Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at gå imod, at der gives Tyrkiet en startdato for optagelsesforhandlinger med EU

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 175

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

2

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 28. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at gå imod, at der gives Tyrkiet en startdato for optagelsesforhandlinger med EU

[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 14. april 2004 og var til 1. behandling den 19. maj 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, KF, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet afviser Dansk Folkepartis forslag om at træffe en beslutning om Tyrkiet nu, fordi en sådan beslutning ikke respekterer, at alle EU-landene – inklusive Danmark – har stillet Tyrkiet i udsigt, at hvis det inden udgangen af 2004 opfylder de objektive politiske Københavnskriterier, vil Tyrkiet kunne begynde forhandling om medlemskab af EU. Danmark fik i 1993 vedtaget Københavnskriterierne, der er objektive kriterier til bedømmelse af, om EU-ansøgerlande opfylder en række grundlæggende krav om demokrati, menneskerettigheder, retsstat, økonomi osv. Københavnskriterierne sikrer, at alle ansøgerlande får en ligeværdig og objektiv behandling. Derfor vil det være urimeligt at kortslutte den igangværende proces, hvor Tyrkiet har ansvaret for at efterleve disse krav. Socialdemokratiet afventer derfor Kommissionens rapport om Tyrkiet i efteråret 2004.

SF’s medlem af udvalget understreger, at SF afviser beslutningsforslaget, og at SF ikke mindst finder forslagets argumentation om, hvilken religion der er dominerende i Tyrkiet, helt irrelevant i forhold til diskussionen om EU og Tyrkiet. En sådan fremhævelse i forslagets bemærkninger bidrager desværre til at sprede myter om, at bestemte religiøse præferencer i en befolkning ikke kan trives side om side med verdslige, demokratiske systemer – uagtet Tyrkiet har et system, hvor stat og religion er adskilt. Det er ikke den type myter, vi har behov for. Vi har tværtimod behov for en konstruktiv, fremadrettet og forpligtende dialog med dette store og væsentlige naboland til EU. Et naboland, der samtidig er placeret i krydsfeltet mellem EU og Mellemøsten, og hvis udvikling har stor betydning for udviklingen i det egentlige Mellemøsten.

Hertil kommer, at Tyrkiet i 1999 fik status som ansøgerland. Denne status er siden bekræftet, ligesom det er blevet gjort klart, at en startdato for egentlige optagelsesforhandlinger afhænger af, om og hvornår Tyrkiet lever op til de såkaldte Københavnskritierier om demokrati, menneskerettigheder og økonomi. Disse løfter og krav har betydet ændringer i Tyrkiet i positiv retning. Det er samtidig tydeligt, at der fortsat er adskillige kritisable forhold i landet, ikke mindst på menneskerettighedsområdet og i spørgsmålet om respekten for ligestilling mellem kvinder og mænd.

SF finder det vigtigt at fortsætte den proces, der er sat i gang, og vil i øvrigt tage stilling til, hvad der skal ske fremover, når Kommissionens rapport om Tyrkiet foreligger i oktober 2004.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget fremhæver, at det er en enig radikal folketingsgruppe, der står bag en afvisning af Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tyrkiet har i en lang årrække arbejdet sammen med EU og fik i 1999 status af ansøgerland. EU blev med den beslutning enig om, at Tyrkiet er et europæisk land, og at EU ikke er en organisation, der skelner på baggrund af religion.

I oktober skal Kommissionen aflevere en rapport til Rådet om Tyrkiets overholdelse af de kriterier, der har ligget til grund for udvidelsen med de øst- og centraleuropæiske lande. Københavnskriterierne, der handler om demokrati, menneskerettigheder og økonomi, er målestok for, om landet er klar til de egentlige optagelsesforhandlinger. Et egentligt medlemskab kommer først på tale efter optagelsesforhandlingernes afslutning, hvilket formentlig vil tage tid, hvis man bruger tidligere optagelsesforhandlinger som erfaringsgrundlag.

Tyrkiet er en del af den europæiske virkelighed, og Tyrkiet er f.eks. allerede medlem af NATO og Europarådet. Tyrkiet har de senere år gennemgået en række forandringer for at kunne opfylde Københavnskriterierne, og den udvikling skal vi støtte og presse på, så den fortsætter. På den måde kan Tyrkiet blive en vigtig allieret i EU’s bestræbelser på at få en fredelig og demokratisk udvikling i den arabiske verden og hele Mellemøsten.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Mindretallet er bekendt med, at Kristendemokraterne, der ikke er repræsenteret i udvalget, deler denne indstilling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget undrer sig over, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget, da Poul Nyrup Rasmussen den 19. april 2004 i Jyllands-Posten udtalte: » Jeg har ikke tilrådet at give Tyrkiet en vurderingsdato og evt. forhandlingsstart allerede i år.«

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Jens Kirk (V) Thor Gunnar Kofoed (V) Tina Nedergaard (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Gitte Seeberg (KF) Claus Larsen‑Jensen (S) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Buksti (S) Ritt Bjerregaard (S) Nicolai Wammen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Elisabeth Arnold (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne