Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 82 omdelt efter afgivelse af betænkning

9

Betænkning afgivet den 6/5-04

10

1. udkast til tilføjelse til betænkning

11

Spm. 10 om at bede Strafferetsplejeudvalget om snarest at afgive en udtalelse om bistandsadvokater og bestemmelser for afhøring af voldtægtsofre, til justitsministeren

Tilføjelse til betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2004

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af voldtægtsofres

retsstilling før og under retssagen

[af Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV) og Line Barfod (EL)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 2 ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. december 2003 og var til 1. behandling den 16. marts 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Beslutningsforslaget var til 2. behandling den 27. maj 2004. 2. behandling blev afbrudt, og beslutningsforslaget blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de i tilføjelsen til betænkningen stillede ændringsforslag. Mindretallet er bekendt med, at justitsministeren uden for tilføjelsen til betænkningen vil stille ændringsforslag, som mindretallet også kan støtte.

V, DF og KF er enige med forslagsstillerne i, at der skal gøres en stor indsats for at støtte de personer, som bliver ofre for en voldtægt. Intet voldtægtsoffer bør så meget som overveje at lade være med at anmelde voldtægten, fordi man frygter at skulle igennem retsmaskineriet. V, DF og KF er således enige med forslagsstillerne i, at det er påkrævet at overveje de gældende regler også ud fra et offerperspektiv.

Forslagsstillerne peger på flere relevante og væsentlige emner, som kalder på et politisk initiativ. Nogle af de konkrete løsningsforslag har imidlertid både praktisk og principielt en sådan vidtrækkende karakter, at der bør sikres et bredere beslutningsgrundlag, inden man lægger sig fast på bestemte løsninger.

Med hensyn til spørgsmålet om bistandsadvokaters rolle og inddragelse i efterforskningsfasen og under retssagen samt med hensyn til spørgsmålet om fremgangsmåden ved afhøring af voldtægtsofre i retten har V, DF og KF noteret sig, at justitsministeren allerede har anmodet Strafferetsplejeudvalget om at foretage en generel gennemgang af ofres processuelle retsstilling i forbindelse med straffesager og fremkomme med forslag til eventuelle ændringer. Dette omfattende arbejde vil først kunne være afsluttet om nogen tid, men justitsministeren har over for udvalget tilkendegivet, at ministeren vil være indstillet på at anmode Strafferetsplejeudvalget om hurtigt at afgive en særskilt udtalelse om de specifikke problemstillinger, der er nævnt i beslutningsforslagets nr. 1-3, således at der på grundlag heraf kan tages stilling til, hvilke initiativer der bør tages, og således at forslag til lovændringer i givet fald vil kunne fremsættes allerede i det kommende folketingsår, 2004-05.

V, DF og KF er enige med forslagsstillerne i, at sagsbehandlingstiderne i voldtægtssager bl.a. af hensyn til offeret skal nedbringes, og man er også enig i, at opstilling af tidsfrister ligesom på voldsområdet vil kunne være et egnet middel til at sikre dette. V, DF og KF lægger imidlertid vægt på, at behandlingen af voldtægtssager og voldssager ikke umiddelbart kan sammenlignes, jf. justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10. De fleste voldtægtssager er også efter, at en mistænkt er identificeret, langt vanskeligere at efterforske end voldssager, bl.a. fordi der sjældent er vidner til forbrydelsen og ofte ikke er synlige mærker efter vold. Dette kan vanskeliggøre bevis for forsæt, og disse sager kræver derfor erfaringsmæssigt flere genafhøringer. I sager, hvor der er fysiske tegn på vold, vil bevisførelsen ofte kræve, at der indhentes retsmedicinske erklæringer. DNA-test og mentalundersøgelser er jævnligt nødvendige i disse sager og tager for lang tid til, at en 30-dages-frist vil kunne være realistisk.

V, DF og KF kan derfor tilslutte sig det ændringsforslag, som justitsministeren vil stille uden for tilføjelsen til betænkningen til beslutningsforslagets nr. 5. Dette ændringsforslag indebærer, at sagsbehandlingstiden i voldtægtssager skal nedbringes, og at der på samme måde som for voldssager skal opstilles konkrete målsætninger for sagsbehandlingstiden, men at Folketinget ikke på forhånd lægger sig fast på, hvor lange fristerne bør være. V, DF og KF har i den forbindelse noteret sig, at justitsministeren er indstillet på efter drøftelse med de berørte myndigheder hurtigt at udarbejde et udkast til målsætninger for sagsbehandlingstiden og drøfte disse med Retsudvalget.

For så vidt angår beslutningsforslagets nr. 6 vedrørende Erstatningsnævnets praksis med hensyn til anvendelsen af 24-timers-reglen i offererstatningsloven, finder V, DF og KF, at det bør sikres, at nævnets praksis ud over at varetage et hensyn til behovet for bevissikring i sagerne også tager rimeligt hensyn til den særlig vanskelige og belastende situation, som voldtægtsofre typisk står i.

V, DF og KF har i den forbindelse noteret sig justitsministerens redegørelse for Erstatningsnævnets praksis, hvoraf det fremgår, at nævnet allerede i dag efter en konkret vurdering tillægger det betydning, hvis et voldtægtsoffer i første omgang har henvendt sig til et center for voldtægtsofre, når der her er afgivet forklaring og foretaget relevante lægeundersøgelser m.v. og dermed er foretaget den bevissikring, som ofte er nødvendig for politiets muligheder for at efterforske forbrydelsen og få den skyldige dømt.

V, DF og KF finder imidlertid, at der bør foretages en nærmere undersøgelse af de sager, hvor Erstatningsnævnet i 2003 meddelte afslag på erstatning på grund af for sen anmeldelse. Det kan på grundlag af en sådan nærmere undersøgelse vise sig hensigtsmæssigt at præcisere retsstillingen i loven.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med de af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag.

S, SF, RV og EL bemærker vedrørende beslutningsforslagets nr. 5, at målsætningen om en hurtig behandling af voldtægtssager for politiet – i lighed med den målsætning, som gælder for voldssager – indebærer, at det samlede tidsforbrug, fra voldtægtsanmeldelsen modtages (gerningsmanden er identificeret), til sagen indbringes for retten, ikke bør overstige 30 dage. S, SF, RV og EL er opmærksomme på og accepterer, at det i enkelte sager konkret kan være nødvendigt for politiet at overskride 30-dages-fristen for at kunne foretage en ordentlig og forsvarlig efterforskning og sagsbehandling. Det ændrer imidlertid ikke ved, at den foreslåede målsætning kan være et nyttigt redskab til at få nedbragt sagsbehandlingstiden i voldtægtssager.

Et tredje mindretal i udvalget (KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse . Par Partiet ser det gerne vedtaget uændret, men vil dog stemme for de af SF stillede ændringsforslag, såfremt dette kan muliggøre, at beslutningsforslaget bliver vedtaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg med undtagelse af KD)

Til teksten

1) Nr. 2 udgår.

[Forslaget om at forbedre voldtægtsofrenes retsstilling ved at udvide bistandsadvokatens adgang til at deltage i sagens behandling ved domstolene udgår af beslutningsforslaget]

2) Nr. 4 udgår.

[Forslaget om at opprioritere mulighederne for at få etableret konfliktråd udgår af beslutningsforslaget]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslaget om at forbedre voldtægtsofrenes retsstilling ved at udvide bistandsadvokatens adgang til at deltage i sagens behandling ved domstolene udgår af beslutningsforslaget.

Til nr. 2

Forslaget om at opprioritere mulighederne for at få etableret konfliktråd udgår af beslutningsforslaget.

Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne