Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i alderdommen
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 125
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan over udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2
1. udkast til betænkning over beslutningsforslaget
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 22. april 2004
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i alderdommen
[af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 17. februar 2004 og var til 1. behandling den 23. marts 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV, EL og KD) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget mener, at den stigende ulighed mellem ældre er et voksende problem på grund af regeringens politik, der tilgodeser dem, der har mest, og som følge af satsreguleringsordningen – et forlig, som Socialistisk Folkeparti er en del af.
Enhedslisten har som mål at udligne uligheden, men det vil Enhedslisten gøre ved at hæve folkepensionen og beskatte de høje indkomster hårdere.
Derfor mener Enhedslisten, at det er forkert at nedsætte grundbeløbet for folkepensionen for at kunne bruge pengene til tillæg til folkepensionen, og Enhedslisten stemmer derfor imod Socialistisk Folkepartis forslag.
Det er jo blot en forlængelse af den politik, hvor man tager fra nogle, der i de fleste tilfælde har forholdsvis lave indkomster, og giver til dem, som man har taget fra via satspuljeordningen.
Et mindretal i udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. behandling.
Socialdemokratiet er meget enig i målsætningen og de grundlæggende værdier bag Socialistisk Folkepartis forslag. Socialdemokratiet er dog meget imod en model, hvor der »pilles« ved folkepensionens grundbeløb. Grundbeløbet udgør rygraden i pensionssystemet, og derfor er Socialdemokratiets helt klare holdning, at det skal fastholdes og reguleres, som det sker nu. Socialdemokratiet ønsker således ikke, at der skabes usikkerhed om folkepensionen. De kommende og nuværende pensionister skal vide, hvad de kan forvente og regne med.
Socialdemokratiet mener, at der er en bedre vej at gå, nemlig at foretage en egentlig forhøjelse af pensionstillægget, som det også er foreslået i Socialdemokratiets forslag til skattereform. Desuden ønsker Socialdemokratiet samtidig at fordoble den solidariske opsparing til særlig pension.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Troels Lund Poulsen (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KD) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Margrethe Vestager (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne