Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af reglerne for udlejning af enkeltværelser
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 143
Bilagsnr.
Titel
1
Tidspunkt for betænkningsafgivelse over beslutningsforslaget
2
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 1. juni 2004
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om modernisering af reglerne for
udlejning af enkeltværelser
[af Lissa Mathiasen (S) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2004 og var til 1. behandling den 29. april 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 6 møder.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KD) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker følgende
Den centrale del i beslutningsforslaget er, at huslejenævnene skal kunne give en vejledende forhåndsgodkendelse af huslejen for enkeltværelser.
Dette vil imidlertid ikke give den tilsigtede sikkerhed for parterne i lejeforholdet, da en vejledende forhåndsgodkendelse af huslejeniveauet kan blive tilsidesat ved en senere konkret sag om lejens størrelse.
For at give en sikkerhed om lejens størrelse vil det være nødvendigt at indføre en egentlig forhåndsgodkendelsesordning, hvilket bl.a. vil medføre, at huslejenævnet besigtiger det pågældende enkeltværelse.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er imidlertid af den opfattelse, at en sådan bindende forhåndsgodkendelsesordning bør omfatte ikke alene enkeltværelser, men også ejerlejligheder og andelsboliger. Dette således, at der indføres en frivillig ordning, hvor udlejer mod betaling kan rekvirere en bindende forhåndsgodkendelse af et konkret lejemål.
Især i forbindelse med udlejning af ejerlejligheder og andelsboliger ses det ofte, at huslejen ved en sag i huslejenævnet sættes betydeligt ned med den virkning, at ejeren eller andelshaveren ikke får den dækning for sine udgifter (rente, afdrag og driftsudgifter mv.), som var forudsætningen for beslutningen om at leje ejerlejligheden eller andelsboligen ud. Her kan en frivillig ordning, hvor udlejer får mulighed for at få en bindende forhåndsgodkendelse af lejen, være relevant, da udlejer og lejer fra starten hermed får kendskab til den lovlige leje.
De tre partier skal derfor tilkendegive, at en sådan ordning vil indgå i det kommende forenklings- og moderniseringsarbejde vedrørende lejelovgivningen.
Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)
Til teksten
1) Nr. 2 udgår.
[Forslaget om, at udlejer skal kunne idømmes bøde, udgår]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at det i beslutningsforslaget foreslåede nr. 2 udgår. Forslaget i nr. 2 går ud på, at udlejer skal kunne idømmes bøde, hvis der kræves en højere leje and tilladt, uanset om huslejenævnet tidligere har afsagt kendelse om lejens størrelse.
Inge‑Lene Ebdrup (V) Rikke Hvilshøj (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gudrun Laub (V) Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF) Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF) Tove Videbæk (KD) Jørn Pedersen (S) Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne