigt, at kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct., hvilket reducerer den økonomiske tilskyndelse til at overinvestere.

Vismændene bemærker, at det nye regelsæt for beskatning af olie- og gasaktiviteterne ikke svarer til den neutrale beskatningsmodel, der er foreslået i Rapport fra Kulbrintebeskatningsudvalget. Kulbrintebeskatningsudvalget fremlagde en principskitse, der kunne finde anvendelse på nye bevillinger. Derimod findes ikke i udvalgets rapport forslag, der uden videre kan anvendes på eksisterende bevillinger. Blandt andet forholdt udvalget sig ikke til de nødvendige overgangsordninger.

Kulbrintebeskatningsudvalgets principielle anbefalinger har bestemt påvirket aftalens indhold. Aftalens kulbrintebeskatning går således langt i retning af en neutral skat. Dertil kommer overskudsdeling fra 2004 og statsdeltagelse fra 2012. De tilbageværende forskelle er ikke så store og består primært i tre forhold

For det første videreføres kulbrintefradraget i aftalen med i alt 30 pct. og erstattes ikke som i den neutrale skat af et fradrag for forrentningen af egenkapital. Her har hensynet til den fortsatte efterforskning også spillet ind i aftalen, fordi der hermed også er 30 pct. kulbrintefradrag for (aktiverede) efterforskningsudgifter til de selskaber, som endnu ikke har gjort fund. Aftalens kulbrintebeskatning skal også gælde for alle nye koncessioner.

Den anden forskel er, at under aftalen fremføres underskud ikke med risikofri rente. Dvs. værdien af underskud udhules over tid. Dette er dog ikke forskelligt fra den generelle skattemæssige behandling af underskud.

Endelig udbetales skatteværdien af underskud i sidste ende under den neutrale kulbrinteskat. I aftalen er udbetaling afgrænset til kun at omfatte skatteværdien af fjernelsesomkostningerne for de »sidste« felter ved ophør af produktionen og maksimalt svarende til den betalte kulbrinteskat.

Kulbrintebeskatningsudvalget var også inde på, at kompensationsordninger i form af skatteovervæltningsklausuler i nogle situationer kan være en fordel for staten, fordi de medfører, at koncessionshaverne kan disponere mere sikkert, hvilket øger overskuddet og dermed statens provenu.

Vismændene anfører endelig, at de oplysninger, der er blevet offentliggjort i forbindelse med indgåelsen af aftalen, ikke gør det muligt at vurdere, om aftalen indebærer en balanceret deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A. P. Møller – Mærsk A/S og samfundet. Vismændene lægger i den forbindelse vægt på rentabiliteten af olieselskabernes investeringer.

Jeg formoder, at vismændenes bemærkninger skyldes, at Vismandsrapporten blev færdiggjort inden, at Folketingets Energipolitiske Udvalg og Skatteudvalget har modtaget samtlige skriftlige svar på de over 200 spørgsmål om aftalen, som udvalgene indtil nu har stillet, og hvoraf mange jo meget detaljeret vedrører økonomien i aftalen, herunder den fremtidige rentabilitet i indvindingen.

Som også anført i »Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen« har det ikke noget selvstændigt formål at forringe rentabiliteten på investeringerne i Nordsøen. Beskatning, der direkte går efter at nedsætte afkastet, kan således ikke undgå at virke forvridende og dermed reducere den samfundsøkonomiske værdi af aktiverne i Nordsøen. I stedet har regeringen lagt vægt på, at aftalen giver en samfundsøkonomisk sund og robust løsning - dvs. et stabilt skattegrundlag i modsætning til de nuværende vilkår, og at staten får en betydelig større andel af det samlede overskud fra Eneretsbevillingen, end staten har opnået historisk og ville have fået fremover under gældende regler.

I øvrigt viser beregningerne, at DUC-selskabernes forventede rentabilitet i fremtiden varierer meget alt efter de antagelser, der nødvendigvis må gøres om usikre forhold, jf. besvarelsen af spørgsmål 54 (L 62 – bilag 46). Beregningerne viser, at den reale forrentning for DUC (9-10 pct.) med aftalen bliver ca. 3-5 pct. point årligt lavere end den historiske forrentning og at den såkaldte risikopræmie også falder ved gennemregning af sammenlignelige produktionsperioder både, historisk og fremadrettet.

For at finde en sammenlignelig periode er der set på produktionen fra 1962 til 2003 og den forventede produktion fra 2004 til 2042. Som det fremgår af nedenstående figur er de perioder, der bedst svarer til hinanden perioden fra 1982 til 2003 og perioden fra 2004 til 2025.

Figur 1. Historisk produktion og forventet fremtidig produktion (statens middelscenarium)

Beregningerne viser således, at for perioden 1982 til 2003, hvor olieproduktionen for alvor tog fat, har risikopræmien ligget på ca. 8 pct. Til sammenligning er risikopræmien for perioden 2004 til 2025 beregnet til lidt under 7 pct.

Spørgsmål 113

Vedrørende svaret på spørgsmål 102, jf. B 7 – bilag 77: Betyder dette svar, at ministeren mener, bevillingshaverne ikke vil efterleve ånden og bogstavet i undergrundsloven, og er der eksempler på, at bevillingshaverne har handlet i modstrid med de intentioner, der er udtrykt i undergrundsloven?

Svar

Jeg er ikke i tvivl om, at bevillingshaverne også fremover vil tilrettelægge deres arbejde med henblik på, at alle krav i lovgivning og regler samt konkrete tilladelser bliver opfyldt.

Spørgsmål 116

Hvilke sanktionsmuligheder har myndighederne, hvis DUC eller andre operatører ikke overholder påbud pålagt som følge af undergrundsloven, herunder undergrundslovens § 15?

Svar

Såvel eneretsbevillingen som undergrundsloven indeholder bestemmelser om myndighedernes reaktionsmuligheder i tilfælde af, at en rettighedshaver ikke overholder påbud eller vilkår i medfør af undergrundsloven.

Sanktionsmulighederne kan i sådanne tilfælde være bøde – eller fængselsstraf, ligesom økonomi- og erhvervsministeren kan tilbagekalde en tilladelse.

Bestemmelserne i undergrundsloven har virkning for alle operatører.

Spørgsmål 118

Hvad er konsekvenserne i henhold til den nye aftale, hvis staten pålægger olie- og gasproducenterne et årligt produktionsloft af hensyn til f.eks. Danmarks forsyningssikkerhed?

Svar

Aftalen af 29. september 2003 (mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller – Mærsk) medfører ikke ændringer i statens adgang til at regulere produktionen fra olie- og gasfelterne i Nordsøen. De eksisterende bestemmelser herom i undergrundsloven vil fortsat være gældende.

Spørgsmål 119

Kan ministeren oplyse, om indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 10 pct., der opkræves af såvel lønsummen som virksomhedernes kapitalafkast, som foreslået i Socialdemokratiets skatteudspil fra september 2002, vil øge skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder, og om det i givet fald vil udløse kompensation efter aftalen?

Svar

Et generelt arbejdsgiverbidrag på 10 pct. opkrævet af lønsummen og virksomhedernes kapitalafkast vil øge statens skatteprovenu både fra kulbrintevirksomhed i den danske del af Nordsøen og andre virksomheder.

Et arbejdsgiverbidrag, der har en generel karakter vil ikke føre til kompensation. Får en generel beskatning større økonomisk betydning for bevillingshaverne og deres partnere i DUC, giver det ikke ret til kompensation, jf. kompensationsaftalen § 2.

Spørgsmål 120

Kan ministeren oplyse, om indførelse af et generelt arbejdsgiverbidrag på 5 pct. af kapitalafkastet i virksomhederne, som foreslået i Socialdemokratiets skatteudspil fra marts 2003, vil øge skatteprovenuet fra kulbrintevirksomheder, og om det i givet fald vil udløse kompensation efter aftalen?

Svar

Et generelt arbejdsgiverbidrag på 5 pct. opkrævet af virksomhedernes kapitalafkast vil øge statens skatteprovenu både fra kulbrintevirksomhed i den danske del af Nordsøen og andre virksomheder.

Et arbejdsgiverbidrag, der har en generel karakter vil ikke føre til kompensation. Får en generel beskatning større økonomisk betydning for bevillingshaverne og deres partnere i DUC, giver det ikke ret til kompensation, jf. kompensationsaftalen § 2.

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

Bilag Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

Bilag

Bilag 1A.

Olieproduktion, mio. m3 , 2004-2042

År

Med aftale

Uden aftale

Lavt scenarie

Middel scenarie

Højt scenarie

Lavt scenarie

Middel scenarie

Højt scenarie

2004

20

2005

22

2006

22

2007

21

22

2008

19

21

2009

17

20

21

19

2010

15

18

22

17

2011

13

17

22

15

2012

12

18

22

11

12

2013

10

18

21

8

9

2014

9

17

21

6

8

2015

8

16

22

5

7

2016

7

14

20

4

6

2017

6

13

20

4

6

2018

5

12

19

4

6

8

2019

4

10

17

4

7

10

2020

4

9

16

3

8

10

2021

3

8

14

3

9

10

2022

3

7

13

2

8

11

2023

3

7

12

2

8

12

2024

2

6

11

2

8

12

2025

2

6

10

2

7

11

2026

1

5

9

1

6

10

2027

1

4

8

1

4

9

2028

1

3

7

1

4

8

2029

1

3

6

1

3

7

2030

1

2

5

1

3

6

2031

1

2

4

0

3

6

2032

1

2

4

0

2

5

2033

1

2

4

0

2

5

2034

0

2

3

0

1

4

2035

0

2

3

0

1

3

2036

0

1

3

0

1

3

2037

0

1

2

0

1

3

2038

0

1

2

0

1

3

2039

0

1

2

0

1

2

2040

0

1

2

0

1

2

2041

0

1

2

0

1

2

2042

0

1

0

1

2

Bilag 1B.

Investeringer, mio. kr., 2003-priser, 2004-2042

År

Med aftale

Uden aftale

Lavt scenarie

Middel scenarie

Højt scenarie

Lavt scenarie

Middel scenarie

Højt scenarie

2004

4260

4760

2005

3506

4756

2006

4633

4883

5633

2007

2653

2903

2008

2000

2250

3600

1500

2009

1000

1500

2500

250

2010

500

1000

1250

0

2011

250

2600

1500

0

2012

0

1750

1500

0

2013

0

2000

3850

0

125

2014

0

2000

3750

0

125

2015

0

2000

3000

0

125

2016

0

1000

3000

0

250

2017

0

1000

3000

0

250

1600

2018

0

500

2500

0

500

1375

2019

0

500

1500

0

1850

625

2020

0

250

1250

0

1750

1125

2021

0

250

750

0

1000

2600

2022

0

250

750

0

1000

2000

2023

0

250

0

500

1000

2024

0

250

0

500

1000

2025

0

250

0

250

1250

2026

0

250

1250

2027

0

125

1125

2028

0

125

625

2029

0

125

625

2030

0

250

2031

0

250

2032

0

125

2033

0

125

2034

0

125

2035

0

2036

0

2037

0

2038

0

2039

0

2040

0

2041

0

2042

0

Bilag 1C.

Driftsomkostninger, DKK. pr. m3 *, 2003-priser

År

Med aftale

Uden aftale

Lavt scenarie

Middel scenarie

Højt scenarie

Lavt scenarie

Middel scenarie

Højt scenarie

2004

97

98

2005

101

104

2006

110

113

2007

115

114

117

2008

121

119

121

2009

131

130

132

130

2010

145

144

143

2011

164

166

163

161

2012

191

194

191

190

2013

188

192

193

172

173

2014

186

194

196

174

175

2015

188

200

201

180

181

2016

192

206

209

187

189

2017

196

212

215

193

196

202

2018

201

218

222

199

205

211

2019

213

230

235

212

223

221

2020

229

244

250

229

243

240

2021

251

265

272

251

265

267

2022

282

294

300

282

298

2023

283

291

297

283

297

2024

284

291

296

284

298

2025

290

294

300

290

303

305

2026

297

300

304

297

310

312

2027

303

305

308

303

318

319

2028

310

311

313

310

321

325

2029

322

323

325

322

333

338

2030

339

341

339

346

353

2031

362

363

362

366

373

2032

392

393

392

397

402

2033

393

396

401

2034

394

395

394

398

402

2035

400

403

407

2036

407

408

411

2037

413

416

2038

420

421

2039

432

434

2040

449

450

2041

472

2042

502

*) Inkl. finansielle omkostninger. Når enhedsomkostningerne ganges på den producerede mængde gas, skal den oplyste gasproduktion divideres med 1000.

Bilag 2.

Hvor tæt er aftalen på at følge Kulbrintebeskatningsudvalgets anbefalinger?

Formålet med Kulbrintebeskatningsudvalgets arbejde var at komme med forslag til at modernisere kulbrintebeskatningen med henblik på at minimere dennes forvridende virkninger.

Kulbrintebeskatningsudvalget anbefalede i 2001 en neutral skat. Udvalget fremlagde en principskitse, der kunne finde anvendelse på nye bevillinger. Derimod findes ikke i udvalgets rapport noget forslag, der uden videre kan anvendes på eksisterende bevillinger. Hvis principskitsen skulle bringes i anvendelse på eksisterende bevillinger, ville det kræve, at flere konkrete problemer blev løst.

For det første skulle der laves passende overgangsordninger, der sikrede, at bestående rettigheder, som for eksempel adgangen til at udnytte oparbejdede, men endnu uudnyttede skattemæssige fradrag, ikke blev antastet på en måde, der ville være i strid med andre hensyn fx forholdet til grundloven.

For det andet skulle kulbrinteskattesatsen fastsættes på et niveau, der stod i rimeligt forhold til udvidelsen af beskatningsgrundlaget. Kulbrintebeskatningsudvalget afstod eksplicit fra at tage stilling til dette politiske spørgsmål. I udvalgets regneeksempler er nødvendigvis gjort nogle rent beregningstekniske antagelser om blandt andet kulbrinteskattesatsen, men de har ikke karakter af et egentligt forslag.

For det tredje skulle det afklares, om der konkret ville opstå problemer i forhold til EU-regler, fx hvorvidt EU-Kommissionen ville tillade udbetaling af skatteværdien af fremførte underskud, eller om det ville blive anset for statsstøtte.

Selvom aftalen rummer elementer af neutral skat og derfor også reducerer det såkaldte forvridningstab betragteligt, er der dog ikke tale om en egentlig neutral skat. I nedenstående tabel er vist skatteelementerne under henholdsvis aftalen og den neutrale skat.

Tabel. Elementerne i aftalens kulbrintebeskatning og den neutrale kulbrintebeskatning

Aftalen

Neutral kulbrinteskat

Det særlige kulbrintefradrag reduceres til i alt 30 pct.

Det særlige kulbrintefradrag på i alt 250 pct. afskaffes, og erstattes med et nyt fradrag for forrentning af egenkapital.

Rørledningsafgift afskaffes i praksis ved modregning i kulbrinteskatten og formelt efter 2012. Royalty afskaffes fra og med 2004. Ikke længere fradrag i grundlaget for skatterne.

Bruttoafgifterne (rørlednings- og produktionsafgift) afskaffes i praksis ved modregning i kulbrinteskatten. Ikke længere fradrag i grundlaget for skatterne.

Kulbrinteskattesatsen nedsættes fra 70 pct. til 52 pct.

Kulbrinteskattesats?

Pay back -regel afskaffes.

Tidsubegrænset underskudsfremførelse.

Underskud kan fremføres med risikofri rente efter skat, og der kan handles med underskud.

Feltafgrænsning afskaffes.

Overgangsregler for kulbrintefradrag og underskud.

Ikke fastlagt overgangsregler for kulbrintefradrag og underskud.

Skatteværdien af fjernelsesomkostningerne vedr. de sidste felter udbetales ved ophør af produktion – dog maksimalt svarende til den betalte kulbrinteskat.

Skatteværdien af underskud udbetales i sidste ende.

Kompensationsordning.

Evt. en skatteovervæltningsklausul.

Forskellene mellem aftalen og den neutrale kulbrinteskat består primært i 4 forhold.

For det første videreføres kulbrintefradraget i aftalen med i alt 30 pct., og erstattes ikke et fradrag for forrentningen af egenkapital. Her har hensynet til den fortsatte efterforskning vejet tungt i aftalen, fordi der hermed også er 30 pct. kulbrintefradrag for (aktiverede) efterforskningsudgifter til de selskaber, som endnu ikke har gjort fund.

Den anden forskel er, at under aftalen fremføres underskud ikke med risikofri rente. Dvs. underskud fortaber deres værdi over tid. Dette er dog ikke forskelligt fra den generelle skattemæssige behandling af underskud.

For det tredje indføres et fradrag for egenkapitalforrentningen under den neutrale kulbrinteskat. Det er ikke tilfældet i forbindelse med aftalen.

Endelig udbetales skatteværdien af underskud i sidste ende under den neutrale kulbrinteskat. I aftalen er udbetaling afgrænset til kun at omfatte skatteværdien af fjernelsesomkostningerne for de »sidste« felter ved ophør og maksimalt svarende til den betalte kulbrinteskat.

Alt i alt er der således kun tale om tre nuance forskelle, således at aftalens kulbrintebeskatning går langt i retning af en neutral skat.

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

Bilag 6 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

Bilag 6

Nogle af Skatteudvalgets spørgsmål til skatteministeren ad L 62 og ministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra S, SF og EL.

Spørgsmål 1

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 18, 2. spalte, og af tabel 1, side 19, at 21,3 mia. kr. af det samlede merprovenu ved aftalen på 31,0 mia. kr. kan henføres til »den øgede kontinuitet og stabilitet i de fremtidige koncessionsvilkår som følge af koncessionsforlængelsen«.

På den baggrund ønskes bekræftet, at kun 9,7 mia. kr. af det forventede merprovenu frem til år 2042 kan henføres til de ændrede skatteregler, overskudsdeling m.v., som indgår i aftalen, under de forudsætninger, som er lagt til grund i lovforslagets bemærkninger.

Der ønskes en beregning, hvor tabel 1 udvides til at omfatte alle årene (år for år) frem til og med 2012 under uændrede forudsætninger.

Der ønskes en specifikation af de mellemregninger, der fører frem til nettobeløbene for overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. i tabel 1, for hvert af årene 2004-2012 og for årene derefter under ét.

Der ønskes en ny tabel under de samme beskatningsforudsætninger som tabel 1, men hvor der forudsættes den samme produktion ved beregningen efter gældende regler (altså med indregning af de 21,3 mia. kr., som begrundes med »højere produktion som følge af aftalen«), og med fordeling af de 21,3 mia. kr. i den efterfølgende specifikation.

Der ønskes en udtømmende og pædagogisk forklaring på fodnoten til tabel 1 om, at »for finansåret 2004 skønnes aftalen at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.«, holdt op imod »merprovenu ved aftalen på 1,1 mia. kr.« i tabel 1.

Det i fodnoterne til tabel 1 angiveligt usikre skøn på 25 mia. kr. fra »den gamle kulbrinteskat« er af økonomi- og erhvervsministeren anført som en teknisk beregning/fremskrivning, som med stor sandsynlighed kan blive mindre som følge af kulbrintefradraget på 250 pct. På den baggrund ønskes oplyst, om der i den tekniske beregning/fremskrivning er taget højde for de investeringer, der må anses at være nødvendige og rentable for at opnå det forudsatte produktionsniveau. Såfremt provenuet bliver lavere end det forudsatte, ønskes oplyst, om det skyldes investeringer, som næppe kan anses for at være rentable, men primært bliver foretaget med det hovedformål at undgå kulbrintebeskatning. I bekræftende fald ønskes oplyst, om Energistyrelsen har adgang til at nægte sådanne investeringer med ret til kulbrintefradrag. Endvidere ønskes oplyst, om ikke en sådan anvendelse af kulbrintefradraget må anses for at være et »hul i loven« og en klar omgåelse og utilsigtet virkning af gældende lovgivning, som regering og Folketing kan forhindre gennem en lovændring.

Overgangsreglen med 10 pct. kulbrintefradrag i 10 år for investeringer gennemført før 1. januar 2004 bedes oplyst år for år de kommende 10 år med de beløb, som er indgået i beregningerne af tabel 1.

Der anmodes om, at de enkelte underspørgsmål besvares enkeltvis, for at sikre en så konkret og forståelig besvarelse som muligt.

Svar

I det følgende er underspørgsmålene besvaret enkeltvis.

Ad 1 a): Provenuvirkningerne i tabel 1 i lovforslaget er belyst med udgangspunkt i teknisk bestemte investerings- og produktionsforløb med henblik på at sikre konsistens mellem scenarierne. Følgen heraf er, at der er indregnet et provenu på ca. 25 mia. kr. i nutidsværdi fra den eksisterende kulbrinteskat, der er højst usikre som følge af incitamenterne til skattemotiverede investeringer med et kulbrintefradrag på i alt 250 pct. af investeringerne.

Det reelle merprovenu fra skatter er således ikke kun 9,7 mia. kr. i nutidsværdi frem til 2042, men snarere de 9,7 mia. kr. med tillæg af en meget betydelig andel af de 25 mia. kr., der beregningsmæssigt skulle komme fra den eksisterende kulbrinteskat.

Ad 1 b): Nedenfor er vist en udvidet tabel 1 fra lovforslaget med provenuvirkninger for årene 2008-12.

Tabel 1. Provenuvirkning af aftalen for indkomstårene 2004-2012

Mia. kr., 2003-priser

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Nutidsværdi 2004-2042

Gældende regler1)

8,7

9,8

9,6

9,5

9,4

8,5

7,6

6,9

3,7

102,4

Afskaffelse af royalty og rørledningsafgift (netto)2)

-0,9

-1,0

-0,9

-0,8

-0,7

-0,6

-1,2

-7,5

Overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. (netto)

0,8

0,7

0,6

1,1

5,8

Nedsættelse af kulbrintefradrag til 5 pct. i 6 år m.v.3)

2,4

2,9

3,1

3,3

3,2

3,1

2,9

2,8

0,0

23,5

Ophævelse af feltafgrænsning m.v.4)

-0,6

0,0

-0,2

-0,1

0,2

0,1

0,0

-0,3

Nedsættelse af kulbrinteskattesats til 52 pct.

-0,7

-1,0

-1,1

-1,0

0,0

-11,8

Højere produktion som følge af aftalen

0,1

0,4

0,1

0,5

0,2

0,1

0,4

5,3

21,3

I alt

9,8

11,9

11,4

11,9

11,8

10,7

10,1

9,1

8,9

133,4

Merprovenu ved aftalen

1,1

2,1

1,8

2,4

2,3

2,5

2,3

5,2

31,0

Anm.: - = provenutab. Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga. afrundinger. Provenuvirkningen af de enkelte elementer er beregnet i den anførte rækkefølge. Dette er afgørende for elementernes isolerede provenuvirkning. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.

1) Skønnet på baggrund af statens basisscenarium med operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem til 2042. I perioden 2004-2042 er der indregnet ca. 25 mia. kr. kulbrinteskat i nutidsværdi, som vurderes at være højst usikre som følge af incitamenter til skattemotiverede investeringer.

2) Rørledningsafgiften afskaffes reelt ved modregning i selve kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter betaling af rørledningsafgift ophører.

3) Inklusiv overgangsregel med 10 pct. kulbrintefradrag i 10 år for investeringer gennemført før 1. januar 2004.

4) Inklusiv overgangsregel for uudnyttede feltunderskud. For hvert af indkomstårene 2004 og 2005 kan 2,5 pct. af uudnyttede feltunderskud pr. 31. december 2003 fradrages, mens 6 pct. kan fradrages for hvert af indkomstårene 2006-2016.

Provenuvirkningerne for 2012 skal ses i lyset af, at der ikke betales kulbrinteskat i 2012 som følge af muligt operatørskifte og nedlukning af felter.

Ad 1 c): Nettobeløbene for overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. i tabel 1 i lovforslaget er fremkommet ved at beregne forskellen mellem statens samlede årlige provenu med udgangspunkt i gældende regler og derved successivt tilføje de enkelte elementer i den anførte rækkefølge.

Til illustration kan oplyses, at beløbene vedrørende fx 2005 fremkommer som anført i tabel 2.

Tabel 2. Illustration af provenubeløb i tabel 1 i lovforslaget for indkomståret 2005

Mia. kr. 2003-priser

Provenu

1. Royalty og rørledningsafgift af produktionsværdi i basisscenariet

-2,2

2. Øget selskabsskat pga. bortfald af fradrag for royalty og rørledningsafgift

1,0

3. Øget kulbrinteskat fratrukket rørledningsafgift

0,2

4. I alt afskaffelse af royalty og rørledningsafgift (netto)

-1,0

5. Overskudsandel af overskud i basisscenariet

3,9

6. Reduceret selskabsskat pga. fradrag for overskudsandel

-1,2

7. Reduceret kulbrinteskat pga. fradrag for overskudsandel mv.

-1,9

8. I alt overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. (netto)

0,8

Anm.: - = provenutab.

I tabel 3 er vist statens samlede årlige provenu ved: 1) gældende regler, 2) gældende regler uden bruttoafgifter (royalty og rørledningsafgift) samt 3) gældende regler uden bruttoafgifter og med overskudsandel/statsdeltagelse. Tallene i tabel 1 i lovforslaget fremkommer som forskellen mellem de i tabel 3 angivne provenuer for de enkelte år.

Tabel 3. Provenuvirkning gld. regler, uden bruttoafgifter og med overskudsandel, indkomstårene 2004-2012

Mia. kr.,

2003-priser

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013-2042

1. Gældende regler1)

8,7

9,8

9,6

9,5

9,4

8,5

7,6

6,9

3,7

83,3

2. Afskaffelse af royalty og rørledningsafgift (netto)2)

7,7

8,8

8,6

8,5

7,7

6,9

6,3

2,4

81,7

3. Overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. (netto)

8,5

9,6

9,4

9,3

8,4

7,6

6,8

3,5

81,7

Anm.: - = provenutab. Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga. afrundinger. Provenuvirkningen af de enkelte elementer er beregnet i den anførte rækkefølge. Dette er afgørende for elementernes isolerede provenuvirkning. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.

1) Skønnet på baggrund af statens basisscenarium med operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem til 2042. I perioden 2004-2042 er der indregnet ca. 25 mia. kr. kulbrinteskat i nutidsværdi, som vurderes at være højst usikre som følge af incitamenter til skattemotiverede investeringer.

2) Rørledningsafgiften afskaffes reelt ved modregning i selve kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter betaling af rørledningsafgift ophører.

Ad 1 d): I tabel 4 er vist provenuvirkningen af aftalen, hvor de enkelte elementer er beregnet på grundlaget for aftalescenariet. Dvs. effekten af et højere produktionsforløb med aftalen er ikke vist isoleret.

Tabel 4. Provenuvirkning af aftalen for indkomstårene 2004-2007

Mia. kr., 2003-priser

2004

2005

2006

2007

Nutidsværdi 2004-2042

Gældende regler (aftalescenariet)

- med kulbrinteskat

8,9

10,5

10,2

10,4

116,7

- uden kulbrinteskat

7,4

8,3

8,0

8,1

92,2

Afskaffelse af royalty og rørledningsafgift (netto)2)

-0,9

-1,0

-7,6

Overskudsandel/statsdeltagelse på 20 pct. (netto)

0,7

0,8

5,5

Nedsættelse af kulbrintefradrag til 5 pct. i 6 år m.v.3)

2,4

2,6

2,7

3,0

34,7

Ophævelse af feltafgrænsning m.v.4)

-0,6

0,0

-0,3

-0,1

-1,6

Nedsættelse af kulbrinteskattesats til 52 pct.

-0,7

-1,0

-1,2

-14,4

I alt aftale (aftalescenariet)

9,8

11,9

11,4

11,9

133,4

Anm.: - = provenutab. Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga. afrundinger. Provenuvirkningen af de enkelte elementer er beregnet i den anførte rækkefølge. Dette er afgørende for elementernes isolerede provenuvirkning. For finansåret 2004 skønnes aftalen samlet at medføre et merprovenu på ca. 3,5 mia. kr.

1) Skønnet på baggrund af muligt operatørskifte og indførelse af statsdeltagelse på 20 pct. samt afskaffelse af royalty i 2012. Den gældende beskatning opretholdes i hele perioden frem til 2042.

2) Rørledningsafgiften afskaffes reelt ved modregning i selve kulbrinteskatten frem til 2012, hvorefter betaling af rørledningsafgift ophører.

3) Inklusiv overgangsregel med 10 pct. kulbrintefradrag i 10 år for investeringer gennemført før 1. januar 2004.

4) Inklusiv overgangsregel for uudnyttede feltunderskud. For hvert af indkomstårene 2004 og 2005 kan 2,5 pct. af uudnyttede feltunderskud pr. 31. december 2003 fradrages, mens 6 pct. kan fradrages for hvert af indkomstårene 2006-2016.

Det skal bemærkes, at statens provenu under gældende regler i tabel 4 kun kan sammenlignes med statens provenu ved aftalen, hvis gældende regler (aftalescenariet) opfattes som en ny aftale med A.P. Møller - Mærsk på vilkår som gældende regler.

Ad 1 e): Som anført i provenubemærkningerne til lovforslaget er finansårsvirkningen skønnet på baggrund af en aktuel oliepris og dollarkurs svarende til forudsætningerne i finanslovforslaget for 2004. Det vil med andre ord sige en oliepris på 25 dollar pr. tønde og en dollarkurs på 6,6 kr. pr. dollar for 2004. I tabel 5 er vist en oversigt over aftalens finansårsvirkning for 2004.

Tabel 5. Aftalens ændringer i statens provenu for finansåret 2004

Mia. kr.

2004

Rørledningsafgift

0,0

Royalty

0,0

Selskabsskat

-0,2

Kulbrinteskat

-0,1

Overskudsandel

3,8

I alt

3,5

Anm.: - = provenutab. Skønnet på baggrund af forudsætning om oliepris og dollarkurs som i finanslovforslaget for 2004.

Det bemærkes, at aftalen for finansåret 2004 indebærer et samlet provenutab på ca. 0,3 mia. kr. for selskabs- og kulbrinteskatten. Det skyldes, at grundlaget for begge skatter reduceres med overskudsandelen, som mere end opvejer effekten af, at fradraget for bruttoafgifterne (royalty og rørledningsafgift) afskaffes. Hertil kommer, at grundlaget for kulbrinteskatten øges som følge af det reducerede kulbrintefradrag, der dog modvirkes af overgangsreglen for gamle feltunderskud. Endelig reduceres selve kulbrinteskattesatsen og der sker modregning af rørledningsafgiften i kulbrinteskatten.

Tabel 1 i lovforslaget er baseret på Det Internationale Energiagenturs aktuelle prognose for olieprisen på 22,35 dollar pr. tønde fra 2004 til 2010, hvorefter den forudsættes at stige med 0,4 dollar pr. tønde pr. år. Dollarkursen er forudsat at være 6,95 kr. pr. dollar pr. år.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 42, jf. L 62 – bilag 36.

Ad 1 f): De investeringer som er lagt til grund for beregningerne af statens provenu med og uden aftalen er fastlagt ud fra tekniske hensyn, om at der erfaringsmæssigt skal investeres så og så meget for at kunne hente den anslåede mængde olie op af undergrunden. Investeringerne er således ikke fastlagt ud fra økonomiske kriterier om maksimering af selskabernes overskud efter skat, men ud fra tekniske hensyn.

I henhold til undergrundlovens § 10 kan det bekræftes, at der »forinden indvinding og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for virksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæggende hertil (indvindingsforanstaltninger m.m.), være godkendt af økonomi- og erhvervsministeren« . Det er dog i praksis vanskeligt at adskille, om en ansøgning er forretningsmæssigt eller skattemæssigt motiveret.

Med de ændringer af kulbrintebeskatningen, som aftalen indebærer, vil al tvivl og incitamenter til skattemotiverede investeringer være fjernet.

Ad 1 g): I tabel 6 er vist størrelsen af overgangsreglen vedrørende kulbrintefradrag med 10 pct. i 10 år for investeringer gennemført før 1. januar 2004.

Tabel 6. Aftalens overgangsregel vedr. kulbrintefradrag

Mia. kr., løbende priser

2003*)

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kulbrintefradraget med overgangsreglen

7,7

2,8

2,6

2,2

1,7

1,5

1,4

1,1

0,9

0,5

Skatteværdien af overgangsreglen (52 pct.)

5,4

1,5

1,4

1,2

0,9

0,8

0,7

0,6

0,4

0,3

Kulbrintefradraget efter gældende regler

7,7

7,1

6,6

5,6

4,2

3,7

3,4

2,8

2,2

1,3

Skatteværdien efter gældende regler (70 pct.)

5,4

4,9

4,6

3,9

3,0

2,6

2,4

2,0

1,5

0,9

Anm.: Kulbrintefradraget tildeles i indkomståret, hvor investeringen foretages og i de efterfølgende 9 indkomstår. Dvs. en investering i 2003 giver kulbrintefradrag efter gældende regler i 2003 og frem til og med 2012.

*) Beregnet efter gældende regler med 25 pct. kulbrintefradrag.

Overgangsordningen for kulbrintefradrag af investeringer gennemført før 1. januar 2004 ville som anført i tabel 6 have medført et langt højere skattemæssigt fradrag som følge af en kulbrintefradragssats på 25 pct. og en højere kulbrinteskattesats på 70 pct.

Overgangsordningen er desuden en nødvendig hensyntagen til virkningen af de gældende regler, hvor investeringerne utvivlsomt er gennemført i tillid hertil.

Spørgsmål 2

Med hvilken begrundelse forudsætter regeringen i sine beregninger, at et evt. udbud med sikkerhed vil blive vundet af en anden end den nuværende bevillingshaver i betragtning af, at regeringen i sine egne forudsætninger lægger til grund, at en ny bevillingshaver vil kunne opnå et langt ringere resultat end den nuværende bevillingshaver. Taler denne antagelse ikke tværtimod for, at den nuværende bevillingshaver vil være alle øvrige interesserede langt overlegen, og vil kunne fortsætte sin virksomhed efter en evt. udbudsrunde.

Svar

Der er opstillet produktionsscenarier, som afspejler den produktion, der kan forudses i en situation med en aftale med A.P. Møller. Der er ligeledes opstillet produktionsscenarier, som afspejler den situation, at der ikke på nuværende tidspunkt indgås en aftale med A.P. Møller om fortsættelse af aktiviteterne efter 2012. Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 67 (B 7 – bilag 14).

Det forudses, at indgåelse af en aftale på nuværende tidspunkt vil betyde, at investeringer og produktionen kan tilrettelægges på en mere optimal måde, således at der samlet set vil kunne ske en større produktion. Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 50 (B 7 – bilag 11).

De opstillede scenarier er udformet for at give et billede af den mulige udvikling af produktionen fra 1962-bevillingens områder. Der er hermed ikke, som forudsat i spørgsmålet, taget stilling til, hvem der skal stå for aktiviteterne efter et eventuelt udbud.

De opstillede scenarier er derfor realistiske uanset, hvem der måtte vinde et udbud.

I forbindelse med en vurdering af de fremtidige muligheder for tilrettelæggelse af investeringerne og produktionen er det vigtigt, at der er de nødvendige langsigtede rammer at arbejde under. Dette er netop opnået ved at indgå aftalen af 29. september 2003.

Spørgsmål 3

Hvorfor lægger regeringen til grund i sine forudsætninger, at et evt. udbud først skal foretages meget tæt på 2012, når der tværtimod i den eksisterende eneretsbevilling er lagt op til, at der under alle omstændigheder skal findes en afklaring i god tid inden 2012?

Svar

Ifølge protokollen til eneretsbevillingen fra 1962 er det aftalt, at der i god tid inden bevillingens ophør i 2012 optages forhandling om en eventuel fortsættelse og vilkårene herfor.

Det er ikke realistisk, at der på nuværende tidspunkt, og heller ikke inden for de nærmeste år, ville kunne tiltrækkes attraktive tilbud fra selskaber om overtagelse af aktiviteter op til 9 år før den reelle overtagelse ville finde sted. Gennemførelse af et udbud, hvor man ville tiltrække attraktive tilbud fra andre interesserede selskaber, måtte vente til man kom væsentligt nærmere på 2012.

Spørgsmål 4

Hvorfor lægger regeringen i alle sine forudsætninger til grund for sine sammenligninger, at de nuværende skatteregler, som er brudt sammen, ellers ville fortsætte uændret frem til 2012, når et enigt Folketing i februar 2003 vedtog, at regeringen skal »sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen«?

Svar

Skatteministeriet anvender i belysning af lovforslags effekter og i provenubemærkninger konsekvent »gældende regler« som sammenligningsgrundlag. Det har hidtil været anset for både et relevant og let forståeligt sammenligningsgrundlag, som jeg ikke finder anledning til at fravige. Det gælder også, selv om jeg er enig med spørgeren i, at de gældende kulbrinteskatteregler er brudt sammen – i al fald i den forstand, at der i praksis kun undtagelsesvist kan påregnes at blive betalt kulbrinteskat.

Spørgsmål 7

For at vurdere realismen i de forskellige scenarier, som regeringen anvender i sine sammenligninger med og uden aftale, og dermed realismen i det merprovenu, som i bemærkningerne tilskrives som et resultat af aftalen, ønskes en redegørelse for, i hvilket omfang den nuværende bevillingshaver vil opnå betaling for de eksisterende anlæg – herunder de investeringer, der foretages frem til 2012 – såfremt bevillingen i 2012 overdrages til en ny bevillingshaver efter udbud.

Svar

Det fremgår af § 12, stk. 5, i eneretsbevillingen af 8. juli 1962, at »Såfremt bevillingen udløber uden at være blevet forlænget eller bortfalder af anden grund, er staten berettiget til at overtage de bevillingshaverne tilhørende og til selve indvindingsvirksomheden tilvejebragte anlæg til en pris, der i mangel af enighed fastsættes af det i § 14 omhandlede voldgiftsnævn ved vurdering«.

Videre fremgår det af § 12, stk. 6, at »I det omfang staten ikke overtager de til selve indvindingsvirksomheden hørende anlæg, er bevillingshaverne berettiget til at fjerne disse, og de er pligtige på ministerens forlangende at fjerne sådanne, hvis forbliven efter ministerens skøn er til ulempe for det offentlige eller private«.

Staten har således ret til at overtage anlæggene i Nordsøen, såfremt eneretsbevillingen udløber uden at være blevet forlænget. Anlæg, som staten ikke ønsker at overtage, kan kræves fjernet. Der er ikke nærmere regler for, hvorledes prisen for en statslig overtagelse af anlæg skal fastlægges. Spørgsmål om prisfastsættelse vil i givet fald skulle forhandles med bevillingshaverne.

Spørgsmål 9

Har regeringen ingen principielle betænkeligheder ved reelt at sætte Folketinget og dermed vælgerne og demokratiet ud af kraft de kommende 39 år i forhold til kommende lovændringer og deres virkninger på samfundsøkonomien. I den forbindelse ønskes oplyst, om aftalen er retligt bindende for alle fremtidige regeringer og Folketing i de kommende 39 år, uanset om de partier, som måtte tilslutte sig aftalen, kommer i mindretal efter et demokratisk valg frem til 2042.

Svar

Af aftalen om kompensation fremgår det udtrykkeligt, at statens almindelige beskatningsret ikke berøres af kompensationsbestemmelserne.

Omkring aftalens retlige bindinger henvises til Justitsministeriets notits af 7. november 2003, L 62 – bilag 19.

Spørgsmål 10

Der ønskes en beregning af det samlede beløb i kompensation, som staten maksimalt kan risikere at skulle betale frem til 2042, jf. fortolkningaftalens § 4, L 62 – bilag 18, såfremt man lægger de samme forudsætninger til grund, som er anvendt i bemærkningerne til L 62 i aftaleforløbet.

Svar

Det samlede kompensationsbeløb opgøres som forskellen mellem overskudsandelen/statsdeltagelse og summen af den royalty, som DUC faktisk skulle have betalt frem over, og værdien af DUC’s gasovervæltningsklausul på DONG.

Givet de samme forudsætninger, som er lagt til grund for aftaleforløbet i lovforslaget med hensyn til oliepris, dollarkurs, produktion m.v., anslås det samlede kompensationsbeløb for staten med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen 40 mia. kr. i løbende priser (ca. 22 mia. kr. i nutidsværdi) for perioden 2004-2042. Dette er kompensationen, hvis beskatningen først øges i 2042 eller senere. Strammes vilkårene tidligere, vil DUC’s merbetaling være mindre og kompensationsbeløbet tilsvarende mindre. Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 84 vedrørende B 7, jf. L 62 – bilag 67.

Spørgsmål 12

Under henvisning til bestemmelserne i § 3 i fortolkningsaftalen om kompensation ønskes oplyst

Såfremt en selskabsskattenedsættelse for halvdelens vedkommende bliver finansieret gennem øvrige byrder på erhvervslivet, vil det da åbne mulighed for, at der vil kunne vedtages en forhøjelse af kulbrinteskatten, der ligeledes inddrager halvdelen af den fordel, som selskabsskattenedsættelsen medfører for bevillingshaverne, uden ret til kompensation?

Såfremt en selskabsskattenedsættelse finansieres fuldt ud gennem øvrige byrder på erhvervslivet, men ikke fordeler sig »gennemsnitligt«, f.eks. ved en større belastning af de finansielle virksomheder end af det øvrige erhvervsliv, vil man da kunne inddrage hele gevinsten ved selskabsskattenedsættelsen gennem en forhøjelse af kulbrinteskatten uden ret til kompensation?

Såfremt man på kortere sigt fuldt ud finansierer en selskabsskattenedsættelse gennem ændringer af afskrivningsreglerne (som det sidst skete i 2000), vil man da kunne inddrage hele gevinsten gennem en forhøjelse af kulbrinteskatten, eller vil kun rentevirkningen kunne indregnes?

Såfremt man ikke i første omgang finansierer en selskabsskattenedsættelse gennem nye byrder på erhvervslivet, men f.eks. et år senere bliver nødt til at pålægge erhvervslivet yderligere byrder for at sikre den samfundsmæssige finansiering, vil man da på det tidspunkt kunne øge kulbrintebeskatningen uden kompensation?

Svar

Der henvises til svarene på spørgsmål 2 og 3 (L 62 – bilag 24).

Spørgsmål 13

Findes der nogen begrænsning i aftalen om, hvornår bevillingshaveren kan forlange eller »true« Folketinget med kravet om kompensation eller indbringelse af sagen for en voldgiftsret?

Svar

Det fremgår af § 5 i aftalen om kompensation, at DUC-selskaberne skal rejse krav om kompensation senest 3 måneder efter offentliggørelse af en ændring af retstilstanden, jf. aftalens § 2, som selskaberne vil påberåbe sig, for at bevare retten til kompensation i anledning heraf.

Videre fremgår det af § 5, at såfremt der ikke opnås enighed om, hvorvidt kompensation kan kræves, kompensationens størrelse og/eller formen for kompensation, afgøres uenigheden ved voldgift efter bevillingens regler herom.

Spørgsmål 14

Hvori består statens rettigheder og fordele i kompensationsaftalen og/eller fortolkningen heraf, eller er kompensationsaftalen ensidigt til fordel for bevillingshaveren?

Svar

Baggrunden for kompensationsbestemmelsen er, at DUC-selskaberne nu er underlagt skærpede vilkår for den fremtidige udnyttelse af den gældende eneretsbevilling. Det er sket ud fra en forudsætning om, at staten ikke ved indgreb i form af gennemførelse af lovgivning og andre regler af specifik betydning for DUC-selskaberne forringer de økonomiske vilkår, der danner baggrund for aftalen af 29. september 2003.

Kompensationsbestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der gennem aftalen af 29. september 2003 er skabt en ordning, som fortsat sikrer langsigtede investeringer og udvikling af ny teknologi, og som samtidigt sikrer staten væsentlig større indtægter fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen. Også frem til 2012 under den nuværende bevilling, hvor DUC-selskabernes indtjening er stor.

Spørgsmål 15

Der ønskes en redegørelse for grundlovsproblemet med kompensationsaftalen. Kan man bekræfte, at den eneste begrundelse for, at regeringen og dens jurister ikke anser aftalen for grundlovsstridig, skyldes fortolkningsaftalens § 4, og at aftalen uden § 4 ville være åbenbart grundlovsstridig.

Svar

Der henvises til »Notits om forholdet mellem grundloven og en kompensationsbestemmelse i aftalen af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962«, dateret 7. november 2003. Notitsen er udarbejdet af Justitsministeriet og fremsendt til udvalgets orientering (L 62 – bilag 19).

Spørgsmål 17

Er det ministerens opfattelse, at A.P. Møller – Mærsk i fremtiden må forventes at foretage uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag for dermed at mindske eller helt undslippe at skulle betale kulbrinteskat, jf. bemærkningerne i tabel l, note 1?

Svar

Det er min opfattelse, at det gældende kulbrintefradrag er så stort, at alle operatører vil gennemføre investeringer i et sådant omfang, at man i det store og hele undgår kulbrinteskat. Jeg kan således tilslutte mig konklusionen i Skatteministeriets notat af 25. oktober 2000 om kulbrinteskatten: »De meget fordelagtige kulbrintefradrag i kombination med den meget høje sats gør, at en rationel virksomhed næppe vil komme til at betale kulbrinteskat andet end i enkelte år, hvor oliepriserne midlertidig er overraskende høje.«

Spørgsmål 18

Ministeren bedes kommentere følgende synspunkter, som kontorchef i Energistyrelsen Søren Enevoldsen giver udtryk for i vedlagte artikel af 5. september 2001 fra Jyllands-Postens »Modspil til vismands-kritik«: »Ifølge Søren Enevoldsen er det en myte, at Mærsk Olie og Gas og dermed Dansk Undergrunds Consortium, DUC, skulle være parat til at overinvestere blot for at undgå beskatning«, og »Vi har givet dem en masse tal, som de så har regnet videre på. Men når man når dertil, at vismændene taler om, at kulbrinteskatten virker stærkt forvridende, eller at selskaberne overinvesterer, så er det ikke noget der baserer sig på oplysninger fra os«, herunder om ministeren ikke har tillid til, at Energistyrelsen som ansvarlig tilsynsmyndighed hidtil har nægtet og i fremtiden også vil nægte at give tilladelse til, at APM/DUC foretager uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag for dermed at mindske eller helt undslippe at skulle betale kulbrinteskat.

Svar

Jeg hæfter mig ved udtalelsen »Det kan altid bedre betale sig at investere i noget, som giver indtægter. Derfor kan vi ikke genkende det billede, at selskaberne skulle investere i noget, der ikke er fornuft i«. Energistyrelsens erfaring er således, at der hidtil ikke er gennemført investeringer, som ikke – så vidt det kan skønnes – har været velbegrundede teknisk som forretningsmæssigt. Dette er glædeligt, men ændrer ikke ved, at det tilhørende kulbrintefradrag kan sikre, at der ikke betales kulbrinteskat. Jeg har usvækket tillid til, at Energistyrelsen fører det fornødne tilsyn og i forlængelse heraf vil nægte tilladelse til uhensigtsmæssige investeringer for at få store kulbrintefradrag. Men jeg har ingen tiltro til, at det vil kunne sikre, at der fremover vil blive betalt kulbrinteskat. Det kan kun en drastisk reduktion af kulbrintefradraget.

Spørgsmål 20

Er ministeren enig i, at det skøn, der danner grundlag for beregningerne i tabel l og 2 i bemærkningerne til L 62, er realistisk, jf. ministerens udtalelse i vedlagte artikel fra Jyllands-Posten den 12. november 2003: »Bendtsen langer ud efter S«? I benægtende fald bedes ministeren tilstille udvalget nogle nye beregninger, der er foretaget på baggrund af et efter ministerens opfattelse realistisk skøn.

Svar

Det er min opfattelse, at »de meget fordelagtige kulbrintefradrag i kombination med den høje sats gør, at en rationel virksomhed næppe vil komme til at betale kulbrinteskat andet end i enkelte år, hvor oliepriserne midlertidigt er overraskende høje«. Som omtalt i fodnoter og i bemærkningerne til tabel 1 og 2 i lovforslaget finder jeg, at det beregningsmæssige provenu på 25 mia. kr. fra kulbrinteskatten efter gældende regler er meget usikkert, hvorfor merprovenuet efter aftalens regler er tilsvarende større. Det vil ikke være i strid med ovennævnte opfattelse, hvis provenuerne efter gældende regler i tabel 1 og 2 i det store og hele opgøres uden indregning af kulbrinteskat.

Spørgsmål 21

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en del af merprovenuet ved aftalen der skyldes ændrede og strammere skatteregler, og hvor stor en del af merprovenuet der skyldes forskelle i forudsat produktionsforløb med en aftale og uden en aftale.

Svar

Under de forudsætninger, der er lagt til grund ved beregningerne, og som er anført i bemærkningerne til L 62, Provenumæssige konsekvenser, afsnit 3, kan den del af merprovenuet, der skyldes forskelle i forudsat produktionsforløb efter indgåelse af en aftale sammenlignet med den situation, hvor der ikke var indgået nogen aftale, anslås til ca. 21,3 mia. kr. som anført i tabel 1 i bemærkningerne til lovforslaget. Som det bl.a. fremgår af tabel 1 i bemærkningerne til lovforslaget, kan den resterende del af merprovenuet svarende til ca. 9,7 mia. kr. henføres til de strammere skatteregler. Hertil kommer, at skattereglerne yderligere sikrer kulbrinteskat på 25 mia. kr., som er indregnet i sammenligningsgrundlaget, jf. svaret på spørgsmål 20. I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at provenugevinsten på de nævnte 21,3 mia. kr. kun kan realiseres ved nu at indgå aftalen med bevillingshaverne.

Spørgsmål 22

I bemærkningerne til L 62, Provenumæssige konsekvenser, afsnit 2 om de beregningsmæssige forudsætninger, oplyses det om det anvendte basisscenarium: »Udstedelsen af en ny koncession i 2012 i basisscenariet indebærer en profil for den anslåede olieproduktion, der falder fra 2006 indtil 2016, idet en ny operatør antages først at skulle have opbygget et kendskab til området.« Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for, hvorfor det ved beregningen af statens provenu under gældende regler er forudsat, at Mærsk Olie og Gas ikke fortsætter som operatør efter 2012, men at det i stedet er forudsat, at det er en ny operatør, der kommer til i perioden 2012-42, og som antages først at skulle opbygge et kendskab til området, herunder om ministeren vurderer, at det er mest sandsynligt at forudsætte i basisscenariet, at APM/DUC fortsætter som operatør efter 2012, eller at det er en ny operatør, som antages først at skulle opbygge et kendskab til området, som er operatør efter 2012.

Svar

Der er opstillet produktionsscenarier, som afspejler den produktion, der kan forudses i en situation med en aftale med A.P. Møller – Mærsk. Der er ligeledes opstillet produktionsscenarier, som afspejler den situation, at der ikke på nuværende tidspunkt indgås en aftale med A.P. Møller – Mærsk om fortsættelse af aktiviteterne efter 2012. Der henvises til svaret på spørgsmål nr. 67 (B7 – bilag 14) stillet af Energipolitisk Udvalg i relation til beslutningsforslag B 7.

I regeringens beregninger er det forudsat, at den afgørende forskel på aftalescenariet og scenariet uden aftale er investeringstakten. I aftalescenariet forudsættes det, at der sker en langsigtet planlægning, så investeringerne foretages på det mest optimale tidspunkt. Såfremt der ikke opnås en aftale, men i stedet gennemføres et udbud af rettighederne efter 2012. Det er derfor forudsat, at der vil være en række investeringer i årene op til 2012, der ikke bliver foretaget, fordi de ikke kan retfærdiggøres alene af de indtægter, de medfører før 2012. Disse udsatte eller manglende investeringer medfører et væsentligt afbræk i produktionen i årene efter 2012.

Det skønnes ikke at være af væsentlig betydning for størrelsen af dette afbræk, om det er A.P. Møller – Mærsk eller en anden selskabsgruppe, der vinder udbuddet, idet det under alle omstændigheder vil vare nogle år før det ophobede »investeringsefterslæb« er indhentet.

Der er derfor ikke, som forudsat i spørgsmålet, taget stilling til, hvem der skal stå for aktiviteterne efter et eventuelt udbud. De opstillede scenarier er derfor realistiske uanset, hvem der måtte vinde et udbud.

Spørgsmål 23

Er ministeren enig i, at de til beregningen af merprovenu ved aftalen forudsatte produktionsforløb i basisscenariet uden en aftale henholdsvis produktionsforløbet med en aftale bør skønnes så realistiske og konsistent, som det er muligt?

Svar

Det er jeg enig i.

Spørgsmål 24

Kan staten give en koncessionsforlængelse frem til 2042 til A.P. Møller – Mærsk med virkning fra 2004 uden udbud?

Svar

Forlængelse af eksisterende olie/gas koncessioner kræver ikke udbud. Undergrundsloven har hidtil ikke givet mulighed for at forlænge koncessioner ud over 50 år. Det fremlagte ændringsforslag til undergrundsloven åbner mulighed herfor.

Spørgsmål 26

Er ministeren enig i, at det er mere sandsynligt, at APM/DUC ville fortsætte efter 2012, hvis man fortsatte med de gældende regler frem til 2042, end at APM/DUC ikke ville fortsætte, set i lyset af, at regeringens aftale indebærer hårdere vilkår end de gældende regler?

Svar

Det er formentlig rigtigt, at DUC-selskaberne ved et udbud af licensrettighederne efter 2012 ville have en vis fordel i forhold til andre selskabsgrupper på grund af selskabets grundige kendskab til området. Dette gælder uanset udbudsbetingelserne. Dette medfører imidlertid ikke, at der er sikkerhed for, at DUC-selskaberne vil afgive det tilbud, der er mest fordelagtigt for samfundet.

Spørgsmål 32

Ministeren bedes redegøre for DUC-selskabernes forventede fremtidige overnormale afkast under regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk. Om muligt bedes redegørelsen følge de linjer, ministeriet har anvendt i notatet »Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen«.

Svar

I svaret på spørgsmål nr. 62 (B 7 – bilag 12) stillet af Det Energipolitiske Udvalg den 10. november 2003 blev det anført, at der for perioden 2004-2042 forventes et afkast på ca. 12 pct. under antagelse af, at den såkaldte terminalværdi for DUC’s aktiver udgør 60 mia. kr. Hvorvidt denne forrentning er stor eller lille afhænger af en række faktorer, herunder

Udviklingen i den risikofri rente.

Den gennemsnitlige risikopræmie for alle virksomheder i Danmark i perioden 2004-2042.

DUCs risikoprofil for 2004-2042.

Da disse størrelser af naturlige årsager ikke kendes, er det vanskeligt at vurdere det forventede overnormale afkast. Fx har den risikofri rente i perioden 1962-2003 svinget i intervallet fra ca. 5 pct. til ca. 20 pct. Under visse antagelser af udviklingen i den risikofri rente, kan DUC’s risikopræmie for perioden 2004-2042 beregnes til at ligge i omegnen af 7 pct. Under andre antagelser vedrørende den risikofri rente kan risikopræmien således afvige fra de 7 pct. Den fundne risikopræmie må så som nævnt vurderes i forhold til den gennemsnitlige risikopræmie for alle virksomheder i Danmark samt DUCs risikoprofil.

Spørgsmål 34

Er ministeren enig i, at kompensationsbestemmelsen kun vender den ene vej – i den forstand, at i den udstrækning man i de næste 39 år laver en skatteomlægning, som rammer DUC hårdere end gennemsnittet af dansk erhvervsliv, så skal DUC kompenseres (jf. § 3, stk. 2), mens hvis man laver en skatteomlægning, som rammer DUC mindre hårdt end gennemsnittet af dansk erhvervsliv, så får staten ikke kompensation fra DUC (og kan heller ikke i den forbindelse indføre særskatter på DUC for på den måde at sikre sig, at balancen i aftalen genoprettes)?

Svar

Jeg henviser til økonomi- og erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 3 (L62 – bilag 24), hvad angår spørgsmålet om mulighederne for at give DUC kompensation ved skatteomlægninger, der rammer DUC hårdere end gennemsnittet af dansk erhvervsliv.

Det er rigtigt, at en skatteomlægning, som rammer DUC mindre hårdt end gennemsnittet af dansk erhvervsliv, ikke giver staten kompensation fra DUC.

Spørgsmål 36

Under henvisning til svaret på spørgsmål 12 og 13, jf. L 62 – bilag 25, kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål 12 skal forstås på den måde, at reduktionen i de ophobede kulbrintefradrag i den aftalte overgangsordning alene er udtryk for det tab (fradrag, der ikke vil kunne udnyttes), som DUC under alle omstændigheder måtte forvente ved en fortsættelse af den gamle ordning med feltafgrænsninger, og at der derfor ikke ligger nogen reel indrømmelse til staten i den del af aftalen, men at der alene er tale om en neutral løsning ved afskaffelse af feltafgrænsningerne?

Svar

Det vurderes, at overgangsordningen for feltunderskud på rimelig vis afspejler, hvor stor en del af disse underskud selskaberne skønsmæssigt ville have kunnet udnytte efter gældende regler, og der er som omtalt i spørgsmålet sigtet på en økonomisk neutral løsning. Det bør dog nævnes, at en sådan løsning med skematisk afvikling og beskæring af de samlede fradrag kun kan ske som led i en aftaleløsning.

Spørgsmål 39

De bagvedliggende forudsætninger og beregninger for svaret på spørgsmål 21, jf. L 62 – bilag 25, bedes oplyst i en form, så det er muligt at vurdere det realistiske heri. Svaret bedes forholde sig til bemærkningerne i L 62 side 18, hvor det fremgår, at nettogevinsten (grundrente/overnormal profit) alene for perioden fra 2012 til 2042 vil udgøre 28 mia. kr. opgjort i nutidsværdi efter statsbidrag (statsdeltagelse, skat m.v.) for DUC. Dertil kommer den ekstra gevinst frem til 2012 ved et aftalescenarium for DUC, som bedes oplyst efter de samme forudsætninger. På denne baggrund ønskes en vurdering af svaret på spørgsmål 21, hvor den samlede værdi for DUC frem til 2042 er angivet til 12 mia. kr.

Svar

Tabel 1 viser skøn for DUC’s overskud efter skat under henholdsvis aftalen og under gældende regler. For hele perioden 2004-42 anslås DUC’s overskud efter skat at blive 87 mia. kr. (nutidsværdi) under aftalen eller 4 mia. kr. mindre end under gældende regler. For 2004-12 anslås DUC’s overskud efter skat at formindskes med 16 mia. kr. som følge af aftalen. For 2013-42 anslås DUC’s overskud efter skat at forhøjes med 12 mia. kr. som følge af aftalen, hvilket dog forudsætter, at DUC ville vinde en udbudsrunde i 2012 og under gældende regler rent faktisk ville have betalt 15 mia. kr. i kulbrinteskat i 2013-42, hvilket utvivlsomt er udtryk for en overvurdering.

Den samlede værdi af aftalen for DUC på 12 mia. kr. fremkommer som forskellen mellem DUC’s overskud i 2004-42 ved aftalen (87 mia. kr.) og DUC’s overskud i 2004-12 under gældende regler (75 mia. kr.), idet der uden en aftale forudsættes at ske operatørskifte ved udbud i 2012.

Tabel 1. DUC’s overskud efter skat i nutidsværdi, mia. kr.

2004-12

2013-42

2004-42

Aftalen

59

28

87

Gældende regler*

75

16

91

Forskel

-16

12

-4

* Med operatørskifte i 2012, hvor 8,5 pct. royalty afløses af 20 pct. statsdeltagelse. Forskellen mellem aftalen og gældende regler er utvivlsomt endnu mere negativ end beregnet. Det skyldes, at under gældende regler forudsættes DUC at betale 25 mia. kr. i kulbrinteskat i 2004-42, heraf 15 mia. kr. i 2013-42. Dette provenu er særdeles usikkert og utvivlsomt udtryk for en overvurdering, således at DUC’s overskud efter skat under gældende regler utvivlsomt er undervurderet.

Spørgsmål 40

Under henvisning til svaret på spørgsmål 25, jf. L 62 – bilag 25, kan ministeren da bekræfte, at den usikkerhed, som efter svaret gør det »næsten uden mening at foretage følsomhedsberegninger på fremskrivninger«, skyldes de muligheder, som ifølge svaret angiveligt eksisterer for skattetænkning med kulbrintefradraget på 250 pct., og kan ministeren bekræfte, at et sådant skattehul med risiko for milliardtab til følge for statskassen bevidst bliver holdt åbent af den ansvarlige regering, hvor man ellers i alle andre situationer ville fremsætte forslag til ændringer, som tilstræber at lukke for den form for skattetænkning? Endelig bedes ministeren oplyse, om det vil være i strid med regeringens skattestop at lukke det åbenbare hul i loven, som påpeges af ministeren.

Svar

Jeg kan bekræfte, at det er den nævnte usikkerhed om provenuet af kulbrinteskat efter gældende regler, der har affødt de skeptiske bemærkninger om værdien af følsomhedsberegninger på fremskrivninger.

Nærværende lovforslag vil – i modsætning til de gældende regler – sikre et meget betydeligt og meget robust provenu fra kulbrinteskatten.

Det er regeringens ønske, at lovforslaget og aftalen med DUC opnår bredest mulig støtte.

Spørgsmål 41

Kan ministeren bekræfte, at statsandelen i en række realistiske scenarier i perioder vil blive højere med den eksisterende beskatning m.v., såfremt der lukkes for incitamentet til skattemotiverede investeringer, som ministeren i besvarelsen af spørgsmål 25 betegner som skattetænkning.

Svar

Det kan ikke bekræftes, da det efter regeringens opfattelse ikke er muligt at lukke for incitamentet til skattemotiverede investeringer i den eksisterende beskatning. Det kan kun ske ved en drastisk reduktion af kulbrintefradraget som i nærværende lovforslag.

Spørgsmål 42

Under henvisning til svaret på spørgsmål 2, jf. L 62 – bilag 24, bedes ministeren oplyse, om statens gevinst ved en forlængelse af bevillingen med øget gevinst til følge ikke vil medføre en samlet set mindre gevinst for bevillingshaveren og DUC, men tværtimod en væsentlig mergevinst i forhold til, at kontrakten ikke bliver forlænget, jf. regeringens egne beregninger og forudsætninger. På den baggrund ønskes en begrundelse for, at denne »win-win«-situation nødvendiggør, at bevillingshaveren skal have helt usædvanlige garantier, som på væsentlige områder reelt sætter virkningen af Folketingets beslutninger ud af kraft indtil 2042.

Svar

Jeg kan bekræfte, at der er tale om en »win-win«-situation i den forstand, at samfundet med aftalen med DUC har opnået en større gevinst, end det ville have været tilfældet uden en aftale. Uden sikkerheden i form af en kompensationsaftale ville DUC ikke have påtaget sig så byrdefulde vilkår, som aftalen om forlængelse af eneretsbevillingen indebærer.

Spørgsmål 43

Hvorfor er den samlede kompensation aftalt til maksimalt at udgøre den nettofordel, som staten opnår ved aftalen af 29. september 2003, og ikke til maksimalt at udgøre den merbelastning, som bevillingshaveren (DUC) påføres ved aftalen? I bemærkningerne til L 62 side 18 opgøres den samlede gevinst som følge af en aftale i forhold til en situation uden en aftale til 27 mia. kr. i nutidsværdi. Statens samlede merprovenu opgøres i tabel 1 side 19 til 31 mia. kr. i hele perioden frem til 2042. Merbelastningen for bevillingshaveren (DUC) må på denne baggrund kunne opgøres til 4 mia. kr. I denne opgørelse er der ikke medregnet den gevinst, som bevillingshaveren yderligere vil opnå som følge af aftalen, og som samlet set vil medføre betydelig milliardgevinst ved en fortsættelse af bevillingen frem til 2042.

Svar

Statens nettofordel ved aftalen i henhold til kompensationsaftalen vedrører ikke ændringer i skatter og afgifter, fordi det formentlig ville stride mod EU’s statsstøtteregler. Statens nettofordel ved aftalen i henhold til kompensationsaftalen må endvidere nødvendigvis opgøres på basis af det rent faktisk realiserede produktionsforløb i den relevante periode.

Spørgsmål 44

Under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 5, jf. L 62 – bilag 24, bedes ministeren oplyse, hvordan »fiskalt sigte« fortolkes. Vil en afgift med et adfærdsregulerende miljømæssigt sigte, men som også har et fiskalt indhold, være tilstrækkeligt grundlag for, at bevillingshaveren vil kunne rejse krav om kompensation? I bekræftende fald ønskes oplyst, om ordene »fiskalt sigte« reelt skal læses som »fiskalt indhold«.

Svar

Ved forbud eller påbud med adfærdsregulerende sigte, der ikke er fiskalt begrundet, gælder efter aftalen, at de kun udløser kompensation, hvis de er diskriminerende. Det gælder både, når regelsættet er generelt, og når det er specifikt rettet mod kulbrinteproducenter, forudsat at reglerne dog er led i en mere generel regulering, f.eks. miljøpolitisk begrundede tiltag.

Med ordet »fiskalt« tænkes der på skatter og afgifter. Gebyrer, der modsvarer statens udgifter ved kontrol m.v., er ikke fiskale, og for sådanne gælder altså det samme som om forbud og påbud i øvrigt.

Hvis adfærdsregulering sker via afgiftsbetalinger til det offentlige, således at f.eks. højere priser på forbrug skal afholde forbrugerne fra at bruge så meget af det afgiftsbelagte produkt (»grønne afgifter«), kan hensyn til at skaffe staten indtægter være grunden til, at der er valgt en afgiftsordning i stedet for direkte forbud eller påbud. I så fald må sigtet anses for fiskalt.

Hvis sådanne afgifter pålægges erhvervslivet ved en generel lov og uden diskrimination over for bevillingshaverne, kan bevillingshaverne ikke forlange kompensation.

Er den pågældende lov imidlertid formuleret således, at den kun vedrører kulbrinteproducenter, har bevillingshaverne en mulighed for at få kompensation.

Det må afgøres konkret, om statens indtægtsmulighed har spillet en sådan rolle for indgrebet, at bevillingshaverne kan forlange kompensation.

Spørgsmål 49

Kan det i relation til det samlede aftalekompleks sikres, at eventuelle nuværende (indbyggede) fejl eller fremtidige mangler eller uhensigtsmæssigheder i aftalerne kan rettes, og derved sikres, at staten ikke på noget tidspunkt i aftalens løbetid stilles ringere end forudsat ved aftalens indgåelse? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvordan dette kan sikres på nuværende tidspunkt.

Svar

Risikoen for at der er fejl, mangler eller uhensigtsmæssigheder i aftalen er lille. De økonomiske parametre, der er indeholdt i aftalen, tager i det væsentlige afsæt i den selskabsskattepligtige indkomst, der er et veldefineret begreb. Skulle fejl, »huller« eller uhensigtsmæssigheder i disse regler føre til, at der tabes provenu i forhold til DUC, kan sådanne huller lukkes uden ret til kompensation, da der i så fald er tale om ændring af generelle regler m.v. Det er endvidere præciseret i § 2, stk. 6 i kompensationsaftalen, at en række kommende lovforslag om tynd kapitalisering m.v. ikke vil udløse kompensation. Og sidst men ikke mindst er der ikke i de nye regler en usikkerhedsfaktor som det hidtidige kulbrintefradrag.

Skulle situationen imidlertid opstå, har staten mulighed for at gribe ind efter kompensationsaftalens § 6 om, at statens almindelige beskatningsret ikke berøres af aftalen, i forening med bestemmelserne om maksimering af kompensationen i § 4.

Efter § 4 kan kompensation aldrig overstige statens nettofordel ved aftalen. Og denne nettofordel er i § 4, stk. 3, defineret som statens overskudsandel/netto-afkast af statsdeltagelse med tillæg af værdien af ikke-anvendelse af overvæltning på DONG og med fradrag af sparet royalty.

Lovgivningsmagten kan således på ethvert tidspunkt gennemføre beskatningsændringer med fremtidig virkning af samme type som dem, der kunne være bragt i anvendelse, hvis ikke der var opnået enighed med A.P. Møller – Mærsk om en aftale. En sådan skærpelse af den specifikke beskatning vil ganske vist udløse kompensation, men denne er begrænset til, at staten skal afgive, hvad staten har opnået i kraft af aftalen, eksklusiv skat.

Spørgsmål 57

På baggrund af de indkomne høringssvar til L 62 bedes ministeren oplyse, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at foretage en generel opdatering af kulbrinteskatteloven, bl.a. med hensyn til regler for anvendelse af finansielle instrumenter til sikring af salgspriser på indvundne kulbrinter.

Svar

Som det fremgår af den supplerende høringsoversigt med kommentarer (L 62 – bilag 30), er sigtet med lovforslag nr. L 62 ikke en generel modernisering af kulbrinteskatteloven.

En generel opdatering af kulbrinteskatteloven kan være hensigtsmæssig, når tiden er inde til det. Det vil være naturligt at overveje et generelt eftersyn af kulbrinteskatteloven, når de nye regler efter lovforslag nr. L 62 har virket i nogen tid. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt først at danne sig et billede af, i hvilket omfang bevillingshavere med nuværende koncessioner, der som udgangspunkt er omfattet af kapitel 3, vil vælge at anvende de nye regler i kapitel 3 A.

Spørgsmål 65

Idet der henvises til ministerens svar på spørgsmål 4 og 5, hvoraf det fremgår, at ministeren mener (i svaret på spørgsmål 4), at »de gældende kulbrinteskatteregler er brudt sammen«, og anfører i svaret på spørgsmål 5 »de alt for generøse kulbrintefradrag«, ligesom ministeren i svaret på spm. 1 f) taler om vanskeligheder ved at kontrollere, om de gældende regler vedrørende kulbrinteskatten overholdes. Er ministeren ikke enig i, at en regering normalt vil gribe ind, når det konstateres, at en lov ikke virker efter hensigten, og at den kan omgås, og kan ministeren bekræfte, at der her og nu kan indføres en ændring af kulbrinteskatten uden at indgå en aftale om olierettighederne, der rækker 39 år frem?

Svar

Dette lovforslag reparerer den systemfejl, som indebærer, at den gældende kulbrinteskat kun undtagelsesvist kan forventes at give provenu. Systemfejlen består ikke i, at regelsættet kan omgås, men i at der ydes et kulbrintefradrag på 250 pct.

Jeg kan bekræfte, at et flertal i Folketinget her og nu kan vedtage en isoleret reduktion af kulbrintefradraget, men vil dog anbefale, at L 62 og de øvrige dele af aftalen med A.P. Møller – Mærsk om eneretten m.v. gennemføres fuldt ud, således at den aftaleløsning som Folketinget opfordrede til gennemføres.

Spørgsmål 66

Kan ministeren bekræfte, at de beregninger af kulbrinteskatten, der er fremlagt i sammenligningerne mellem forløb med og uden aftale, er baseret på investeringer af et omfang, der er nødvendigt for at opnå den produktion, der indgår i beregningerne – og at en investering, der skal eliminere eller nedbringe kulbrinteskatten, skal være ud over dem, der er forudsat i beregningerne?

Svar

Det kan bekræftes.

Spørgsmål 67

Hvor store overinvesteringer skal der til for at eliminere den anslåede kulbrinteskat på 25 mia. kr. i scenariet »gældende regler«?

Svar

Det kan næppe opgøres med særlig præcision, da det bl.a. vil afhænge af hvilket afkast investeringerne genererer. Et groft skøn ville være investeringer i størrelsesorden 12 – 15 mia. kr. i nutidsværdi.

Spørgsmål 68

I forlængelse af foregående spørgsmål ønskes oplyst, om ikke ministeren mener, at Energistyrelsen vil være i stand til at konstatere og dermed afvise overinvesteringer i en størrelsesorden, der skal til for at eliminere den beregnede kulbrinteskat.

Svar

Nej, det tror jeg ikke i almindelighed vil være praktisk muligt, da investeringerne utvivlsomt vil være et led i perspektivrige og dristige forsøg på for eksempel at øge indvindingsgraden osv. Sådanne satsninger vil der kun i ekstreme tilfælde være baggrund for at give afslag på, uanset satsningen senere måtte vise sig resultatløs og derfor kunne hævdes alene at have et skattemæssigt sigte.

Som omtalt udløser også de succesrige investeringer kulbrintefradrag i et sådant omfang at kulbrinteskat kan tænkes at bortfalde.

Problemet i kulbrinteskatten er ikke, at der gives kulbrintefradrag til alle investeringer. Det er derimod, at fradraget er så stort. Rimelig sikkerhed for opnåelse af et kulbrinteskatteprovenu kan kun opnås ved en markant reduktion af kulbrintefradraget – således som det er foreslået i nærværende forslag.

Spørgsmål 71

Kan ministeren bekræfte, at staten som følge af krav om kompensation kan få et mindre provenu ud af aftalen sammenlignet med de gældende regler? Vil ministeren lave en tabel over konsekvenserne af en sænkning af selskabsskatten på 5, 10, 15 og 20 pct. fra 2004, hvor det er forudsat, at erhvervslivet ikke pålægges at finansiere en del af omkostningerne ved en sådan nedsættelse?

Svar

Det kan jeg ikke bekræfte, da krav om kompensation kun kan fremsættes ved øgede byrder i forhold til aftalen og da kompensationen maksimalt kan neutralisere den øgede byrde.

I tabel 1 er vist virkningerne for statens provenu ved nedsættelse af selskabsskatten med henholdsvis 5, 10, 15 og 20 pct. fra 2004.

Tabel 1. Statens andel af overskuddet ved aftalen og ved forskellige alternative niveauer for selskabsskatten fra 2004

Mia. kr. nutidsværdi i 2003

I alt

heraf

selskabsskat

heraf

kulbrinteskat

Pct.

Aftalen (30 pct. selskabsskat)

133

49

35

61

25 pct. Selskabsskat

129

41

39

59

20 pct. Selskabsskat

125

33

43

57

15 pct. Selskabsskat

122

25

47

55

10 pct. Selskabsskat

118

16

52

53

Der henvises i øvrigt til svaret på spørgsmål 85, jf. B 7 – bilag 74.

Spørgsmål 83

Under henvisning til økonomi- og erhvervsministerens svar på spørgsmål 61 på B 7 – bilag 40, jf. L 62 – bilag 58, ønskes oplyst, om der ikke er sket ændringer i beskatningsforholdene i f.eks. Norge for de selskaber, som udvinder kulbrinter, og i bekræftende fald, om disse ændringer har givet anledning til at udstede tilsvarende »garantier«, som er indeholdt i kompensationsaftalen.

Svar

Jeg kan bekræfte, at såvel Norge som Holland og Storbritannien har ændret beskatning af kulbrintevirksomhed i de seneste to årtier. Blandt andet har Norge i både 1986 og i 1992 ændret kulbrintebeskatningen. Desuden har Storbritannien i 2002 indført en ny skat af kulbrintevirksomhed i tillæg til selskabsskatten.

Jeg er ikke bekendt med, at der skulle være nogen af de nævnte landene, som har indført en kompensationsordning svarende til den foreslåede.

Spørgsmål 85

Er der i tabel 1 i svaret på spørgsmål 47, jf. L 62 – bilag 54, taget højde for begge overgangsordninger, altså det fremførte uudnyttede kulbrintefradrag og 10 pct.-fradraget, hvilket ikke fremgår klart af besvarelsen? I benægtende fald ønskes en ny tabel 1, hvori indgår indregning af begge overgangsordninger.

Svar

Der er i tabel 1 i svaret på spørgsmål 47, jf. L 62 – bilag 54, som gengives nedenfor, taget højde for begge overgangsordninger. Dvs. både overgangsordningen vedrørende uudnyttede feltunderskud, og vedrørende kulbrintefradrag af investeringer foretaget før 1. januar 2004.

Overgangsordningen for uudnyttede feltunderskud er udformet således, at der for hvert af indkomstårene 2004 og 2005 kan fradrages 2,5 pct. af de uudnyttede feltunderskud pr. 31. december 2003, og for hvert af indkomstårene 2006-2016 kan der fradrages 6 pct. af uudnyttede feltunderskud pr. 31. december 2003.

Som overgangsordning for kulbrintefradrag af investeringer gennemført før 1. januar 2004 er der i tabel 1 anvendt et fradrag på i alt 30 pct. for investeringer fra før 1. januar 2004. I aftalen gives der derimod et fradrag på 10 pct. pr. år i resten af 10-årsperioden.

Tabel 1. Aftalen men anden overgangsregel for kulbrintefradrag

Mia. kr. nutidsværdi

Aftalen, men anden overgangsregel for kulbrintefradrag*), 2004-12

I alt

Årlig gns.

Overskud i alt

139

15,4

Statens indtægter

85

9,4

Heraf

- Overskudsdeling/statsdeltagelse

26

2,9

- Selskabsskat

32

3,5

- Royalty

0

0,0

- Rørledningsafgift

7

0,8

- Kulbrinteskat

21

2,3

Fordeling Staten : DUC (Pct.)

61 : 39

Anm.: Der kan forekomme afvigelser fra totaler som følge af afrunding.

*) Overgangsordning for kulbrintefradrag på i alt maksimalt 30 pct. for investeringer før 1. januar 2004 og ellers med de samme elementer som i aftalen mht. overgangsregel vedr. uudnyttede feltunderskud, skattesatser, overskudsandel/statsdeltagelse mv.

Spørgsmål 86

Den sidste del af spørgsmål 40 om regeringens skattestop bedes besvaret, jf. L 62 – bilag 53. Endvidere ønskes oplyst, om ministeren finder det forsvarligt at holde et sådant åbenbart skattehul åbent i lyset af sine egne besvarelser, og hvordan denne holdning harmonerer med statsministerens forsikringer om, at alle skattehuller skal lukkes uden nogen tøven.

Svar

Skattestoppet er ikke til hinder for at lukke reelle skattehuller. Kulbrintefradraget på 250 pct. er ikke et skattehul, men derimod et velkendt uhensigtsmæssigt stort fradrag, som har eksisteret i mange år. Denne uhensigtsmæssighed fjernes som omtalt ikke ved at forsøge at begrænse kredsen af investeringer, der kan berettige hertil, men ved en drastisk reduktion, som foreslået.

Spørgsmål 87

Under henvisning til svaret på spørgsmål 41, jf. L 62 – bilag 53, ønskes der indhentet en udtalelse fra Energistyrelsen, der hidtil har benægtet, at der er foretaget skattebegrundede investeringer, og om også de nu er nået til den erkendelse, at det er umuligt at forhindre skattemotiverede investeringer. I bekræftende fald ønskes regeringens forslag til en lukning af et åbenbart og erkendt skattehul, og om dette skattehul vil blive lukket uden tøven.

Svar

Energistyrelsen skal sørge for, at efterforskning og indvinding af olie og gas sker i overensstemmelse med undergrundslovens bestemmelser. Ved godkendelse af projekter i medfør af undergrundslovens bestemmelser skal det påses, at aktiviteterne finder sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde, og således at spild af råstoffer undgås (undergrundslovens § 10).

Loven giver således mulighed for at regulere projekter af hensyn til en forsvarlig og hensigtsmæssig produktion af olie og gas. Projekter, som er ressourcemæssigt velbegrundede, kan således godkendes og gennemføres i takt med de godkendelser, der kan meddeles efter lovens bestemmelser.

Der henvises desuden til skatteministerens besvares af spørgsmål 68 (L 62 – bilag 93).

Spørgsmål 88

Ministeren bekræfter i sin besvarelse af spørgsmål 42, jf. L 62 – bilag 53, at såvel DUC som staten tjener på den indgåede aftale – en såkaldt »win-win«-situation – i forhold til en situation uden en aftale. Hvordan kan ministeren på den baggrund beskrive aftalen for DUC, som at man påtager sig »så byrdefulde vilkår«, at det begrunder en kompensationsaftale, når nettoresultatet for DUC er en betydelig milliardgevinst? Hvori består det specielt byrdefulde ved at indtjene denne milliardgevinst?

Svar

Regeringen finder, at en aftale hvor det effektive marginale bidrag til staten ved udnyttelse af eventuelle forekomster i undergrunden på 73 pct., er et godt resultat. Ikke mindst i lyset af, at den effektive marginale sats – da kulbrinteskatten ikke giver provenu – i øjeblikket kun er knap 40 pct. Hvis det lykkes at udvinde for ekstra 10 mia. kr. efter de gældende regler, får DUC de ca. 6 mia. kr. og staten små 4 mia. kr. Efter aftalens vilkår bliver DUC’s andel knap 3 mia. kr. og statens andel over 7 mia. kr. Det er bedre for staten og ringere for DUC end gældende regler. Og det sker med virkning før udløbet af den eksisterende koncession. Nu er der beklageligvis ingen sikkerhed for, at der gøres nye fund. Denne risiko bæres af DUC. Så der er ikke tvivl om, at DUC har påtaget sig mere byrdefulde vilkår. På den baggrund har regeringen forståelse for bevillingshaverens krav om en kompensationsaftale.

Spørgsmål 90

Kan ministeren bekræfte, at svaret på spørgsmål 44, jf. L 62 – bilag 53, skal forstås på den måde, at DUC vil kunne rejse krav om kompensation, såfremt en miljøbegrundet foranstaltning, der kun vedrører kulbrinteproducenter, også indeholder et fiskalt element.

Svar

En konkret foranstaltning rettet mod kulbrinteproducenter på dansk område, som er led i en mere generel og ikke-diskriminerende regulering med et adfærdsregulerende ikke-fiskalt sigte, udløser ikke ret til kompensation. Derimod vil afgiftsindgreb, som alene er rettet mod kulbrinteproducenter på dansk område, udløse kompensation.

Det må bero på en konkret vurdering, om statens indtægtsmulighed har spillet en sådan rolle for indgrebet, at bevillingshaverne kan forlange kompensation.

Hvis aftaleparterne ikke er enige om, hvorvidt der i en konkret situation er adgang til kompensation, afgøres spørgsmålet ved voldgift.

Hvis man ønsker at undgå enhver tvivl om, hvorvidt der kan blive tale om kompensation, kan man i stedet - f.eks. som led i en generel politik til beskyttelse af miljøet - gennemføre et indgreb i form af forbud eller påbud. I den situation vil der ikke være adgang til kompensation.

Spørgsmål 91

Der ønskes en præcis og grundig uddybning til forståelse af sidste sætning i besvarelsen af spørgsmål 10, jf. L 62 – bilag 50. Indebærer besvarelsen, at kompensationsbeløbet kun kan udgøre det beløb, som staten hidtil har opnået efter den aftalte opgørelsesmetode, indtil de ændringer vedtages, som udløser kompensationsbeløbet? Hvor stort vil kompensationsbeløbet eksempelvis højst kunne blive (under de samme forudsætninger som i svaret på spørgsmål 10), såfremt der f.eks. vedtages en forhøjelse af kulbrinteskatteprocenten i 2004, 2007, 2012 og 2020? Er det en fejlfortolkning af kompensationsaftalen, at loftet over kompensationsbeløbet til enhver tid vil udgøre det samlede loftsbeløb for hele perioden (de i spørgsmål 10 nævnte 40 mia. kr.), uanset hvornår de ændringer vedtages, som udløser kompensation? Vil ministeren anmode kammeradvokaten om at bistå med denne helt centrale besvarelse til forståelse af kompensationsaftalens reelle indhold set i lyset af, at kammeradvokaten har været juridisk rådgiver for økonomi- og erhvervsministeren ved indgåelse af kompensationsaftalen?

Svar

Ifølge kompensationsaftalen opgøres statens nettofordel som summen af overskudsdeling/nettoafkast af statsdeltagelse og værdien af gasovervæltningsklausulen på DONG med fradrag af royalty. Den samlede kompensation til DUC kan maksimalt udgøre summen af statens nettofordel fra 2004 og frem til 2042. Kompensation gives hvert år frem til 2042 for så vidt, at den kan rummes i statens akkumulerede nettofordel opgjort fra 2004 og frem til og med det aktuelle år nedsat med ydet kompensation. Kompensationen gives således både i statens nettofordel indtil ændringen vedtages og i statens nettofordel indtil udløb af koncessionsperioden.

Det maksimale kompensationsbeløb er i alle tilfælde det samme, uanset hvornår et kompensationskrav udløses – med beregningsforudsætninger som i svaret på spørgsmål 10 er loftet knap 22 mia. kr. i nutidsværdi eller ca. 40 mia. kr. i løbende priser jf. besvarelsen af spørgsmål 89 ovenfor. Loftet udgøres af de faktiske og ikke af de beregnede beløb.

Spørgsmål 92

Vil et evt. kompensationsbeløb være skattepligtigt hos DUC og i bekræftende fald efter hvilke regler?

Svar

I kompensationsaftalen er der ikke taget stilling til, hvorledes en eventuel kompensation skal ske, men et udgangspunkt kunne være kontant afregning. En sådan kontant betaling vil være selskabsskattepligtig. Sigtet med kompensationsaftalen er, at DUC skal stilles som om, en given skattestigning ikke er sket. Dette indebærer, at DUC skal kompenseres under hensyntagen til skattepligten. En ekstra beskatning på 1 kr. kompenseres således ved udbetaling af ca. 1,43 kr., som efter 30 pct. selskabsskat udgør 1 kr. (afrundede beløb). Også staten vil i den situation være stillet som om, at skattestigningen ikke var gennemført, idet kompensationen modsvares af skattestigningen og den øgede selskabsskat som følge af den udbetalte kompensation.

Spørgsmål 93

Der ønskes foretaget konkrete regneeksempler, som viser konsekvenserne af kompensationsaftalen i forskellige scenarier under de samme forudsætninger, som er anvendt ved besvarelse af spørgsmål 10. Hvor meget skal kulbrintebeskatningsprocenten ansættes til, for at forhøjelsen alene kan dække kompensationsbeløbet, såfremt forhøjelsen foretages med virkning fra og med henholdsvis 2006, 2012, 2018, 2024, 2030 og 2036?

Svar

Vedrørende konkrete beregningseksempler henvises der til svaret på spørgsmål 91. I tabel 2 er vist, hvor meget kulbrinteskattesatsen skal forhøjes for netop at modsvare kompensationsbeløbet.

Tabel 2. Eksempel på kulbrinteskatteprocenter, hvor merprovenu netop modsvarer kompensationsbeløbet

År

Kulbrinteskattesats, pct.

2005

80

2006

82

2012

104

2018

159

2020

192

2024

301

2030

733

2036

2.059

2040

6.559

I beregningen er lagt til grund, at kompensationen udbetales kontant, og kompensationsmaksimum reduceres hermed, jf. besvarelsen af spørgsmål 92 ovenfor.

Kulbrinteskattesatsen skal forhøjes mere og mere, jo senere forhøjelsen foretages, hvis merprovenuet skal modsvare kompensationsbeløbet. Det skyldes – ud over at den resterende del af koncessionsperioden bliver kortere – også den kraftigt faldende produktion og indtjening især efter 2012 jf. svaret på spørgsmål 67 (B 7 – bilag 31). Hvis man måtte ønske at øge beskatningen, er instrumenterne ikke nødvendigvis begrænset til ændring af kulbrinteskattesatsen jf. svaret på spørgsmål 98 nedenfor.

Spørgsmål 94

Idet det stillede spørgsmål under spørgsmål 12 ikke på nogen måde er konkret besvaret i svaret på spørgsmål 2 og 3, som der alene er henvist til i besvarelsen, jf. L 62 – bilag 50, udbedes en konkret og specifik besvarelse af de enkelte spørgsmål 12 a-d, da besvarelsen af disse spørgsmål er centrale for forståelsen af kompensationsaftalens konsekvenser og den fremtidige fortolkning heraf.

Svar

I det følgende er underspørgsmålene i spørgsmål 12, jf. L 62 – bilag 31 besvaret enkeltvis.

Spørgsmål 12 a) var formuleret således: »Såfremt en selskabsskattenedsættelse for halvdelens vedkommende bliver finansieret gennem øvrige byrder på erhvervslivet, vil det da åbne mulighed for, at der vil kunne vedtages en forhøjelse af kulbrinteskatten, der ligeledes inddrager halvdelen af den fordel, som selskabsskattenedsættelsen medfører for bevillingshaverne uden ret til kompensation?«

Ad 12 a) Nej, hvis der i den situation sker forhøjelse af kulbrinteskatten, vil der kunne rejses krav om kompensation, jf. Kompensationsaftalens § 3, stk. 2. Det skyldes, at lavere selskabsskat udløser en højere kulbrinteskat, hvorfor bevillingshaverne i eksemplet næppe vil få nogen større fordel end gennemsnittet af erhvervslivet, og der kan i så fald ikke ske forhøjelse af kulbrinteskatten uden kompensation.

Spørgsmål 12 b) var formuleret således: »Såfremt en selskabsskattenedsættelse finansieres fuldt ud gennem øvrige byrder på erhvervslivet, men som ikke fordeler sig »gennemsnitligt« f.eks. ved en større belastning af de finansielle virksomheder end af det øvrige erhvervsliv, vil man da kunne inddrage hele gevinsten ved selskabsskattenedsættelsen gennem en forhøjelse af kulbrinteskatten uden ret til kompensation?«

Ad 12 b) Ja, sammenligningsgrundlaget i § 3, stk. 2, er gennemsnittet af alle danske erhvervsvirksomheder. I en fuldt finansieret omlægning vil et sådant gennemsnit definitorisk ingen lempelse opnå.

Spørgsmål 12 c) var formuleret således: »Såfremt man på kortere sigt fuldt ud finansierer en selskabsskattenedsættelse gennem ændringer af afskrivningsreglerne, (som det sidst skete i 2000), vil man da kunne inddrage hele gevinsten gennem en forhøjelse af kulbrinteskatten, eller vil kun rentevirkningen kunne indregnes?«

Ad 12 c) Afskrivningsreglerne er generelle regler, der også berører partnerne i DUC, og stramninger heraf vil derfor også belaste DUC. For så vidt det alligevel måtte være relevant, er udgangspunktet den reelle virkning, dvs. rentevirkningen.

Spørgsmål 12 d) var formuleret således: »Såfremt man ikke i første omgang finansierer en selskabsskattenedsættelse gennem nye byrder på erhvervslivet, men f.eks. et år senere bliver nødt til at pålægge erhvervslivet yderligere byrder for at sikre den samfundsmæssige finansiering, vil man da på det tidspunkt kunne øge kulbrintebeskatningen uden kompensation?«

Ad 12 d) Ifølge aftalens § 3, stk. 2, skal de generelle skattelempelser og forhøjelsen af kulbrinteskatten være led i en samlet lovgivningspakke. Det må bero på en konkret vurdering af den konkrete situation, om den vil være omfattet af § 3, stk. 2, herunder i hvilket omfang de yderligere byrder på erhvervslivet belaster DUC.

Spørgsmål 96

Skal svaret på spørgsmål 1 e), jf. L 62 – bilag 50, forstås på den måde, at hele forklaringen på forskellen på 2,4 mia. kr. kan henføres til ændrede forudsætninger i pris og dollarkurs. Altså at en pris, der er 11,85 pct. højere, og en kurs, der er 5,3 pct. lavere end forudsat, alene udløser en mergevinst til staten på de angivne 2,4 mia. kr. i 2004? I bekræftende fald ønskes oplyst, om der i sammenligningsscenariet er forudsat den samme pris og den samme kurs, således at den forudsatte gevinst på 3,5 mia. kr. er en reel mergevinst i forhold til et uændret forløb. Hvor meget er der forudsat i kulbrinteskatteindtægt i et uændret forløb?

Svar

Forklaringen på, at finansårsvirkningen af aftalen i 2004 er anslået til ca. 3,5 mia. kr., mens beregningen for indkomståret 2004 i lovforslaget viser 1,1 mia. kr. skyldes flere forhold.

For det første er er der forskel i oliepris og dollarkurs. I beregningen i lovforslaget er der forudsat en oliepris på 22,35 dollar pr. tønde og en dollarkurs på 6,95 kr. pr. dollar, mens der i skønnet over finansårsvirkningen er anvendt en oliepris på 25 dollar pr. tønde og en dollarkurs på 6,6 kr. pr. dollar.

For det andet er der forskel på, om beløbet er opgjort som udtryk for de skatter og afgifter mv., der vedrører det enkelte år – dvs. indkomstårsbasis, eller om beløbet er opgjort med den periodisering, som anvendes i finansloven. Om opgørelsen på finanslovsbasis kan fx nævnes, at royaltyen for 2003 forfalder og betales medio 2004. Kulbrinteskatten forfalder og betales i to rater, således at kulbrinteskatten for indkomståret 2003 betales med halvdelen i 2003 og halvdelen i 2004. I tabel 3 er vist en opgørelse på både indkomstårsbasis og finansårsbasis.

Tabel 3. Statens provenu af aftalen for indkomståret og finansåret 2004

Mia. kr.

Indkomstår*)

Finansår**)

Aftalen

Gældende regler

Merprovenu

Aftalen

Gældende regler

Merprovenu

Rørledningsafgift

0,9

0,0

1,0

0,0

Royalty

0,0

2,0

-2,0

2,1

0,0

Selskabsskat

4,3

4,4

-0,1

4,9

5,1

-0,2

Kulbrinteskat

1,0

1,4

-0,4

1,3

1,4

-0,1

Overskudsandel

3,6

-

3,6

3,8

-

3,8

I alt

9,8

8,7

1,1

13,1

9,6

3,5

Anm.: - = provenutab.

*) Som i lovforslaget med en oliepris på 22,35 dollar pr. tønde og en dollarkurs på 6,95 kroner pr. dollar.

) Med en oliepris på 25 dollar pr. tønde og en dollarkurs på 6,6 kroner pr. dollar.

Som det fremgår af tabellen er finansårsvirkningen af aftalen målt som ændringen i finansårsvirkningen efter gældende regler.

Spørgsmål 97

Spørgsmål 11 bedes besvaret konkret, hvilket ikke er sket i svarene på spørgsmål 2 og 3, jf. L 62 – bilag 50, som der henvises til som den eneste besvarelse, idet besvarelsen er helt central til forståelse af kompensationsaftalens konsekvenser.

Svar

Det kan bekræftes, at en ændring af kulbrinteskatten for DUC, må forventes at medføre et krav om kompensation, uanset begrundelsen herfor, medmindre ændringen falder inden for mulighederne i § 3, stk. 2, i forbindelse med en lempelse af selskabsskatten.

Spørgsmål 98

Under henvisning til svaret på spørgsmål 50, jf. L 62 – bilag 52, ønskes oplyst, om ministeren vil benægte, at det er helt tilsigtet, at kompensationsaftalens reelle virkning bliver at forhindre Folketinget i at forhøje de specifikke skatter på DUC, og at såfremt Folketingets flertal alligevel gennemfører skatteforhøjelser, vil det kunne udløse kompensation krone for krone med op til 40 mia. kr. ifølge svaret på spørgsmål 10. Er ministeren på denne baggrund enig i, at stort set alle realistiske skatteforhøjelser, der specifikt rammer kulbrinteudvindingen, vil ende i et stort nul for staten, når der er betalt kompensation til DUC? I benægtende fald ønskes opstillet et konkret regneeksempel med baggrund i de almindelige forudsætninger i L 62 på, hvordan en specifik skatteforhøjelse på kulbrinteudvinding kan yde et positivt merbidrag til staten efter kompensation til DUC. Vil ministeren på denne baggrund fastholde, at aftalen ikke lægger bindinger på Folketinget og på, »hvad fremtidige lovgivere kan træffe bestemmelse om«?

Svar

Med kompensationsaftalen sikres DUC kompensation for øget skattebelastning i deres egenskab af kulbrinteproducenter. Kompensationen ydes op til et veldefineret maksimum.

Især hvis beslutninger om skærpet beskatning træffes inden for en kortere årrække, kan statens provenu forøges. I vedlagte tabel er vist virkningerne under de almindelige forudsætninger, såfremt det med virkning fra 2006 blev vedtaget at ophæve fradragsretten for selskabsskat i kulbrinteskatten, at ophæve kulbrintefradraget på 30 pct. og at ændre kulbrinteskattesatsen til 50 pct., jf. tabel 4 nedenfor.

Hvad angår spørgsmål om forholdet til grundloven, kan jeg henholde mig til Justitsministeriets vurdering heraf i notits af 7. november 2003, jf. L 62 – bilag 19.

Tabel 4. Eksempel på kompensation ved ændring af kulbrintebeskatningen med virkning fra 2006

Mia. kr. i nutidsværdi

Statens årlige nettofordel ved aftalen

Statens nettofordel akkumuleret

Kompensation til DUC

Statens akkumulerede nettofordel efter kompensation (ultimo)

Merprovenu i forhold til aftalen ved ophævelse af fradragsretten for selskabsskat i kulbrinteskatten, afskaffelse af kulbrintefradrag på 30 pct. samt kulbrinteskattesats på 50 pct.

2004

1,5

0,0

1,5

0,0

2005

1,7

3,2

0,0

3,2

0,0

2006

1,5

4,8

0,3

4,4

0,2

2007

1,5

6,2

3,2

2,7

2,3

2008

1,5

7,7

3,1

1,1

2,2

2009

1,3

9,0

2,4

0,0

1,9

2010

1,2

10,2

1,2

0,0

1,7

2011

1,0

11,2

1,0

0,0

1,4

2012

0,8

12,0

0,8

0,0

1,3

2013

1,3

13,3

1,3

0,0

1,3

2014

1,0

14,3

1,0

0,0

1,1

2015

0,9

15,2

0,9

0,0

1,0

2016

0,9

16,1

0,9

0,0

0,9

2017

0,8

16,9

0,8

0,0

0,8

2018

0,8

17,7

0,8

0,0

0,7

2019

0,6

18,3

0,6

0,0

0,5

2020

0,6

18,9

0,6

0,0

0,5

2021

0,5

19,3

0,5

0,0

0,4

2022

0,4

19,7

0,4

0,0

0,3

2023

0,3

20,1

0,3

0,0

0,3

2024

0,3

20,3

0,3

0,0

0,3

2025

0,2

20,6

0,2

0,0

0,3

2026

0,2

20,8

0,2

0,0

0,2

2027

0,2

21,0

0,2

0,0

0,2

2028

0,1

21,1

0,1

0,0

0,1

2029

0,1

21,2

0,1

0,0

0,1

2030

0,1

21,2

0,1

0,0

0,1

2031

0,1

21,3

0,1

0,0

0,1

2032

0,1

21,4

0,1

0,0

0,1

2033

0,1

21,4

0,1

0,0

0,1

2034

0,0

21,5

0,0

0,1

2035

0,0

21,5

0,0

0,1

2036

0,0

21,5

0,0

2037

0,0

21,6

0,0

2038

0,0

21,6

0,0

2039

0,0

21,6

0,0

2040

0,0

21,6

0,0

2041

0,0

21,6

0,0

2042

0,0

21,7

0,0

I alt

21,7

-

21,7*)

20,5

Anm.: - = provenutab. Der kan forekomme afvigelser fra totaler pga. afrundinger.

*) Kompensationsbeløbet efter skat er 15,2 mia. kr. i nutidsværdi. Dvs. netto efter kompensation opnår staten et merprovenu på ca. 5,3 mia. kr. (20,5 – 15,2) i nutidsværdi for perioden 2004-2042.

Spørgsmål 99

Vil ministeren redegøre for, hvordan der frem til 2003 er ført kontrol med overholdelse af lovgivningen om transfer pricing, herunder hvordan der er ført kontrol med de priser, olien er solgt til, og kontrol med arten og størrelsen af de udgifter, der kan trækkes fra i kulbrintebeskatningen?

Svar

Der er løbende foretaget en ligningsmæssig vurdering af selvangivelserne fra de selskaber, der er skattepligtige efter kulbrinteskatteloven. Ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko er der gennemført yderligere undersøgelser. Kontrol af interne afregningspriser (transfer pricing) indgår som et element i det løbende kontrolarbejde.

Kontrollen omfatter også vurdering af de omkostninger, der afholdes i forbindelse med den kulbrinteskattepligtige aktivitet, herunder periodisering og den korrekte klassificering af omkostningerne. Der er fokus på investeringer, der berettiger til kulbrintefradrag.

Spørgsmål 102

Hvordan vil man kunne opgøre »statens nettofordel« for øvrige koncessionshavere efter samme principper som for DUC, når der angiveligt ikke må indgå skat i opgørelsesmodellen, idet de øvrige koncessionshavere allerede har en statsdeltagelse på 20 pct. som et vilkår i deres koncession? Af hensyn til rækkevidden af den indgåede aftale, som skal/kan danne model for øvrige operatører – inkl. en kompensationsaftale – ønskes oplyst, hvordan ministeren forestiller sig, at en sådan model kan se ud. Vil det eksempelvis være muligt at indregne fordele i beregningsmodellen for opgørelse af »statens nettofordel«, som staten allerede i dag har opnået? Vil det være muligt at indregne skatteprovenuer i beregningsmodellen for »statens nettofordel« (jf. bl.a. svaret på spørgsmål 72 på B 7, jf. L 62 – bilag 101)?

Svar

Det er hensigten, at økonomi- og erhvervsministeren vil tilbyde de selskaber, der frivilligt overgår fra beskatning efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 til beskatning efter kapitel 3A en kompensationsordning, der er baseret på samme principper som den aftale, der er indgået for DUC-partnerne og gældende for den resterende del af koncessionsperioden. Det indebærer, at en eventuel kompensation som udgangspunkt vil blive beregnet som i aftalen. En eventuel kompensation vil dog højst kunne udgøre den nettofordel, som staten har opnået i form af forøgede skatteindtægter som følge af den frivillige overgang.

Spørgsmål 103

Under henvisning til svaret på spørgsmål 83 på B 7, jf. L 62 - bilag 102, ønskes bekræftet, at selskabet Mærsk Olie og Gas A/S som operatør for selskaberne i DUC alene bliver selskabsbeskattet af sit overskud med 30 pct., hvorimod skattebesparelsen m.v. i DUC vil være på 73 pct. Hvordan kontrollerer man, at DUC køber operatørydelser på markedsvilkår hos Mærsk Olie og Gas A/S, som ejes af enebevillingshaveren? Hvad og hvordan betaler DUC-selskaberne til A.P. Møller – Mærsk til enebevillingshaveren for deres deltagelse i udvindingen – og underlægges overskuddet for denne betaling alene 30 pct.’s selskabsskat men med en skattebesparelse m.v. på 73 pct. hos DUC?

Svar

ToldSkat Selskabsrevisionen har oplyst følgende: »Det kan bekræftes, at Mærsk Olie og Gas A/S er skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og dermed betaler en selskabsskat på 30 pct. af sin skattepligtige indkomst. Det kan bekræftes, at fradragsværdien for parterne i DUC vil være op til 73 pct.

Det vil indgå i den løbende ligningsmæssige kontrol at sikre, at sådanne afregninger sker på arms længde vilkår, altså at parterne fastsætter priser og vilkår i sådanne aftaler i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Spørgsmålet om betalinger mellem parterne kan ikke besvares, da sådanne oplysningerne er omfattet af skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skattestyrelseslovens § 37.«.

Jeg må derfor afstå fra at besvare denne del af spørgsmålet.

Jeg kan dog oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til L 38 (folketingsåret 1981/1982) side 19, at »eventuelle vederlag, som bevillingshaveren modtager af partneren for deltagelse i kulbrinteindvindingen og den dermed forbundne mulighed for fortjeneste, være omfattet af indkomsten efter § 4. En sådan aftale vil i skattemæssig henseende være en indirekte overdragelse af en del af den rettighed, som bevillingen giver.«. Det betyder, at eventuelle vederlag indgår i kulbrinteindkomsten og beskattes med såvel selskabsskat og kulbrinteskat.

Betænkning over beslutningsforslag 2003 7 Valid

Den fulde tekst Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund Open official source

Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 11. december 2003

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1. behandling den 23. oktober 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Det Energipolitiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 8 møder.

Sammenhæng med andre forslag

Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 48 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (Implementering af aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller – Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund) og med lovforslag nr. L 62 om ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding. (Ændringer af skattelovgivningen, som er lagt til grund for aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund). Lovforslag nr. L 62 har været behandlet i Skatteudvalget. En række bilag til forslagene er parallelomdelt.

Høring

Udvalget afholdt den 9. december 2003 en offentlig høring om de statsretlige aspekter af Nordsøaftalen. Høringen skulle belyse

– forholdet mellem grundloven og kompensationsbestemmelsen i aftalen,

– skattemæssige aspekter af kompensationsbestemmelsen i aftalen.

Herunder ønskedes følgende skattemæssige aspekter af kompensationsaftalen nærmere belyst

– samspillet mellem selskabsskatten og kulbrinteskatten i forhold til kompensationsaftalen,

– sondringen mellem specifikke og generelle skatteskærpelser i relation til kompensationsaftalen,

– det mulige indhold af love med et adfærdsregulerende, »ikke-fiskalt sigte« som nævnt i kompensationsaftalens § 2, stk. 5.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til mundtlig besvarelse og 2 spørgsmål til skatteministeren og økonomiministeren til fælles mundtlig besvarelse. Økonomi- og erhvervsministeren har besvaret 1 spørgsmål i et samråd med udvalget den 19. november 2003. Skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren har besvaret 2 spørgsmål i et åbent samråd med udvalget den 10. december 2003. Økonomi- og erhvervsministeren har endvidere besvaret 1 spørgsmål i et åbent samråd og 1 spørgsmål i et samråd med udvalget den 10. december 2003. Ministrene har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for deres besvarelser af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 123 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret, bortset fra spm. 121-123, som forventes besvaret inden 2. behandling af beslutningsforslaget.

Optryk af bilag fra beslutningsforslag nr. B 7 og lovforslag nr. L 62

Efter ønske fra S, SF og EL er der optrykt en række spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og skatteministeren og disses svar herpå samt øvrige bilag fra de to forslag. Spørgsmålene og svarene og andre bilag vedrørende forslagene er på grund af disses indbyrdes sammenhæng optrykt samlet som bilag til betænkningen over B 7. Det drejer sig om

Bilag 2: Notat om rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen.

Bilag 3: Notat om samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelse af eneretsbevillingen i Nordsøen.

Bilag 4: Skatteministeriets pressemeddelelse af 2. december 2003: »Intet skattehul i Nordsø-lovgivningen«.

Bilag 5: Nogle af Det Energipolitiske Udvalgs spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren ad B 7 og ministerens svar herpå.

Bilag 6: Nogle af Skatteudvalgets spørgsmål til skatteministeren ad L 62 og ministerens svar herpå.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstres og Kristendemokraternes medlemmer af udvalget støtter den indgåede aftale med A.P. Møller – Mærsk og dermed såvel beslutningsforslag nr. B 7 som lovforslag nr. L 48 og L 62.

Olien i den danske del af Nordsøen er bundet i kalken i mikroskopiske partikler, som det kræver stadig større investeringer og stadig mere avanceret teknologi at udvinde. Det er derfor af afgørende samfundsøkonomisk betydning at få en langsigtet og frivillig aftale, så man undgår en uhensigtsmæssig udnyttelse af olien frem til 2012. Langt den største del af værdierne i Nordsøen indhentes i perioden frem til 2012. Derfor har staten også en stor interesse i at få en aftale nu, så staten kan få en større andel af overskuddet under den nuværende koncession.

Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne baserer deres ja på de forudsætninger, som er fremlagt af den danske regering i forbindelse med behandlingen af de tre forslag, herunder en beregnet andel af overskuddet på 57 pct. til staten frem til 2012 og 67 pct. efter 2012. Hvis disse forudsætninger måtte ændre sig afgørende, agter Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne at benytte de muligheder, som aftalen indeholder, til at genforhandle aftalen.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget noterer sig i øvrigt, at alle partier og alle eksperter er enige om, at produktionen af olie i den danske del af Nordsøen vil toppe inden for en kort årrække. På den baggrund agter Det Radikale Venstre i starten af 2004 at fremsætte et beslutningsforslag for Folketinget om nedsættelse af en national kommission til belysning af de konsekvenser, et fald af olieproduktionen vil få for Danmark, og til at fremkomme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan opretholde sin forsyningssikkerhed gennem andre vedvarende energikilder og sikre en sund økonomi, når olieproduktionen i den danske del af Nordsøen falder.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet har lagt et stort arbejde i at få belyst alle fordele og ulemper ved Nordsøaftalen. Det er naturligvis afgørende at kende alle aspekter af en så vigtig aftale.

Socialdemokratiet har fra starten argumenteret for en samlet aftale, der forlænger bevillingen og sikrer en højere statslig andel af gevinsterne. Socialdemokratiets kritikpunkter knytter sig primært til kompensationsbestemmelsen.

Aftalen vil uden tvivl medføre et større statsligt provenu frem til 2012 end en fortsættelse af det eksisterende regelsæt. Den hidtidige eneretsbevilling til A.P. Møller – Mærsk A/S udløber den 8. juli 2012. Eneretsbevillingen er med aftalen forlænget med 30 år frem til 8. juli 2042.

Socialdemokratiet er tilhænger af en aftaleløsning med bevillingshaveren, hvis den kan sikre staten en andel af værdien af olie- og gasforekomsterne i Danmarks undergrund, som afspejler, at undergrunden tilhører den danske befolkning. Socialdemokratiet har også været indstillet på at forlænge koncessionen som et led i en samlet aftaleløsning.

I de kontakter, der har været mellem Socialdemokratiet og regeringen under forhandlingsforløbet, har vi således tilsluttet os en aftaleløsning, såfremt der kunne nås et tilfredsstillende resultat. Alle kontakter har været mundtlige, og uden at der på noget tidspunkt er udleveret materiale, som kunne danne baggrund for en substansmæssig vurdering af forhandlingernes indhold.

Desværre har regeringen valgt at afslutte forhandlingerne med indgåelse af en egentlig aftale, hvor Folketinget enten skal tilslutte sig aftalen i dens helhed eller forkaste hele aftalen.

Socialdemokratiets vurdering af aftalen er – efter en nøje gennemgang med et stort antal spørgsmål i Folketingets Energipolitiske Udvalg og Folketingets Skatteudvalg

– Arkitekturen og opbygningen af regelsættet for kulbrinteindvindingen er i sit hovedindhold tilfredsstillende og følger de hovedretningslinjer, som var anbefalet af Socialdemokratiet. Dog havde vi ønsket en aftale med virkning allerede fra indkomståret 2003.

– Det er tilfredsstillende, at staten allerede fra starten opnår en 20 pct.-andel af overskuddet.

– Det er tilfredsstillende, at kulbrintefradraget nedsættes fra 250 pct. til 30 pct.

– De aftalte overgangsordninger forekommer meget gunstige for DUC.

– En fast kulbrinteskatteprocent på 52 forekommer meget gunstig ved store indvindinger. Ingen kan med nogen sikkerhed forudsige udviklingen frem til 2042.

– Det er utilfredsstillende, at staten ikke indgår på lige fod som bevillingshaver med 20 pct. som i øvrige danske koncessioner.

– Det er endvidere utilfredsstillende, at staten først bliver medejer af DUC fra 2012 med de rettigheder og muligheder, som et medejerskab giver i forhold til en overskudsdelingsordning.

– Det er utilfredsstillende, at rørledningsafgiften reelt afskaffes allerede fra 2004, hvor den fuldt ud kan modregnes i kulbrinteskatten.

Aftalens hovedproblem

Bortset fra ovennævnte elementer i aftalen er der to forhold, som er helt afgørende

For det første

Det har været umuligt under udvalgsbehandlingen at skabe sig et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede konsekvenser af aftalen mellem regeringen og A.P. Møller – Mærsk A/S.

Det er ikke en opfattelse, som vi står alene med. Vismændene har i deres seneste rapport fra november 2003 udtalt

»Det er imidlertid uafklaret, om aftalen indebærer en balanceret deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A.P. Møller – Mærsk A/S og samfundet. I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet skal have en normal aflønning af den investerede kapital inklusive en risikopræmie i tilknytning til udnyttelse af rettighederne. De oplysninger, der er offentliggjort i forbindelse med indgåelse af aftalen, gør det ikke muligt at vurdere, om dette er tilfældet i den indgåede aftale.« (Socialdemokratiets fremhævning).

Regeringen har nægtet at give Folketinget de nødvendige økonomiske baggrundsoplysninger, så uafhængige eksperter kan vurdere de økonomiske konsekvenser af aftalen.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti har ligeledes – og helt usædvanligt – nægtet at holde en høring i Folketinget om de økonomiske konsekvenser af aftalen, hvor uafhængige eksperter kunne give deres vurdering af aftalen.

På den baggrund har det bl.a. været umuligt at gennemskue, om de forudsætninger og de sammenligningsscenarier, som regeringen bygger hele sin argumentation på, er realistiske og giver et retvisende billede af aftalen.

For det andet

Mest alvorligt er det dog, at aftalens kompensationsbestemmelse reelt afskaffer Folketingets ret til at udskrive skatter og afgifter helt frem til 2042, såfremt disse ikke er generelle og derfor specifikt belaster kulbrinteindvindingen.

Under udvalgsarbejdet er det oplyst, at kompensationsbeløbet til DUC vil udgøre ca. 40 mia. kr. i løbende priser (22 mia. kr. i nutidsværdi) under regeringens egne forudsætninger. Det indebærer, at såfremt Folketinget vedtager skatte- og afgiftslove, som specielt berører DUC’s olie- og gasudvinding i Nordsøen, skal staten kompensere DUC med de 40 hhv. 22 mia. kr., inden der opstår en nettogevinst til samfundskassen.

Mindst lige så alvorligt er det, at kompensationsklausulen er udformet uden nogen sikkerhed for, at vi kan opretholde den forudsatte samfundsmæssige andel fra indvindingen af olie og gas i Nordsøen. Såfremt Folketinget f.eks. ser sig nødsaget til at sænke den generelle selskabsbeskatning, opstår et tab, som ikke kan kompenseres. Folketinget vil ikke i den situation kunne forhøje kulbrinteskatten for at sikre sig en uændret andel fra olie- og gasindvindingen, uden at der kan rejses krav om fuld kompensation.

Ligeledes afskærer kompensationsbestemmelsen Folketinget fra at hjemtage en rimelig samfundsandel fra olie- og gasindvindingen, såfremt aftalens forudsætninger ændrer sig fundamentalt. Det gælder, uanset om baggrunden er uforudsete store fund i den danske undergrund eller dramatiske ændringer i prisudviklingen på olie og gas frem til 2042.

Selv direkte fejl og huller i den lovgivning, som nu gennemføres, vil der være særdeles begrænsede muligheder for at Folketinget kan rette uden at blive mødt med krav om økonomisk kompensation fra DUC.

Kompensationsbestemmelsen, som den nu er afdækket, indebærer således en helt uacceptabel begrænsning af Folketingets ret til at udskrive skatter og afgifter. Derfor bliver konsekvensen af Folketingets vedtagelse af B 7, at Folketingets flertal i december 2003 med sin beslutning vil indskrænke kommende Folketings handlemuligheder helt frem til 2042. Reelt sættes borgernes stemmeafgivning ud af kraft på dette område i de kommende 39 år.

Aftalen skal notificeres og tiltrædes af Europa-Kommissionen. Der vil i den forbindelse være væsentlige spørgsmål omkring såvel koncessionsdirektivet (der hviler på princippet om frit udbud af koncessioner, dog med en dansk særregel om adgang til forhåndsforhandlinger med de nuværende bevillingshavere) som konkurrence- og statsstøttereglerne. Kommissionen vil spørge, om der i aftalen er en særlig favorisering af en dominerende dansk virksomhed.

På den baggrund er Socialdemokratiet nået frem til følgende konklusioner

Socialdemokratiet vil stemme imod beslutningsforslag nr. B 7 om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund.

Det skyldes, at aftalen vil binde kommende Folketing på en uacceptabel måde frem til 2042. Vi kan ikke støtte, at Folketinget begrænses i sin ret til at sikre den del af værdierne i den danske undergrund, som tilhører samfundet. Kompensationsbestemmelsen i aftalen fra den 29. september 2003 indebærer sådanne begrænsninger.

Havde aftalen været indgået uden kompensationsbestemmelsen, ville Socialdemokratiet være indstillet på at støtte en aftale. Vi ser som nævnt klare forbedringer i den indgåede aftale, men også forhold, som vi anser for tvivlsomme og uacceptable. Med kompensationsbestemmelsen forhindres kommende Folketing i at rette op på disse problemer. Den del af aftalen, som omhandler skatter og afgifter, bør hverken reelt eller af principielle grunde få karakter af en egentlig aftale, da der ikke bør pålægges begrænsninger på kommende Folketings ret til at udskive skatter gennem bindende aftaler.

Socialdemokratiet vil stemme for lovforslag nr. L 62 – kulbrinteskatteloven.

De foreslåede skatteregler er en klar forbedring. Endvidere er de foreslåede skatteregler med et kulbrintefradrag på 30 pct. langt mere robuste imod skattetænkning.

At Socialdemokratiet stemmer for L 62, er ikke udtryk for, at vi er tilfredse med alle forslagets elementer, men derimod en støtte til hovedarkitekturen i lovforslaget, som også er en forbedring af det eksisterende lovgrundlag.

Samtidig undrer vi os over, at regeringen opretholder den eksisterende lovgivning for øvrige koncessionshavere, som man selv under lovbehandlingen har betegnet som åben for skattetænkning og med mulighed for skattebegrundede investeringer for at undgå den tilsigtede kulbrinteskat. Det forekommer at være i direkte modstrid med statsministerens løfte om, at skattehuller skal lukkes og lukkes med det samme.

Socialdemokratiet vil stemme for lovforslag nr. L 48 – undergrundsloven.

Socialdemokratiet har fra starten argumenteret for en samlet aftale med A.P. Møller – Mærsk A/S, som indeholder såvel en forlængelse af bevillingen som en højere statslig andel af gevinsterne fra den danske undergrund allerede fra 2004. Socialdemokratiets kritikpunkter knytter sig således ikke til forlængelsen af bevillingen, men til en række af de elementer – især kompensationsbestemmelsen – som vi tager stilling til ved afstemningen om B 7.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker følgende

SF stemmer imod beslutningsforslaget af to grunde

1) Staten og dermed befolkningen får alt for lidt ud af aftalen.

2) Aftalen låser Folketingets muligheder for at øge samfundets udbytte af Nordsøolien 39 år frem og 30 år ud over den nuværende aftales udløb, hvilket skyldes den såkaldte kompensationsklausul og mangelen på en genforhandlingsparagraf.

De to grunde forstærker hinanden. Netop fordi aftalen er alt for dårlig for staten, er der et særlig stort behov for at kunne justere den. Og den lange varighed betyder, at aftalen kan gå hen og blive endnu dårligere for staten. Det skyldes dels, at olieprisen kan stige voldsomt – og at det er langt mere sandsynligt end et tilsvarende fald – dels, at DUC vil begynde at lede efter skattehuller, som de kan udnytte, og at de efter al erfaring vil finde sådanne. I mange tilfælde vil staten stå magtesløs i forhold til lukning af disse huller, fordi DUC vil kunne forlange kompensation.

En rimelig aftale ville have taget udgangspunkt i, hvor stor forrentning og hvor stor en risikopræmie DUC skulle have for fortsat at indvinde olie og naturgas i Nordsøen. Resten af fortjenesten på indvindingen er en såkaldt ressourcerente, som bør tilfalde samfundet (jf. f.eks. Det økonomiske Råd). Risikopræmien er beregnet til ca. 3 pct., jf. svaret på spørgsmål 28. Lægges hertil den 10-årige obligationsrente, og fratrækkes selskabsskat, svarer det til en rente på knap 6 pct. Men faktisk opnår DUC en forrentning på 12 pct. efter skat i statens såkaldte minimumsscenarium, jf. svaret på spørgsmål 24. Regeringen kommer da også selv frem til, at DUC opnår en alt for høj risikopræmie på over 7 pct.

Dermed snydes skatteborgerne for milliarder af kroner.

Som nævnt kan det reelle billede vise sig at være endnu værre. Ud over udnyttelse af skattehuller i aftalen, som staten ikke kan lukke, og hvis potentielle omfang er ukendt, kan olieprisen tænkes at stige langt mere end det, der ligger til grund for statens middelscenarium. Det globale olieforbrug stiger, og der kommer ikke oliefund i samme takt, hvis man ser bort fra olie, som det vil være meget kostbart at indvinde. Det betyder ikke, at »olien slipper op«, men det betyder, at risikoen for en ganske høj stigning i olieprisen er langt større end et fald i olieprisen. Statens middelscenarium er derfor ikke et middelscenarium; usikkerheden er klart skævt fordelt i retning af, at udbyttet af olie- og gasindvindingen bliver langt større. Staten vil få en andel af denne mergevinst, men det vil DUC sandelig også. En oliepris på f.eks. 50 USD pr. tønde vil således betyde en arbejdsfri ekstragevinst for DUC på 93 mia. kr. (opgjort som nutidsværdi), jf. svaret på spørgsmål 28.

SF har fra starten været imod kompensationsklausulen, som vi betragter som et uhørt og udemokratisk indgreb i fremtidige Folketings mulighed for at lovgive om kulbrinteskat, miljøregulering i Nordsøen m.v. i de kommende 39 år. Vælger et kommende flertal alligevel at lovgive, skal der betales økonomisk kompensation ved kasse 1 til selskaberne – svarende til den faktiske nettofordel, som staten opnår ved aftalen i hele perioden frem til den 8. juli 2042. Ifølge eksperterne strider dette ikke mod grundlovens § 73, men ikke desto mindre er det absurd, at et flertal vil binde an med en konstruktion, der har disse konsekvenser.

Størrelsen af kompensationen er der ingen der på nuværende tidspunkt kan give et fyldestgørende bud på. Det afhænger nemlig af den konkrete beregning af nettofordelen, herunder olieprisen, der meget vel kan komme op på et betydelig højere niveau i fremtiden. Konsekvenserne er imidlertid illustreret i svaret på spørgsmål 98 til L 62, hvor det fremgår, at kulbrinteskatten allerede i 2012 vil skulle øges til 104 pct. for blot at neutralisere statens tab ved kompensationen.

Ændringer i miljøreguleringen vil ligeledes udløse kompensation, hvis reguleringen kan betragtes som fiskal. På almindeligt dansk betyder det miljøregulering, hvor der indgår afgifter som reguleringsmiddel. Olie- og gasproduktion i Nordsøen er i dag fritaget for betaling af CO2 - og SO2 -afgifter. Udstrækkes ordningen til at gælde Nordsøen, vil det ifølge aftalen betyde, at A.P. Møller – Mærsk og DUC skal have økonomisk kompensation for det helt banale forhold, at en gældende lov udstrækkes til også at gælde for Nordsøen. Det samme gælder for regulering af arbejdsmiljøet.

SF finder det højest bemærkelsesværdigt, at et flertal, der også omfatter Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, siger ja til en sådan ordning vel vidende, at

– den blokerer kommende Folketings handlemuligheder,

– den overlader eventuelle uenigheder til en voldgift, som hverken Folketing eller domstole har indflydelse på,

– en kompensationsklausul allerede blev afvist i forhandlingerne i 1981 om Nordsøen,

– kompensationsklausuler ikke anvendes i sammenlignelige lande, men i tidligere sovjetrepublikker, i lande i Latinamerika og Afrika m.v., altså i lande, hvor der er ustabile og svage regeringer, der ikke formår at sikre samfundet mod overnormale profitter,

– den er blevet betegnet som svært gennemskuelig af de eksperter, der deltog i Folketingets høring den 9. december 2003, og i øvrigt af mange andre eksperter, herunder de økonomiske vismænd.

SF finder det desuden uacceptabelt, at aftalen ikke indeholder en genforhandlingsklausul. En sådan er simpelthen ikke med, end ikke for situationer, hvor olieprisen stiger markant, eller hvor der opstår andre uforudsete problemer, f.eks. i form af skattehuller eller skattetænkning.

Udgangspunktet burde selvsagt have været en vurdering af, hvor lidt samfundet kunne slippe med at betale for at få olien og gassen indvundet – fuldstændig som i andre situationer, hvor staten eller det offentlige får et privat selskab til at udføre en opgave. I princippet er der ingen forskel på, om man beder et selskab om at forestå buskørsel eller at indvinde olie og gas. Det handler i begge tilfælde om at vurdere, hvor lidt man behøver at betale for at få nogen til at udføre opgaven. Den indlysende fremgangsmåde havde derfor været en udbudsrunde og en ændring af de beskatningsregler, der i årevis har været erkendt som alt for favorable for DUC. SF vil i øvrigt henvise til partiets beslutningsforslag nr. B 11 om udbud af retten til at efterforske og indvinde olie og gas i Nordsøen efter 2012.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte beslutningsforslaget om tiltrædelse af regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk. Nedenfor begrundes hvorfor.

Hvorfor fremsættes B 7, L 48 og L 62

Hidtil har olien og gassen givet alt for lidt i indtægt til staten. De nuværende regler er ikke gode nok. Ikke mindst er mulighederne for at fradrage udgifter til investeringer alt for store. Erkendelsen af, at staten får for lidt, førte til, at et flertal i Folketinget i februar 2003 krævede en større andel af værdierne. Flertallet pegede først og fremmest på at få ændret den nuværende aftale med A.P. Møller – Mærsk, der er indehaver af bevillinger, som i dag udgør over 80 pct. af indvindingen af olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Regeringspartierne var ikke interesserede i at ændre på de nuværende forhold, men blev nødt til at gå med til en vedtagelse, der pålagde regeringen at udarbejde og fremlægge en redegørelse for »de muligheder, der er for – på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig og afbalanceret måde – at sikre, at staten får en større andel af værdierne i forbindelse med den nuværende og fremtidige udnyttelse af olie- og gasressourcerne i Nordsøen. Det forudsættes herunder, at der samtidig kan ske drøftelser med bevillingshaverne af de koncessioner, der udløber i 2012, med henblik på en mulig forlængelse.«

Økonomi- og erhvervsministeren valgte en lukket strategi for forhandlingerne, og den såkaldte redegørelse kom først efter, at ministeren havde offentliggjort en aftale med A.P. Møller – Mærsk.

Enhedslisten mener ikke, at redegørelsen lever op til folketingsvedtagelsen fra februar. Der belyses ikke egentlige alternativer til regeringens aftale om Nordsøolien, og det er stærkt tvivlsomt, om aftalen giver staten et reelt større udbytte, ikke mindst når det tages i betragtning, at beskatningsretten sættes ud af kraft de næste 40 år.

Og det drejer sig om store beløb, op til 500 mia. kr., jf. B 7 – svar på spm. 1, måske endnu mere.

Lovforslag nr. L 48 skal gøre det muligt at forlænge koncessionen, lovforslag nr. L 62 at ændre skattevilkårene efter de retningslinjer, der ligger i aftalen af 29. september 2003, hvor tiltrædelsen afgøres med beslutningsforslag nr. B 7. I det nedenstående uddyber Enhedslisten, hvorfor vi mener, det er til skade for det danske samfund.

Aftalen bygger på et forkert princip

Den indgåede aftale bygger på den opfattelse, at samfundet og A.P. Møller – Mærsk og DUC skal dele værdierne af olien i undergrunden, og glemmer, at olien tilhører samfundet.

De økonomiske vismænd beskriver det principielle om olieudvinding således i deres seneste rapport

»I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet skal have en normalaflønning af den investerede kapital inklusive en risikopræmie i tilknytning til udnyttelse af rettighederne.« (DØR, efteråret 2003, side 100).

Aftalen burde tage udgangspunkt i, at olien tilhører samfundet, og at de, der pumper det op, skal have en rimelig aflønning for at gøre det. Men aftalens princip er, at selskabet ikke bare skal have en aflønning og en risikopræmie, men også har fået en ret til en bestemt andel af værdierne, uanset hvor meget værdierne vokser. Aftalen bygger således på, at staten har afgivet en andel af ejendomsretten til olien i undergrunden, og at der er indført en kompensationsaftale, der skal sikre, at det private selskab under alle omstændigheder opretholder denne andel, uanset hvor meget selskabets aflønning for at pumpe olien op måtte vokse.

Skal et privat selskab og børsen stå over Folketinget

Siden Folketinget vedtog, at samfundet skulle have en større andel af værdierne fra olien i undergrunden, har regeringen sat Folketinget til side. Angiveligt har hensynet til det private selskab og de børsetiske regler fået regeringen til først at føre forhandlingerne i dybeste hemmelighed og uden at inddrage Folketinget eller den nødvendige ekspertise. Dernæst blev aftalen indgået, før Folketinget blev orienteret, angiveligt fordi de børsetiske regler påbyder, at den enighed, der var opnået mellem regeringen og A.P. Møller – Mærsk og DUC, straks skulle udmøntes i en aftale, der kunne undertegnes og offentliggøres, før Folketinget blev taget med på råd.

Regeringen har sat hensynet til et privat selskab og børsen over hensynet til at inddrage Folketinget før indgåelsen af en så principiel og vidtgående aftale med en rækkevidde på 4 årtier. Og naturligvis er de børsetiske regler ikke til hindring for en åben politisk debat og beslutning om principper og vilkår for udnyttelsen af den danske undergrund, men regeringen valgte at lave en aftale uden en forudgående debat i Folketinget. Med denne forhandlingstaktik har regeringen præsenteret Folketinget for en fuldbyrdet kendsgerning, og der er indgået en aftale, der har vist sig fuld af huller, ikke kun forårsaget af regeringens politik, men også fordi for få har haft mulighed for at vurdere aftalen, før den blev indgået. Derfor er det helt uantageligt bare at vedtage regeringens aftale.

Med henvisning til forretningshemmeligheder har regeringen desuden afvist at fremlægge hele grundlaget for de beregninger, der er fremlagt om olieaftalen.

De binder os i 39 år med aftalens kompensationsbestemmelse

Godkendes aftalen, vil Folketing og regeringer være bundet i 39 år. Det følger af aftalens afsnit VI, der lover DUC kompensation for enhver ændring af gældende regler, der er målrettet olieindvindingen i Nordsøen.

Det er en helt usædvanlig bestemmelse.

Folketinget har stillet et spørgsmål, om økonomi- og erhvervsministeren kender til andre lande, der har indgået en tilsvarende aftale, jf. B 7 – spm. 61. Svaret er, at ministeren ikke er bekendt med lande, hvor der er indgået en tilsvarende aftale. Den høring, som mod regeringens ønske blev gennemført, viste dog, at den slags aftaler kendes, nemlig i u-lande og lande med ringe demokratiske traditioner.

Det er en musefældeklausul, der ikke kendes fra andre lande, Danmark normalt sammenligner sig med. Danmark bringer sig her på linje med de regler, selskaber kan opnå i »bananrepublikker«.

Og skulle statens andel af indtægterne falde, er der ikke en tilsvarende ret til kompensation. Kompensationen er ensidigt til fordel for DUC.

Det bliver for første gang forbudt ved lov at hæve skatten på olieindvinding

I alle gældende aftaler, inklusive den såkaldte eneretsaftale med A.P. Møller – Mærsk, har staten eksplicit fastholdt sin ubegrænsede ret til at ændre på skatter og andre regler, jf. B 7 – svar på spm. 56, og det er fremgået af debatten i Folketinget, at et tidligere forsøg fra A.P. Møller – Mærsk på at få indført en sådan klausul blev afvist i 1981.

Med aftalen om kompensation ophæves for A.P. Møller – Mærsk og DUC’s vedkommende reelt retten til at hæve kulbrinteskatten.

Af svar på L 62 – spm. 93 fremgår, at kulbrinteskatten skal hæves til 80 pct., hvis den fra 2005 skal modsvare kompensationsbeløbet. Sker stigningen fra 2012 eller senere, skal kulbrinteskatten hæves til mere end 100 pct., stigende til det ekstreme over 2.000 pct., hvis en skatteforhøjelse gennemføres med virkning fra 2036, og 6.500 pct. fra 2040. Og skal staten opnå et provenu, der overstiger kompensationen, skal procenterne endnu højere op, hvilket naturligvis er helt urealistisk.

Skatteministeren hævder, at man bare kan tage andre skattemetoder i anvendelse. Som eksempel nævnes i svaret på L 62 – spm. 98, at en ophævelse af fradragsretten for selskabsskat i kulbrinteskatten, en afskaffelse af kulbrintefradraget og en kulbrinteskat på 50 pct. (altså en beskatning på 80 pct. af hele overskuddet) kan give et provenu på ca. 5 mia. kr. frem til 2042, hvis ændringerne gennemføres fra 2006. Også dette er helt urealistisk at gennemføre for så lille et provenu – og allerede efter nogle få år vil heller ikke denne model give et provenu, der overstiger den kompensation, A.P. Møller – Mærsk og DUC får ret til med den indgåede aftale.

Regeringen siger, at A.P. Møller – Mærsk kun ville gå med til aftalen, hvis der blev indgået aftale om en sådan kompensation, der reelt ophæver muligheden for at øge kulbrintebeskatningen. Kompensationsbestemmelsen er prisen for, at A.P. Møller – Mærsk ville indgå »så byrdefuld en aftale«, siger regeringen. Nu er det svært at få øje på det byrdefulde i at indgå en aftale, der frem til 2042 kan give A.P. Møller – Mærsk og DUC et overskud på et trecifret milliardbeløb, jf. B 7 – svar på spm. 1. Selv når regeringen prøver at få beløbet til at syne mindst, erkendes det, at den nye aftale er 12 mia. kr. mere værd for DUC end den eksisterende aftale, jf. B 7 – svar på spm. 21. A.P. Møller – Mærsk og DUC bliver altså – med regeringens ord – 12 mia. kr. rigere på denne aftale, der skulle være en stramning af de økonomiske vilkår.

Regeringen siger, at den nye aftale medfører meget strammere økonomiske vilkår end de eksisterende regler, men af regeringens beregninger fremgår, jf. B 7 – svar på spm. 39, at DUC fra 2004 til 2042 alene må give afkald på en fortjeneste på 4 mia. kr. med de nye regler sammenlignet med en fortsættelse af de eksisterende. 4 mia. kr. er den reelle stramning – et meget beskedent beløb sammenlignet med de gældende regler, alle siger er for slappe og har givet for lidt til staten – og en helt symbolsk betaling for at få videreført eneretten til mere end 80 pct. af de danske olieforekomster og få en kompensationsaftale, der binder regeringer og Folketing i de kommende 39 år.

Og disse symbolske 4 mia. kr. kan hurtigt forsvinde. Opdages der et skattehul, kan det med stor sandsynlighed ikke lappes. Det fremgik af Folketingets høring om aftalen og det efterfølgende åbne samråd, at et forsøg på at lukke et hul i f.eks. loven om kulbrinteskat, vil udløse et krav om kompensation, så hullet reelt ikke kan lukkes. Netop erfaringerne med den eksisterende kulbrinteskat, der viste sig at være stort set værdiløs, burde tilsige, at man ikke laver en aftale, der forhindrer lukning af skattehuller.

Domstolene er sat ud af kraft

Ikke alene er aftalen indgået uden på forhånd at inddrage Folketinget. Aftalen er også skruet sådan sammen, at tvister om aftalens indhold ikke kan indbringes for domstolene, men skal afgøres af en voldgift uden mulighed for at anke afgørelsen.

Flere eksperter har om kompensationsaftalen sagt, at den er meget svær at forstå. Det kan derfor siges med sikkerhed, at der vil opstå alvorlige fortolkningsproblemer, men med aftalen er det sikret, at fortolkningsproblemer ikke kan behandles ved de normale domstole. Afgørelsen af uenigheder skal overlades til voldgift, hvor »retsforhandlingerne« foregår bag lukkede døre, og hvor der ikke er mulighed for at anke afgørelsen.

Aftalen blokerer for miljøpolitik

Det er klokkeklart, at en række miljøtiltag forhindres af kompensationsaftalen. F.eks. svarer regeringen, at hvis kulbrintevirksomheder skal betale CO2 -afgift, som alle andre borgere og resten af erhvervslivet gør det, vil det udløse krav om kompensation.

Brug af afgifter til at minimere miljøproblemer i forbindelse med olieproduktion bliver også stoppet med aftalen. F.eks. vil et forsøg på at indføre en afgift for at minimere forurening med boreslam og forurening af de store mængder vand, der bruges i forbindelse med olieudvinding, udløse en kompensation, da en sådan afgift naturnødvendigt vil give et overskud, så længe der er en forurening, der skal nedbringes. Og bliver der et overskud til staten, skal A.P. Møller – Mærsk og DUC have pengene igen.

Energipolitisk lægger aftalen op til at øge indvindingen af olie og gas på kort sigt. Det er efter Enhedslistens mening ikke den rigtige strategi, hvis Energistyrelsens forudsigelser om de tilgængelige oliereservers omfang holder. En bedre strategi kunne være en langsommere ophentningstakt, der gav det danske samfund en længere periode med en større andel af selvforsyning med olie og dermed mere tid med stabile forhold til at omstille energiforsyningen i landet til en situation, hvor udbuddet af olie er begrænset, og hvor afhængighed af olie kan udgøre en stor økonomisk belastning for samfundet.

Statens merfortjeneste med aftalen er meget tvivlsom

Regeringen siger, at aftalen medfører en ekstra fortjeneste til staten sammenlignet med de gældende regler på 31 mia. kr. Det er i sig selv et beskedent beløb sammenlignet med de store værdier, der ligger i Nordsøens undergrund. Ved nærmere eftersyn er beløbet tilmed meget mindre, fordi de 21 mia. kr. henføres til en påstået merproduktion ved at lade A.P. Møller – Mærsks eneret fortsætte i yderligere 39 år. Kun 9,7 mia. kr. kan henføres til strammere skatteregler.

Regeringen begrunder den ekstra produktion af olie med, at ved at lade A.P. Møller – Mærsk fortsætte, vil der ske en mere hensigtsmæssig udvikling af investeringerne og produktionen sammenlignet med et forløb, hvor der kommer en ny operatør fra 2012. Naturligvis kan det medføre en mindre afbrydelse af produktionen ved et skifte til en anden operatør, selv om det helt sikkert vil være til både A.P. Møller – Mærsk og DUC’s og den nye operatørs fordel at indgå en aftale om en overtagelse, der sikrer en fortløbende produktion.

Regeringens hovedargument for, at produktionen vil blive mindre med en ny operatør, er, at DUC ikke vil investere så meget op til 2012. Regeringen mener, A.P. Møller – Mærsk og DUC vil begynde at lukke boringer uden at foretage de investeringer, der kan sikre en større udnyttelse af olien, hvis det ekstra udbytte først kommer efter 2012. Det er en påstand, der er mere præget af politik end af argumenter.

For det første strider påstanden om, at DUC vil investere mindre, mod regeringens påstand om, at olieselskaberne vil investere for at undgå at betale kulbrinteskat.

For det andet kan A.P. Møller – Mærsk og DUC indgå en aftale med staten eller den nye koncessionshaver om overtagelse af de investeringer, der foretages op til 2012. Når der efter regeringens mening er over 20 mia. kr. at tjene på det, vil en sådan aftale naturligvis blive indgået.

For det tredje giver lovgivningen mulighed for at styre produktionen. Undergrundslovens § 10 siger, at »efterforskning og indvinding skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild af råstoffer undgås«. A.P. Møller – Mærsk og DUC må således ikke suge olien op på en sådan måde, at en del, der ellers kunne indvindes, går til spilde. Og i samme lovs § 15, stk. 2, står: »Såfremt hensynet til en forsvarlig og hensigtsmæssig indvinding taler herfor eller tungtvejende samfundsmæssige hensyn nødvendiggør dette, kan energiministeren foretage ændringer af godkendte indvindingsplaner og regulere indvindingen.«

Der er således mulighed for at gribe ind og sikre en produktion, der langsigtet giver det optimale udbytte. Regeringen svarer da også Folketinget, at den forventer, at bevillingshaverne lever op til lovgivningens krav, jf. B 7 – svar på spm. 113, og anfører, at overtrædelse af undergrundsloven samt påbud eller vilkår kan indebære »bøde- eller fængselsstraf, ligesom økonomi- og erhvervsministeren kan tilbagekalde en tilladelse«, jf. B 7 – svar på spm. 116.

Hvis disse bestemmelser ikke er nok til at sikre en regulering, der er optimal, må det konstateres, at en opgave som forsvarlig udnyttelse af olieressourcerne ikke kan overlades til private. Stramningen af skattereglerne, der vurderes til 9,7 mia. kr., er meget lidt, når det sættes i forhold til et årligt tab i disse år på ca. 5 mia. kr., hvis de danske regler skulle være på linje med de norske.

Desuden hører det med i vurderingen,

– at aftalen sænker marginalskatten på indtjeningen i Nordsøen. Det vil sige, at med stigende oliepriser kan de gamle regler vise sig at give en større fortjeneste end aftalen, særlig hvis kulbrinteskatten revideres, så den kommer til at virke efter hensigten (hvilket kan gøres nu og under alle omstændigheder ville ske efter 2012, hvis ikke aftalen om forlængelse bliver godkendt),

– at regeringen fraskriver samfundet muligheden for at hæve beskatningen, hvis der bliver brug for det af den ene eller den anden grund,

– at aftalen blokerer for miljøtiltag eller gør dem økonomisk dyrere for samfundet.

Der er således intet belæg for at kalde aftalen for en økonomisk god aftale.

Sænkes selskabsskatten, vokser DUC’s overskud

De seneste års erfaring viser, at skattekonkurrencen mellem landende presser selskabsskatten ned i de enkelte lande. Argumentet er, at når andre lande sætter selskabsskatten ned, må vi følge med, for ellers flytter virksomhederne til udlandet. Dette argument kan diskuteres, men det holder under ingen omstændigheder med hensyn til olieindvindingen i den danske undergrund: Den kan pr. definition ikke flyttes ud af landet. Derfor burde det i aftalen stå, at enhver nedsættelse af selskabsskatten modsvares af en tilsvarende forhøjelse af kulbrinteskatten eller lignende. Men aftalens kompensationsbestemmelse betyder, at DUC’s beskatning skal sænkes, så statens forholdsmæssige andel af olieindtægterne bliver mindre, hvis virksomhederne på land får en skattelettelse via en nedsættelse af selskabsskatten.

Der står i aftalen, at hvis en nedsættelse af selskabsskatten finansieres fuldt ud af erhvervslivet selv, så skal DUC acceptere f.eks. en forhøjelse af kulbrinteskatten, men i virkelighedens verden står det klart, at selskabsskatten vil blive sat ned i løbet af de kommende år, og at der vil blive tale om en reel skattelempelse for erhvervslivet. Derfor kan det siges med sikkerhed, at statens andel af olieindtægterne bliver mindre end det, regeringen hævder i argumentationen for aftalen.

Kulbrinteskatten duer ikke, siger regeringen

Regeringen bruger megen energi på at sige, at kulbrinteskatten ikke virker. Det har venstrefløjen sagt i årevis. Der er mindst to store problemer: For det første er kulbrintefradraget på 250 pct. alt for højt. Den størrelse gør, at samfundet mere end betaler alle investeringerne, men som beregningerne viser, vil kulbrinteskatten trods alt indbringe et væsentligt milliardbeløb i de kommende år – på trods af kulbrintefradraget. Men her peger regeringen på det andet problem: Fradraget er så stort, at virksomhederne kan investere sig ud af kulbrinteskatten, altså investere mere end nødvendigt for at opnå en given produktion.

Da alle investeringer forud skal godkendes af myndighederne, og da investeringer, der kun har skattetænkning som formål, kan underkendes, burde myndighederne kunne stoppe en sådan omgåelse af kulbrinteskatten. Hvis ikke, er der klart tale om et skattehul, som der bør sættes ind over for.

Regeringen erkender, at kulbrinteskatten kan laves om, uden at der indgås nogen aftale herom: »Jeg kan bekræfte, at et flertal i Folketinget her og nu kan vedtage en isoleret reduktion af kulbrintefradraget«, siger skatteministeren i L 62 – svar på spm. 65.

I stedet for at bruge den dårlige kulbrintelov som argument for at lave en aftale, der rækker 39 år frem, kunne regeringen blot tage initiativ til at ændre loven, så den virker efter den oprindelige hensigt, og få stoppet for skattetænkning.

Transfer pricing – de kan unddrage sig akkurat som Coca Cola og McDonald’s

De kan slippe, ligesom McDonald’s og de andre multinationale i årevis er sluppet for at betale skat eller har betalt alt for lidt.

Skatteministeriets eget udvalg pegede allerede for 2 år siden på det ønskelige i at skærpe lovgivningen om transfer pricing og den mulighed, parterne i DUC ville have for at undgå eller få reduceret kulbrinteskatten ved at flytte kulbrinteindkomster over i selskaber, der kun er underlagt almindelig selskabsskat. Først da pressen satte fokus på dette hul, har ministeren taget initiativ til at lukke det, men der er fortsat huller.

Hele mekanismen i lovgivningen mod transfer pricing går ud på at sikre, at transaktioner mellem forbundne selskaber sker til markedspriser og ikke til over- eller underpriser, så der reelt flyttes penge fra ét selskab til et andet med henblik på at spare skat. Problemet er bare, at det i mange tilfælde er svært at kontrollere, hvad der er markedsprisen. Akkurat som det er svært at konstatere en markedspris på Nescafé og den sirup, der indgår i produktionen af Coca Cola – hvilket givet er årsagen til, at Nestlé og Coca Cola ikke eller kun sjældent betaler skat – så er det svært at kontrollere prisen på de ydelser, DUC køber af forbundne selskaber som f.eks. Mærsk Olie og Gas A/S. Myndighederne har ikke en reel chance for at dokumentere, at en pris for knowhow, f.eks. om, hvordan man borer vandret, eller for specialiseret udstyr er sat for højt. Dermed kan olieindkomst flyttes ud af kulbrinteselskabet og dermed væk fra kulbrintebeskatning. En anden metode er at flytte udgifter ind i kulbrintevirksomheden, f.eks. uddannelse af personale, der senere skal arbejde i en anden forbunden virksomhed. På den måde opnås et ekstra fradrag, nemlig fradraget i kulbrintebeskatningen, så udgiften ikke bare giver et skattefradrag på 30 pct., men på over 70 pct.

Trods mange spørgsmål til skatteministeren er der ikke kommet nogen løsning på disse problemer.

Man kan desuden spørge, om der er andre huller, som vi endnu ikke har opdaget. Og hvis ovennævnte hul og eventuelle nye huller først lukkes efter, at Nordsøaftalen er godkendt, vil en sådan lovgivning udløse kompensation. Økonomi- og erhvervsministeren siger i B 7 – svar på spm. 10: »Hvis der eksempelvis besluttes yderligere at stramme kulbrinteskatten, vil det gælde for alle – også for DUC-selskaberne. Men DUC-selskaberne vil kunne opnå kompensation i henhold til aftalen herom«.

Skattehullet, de ikke vil lukke

I lyset af de aktuelle skatteskandaler, bl.a. det skattehul, TDC benytter, har statsministeren lovet at lukke ethvert skattehul, lige så snart det opdages. Trods flere spørgsmål fra Folketinget har det ikke været muligt at få en klar udtalelse om, hvorvidt hullet i kulbrinteskatten vil blive lukket. Der henvises til, at problemet løses med aftalen med A.P. Møller – Mærsk og DUC gennem nedsættelsen af kulbrintefradraget.

Ud over at nedsættelsen af kulbrintefradraget – som nævnt ovenfor – ikke løser alle problemer, er der fortsat 25 selskaber i den danske del af Nordsøen, der stadig har gavn af det store fradrag, fordi ændringen af kulbrinteskatten kun gælder A.P. Møller – Mærsk og DUC. Det har ikke været muligt at få et klart svar på, om en sådan ændring vil komme, eller om lukningen af dette hul er omfattet af regeringens skattestop og hullet dermed skal forblive åbent. Regeringen siger, den vil forhandle med de andre selskaber, men i givet fald vil en lukning af hullet komme til at koste en pris i en sådan aftale – som det allerede er sket med hensyn til A.P. Møller – Mærsk og DUC.

Aftalen betyder under alle omstændigheder et højere afkast til DUC

Ved vurderingen af olieselskabernes fortjeneste ser man på den risikopræmie, selskaberne opnår. Risikopræmien er den del af fortjenesten, der ligger ud over den, man risikofrit kan opnå ved f.eks. at investere i en statsobligation, altså en betaling for den risiko, selskabet løber ved at gennemføre en given investering.

Det er vurderingen i det notat, regeringen har lavet: »Rentabilitetsanalyser af olie- og gasaktiviteterne i den danske del af Nordsøen«, jf. B 7 – bilag 2, at dansk industri i almindelighed får en risikopræmie på 5 pct. Præmien svinger mellem forskellige brancher, og en analyse af en række virksomheder inden for oliebranchen tyder på en risikopræmie på 60 pct. af den gennemsnitlige, svarende til en risikopræmie på 3 pct. Oliebranchen er altså ikke så risikabel som andre brancher.

Økonomiministeren skrev i sin redegørelse til Folketinget vedrørende Nordsøen side 5: »I dag har man langt højere kendskab til ressourcerne i den danske del af Nordsøen, end da eneretsbevillingen blev tildelt i 1962, hvilket taler for en lavere risikopræmie til de involverede selskaber i fremtiden.« Det er helt korrekt, men den indgåede aftale indbærer blot det modsatte: Risikopræmien vil stige.

I økonomi- og erhvervsministerens svar på B 7 – spm. 90 står, at »oliebranchen for perioden 1962-2003 i gennemsnit (har) haft et krav til risikopræmien svarende til ca. 3 pct. DUC’s historiske risikopræmie har i perioden ligget på ca. 5 pct. og således ca. 2 procentpoint over det gennemsnitlige krav til risikopræmien i oliebranchen.«

DUC’s risikopræmie har frem til i dag været næsten den dobbelte af oliebranchens gennemsnit. Og da risikoen i dag er betydelig mindre end i 1962 og årene efter, bør den accepterede risikopræmie, som ministeren selv er inde på, forventes at falde. Men regeringens aftale med A.P. Møller – Mærsk medfører, at risikopræmien stiger, nemlig til ca. 7 pct. for perioden 2004-2042, jf. L 62 – svar på spm. 32.

Fra allerede at ligge langt over den gennemsnitlige risikopræmie i olieindustrien viser regeringens egne beregninger af konsekvenserne af den indgåede aftale, at risikopræmien vil stige fra 5 til 7 pct. – stik imod det, regeringen har sagt den vil tilstræbe.

Denne åbenlyse modsætning er ministeren netop blevet opmærksom på. Derfor er der nu udsendt et manipuleret regnestykke. I stedet for at se på hele den foregående periode (1962-2003) vil økonomi- og erhvervsministeren nu bruge perioden 1983-2003 som sammenligningsgrundlag, jf. B 7 – svar på spm. 106. Uden i øvrigt at fremlægge forudsætningerne for denne beregning sættes risikopræmien til ca. 8 pct. – hvorefter det ønskede fald kan konstateres.

Dette er ikke mindre end en manipulation. Regeringen vil altså ikke medtage den periode, hvor der virkelig var en risiko, i bedømmelsen af størrelsen af en rimelig risikopræmie. Men – for at være lidt ironisk – det svarer til, at man nu accepterer en endnu højere risikopræmie for perioden frem til 2042, hvor den største risiko er, at der kommer mere olie end forudset.

På samme måde manipuleres der med skøn over den gennemsnitlige forrentning for perioden 2004-2042. Udgangspunktet for disse beregninger er den såkaldte terminalværdi eller den aktivmasse, DUC har bogført ultimo 2003. Jo større terminalværdi, jo lavere bliver forrentningen målt i procent. Og selv om DUC’s aktivmasse forventes bogført til 30 mia. kr. med udgangen af 2003, siger regeringen, at aktivmassen er det dobbelte af det bogførte. Denne fordobling har den effekt, at beregningerne af det årlige afkast for DUC i årene 2004-2042 kommer ned på et niveau, som regeringen mener at kunne forsvare: et afkast på 9-10 pct. ud over inflationen. Hvis regeringen havde holdt sig til det, DUC selv bogfører aktivmassen til, var resultatet blevet en gennemsnitlig årlig forrentning (efter inflation og skat) på ca. 28 pct., jf. B 7 – svar på spm. 96.

Regeringens underkendelse af DUC’s regnskab, når det gælder den bogførte værdi af aktiverne, bygger desuden på en fejlagtig antagelse: »Hertil kommer, at værdien af aktiverne naturligvis må ses i forhold til, hvilken forventet fremtidig indtjening de kan generere«, jf. »Samfundsøkonomien i aftalen«, jf. B 7 – bilag 130 side 15. Det betyder, at jo mere indtjeningen stiger, jo højere skal man værdisætte investeringen i startåret, hvorefter den beregnede forrentning bliver lavere. Det er naturligvis noget sludder at lave en forudsætning, hvorefter en stigende indtjening giver en faldende forrentning. Har man ikke et bedre tal, må man holde sig til den bogførte værdi i det regnskab, der i henhold til loven skal være retvisende. Men gør man det, får regeringen et resultat, den ikke kan lide. Derfor de mange krumspring.

A.P. Møller – Mærsk vil gerne betale mere, end regeringen kræver

A.P. Møller – Mærsk har netop fået en licens til at bore efter olie i den norske del af Nordsøen. Sammen med Hydro er der undertegnet en licens i et område lige nord for den danske del af Nordsøen. Der er tale om et felt med en geologisk struktur, der er meget lig den, der er i det danske område 30-50 km sydligere. Aftalen er indgået, selv om der ikke er nogen garanti for, at der er olie (i modsætning til den danske koncession, hvor olien for længst er konstateret og allerede udnyttes), og selv om den norske beskatning er skrappere end den, der er aftalt mellem regeringen og A.P. Møller – Mærsk.

Det kan heraf konkluderes, at A.P. Møller – Mærsk er parat til at acceptere vilkår, der er betydelig ringere end dem, den danske regering har været villig til at give A.P. Møller – Mærsk.

Vismændenes betragtninger

De økonomiske vismænd har gennem flere år talt for, at staten skulle have en større andel af indtægterne fra Nordsøen.

I den seneste redegørelse, »Dansk Økonomi – Efterår 2003« siger vismændene om aftalen, at det er »uafklaret, om aftalen indebærer en balanceret deling af det økonomiske overskud af olie- og gasreserverne mellem A.P. Møller – Mærsk A/S og samfundet« (redegørelsen side 100). Også efter mange spørgsmål og svar i Folketinget fastholder overvismand Torben M. Andersen kritikken: »Der er stillet mange spørgsmål og kommet mange bidrag. Men der mangler en sammenfatning og oversigt. Uden det er det vanskeligt for politikerne at få et overblik og vide, om aftalen er en god idé.« (Jyllands-Posten den 3. december 2003).

Denne påpegning af manglende mulighed for at vurdere aftalen har fået økonomi- og erhvervsministeren til at lave en sammenfatning: »Samfundsøkonomien i aftalen mellem A.P. Møller – Mærsk og staten om forlængelsen af eneretsbevillingen i Nordsøen«, jf. B 7 – bilag 130. Sammenfatningen bringer dog ikke mere klarhed, tværtimod tilføjer den manipulation af beregningen af risikopræmien, som nævnt ovenfor.

Ny skandale på vej

Lige siden 1960’erne har aftalerne om Nordsøolien været meget omdiskuterede, og selv regeringen indrømmer, at samfundet hidtil har fået en alt for lille andel af værdierne. Hele oliesagen har frem til i dag været en lang skandale. Den aftale, der nu foreligger, giver garanti for, at skandalen fortsætter.

Regeringen afviser kritikken af aftalen med, at hvis indtjeningen stiger, vil statens indtægter også stige. Det er korrekt, men marginalbeskatningen er mindre efter aftalen end efter de gældende regler. Derfor vil samfundet få for lille en andel, hvis indtjeningen stiger meget. Modsat vil A.P. Møller – Mærsk og DUC få en stærkt stigende indtjening, hvilket der ikke er nogen grund til. A.P. Møller – Mærsk og DUC er i forvejen sikret både fuld dækning for alle omkostninger, et overskud, der svarer til den rente, man kan få på en såkaldt sikker investering, og en risikopræmie oveni som alle andre. De bliver rigeligt honoreret for arbejdet med at hente olien op og skal ikke have mere, bare fordi samfundsudviklingen får værdien af olien til at stige. Olien tilhører fortsat samfundet, og med aftalen vil A.P. Møller – Mærsk og DUC få en urimelig særstilling i forhold til andre virksomheder. Hvis samfundsudviklingen medfører stigende overskud inden for andre brancher, vil konkurrencen få flere virksomheder til at gå ind i denne branche. Men A.P. Møller – Mærsk og DUC-selskaberne får en eneret, der befrier dem fra den almindelige konkurrence, og kan dermed sikre sig en overnormal profit, der ikke kan opnås på områder, hvor der er konkurrence.

Der er en række faktorer, der kan få fortjenesten til at eksplodere: Meget tyder på et snarligt fald i den globale olieproduktion. De seneste prognoser peger på et fald om 10-20 år, jf. Politiken den 5. december 2003, altså før halvdelen er gået af det åremål, aftalen løber over. Der vil også komme stigende priser, hvis der bliver mere uro i Mellemøsten.

Fortjenesten vil også vokse, hvis der igen gøres nye betydelige fund. Selv om man officielt mente, at nu var det meste af olien fundet, fandt man for få år siden det næstestørste oliefelt i den danske del af Nordsøen, Halfdan, der blev sat i produktion i 1999. Endelig vil fortjenesten vokse, hvis indvindingsprocenten fortsat vil stige, som den har gjort hidtil, fra at man kunne indvinde ca. 5 pct. af den fundne olie til i dag over 20 pct.

Der er naturligvis stor usikkerhed om udviklingen, når man ser små 40 år frem, men ét er sikkert med aftalen; Hvis fortjenesten på olien eksploderer, medfører aftalen, at staten ikke må øge den statslige andel af denne fortjeneste – helt i modsætning til de gældende regler og i modstrid med det, vi ser i vores nabolande, hvor skatteprocenterne er sat op, når indtjeningen er steget mere end forventet.

Først løber de med vores olie, og så beder de os om at rydde op

Staten får efter 2012 en andel af DUC på 20 pct., fremhæver regeringen, mens den glemmer, at i 2012 ville 100 pct. af olien være samfundets, hvis ikke regeringen havde lavet en aftale om forlængelse af A.P. Møller – Mærsks eneret.

Ejerandelen på 20 pct. betyder, at staten skal betale 20 pct. af udgifterne til oprydningen på de felter, der er tømt. Denne udgift skulle ellers betales af A.P. Møller – Mærsk og DUC alene, da der i den gældende aftale står, at selskaberne skal rydde op efter sig.

Desuden sker der med aftalen en ændring af skattereglerne: Mens der produceres, kan alle driftsudgifter trækkes fra, men når der ikke er flere indtægter, er der i sagens natur heller ikke noget at trække udgifterne fra i. Derfor skulle selskaberne lægge til side, mens indtægterne strømmede ind (og det skulle de nok have råd til med den alt for lempelige beskatning). Nu tilbyder staten at udbetale den skattefordel, oprydningen ville have medført, hvis ikke feltet var tømt.

Det er en dobbelt hån: Først får samfundet en alt for ringe andel af værdierne, mens olien pumpes op. Når så felterne er tømt, får vi lov til at betale en stor andel af udgifterne til oprydningen.

Alternativer til aftalen

Her og nu, fra 2004 til 2012, hvor alt tyder på, at vi får de største fortjenester på olien og gassen, kan samfundet bare skærpe beskatningen, det vil ikke stride mod nogen aftale. Det indrømmer selv regeringen, men den afviser at gøre det.

Fra 2012 tilfalder alle rettigheder igen staten. Desuden har staten efter de gældende regler ret til at overtage alt produktionsudstyret, hvilket givet kan gøres billigt, da udstyret for længst er nedskrevet, og da alternativet er, at A.P. Møller – Mærsk og DUC for egen regning skal fjerne udstyret.

Samfundet kunne selv stå for produktionen med DONG som basis, eventuelt i samarbejde med andre selskaber, der har særlig ekspertise. DONG er allerede olieproducent i Nordsøen. DONG fungerer som operatør – det selskab, der har ansvaret for produktionen. Det gælder f.eks. på oliefeltet Siri. Og fra kun at være aktiv i den danske del af Nordsøen har DONG nu også mange aktiviteter i andre dele af Nordsøen.

DONG er absolut kompetent. I en sammenligning mellem 21 olieselskaber i Nordsøen i 2001 blev DONG målt til at ligge helt i top, når det angik, hvor mange meter der bores om dagen, og helt i top, hvad angår at gøre det billigt. Også hvad angår sikkerhed, har DONG klaret sig godt. Kilde: Berlingske Tidende den 13. september 2002.

DONG er ekspert i at udnytte felter, hvor der er relativt lidt olie tilbage; netop den kompetence der i stigende grad bliver brug for i den danske del af Nordsøen.

Hvis det i disse privatiseringstider ikke er muligt at samle flertal for en sådan løsning, kan olien sendes i udbud. Med udsigten til en fortjeneste på et par hundrede mia. kr. efter skat og omkostninger vil der nok være en del selskaber, der vil byde mere end de få milliarder, A.P. Møller – Mærsk og DUC i bedste fald kommer af med ifølge den indgåede aftale. Forslaget om udbud har regeringens egen Konkurrencestyrelse peget på som en god løsning (Konkurrenceredegørelse 2002 side 249), men også dette råd har regeringen valgt at sidde overhørig.

Når man læser regeringens redegørelser og svar, står det mere end tydeligt, at man ikke så meget som et sekund har overvejet et alternativ til at forlænge A.P. Møller – Mærsks eneret. I en sådan situation er det helt naturligt, at aftalen er blevet så dårlig for samfundet, som det er tilfældet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Ulrik Kragh (V) Lars Christian Lilleholt (V) Helga Moos (V) Bodil Kornbek (KD) Aase D. Madsen (DF) fmd. Uno Larsson (DF) Helle Sjelle (KF) Lars Barfoed (KF) Arne Toft (S) Erik Mortensen (S) Jan Trøjborg (S) Svend Auken (S) Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) nfmd. Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?