Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en multinational sikringsstyrke i Irak.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 213

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til tidsplan over udvalgets arbejde med forslaget

2

Spm. 1 om genopbygningsbistanden, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 2 om, hvilke lande der trækker deres tropper ud af Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 3 om det danske ansvarsområde, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 4 om den danske repræsentation i henholdsvis Bagdad og Basra, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 5 om den danske civile indsats i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 6 om antallet af officerer, der har været tilknyttet det militære hovedkvarter i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 7 om, hvem der kan pålægge de danske styrker opgaver, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 8 om de danske troppers sikkerhedsmæssige situation, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 9 om Danmarks pligter i henhold til Genèvekonventionen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 10 om den irakiske befolknings holdning til koalitionsstyrken og det irakiske regeringsråd, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

3

Spm. 11 om opretholdelse af sikkerheden for de udsendte soldater, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 12 om repatriering af irakiske flygtninge, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 13 om bedre muligheder for irakere til at vende tilbage til Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

4

Spm. 14 om, hvilken betydning den ny FN-resolution har for Iraks salg af olie, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 15 om oversendelse af forslag til ny resolution fra FN’s Sikkerhedsråd om Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 16, om resolutionerne fra FN’s Sikkerhedsråd giver USA og UK vetoret, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 17 om koalitionsmyndigheders (CPA) fremtidige beføjelser, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 18 om, hvad der menes med »generally accepted principles of international law«, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 19, om danske tropper alene udsendes under resolution 1511, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 20 om fremtidens forholdsregler for at undgå mishandling af irakiske fanger, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 21 om, hvad der menes med: »behov for en samordning af de civile og militære indsatser«, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 22 om mishandlingen af fanger foretaget af amerikanske og britiske soldater, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 23 om, hvilke grupper i Irak der forventes at indlede en borgerkrig, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 24, om der med terrortrussel menes enhver form for væbnet aktion i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 25 om regeringens holdning til FN’s Sikkerhedsråds udkast til ny resolution om Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 26 om valg af den nye irakiske ledelse, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 27 om det danske engagement i forbindelse med valg af ny ledelse i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 28 om, hvordan det irakiske regeringsråd har modtaget FN’s Sikkerhedsråds resolution, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 29 om beslutningsprocesserne før væbnede aktioner i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

5

Spm. 30 om den kommende irakiske overgangsregering, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 31 om den seneste analyse fra International Institute of Strategic Studies (IISS), til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 32 om en uafhængig undersøgelseskommission, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 33 om torturafhøringer og brug af hunde som trussel, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 34 om udenlandske selskaber, der trækker sig ud af Irak på grund af sikkerhedssituationen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 35 om tilbagekaldelse af bekendtgørelse, som Paul Bremer har udsendt, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 36 om overdragelse af ansvaret for sikkerhedsproblematikken til den Irakiske hær, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 37 om udenlandske investeringer, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 38 om den militære og civile modstand mod koalitionsstyrkerne i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 39 om FN’s rolle i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 40 om rapportering af overskridelser af konventionerne om behandling af krigsfanger, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 41 om bemærkningerne til forslaget vedrørende irakiske gruppers angreb mod koalitionen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 42 om de amerikanske militære angreb mod Muqtada al-Sadr, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 43 om ministerens kommentar til sikkerhedsekspert Barry Buzans udtalelser til Information den 17/5-04, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

6

Tidsplan for udvalgets arbejde med forslaget

7

Svar på spm. 3 om det danske ansvarsområde, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 6 om antallet af officerer, der har været tilknyttet det militære hovedkvarter i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 7 om, hvem der kan pålægge de danske styrker opgaver, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 8 om de danske troppers sikkerhedsmæssige situation, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 11 om opretholdelse af sikkerheden for de udsendte soldater, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 20 om fremtidens forholdsregler for at undgå mishandling af irakiske fanger, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 21 om, hvad der menes med: »behov for en samordning af de civile og militære indsatser«, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 23 om, hvilke grupper i Irak der forventes at indlede en borgerkrig, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 24, om der med terrortrussel menes enhver form for væbnet aktion i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 38 om den militære og civile modstand mod koalitionsstyrkerne i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 40 om rapportering af overskridelser af konventionerne om behandling af krigsfanger, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 41 om bemærkningerne til forslaget vedrørende irakiske gruppers angreb mod koalitionen, fra forsvarsministeren

8

Svar på spm. 1 om genopbygningsbistanden, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 2 om, hvilke lande der trækker deres tropper ud af Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 4 om den danske repræsentation i henholdsvis Bagdad og Basra, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 5 om den danske civile indsats i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 9 om Danmarks pligter i henhold til Genève-konventionen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 10 om den irakiske befolknings holdning til koalitionsstyrken og det irakiske regeringsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 12 om repatriering af irakiske flygtninge, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 13 om bedre muligheder for irakere til at vende tilbage til Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 14 om, hvilken betydning den ny FN-resolution har for Iraks salg af olie, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 15 om oversendelse af forslag til ny resolution fra FN’s Sikkerhedsråd om Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 16, om resolutionerne fra FN’s Sikkerhedsråd giver USA og UK vetoret, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 17 om koalitionsmyndigheders (CPA) fremtidige beføjelser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 18 om, hvad der menes med »generally accepted principles of international law«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 19, om danske tropper alene udsendes under resolution 1511, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 22 om mishandlingen af fanger foretaget af amerikanske og britiske soldater, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 25 om regeringens holdning til FN’s Sikkerhedsråds udkast til ny resolution om Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 26 om valg af den nye irakiske ledelse, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 27 om det danske engagement i forbindelse med valg af ny ledelse i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 28 om, hvordan det irakiske regeringsråd har modtaget FN’s Sikkerhedsråds resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 29 om beslutningsprocesserne før væbnede aktioner i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 30 om den kommende irakiske overgangsregering, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 31 om den seneste analyse fra International Institute of Strategic Studies (IISS), fra udenrigsministeren

Svar på spm. 32 om en uafhængig undersøgelseskommission, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 33 om torturafhøringer og brug af hunde som trussel, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 34 om udenlandske selskaber, der trækker sig ud af Irak på grund af sikkerhedssituationen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 35 om tilbagekaldelse af bekendtgørelse, som Paul Bremer har udsendt, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 36 om overdragelse af ansvaret for sikkerhedsproblematikken til den Irakiske hær, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 37 om udenlandske investeringer, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 39 om FN’s rolle i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 42 om de amerikanske militære angreb mod Muqtada al-Sadr, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 43 om ministerens kommentar til sikkerhedsekspert Barry Buzans udtalelser til Information den 17/5-04, fra udenrigsministeren

9

Spm. 44 om samordningen mellem den militære, de private og de officielle hjælpeorganisationers indsats, til forsvarsministeren

Spm. 45 om rapportering om de allieredes mulige overskridelse af den humanitære folkeret, til forsvarsministeren

Spm. 46 om manglende rapportering om overskridelser af humanitær folkeret, til forsvarsministeren

10

Spm. 47 om konsekvenserne for det danske engagement af manglende overholdelse af Genèvekonventionen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 48 om den nye irakiske regerings kompetence til at kræve udenlandske tropper ud af landet, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

11

Spm. 49 om USA’s og UK’s vetoret i FN’s Sikkerhedsråd, til udenrigsministeren

Spm. 50 om en ny irakisk overgangsregerings omstødelse af ordrer m.m. udstedt af CPA, til udenrigsministeren

Spm. 51 om offensiven i Fallujah efter drabene på amerikanske sikkerhedsfolk, til udenrigsministeren

Spm. 52 om den internationale humanitære folkeret, til udenrigsministeren

Spm. 53 om Danmarks syn på udkast til FN-resolution, til udenrigsministeren

Spm. 54 om opbakning til det irakiske regeringsråds ønsker til en ny ordning for Irak, til udenrigsministeren

Spm. 55 om inddragelse af de irakiske myndigheder i militære spørgsmål, til udenrigsministeren

Spm. 56 om regeringens syn på Poul Bremers dispositioner, til udenrigsministeren

12

Spm. 57 om ministerens kommentar til CIA’s nationale efterforskningsråd Graham Fullers udtalelser til Kristeligt Dagblad den 27/5-04, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 58 om en dansk militær forbliven i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 59, om den amerikanske regering og militæret kan gennemføre en undersøgelse af sig selv, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 60, om det ikke er nødvendigt med uafhængig undersøgelse af misgerningerne, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 61 om overholdelse af Genèvekonventionen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 62, om britiske soldater mistede »enhver kontrol og anstændighed« i Buccafangelejeren, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 63, om øget modstand mod besættelsesmagten skyldes politiske og religiøse forskelligheder, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Svar på spm. 44 om samordningen mellem den militære, de private og de officielle hjælpeorganisationers indsats, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 45 om rapportering om de allieredes mulige overskridelse af den humanitære folkeret, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 46 om manglende rapportering om overskridelser af humanitær folkeret, fra forsvarsministeren

15

Svar på spm. 47 om konsekvenserne for det danske engagement af manglende overholdelse af Genèvekonventionen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 48 om den nye irakiske regerings kompetence til at kræve udenlandske tropper ud af landet, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 49 om USA’s og UK’s vetoret i FN’s Sikkerhedsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 50 om en ny irakisk overgangsregerings omstødelse af ordrer m.m. udstedt af CPA, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 51 om offensiven i Fallujah efter drabene på amerikanske sikkerhedsfolk, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 52 om den internationale humanitære folkeret, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 53 om Danmarks syn på udkast til FN-resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 54 om opbakning til det irakiske regeringsråds ønsker til en ny ordning for Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 55 om inddragelse af de irakiske myndigheder i militære spørgsmål, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 56 om regeringens syn på Paul Bremers dispositioner, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 57 om ministerens kommentar til CIA’s nationale efterforskningsråd Graham Fullers udtalelser til Kristeligt Dagblad den 27/5-04, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 58 om en dansk militær forbliven i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 59, om den amerikanske regering og militæret kan gennemføre en undersøgelse af sig selv, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 60, om det ikke er nødvendigt med uafhængig undersøgelse af misgerningerne, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 61 om overholdelse af Genèvekonventionen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 62, om britiske soldater mistede »enhver kontrol og anstændighed« i Buccafangelejeren, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 63, om øget modstand mod besættelsemagten skyldes politiske og religiøse forskelligheder, fra udenrigsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren og disses svar herpå

Spørgsmål 16, 18, 19, 20, 22, 28, 29, 32, 33, 35, 39, 40, 42, 43, 49, 51, 54, 57, 58, 59, 60 og 61 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 16

Kan ministeren bekræfte, at det nye forslag til resolution fra FN’s Sikkerhedsråd giver USA og UK vetoret, hvis andre skulle kræve en tilbagetrækning af koalitionens styrker eller blot nogle af koalitionens styrker.

Svar

I præamblen til det foreliggende resolutionsudkast anerkendes vigtigheden af, at den midlertidige irakiske regering giver samtykke til den multinationale sikringsstyrkes tilstedeværelse. Endvidere fastslås det i udkastets pkt. 6, at mandatet for sikringsstyrken skal tages op i Sikkerhedsrådet 12 måneder efter vedtagelsen af den ny resolution eller når den midlertidige irakiske regering måtte ønske det. Udkastet indeholder derimod ikke bestemmelser om, at USA eller UK tillægges en særlig »vetoret« i tilfælde af, at den midlertidige irakiske regering skulle tilbagekalde et samtykke til den multinationale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse.

Spørgsmål 18

Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med »generally accepted principles of international law« i forslaget til en ny resolution om Irak fra FN’s Sikkerhedsråd.

Svar

Det må antages, at formuleringen om respekt for alment anerkendte folkeretlige principper i denne sammenhæng tager sigte på situationen efter der foreligger accept fra en internationalt anerkendt, repræsentativ irakisk regering til udenlandsk militær tilstedeværelse. Det vil i denne situation som udgangspunkt være de almindelige folkeretlige regler vedrørende fredstid, som er gældende, herunder menneskerettighederne, vedtagelser truffet af FN’s Sikkerhedsråd, herunder mandatet i den foreslåede resolution, samt proportionalitetsprincippet, hvorefter styrken under gennemførelsen af sit mandat til enhver tid skal vælge midler, der står i et rimeligt forhold til de overgreb, der reageres imod.

Spørgsmål 19

Ministeren bedes oplyse om danske tropper alene udsendes under resolution 1511, og i den forbindelse oplyse, hvad det betyder, når og hvis mandatet for de udenlandske troppers tilstedeværelse ændres gennem vedtagelsen af en ny FN-resolution.

Svar

Det folkeretlige grundlag for den multinationale sikringsstyrke udgøres indtil videre uændret af Sikkerhedsrådets resolutioner 1483 (2003) og 1511 (2003).

I forbindelse med den planlagte overdragelse af suverænitet til en international anerkendt, repræsentativ irakisk regering forventes et fornyet folkeretligt grundlag for sikringsstyrken.

Såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for sikringsstyrkens tilstedeværelse – herunder vedtagelsen af en ny FN-resolution – vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

Spørgsmål 20

Ministeren bedes oplyse, hvilke forholdsregler, der fremover træffes for at undgå at irakere, der er taget til fange af danske styrker, siden hen mishandles i fangenskab af regeringens allierede?

Svar

Der vil fortsat gennemføres tilsyn med de af danske soldater tilbageholdte og overdragne personer.

I forlængelse heraf har Forsvarskommandoen oplyst, at DANCON/IRAK ved tilsyn ikke har konstateret overgreb på de af danske styrker overdragne tilbageholdte i britisk varetægt. Forsvarskommandoen har endvidere oplyst, at der i dag ikke er personer, der er blevet tilbageholdt og overdraget af danske styrker, i britisk varetægt.

I lyset af den aktuelle situation er der indført skærpet opmærksomhed og rapporteringsvirksomhed med tilbageholdte personer, som de danske styrker har overdraget.

Forsvarskommandoen er endvidere i færd med at undersøge mulighederne for, hvorledes man kan øge sikkerheden for, at der ikke sker noget, som er i strid med Genève-konventionerne, når det gælder de personer, der er tilbageholdt og overdraget af danske styrker.

Spørgsmål 22

Er det regeringens opfattelse, at mishandlingen af fanger af amerikanske hhv. britiske soldater, alene er udtryk for, at nogle enkelte soldater ikke har forstået reglerne?

Svar

Regeringen tager på det kraftigste afstand fra den nedværdigende behandling af tilbageholdte irakere, som vi har været vidne til gennem pressen.

Det er et ufravigeligt krav, at alle lande, herunder lande i koalitionen, overholder Genève-konventionerne og foregår med et godt eksempel. Regeringen har derfor med tilfredshed bemærket, at både Storbritannien og USA har iværksat undersøgelser af påståede overgreb med henblik på at afklare, hvad der er foregået og i givet fald retsforfølge de involverede.

Spørgsmål 28

Ministeren bedes oplyse, hvordan det nye forslag til resolution fra FN’s Sikkerhedsråd om Irak er blevet modtaget af det irakiske regeringsråd?

Svar

Det irakiske regeringsråd har udsendt en pressemeddelelse, som i uofficiel oversættelse til engelsk lyder

»In The Name of God the Serene and Merciful

Governing Council

Baghdad-Iraq

Tuesday 25 May 2004

Press statement no. 176

About the transfer of authority and sovereignty to the provisional Iraqi government

Based on the understanding reached on 15 November 2003 and the harmony of what was documented by the provisional administrative Law (TAL) of the Iraqi state and with reference to the UN Security Council resolution No.1483 of 22 May 2003 and No. 1511 of 16 October 2003 with statements relating to the transfer of sovereignty and power to the provisional Iraqi government on 30 June 2004 and the end of the CPA responsibilities.

– and the transfer of total authority to the new government

– and that the Governing Council sees that the sovereignty which has been agreed to be transferred, is full, independent and total sovereignty and power with no limitations according to international laws.

The provisional government will take over the sovereignty and the running of the country’s internal and external affairs according to the constitution of the country.

To ensure the smooth transfer of power on 30 June 2004, negotiations have to be carried out with the CPA and UN Security Council which are trying to create a new UN resolution. The points to be emphasized are exemplary rather than must

1. Complete control over the activities of the armed forces and internal security operations.

2. Full access and control over oil revenues and other natural resources.

3. Full management of the Development Fund for Iraq

4. Deal, regulate, and manage Iraqi funds (liquid or stable assets) specially what relates, to public sector as airports, seaports and other assets.

5. Taking active measures to get the best out of all the donor countries, consultations and help offered to re-build Iraq.

6. Full management of foreign affairs.

With reference to the above and as a consequence of the true and practical transfer of power to the Iraqi provisional government it is paramount that it will have full sovereignty and control including the final say in Iraq’s internal and external affairs.

Governing Council

24 May 2004«

Spørgsmål 29

Ministeren bedes redegøre for den danske regerings holdning til spørgsmålet om be-slutningsprocesserne før eventuelle fremtidige væbnede aktioner i Irak, særligt om en kommende irakisk overgangsregering skal have indflydelse på besættelsesstyrkernes optræden.

Svar

Den danske regering vil fortsat aktivt støtte, at der bliver tale om en reel overdragelse af den politiske ledelse af Irak til den irakiske befolkning den 30. juni 2004.

M.h.t det særlige spørgsmål om inddragelse af de irakiske myndigheder ved eventuelle fremtidige væbnede aktioner indeholder det foreliggende resolutionsudkast i pkt. 8 henvisning til mekanismer, der er under etablering, og som har til formål at skabe et partnerskab mellem sikringsstyrken og den midlertidige irakiske regering og sikre koordinationen mellem dem. Samtidig henvises i pkt. 8 til bestræbelserne på i stadig stigende grad (»progressively«) at sætte irakiske militære styrker i stand til at spille en større rolle i forbindelse med stabiliseringen af landet.

Den omstændighed, at der lægges op til et partnerskab, bør efter den danske regerings opfattelse betyde, at militære aktioner med klare politiske implikationer- som f.eks. aktionerne i Fallujah – ikke bør gennemføres mod den midlertidige irakiske regerings vilje.

Spørgsmål 32

Er regeringen enig med Amnesty International når de opfordrer til, at der nedsættes en uafhængig undersøgelseskommission til granskning af den amerikanske tortur og mishandling af irakere?

Svar

Regeringen har fuld tillid til, at den amerikanske regering tager de nødvendige skridt til at undersøge sagen og drage de skyldige til ansvar.

Spørgsmål 33

Hvad er regeringens holdning til, at f.eks. den militære øverstbefalende general Ricardo Sanchez ifølge en af de anklagede i tortursagerne har set generalen overvære torturafhøringer, samtidig med at den tidligere kommandant for Guantánamolejren, generalmajor Geoffrey D. Miller – som sidste efterår blev sendt til Irak for at styrke arbejdet på at fremskaffe efterretninger – indførte praksis med at bruge hunde til at true fangerne?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 32.

Spørgsmål 35

Vil regeringen arbejde for at tilbagekalde den bekendtgørelse, som Paul Bremer har udstedt på vegne af koalitionsmyndighederne (CPA), der giver den militære øverstbefalende over koalitionsstyrkerne kontrol over den irakiske hær og sikkerhedsstyrker efter den 30. juni 2004?

Svar

Spørgsmålet om kontrollen med koalitionsstyrkerne efter den 30. juni 2004 indgår i de igangværende drøftelser af en ny FN resolution.

Spørgsmål 39

Når regeringen i bemærkningerne til forslaget kommer ind på, at »FN sikres en langt stærkere rolle som grundlag for det langsigtede engagement i landet«, er det så ensbetydende med, at man vil arbejde for, at en irakisk overgangsregering sammen med FN kan beslutte at kræve de amerikanske styrker afløst af en sikkerhedsstyrke sammensat af irakiske enheder sammen med internationale enheder fra FN efter ønske fra irakiske myndigheder?

Svar

Med den citerede bemærkning har regeringen ønsket at sende et generelt signal om behovet for en aktiv og central rolle for FN i Irak.

Det bemærkes, at det vil være op til en internationalt anerkendt, repræsentativ irakisk regering at træffe beslutning om at tilbagekalde et samtykke til den multinationale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse. Det vil ligeledes være op til en sådan regering at træffe beslutning om, hvilken form for international bistand man vil anmode om. Der henvises i øvrigt til besvarelserne af spørgsmål nr. 16 og 29.

Spørgsmål 40

Har danske stabs- og forbindelsesofficerer, som er placeret ved de militære hovedkvarterer i Irak uden for det egentlige danske operationsområde, på noget tidspunkt rapporteret om overskridelser af konventionerne om behandlingen af krigsfanger eller andre overtrædelser af de konventioner, som en besættelsesmagt er underlagt vedrørende krigsfanger og civilbefolkningen?

Svar

Forsvarskommandoen har oplyst, at danske stabs- og forbindelsesofficerer, som er placeret ved militære hovedkvarterer i Irak uden for det egentlige danske operationsområde, ikke på noget tidspunkt har rapporteret om overskridelser af den humanitære folkeret.

Spørgsmål 42

Hvad er regeringens holdning til at civile irakere i de shiitiske områder understreger, at de amerikanske militære angreb mod Muqtada al-Sadr ikke har undermineret og tilintetgjort hans opbakning, men i stedet bevirket en øget opbakning til selvsamme person og øget tilgangen til hans milits?

Svar

Regeringen støtter koalitionens bestræbelser på at afvæbne Muqtada al-Sadr’s milits med henblik på at skabe fred og stabilitet i Irak.

Spørgsmål 43

Ministeren bedes kommentere sikkerhedsekspert Barry Buzans udtalelser til Information den 17. maj 2004, hvor han siger: »Der er ingen lykkelig vej ud af Irak. Der er et valg mellem to lortemuligheder – at blive i Irak eller at forlade Irak. Den første option er at blive i Irak. Så vil vi få mere af det samme, mere uro, mere vold, flere døde og endnu flere, der gør oprør. Irak vil alligevel ikke blive et demokratisk land, og al-Qaeda vil være tilfredse, for det vil vælte ind med folk, der vil slutte sig til dem. Den anden option er at trække sig ud. Det vil skabe et meget ustabilt Irak. Hele Mellemøsten vil blive rodet, og Amerika vil få problemer. Forlader vi Irak, vil al-Qaeda ikke længere få så let ved at rekruttere nye folk. Der kan opstå interne kampe i Irak mellem forskellige væbnede grupper. Irak vil gå en usikker fremtid i møde som land.«

Svar

Udtalelsen må stå for Barry Buzans egen regning.

Spørgsmål 49

Kan ministeren i forlængelse af spørgsmål 16 bekræfte, at skønt udkastet til ny FN-resolution ikke indeholder en særlig »vetoret«, så har USA og UK vetoret i FN’s Sikkerhedsråd, hvis der fremsættes forslag om udenlandske troppers tilbagetrækning fra Irak.

Svar

Regeringen kan bekræfte, at USA og UK, sammen med de øvrige permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, ifølge FN-pagtens bestemmelser er tillagt vetoret i forbindelse med Sikkerhedsrådets vedtagelser.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 16 og 48.

Spørgsmål 51

Mener ministeren i forlængelse af spørgsmål 18, at offensiven i Fallujah, der blev udløst af drabene på fire amerikanske sikkerhedsfolk, har været gennemført i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet?

Svar

Alle udenlandske tropper i Irak er forpligtet til at overholde proportionalitetsprincippet.

Spørgsmål 54

Ministeren bedes i forlængelse af spørgsmål 28 oplyse, om det irakiske regeringsråd har dansk opbakning til de seks punkter i rådets ønsker til en ny ordning for Irak gennem en ny FN-resolution, og i benægtende fald begrunde det.

Svar

Det har dansk opbakning, at der under forhandlingerne om en ny sikkerhedsrådsresolution tages højde for irakiske synspunkter, herunder som udtrykt i den nævnte pressemeddelelse fra det irakiske regeringsråd.

Spørgsmål 57

Ministeren bedes kommentere indholdet af nedenstående udtalelser fra den tidligere næstformand i CIA’s nationale efterretningsråd Graham Fuller bragt i Kristeligt Dagblad den 27. maj 2004

– Iraks første demokratisk valgte leder, hvem det end bliver, bliver nødt til at definere sin egen uafhængige rolle. Iraks nye spirende suverænitet kan kun komme til udtryk i beslutninger og politik, der opfattes som fuldstændigt uafhængige af USA og landets tidligere dagsorden.

– Uden omfattende kamp mod USA’s tilstedeværelse vil de nye ledere måske være mere åbne over for at bede om hjælp udefra. Men tag ikke fejl – det forudsætter, at amerikanerne fuldt og helt overdrager magten i landet. Dette er nogen ganske andet end de nuværende planer – hvor den symbolske magtoverdragelse til Irak den 30. juni faktisk er et dække for planer om, at USA skal bevare kontrollen med militæret, de vigtigste økonomiske anliggender og endda oliepolitikken. Dette forslag om fordækt kontrol duer ikke.

Svar

De fremsatte udtalelser må stå for Graham Fullers egen regning.

Spørgsmål 58

Ministeren bedes i forlængelse heraf vurdere, om en dansk militær forbliven i Irak uden sådanne ændringer vil kunne medføre det, som Graham Fuller også udtaler: »Lad os se det i øjnene. Det vil være et held, hvis USA slipper ud af Irak, uden at mange flere soldater dør, og uden at alle andre fremmede bidragydere – italienerne, japanerne, danskerne, FN, Røde Kors og andre – bliver mål for ekstremisterne, fordi de har deltaget i et påfaldende amerikansk projekt i Irak«.

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 57.

Spørgsmål 59

Har ministeren fortsat fuld tillid til, at den amerikanske regering og militæret kan gennemføre en undersøgelse af sig selv, når det dagligt bliver bekræftet, at torturscenerne fra Abu Ghraib-fængslet viser sig ikke at være isolerede tilfælde, men, som Berlingske Tidende den 27. maj 2004 konstaterer, at der er tale om »Et mønster af overgreb mod USA’s fanger«? Er ministeren endvidere enig i, at et sådant mønster indikerer, at der må være tale om nogle generelle bestemmelser vedtaget på højt niveau, dvs. af de selvsamme institutioner, regeringsorganer, militæret m.v., som skal undersøges?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 22.

Spørgsmål 60

Når statsminister Anders Fogh Rasmussen i et interview i Jyllands-Posten den 27. maj 2004 konstaterer, at »Uanset hvor højt op i systemet, der skal placeres et ansvar, går jeg ud fra som en selvfølge, at i det åbne demokratiske system, man har i USA, vil de ansvarlige blive stillet til ansvar«, accepterer regeringen så, at det er de samme personer og ledere som evt. måtte have et ansvar for disse misgerninger, der skal forestå undersøgelsen, eller er det netop ikke nødvendigt med en uafhængig undersøgelse?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 22.

Spørgsmål 61

Kan ministeren bekræfte, at i henhold til Genèvekonventionens artikel 12 påhviler det et land, som har taget fanger og overlader disse fanger til et andet land, at sikre sig, at det pågældende land både har vilje og evne til at overholde konventionen?

Svar

Ja. I henhold til III. Gèneve-konvention må krigsfanger af tilbageholdelsesmagten kun overføres til en magt som har tiltrådt konventionen, og om hvis vilje og evne til at bringe konventionens bestemmelser i anvendelse tilbageholdelsesmagten har forvisset sig.

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 28. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til en

multinational sikringsstyrke i Irak.

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. maj 2004 og var til 1. behandling den 26. maj 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 63 spørgsmål til forsvarsministeren og udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 22 af udvalgets spørgsmål og ministrenes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er grundlæggende af den opfattelse, at det var nødvendigt og retfærdigt at befri det irakiske folk for diktatoren Saddam Hussein og det modbydelige regime, der havde holdt det irakiske folk i ufrihed i årtier. Saddam Hussein var en trussel mod sine omgivelser og sit eget folk. Han har startet krige mod nabolandene Iran og Kuwait og har brugt giftgas mod kurderne i sit eget land. Hundredetusinder af mennesker er døde som følge af Saddam Husseins magtregime, hvilket desværre er en kendsgerning, mange hurtigt glemmer i dagens mediebillede.

Det lykkedes heldigvis hurtigt den internationale koalition at fjerne Saddam Hussein og befri det irakiske folk Men efterfølgende har destruktive kræfter modarbejdet bestræbelserne på at opbygge et frit og demokratisk Irak. De destruktive kræfter er et sammensurium af rester af Saddam Husseins Baathparti, Al-Qaeda-grupper, udenlandske grupper, almindelige kriminelle bander i befolkningen og grupper, der nærer et fundamentalistisk og religiøst had til Vesten og internationale organisationer som f.eks. FN og til USA i særdeleshed, samt til vestlige værdier som frihed, demokrati, religiøs tolerance og kvindefrigørelse i almindelighed.

Desværre har modstanden betydet, at internationale organisationer er blevet forsøgt skræmt væk, at genopbygningen af landet går langsomt, og at enkelte lande i den internationale koalition er begyndt at trække sig ud. Derfor er det vigtigt at de lande, der står fast på principperne om frihed og demokrati, fortsat giver koalitionen opbakning og ikke bare stikker af, når det ser sort ud.

Dansk Folkeparti støtter forlængelsen af det nuværende mandat med yderligere 6 måneder, fordi vi finder det vigtigt at bidrage til, at koalitionen kan opretholde sikkerheden i Irak i perioden efter magtoverdragelsen den 30. juni 2004, og til der er etableret irakiske sikkerhedsstyrker, der kan overtage sikkerheden. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at af de 32 lande, der p.t. indgår i sikringsstyrken, er der ingen arabiske lande. Om arabiske lande ikke evner eller har lyst til at medvirke til at skabe ordnede forhold i Irak og deres egen region, må stå hen i det uvisse.

I forbindelse med forlængelsen af mandatet til de danske styrker i Irak lægger Dansk Folkeparti vægt på, at styrkens arbejde tilrettelægges således, at der er maksimalt fokus på sikkerheden. Styrkens egen sikkerhed må have absolut første prioritet.

Derudover lægger Dansk Folkeparti vægt på, at der sættes fokus på tilbagesendelse af irakere, der er bosat i udlandet, herunder i Danmark. Vi finder det afgørende for opbygningen af demokratiske institutioner i Irak og for stabiliseringen af situationen i Irak, at flest mulige irakere, der har boet i Vesten og lært om demokrati, snarest vender tilbage. Vi vil opfordre regeringen til at sætte punktet om repatriering af irakere højt på koalitionens dagsorden, idet det er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling i Irak. Mange herboende irakere vil gerne vende frivilligt tilbage, men har problemer med at få tilladelse til at rejse hjem. Det er grotesk.

Det skal understreges, at Dansk Folkeparti støtter forlængelsen af mandatet til de danske styrker i Irak til udgangen af 2004, men at vi forbeholder os alle muligheder for yderligere forlængelse.

Dansk Folkeparti støtter befrielsen af Irak og støtter koalitionens hidtidige arbejde, men vi støtter ikke en fortsat tilstedeværelse af danske styrker i Irak i det uendelige, såfremt det viser sig at være en håbløs eller umulig opgave. Vi giver det irakiske folk chancen for at opnå frihed og demokrati, men hvis ikke de vil have det, kæmpe for det eller vil hjælpe koalitionen, så er der tale om en ny situation. Nu gælder det om at gøre arbejdet færdigt og sikre den irakiske befolkning demokrati og frihed, og her kan de danske styrker gøre en forskel. På den baggrund støtter Dansk Folkeparti beslutningsforslaget.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget støtter en forlængelse på 6 måneder af det danske militære bidrag til den internationale sikringsstyrke i Irak. Det nuværende danske bidrag hviler på et mandat fra FN’s Sikkerhedsråd (resolution 1511 af 16. oktober 2003) med udløb den 15. oktober 2004 og Folketingsbeslutning (B 56 af 2. december 2003) med udløb den 1. juni 2004.

I forbindelse med den planlagte overdragelse af suverænitet til en internationalt anerkendt, repræsentativ irakisk regering den 30. juni 2004 forventes et fornyet folkeretligt grundlag for sikringsstyrken samt en betydelig større rolle for FN med henblik på at skabe rammerne for et levedygtigt demokrati i Irak.

RV forudsætter således, at det danske militære bidrags tilstedeværelse i Irak ud over udløbet af resolution 1511 den 15. oktober 2004 kræver vedtagelse af en ny resolution i FN’s Sikkerhedsråd.

RV har under drøftelserne om beslutningsforslaget desuden lagt vægt på

– at det fremhæves som helt centralt for Iraks udvikling, at FN sikres en langt stærkere rolle som grundlag for det langsigtede internationale engagement i landet, samt at regeringen vil støtte fælles bestræbelser i EU på at fremme en sådan udvikling,

– at det præciseres, at alle udenlandske tropper i Irak er underlagt den humanitære folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd,

– at den danske civile indsats i det område, hvor danske militære styrker er indsat, i videst muligt omfang koordineres, men med respekt for, at en række civile hjælpeorganisationer målretter deres indsats, hvor behovet er størst, og ikke nødvendigvis der, hvor danske militære styrker er indsat,

– at der ikke tages midler fra ulandsrammen til stabilitets- og genopbygningsindsatsen i Irak, og

– at en eventuel yderligere forlængelse af det danske bidrag forelægges for Folketinget.

RV finder grund til at fremhæve, at både når det drejer sig om omkostningerne i menneskeliv, og når det drejer sig om genopbygningen, er vi meget langt fra det idylliske billede, som i perioder er blevet tegnet af regeringen og Dansk Folkeparti. Men RV finder ikke, at tidspunktet nu så tæt på den 30. juni, hvor irakerne skal overtage magten, er et tidspunkt, hvor man kan trække de danske tropper ud.

Såfremt magtoverdragelsen pr. 30. juni ikke bliver reel, tyder meget imidlertid på, at situationen i Irak vil blive yderligere forværret. Hvis ikke magtovertagelsen bliver reel, kan grundlaget, i hvert fald for en forlængelse af det danske bidrag, forsvinde og også den folkelige tilslutning. En ny midlertidig irakisk regering må i det mindste have vetoret over for større militære operationer, som er af kontroversiel karakter. Hvis ikke, så mister en ny regering hurtigt sin legitimitet og vil blive opfattet som en marionetregering. Derfor finder RV det helt essentielt, at den danske regering arbejder for, at den nye midlertidige regering også på militære spørgsmål sikres reel indflydelse.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og IA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at regeringens holdning til Irakkrigen ikke er grundlæggende ændret, i hvert fald ikke hvis man skal dømme ud fra førstebehandlingen af beslutningsforslaget og ud fra de besvarelser, som regeringen er kommet med på en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen – eller rettere en lang række ikkesvar, som jo efterhånden er regeringens skik for »svar«, når den ikke vil ind på den politiske, økonomiske og militære kerne i de spørgsmål, som stilles i forbindelse med besættelsesmagtens aktiviteter i Irak.

Under debatterne i foråret og efteråret 2003 om at sende danske soldater afsted til Irak og om den første forlængelse af samme soldaters ophold spurgte vi f.eks. om den danske regerings holdning til den amerikanske statholder, Paul Bremer, og hans udstrakte brug af forordninger/love og bekendtgørelser om økonomi, politik og militære anliggender. Det ville regeringen ikke rigtig svare på. Vi fik ikke rigtige indholdssvar på disse spørgsmål. Vi spurgte, om den danske regering syntes, det var en god idé, at Paul Bremer hen over hovedet på den irakiske befolkning udstedte direktiver om privatiseringer af den irakiske økonomi, og at en meget stor del af disse kontrakter gik til amerikanske firmaer, som i mange tilfælde tilfældigvis også havde været store bidragydere til præsident Bushs valgkamp og i andre tilfælde har eller havde medlemmer af Bush--regeringens ministerier på deres liste over bestyrelsesmedlemmer osv. Det svar, vi fik, var bl.a., at det havde regeringen ingen kommentarer til, eller at man ikke ville kommentere kommercielle forhold!

I den sidste måneds tid er der kommet den ene mere horrible afsløring efter den anden om det amerikanske militærs behandling eller rettere mishandling af irakiske fanger. Der er beretninger om, at et stort antal irakere er fængslet – irakere, som ikke kan siges at tilhøre terroristiske grupperinger som Al-Qaeda eller have været med i Saddam Husseins militær/sikkerhedsstyrker, men bare har været så uheldige at befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Nu begynder USA lige pludselig at løslade irakere i hundredvis og siger, at flere tusinde vil blive løsladt i de kommende måneder. Det vil sige, at USA erkender, at de ikke har noget på dem, og man får unægtelig mistanke om, at de løslades nu, fordi USA skal vise sin gode vilje efter de mange ubehagelige afsløringer.

Derfor er den danske regering på tilbagetog. Som statsministeren har formuleret det, er der tale om uoprettelige skader i forholdet til den irakiske befolkning og i bredere forstand i hele Mellemøsten. Det ser samtidig ud til, at USA i modsætning til at få bugt med den militære modstand mod besættelsesmagten tværtimod må se denne sprede sig mere og mere og blive mere omfattende i ren geografisk forstand sydpå i Irak og mere omfattende ved, at flere og flere fra den store flertalsgruppe, shiiterne, bakker op om modstanden og deltager i den eller støtter den på den ene eller anden måde.

Når vi beder om regeringens holdning til, at civile irakere i de shiitiske områder understreger, at de amerikanske militære angreb mod Muqtada al-Sadr ikke har undermineret og tilintetgjort hans opbakning, men i stedet bevirket en øget opbakning til selvsamme person, ja så svarer regeringen bare: »Regeringen støtter koalitionens bestræbelser på at afvæbne Muqtada al-Sadr’s milits med henblik på at skabe fred og stabilitet i Irak«!

Det er værd at notere, at den danske regering ikke rykkede ud med en fordømmelse af den amerikanske straffeaktion imod befolkningen i Fallujah for få måneder siden, efter at irakiske ekstremister på den mest afskyelig måde havde dræbt og lemlæstet fire amerikanske lejesoldater fra et af de private militærkorps, som USA bruger til at supplere sin egen hær (der skulle være mindst omkring 20.000 af denne type af private sikkerhedsstyrker i Irak p.t.). Det må siges at foreligge dokumenteret, at der var tale om en ren gengældelsesaktion imod befolkningen i Fallujah, hvor antallet af dræbte – tallet er usikkert, da civile jo ikke regnes med i de amerikanske tabsopgørelser – tæller fra 700 op til over 1.000 inden for få dage, heriblandt mange kvinder og børn. Regeringen har ved denne lejlighed fremhævet, at alle udenlandske tropper i Irak er forpligtet til at overholde proportionalitetsprincippet, ligesom de er forpligtet til at overholde Genèvekonventionerne. Denne holdning er i den nuværende situation ikke meget værd. For til trods for, at der næppe er noget bedre eksempel på brud på proportionalitetsprincippet end aktionen i Fallujah, har der ikke på noget tidspunkt lydt en klage fra den danske regering.

Det står vist klart for de fleste, med undtagelse af Bushregeringen og dens mest trofaste støtter, at det ikke kan lade sig gøre for USA at forblive i Irak ud fra de betingelser, som besættelsesmagten selv har sat. Det vil være umuligt for enhver amerikansk udpeget overgangsregering at have troværdighed i sin egen befolkning, hvis den accepterer, at USA/Paul Bremer/Ricardo Sanchez skal have hånds- og halsret over den irakiske hær, som er under opbygning, og at Paul Bremer skulle kunne fastholde, at denne irakiske overgangsregering ikke kan ændre i de økonomiske og politiske dekreter, som besættelsesmagten har udstedt.

Allerede for et år siden spurgte vi regeringen, om ikke de danske soldater ville risikere at blive slået i hartkorn med de amerikanske og britiske soldater som besættelsesmagt, at de danske soldater i sidste ende ville risikere at lide samme skæbne som de øvrige styrker i besættelsesmagten. Det fik vi enten ikke rigtig noget svar på, eller også skrev regeringen , at de danske soldater ikke var besættelsesstyrker, men kun sikringsstyrker! Ja, sproget kan bruges til meget for at bortforklare fakta. Nu er der sket meget lidt i de danske soldaters område, og det kan man være glad for. Det skyldes formentlig to ting: dels at danske soldater har haft et område, hvor der ikke har været den store grobund for militære aktioner imod besættelsesmagten, dels at danske soldater formentlig har opført sig en del mere fornuftigt end de amerikanske, som jo heller aldrig har skullet være »fredsbevarende«, men primært er uddannet til at vinde krige og slå modstanderen ihjel, hvorefter andre, f.eks. FN, tager sig af freden og genopbygningen. Mens det jo indtil nu har været lige omvendt for de danske soldater!

Med den nuværende udvikling kan man godt være bange for, at det kun er et spørgsmål om tid, før der sker ændringer i holdningen også til de danske soldater. Med det stadigt stigende antal irakere, som vender sig generelt imod besættelsesmagten og de politikere, som er indsat af besættelsesmagten, sker der med Graham Fullers ord i Kristeligt Dagblad den 27. maj 2004 det, at »Iraks første demokratisk valgte leder, hvem det end bliver, bliver nødt til at definere sin egen uafhængige rolle. Iraks nye spirende suverænitet kan kun komme til udtryk i beslutninger og politik, der opfattes som fuldstændigt uafhængige af USA og landets tidligere dagsorden. I dag er Irak på vej ind i en klassisk kamp for befrielse fra en besættelsesmagt, hvor befrielsen fra USA er den mest følelsesladede sag, som næsten alle kan blive enige om [ ] Uden den omfattende kamp mod USA’s tilstedeværelse vil de nye ledere måske være mere åbne over for at bede om hjælp udefra. Men tag ikke fejl – det forudsætter, at amerikanerne fuldt og helt overdrager magten i landet. Dette er noget ganske andet end de nuværende planer – hvor den symbolske magtoverdragelse til Irak den 30. juni faktisk er et dække for planer om, at USA skal bevare kontrollen med militæret, de vigtigste økonomiske anliggender og endda oliepolitikken. Dette forslag om fordækt kontrol duer ikke.«

Meget af indholdet af denne analyse har Enhedslisten talt og skrevet om med stigende intensitet i det sidste års tid, efterhånden som det er blevet klart, at USA i sin magtarrogance lader hånt om alle erfaringer fra besættelsesmagter og kolonikrige. At sige, at man går i krig med tusindvis af dræbte til følge – specielt civile irakere, men også et stigende antal amerikanske soldater – for at befri den irakiske befolkning, give irakerne demokrati og velfærd og skaffe verden af med en diktator, samtidig med at man groft sætter sig på, hvad der skal ske med landet, ja det rimer simpelthen ikke! Og når så den militære undertrykkelse intensiveres i takt med militær og civil modstand, ja så går det den forkerte vej. Vi advarede imod krigen, ikke kun fordi vi ved, at det altid er civilbefolkningen, som bliver den store taber i krige, men også fordi vi havde den opfattelse, at USA havde sin egen magtpolitiske dagsorden, havde sine egne økonomiske olieinteresser m.v., og fordi vi mente, der var andre måder at hjælpe den irakiske befolkning til at komme af med Saddam Hussein på end en militær invasion med alle dens omkostninger. Og desværre for den irakiske befolkning tog vi ikke fejl!

For os er der ingen vej uden om en tilbagetrækning af både amerikanske, engelske, danske og andre landes soldater. Og der skal udformes en klar aftale med et irakisk overgangsstyre, som er så repræsentativt for befolkningen som muligt, indtil der kan holdes frie valg i Irak. Jo længere tid USA bliver, jo mere er der fare for, at den militære kamp vokser, tabstallene vokser, og den irakiske befolkning bliver slidt op og dræbt i en blodig krig. Ovennævnte Graham Fuller havde givet sin artikel overskriften: »USA er ikke løsningen, men problemet i Irak«, og han tilføjer desuden: »Det vil være et held, hvis USA slipper ud af Irak, uden at mange flere soldater dør, og uden at alle andre fremmede bidragydere – italienerne, japanerne, danskerne, FN, Røde Kors og andre – bliver mål for ekstremisterne.«

Det skulle måske lige nævnes, at samme Graham Fuller er tidligere næstformand for CIA’s nationale efterretningsråd (National Intelligence Council) og en af USA’s efterretningstjenestes eksperter i islamspørgsmål. Han har endvidere været politisk medarbejder ved den amerikanske ambassade i Kabul og skrevet en række bøger om samme emne.

Virkeligheden er nu ved at indhente regeringen og den statsminister, som har været drivkraften i at forankre Danmark i Bushregeringens strategi. Hvad regeringen egentlig har lært af hele denne proces, vides ikke endnu. Foreløbig handler det for statsminister Anders Fogh Rasmussen om skadesbegrænsning af at være involveret i de »villiges koalition«. Derfor stiller han nogle krav, som Bush til dels allerede selv har udtalt, om mishandlingen af de irakiske fanger og om Guantánamofangerne. Men vi har ikke kunnet få klare svar på spørgsmålet om, hvor meget »suverænitet« eller reel »magtoverdragelse« de irakere, som USA/FN udvælger til at repræsentere Irak i en overgangsperiode, får! Vil USA fastholde kontrollen over den militære udvikling og dermed også den irakiske hærs aktiviteter? Vil USA og Bremer fastholde de direktiver, som låser enhver »regering« på mund og hånd osv.?

Regeringen har undladt at svare indholdsmæssigt på en lang række økonomiske, militære og politiske spørgsmål, men sådan plejer det jo også at være. Når vi f.eks. beder regeringen kommentere indholdet af ovennævnte citater af Graham Fuller, som efter vores mening rammer plet i sin konsekvensanalyse, ja så nøjes den med på en halv linje at konstatere: »De fremsatte udtalelser må stå for Graham Fullers egen regning«. God dag mand økseskaft! Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, at Fullers ord står for hans egen regning.

Men regeringens svar på Folketingets spørgsmål afspejler meget præcist, hvor alvorligt rege-ringen tager sit ansvar, når den sender Danmark i krig.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Gudrun Laub (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Jens Hald Madsen (V) Peter Skaarup (DF) Søren Krarup (DF) Helge Adam Møller (KF) fmd. Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KD) Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S) Poul Andersen (S) Pia Gjellerup (S) Villy Søvndal (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Line Barfod (EL) Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne