Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en miljøvenlig omlægning af registreringsafgiften

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 170

Bilagsnr.

Titel

1

Kopi af Skatteudvalgets alm. del – bilag 369: Henvendelse af 30/3-04 fra Det Økologiske Råd

2

Kopi af Skatteudvalgets alm. del – bilag 368: Henvendelse af 30/3-04 fra Danske Sælgere

3

Skatteministerens svar på spørgsmål nr. S 2992 om, hvorledes en nedsættelse af registreringsafgiften vil påvirke salget af biler i Danmark

4

Skatteministerens svar på spørgsmål nr. S 3008 om, hvorledes en nedsættelse af registreringsafgiften vil påvirke miljøet

5

Henvendelse af 28/4-04 fra Kia Motors A/S

6

1. udkast til betænkning

7

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/3-04 fra Danske Sælgere

8

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/3-04 fra Det Økologiske Råd

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 28/4-04 fra Kia Motors A/S

10

2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om en miljøvenlig omlægning af registreringsafgiften

[af Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. april 2004 og var til 1. behandling den 28. april 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Danske Sælgere,

Det Økologiske Råd og

Kia Motors A/S.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stor sympati for beslutningsforslagets overordnede intentioner, nemlig at fremme biler med mere miljøvenlige egenskaber, men frygter, at begunstigelsen af miljøvenlige biler vil ske på bekostning af billigere biler med ringere miljøegenskaber, især de billigste familiebiler. Hvis de billigste familiebiler bliver dyrere, afskæres mange familier fra muligheden for at have en bil i en passende størrelse. Det er en udvikling, Dansk Folkeparti ikke ønsker at bidrage til. Dansk Folkeparti frygter tillige, at en omlægning af registreringsafgiften i en mere miljøvenlig retning på længere sigt vil medføre et meget stort provenutab, især på brændstofafgifterne.

Kristendemokraternes medlem af udvalget indstiller beslutningsforslaget til forkastelse, uanset at partiet er for en miljøvenlig omlægning af registreringsafgiften. Det beror alene på, at beslutningsforslaget ikke nærmere præciserer forudsætningerne for det lovforslag, regeringen efter beslutningsforslaget skal fremsætte.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at person- og varebiler, der opfylder kravene til energiklasse A, vil blive billigere end i dag. Det vil sige, at benzinbiler, der kører længere end 18,2 km/l, og dieselbiler, der kører længere end 20,5 km/l, bliver billigere. Omvendt skal person- og varebiler, der kun opfylder kravene i energiklasse G, stige i pris i forhold til i dag. Herved bliver benzinbiler, der kører kortere end 10,4 km/l, og dieselbiler, der kører kortere end 11,8 km/l, dyrere end i dag.

Beslutningsforslaget medfører, at øvrige biler bevarer den nuværende afgiftsstruktur, således at det sikres, at ingen mindre, prisbillige biler stiger i pris, og derfor mindsker en omlægning på ingen måde andelen af danske familier, der har mulighed for at anskaffe sig en bil. Omvendt sikres det, at ingen luksusbiler falder i pris, og således vil der fremover være mindst samme progression i bilafgifterne som i dag.

Det er Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres opfattelse, at det fremover skal være billigere at købe en miljøvenlig bil og dyrere at købe en bil, der ikke skåner miljøet. Denne miljøvenlige omlægning skal ske inden for en provenuneutral ramme, da en del af velfærdsstatens finansiering forsat skal hvile på indtægter fra registreringsafgiften.

Da afgiftsforhøjelsen for ikkemiljøvenlige biler vil ramme såvel person- som varebiler, vil der være tale om biler med såvel højere afgiftsindhold (meget energiforbrugende personbiler) og biler med lavere afgiftsindhold (meget energiforbrugende varebiler, SUV’er (Sport Utility Vehicles) m.v.). De energirigtige biler får samtidig med forslaget en afgiftslempelse, hvilket skulle gøre det sandsynligt, at der vil kunne findes en provenuneutral model.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse, idet SF er enig med forslagsstillerne i, at person- og varebiler, der opfylder kravene til energiklasse A, vil blive billigere end i dag. Dette indebærer, at benzinbiler, der kører længere end 18,2 km/l, og dieselbiler, der kører længere end 20,5 km/l, bliver billigere. Omvendt skal person- og varebiler, der kun opfylder kravene i energiklasse G, stige i pris i forhold til i dag. SF er også enig i, at det skal sikres, at ingen mindre, prisbillige biler stiger i pris, hvilket indebærer, at der fortsat vil være den samme progression i bilafgifterne som i dag. For SF er det endvidere vigtigt, at der ud fra en miljømæssig betragtning afgiftsmæssigt også tages hensyn til dieselbiler med filtre. SF ønsker også at understrege, at det er vigtigt, at omlægningen sker inden for en provenuneutral ramme, så det ikke går ud over finansieringen af velfærdsstaten, eller at det eventuelt kommer til at belaste andre skatter og afgifter.

Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte, at de mest miljøvenlige biler bliver billigere, og at de dårligere bliver dyrere, for at få udskiftet bilparken til fordel for de miljøvenlige biler, men Enhedslisten ønsker ikke at forøge mængden af biler totalt set.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Ejner Jensen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne