Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på arbejdsmarkedet

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 61

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 12. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre lønmodtagerne minimumsrettigheder på arbejdsmarkedet

[af Mogens Nørgård Pedersen (KD) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2003 og var til 1. behandling den 27. januar 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af KD) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan ikke stemme for Kristendemokraternes beslutningsforslag om, at lønmodtagernes minimumsrettigheder fastsættes ved lov.

Socialdemokratiet har sympati for forslagsstillernes ambition om at sikre de danske lønmodtagere bedre rettigheder. Men selv om man kan have sympati for beslutningsforslaget, så synes Socialdemokratiet, at erfaringerne viser, at alt, hvad der har været vedtaget ved lov, føler lovgiverne at der kan skaltes og valtes med. Det gælder, f.eks. debatten om de overenskomstmæssige rettigheder for deltidsarbejde, og forslaget om den femte ferieuge, som blev vedtaget med stemmer fra regeringen og Dansk Folkeparti. Så erfaringerne med, at en lov giver minimumsrettigheder, er, at det giver lovgiverne frit spil til at bryde med det system, hvor arbejdsmarkedets parter løser en lang række opgaver. Det kan godt være, at ikke alle problemer kan løses af arbejdsmarkedets parter, men set fra et overordnet samfundshensyn er det alligevel en hensigtsmæssig måde, Danmark har valgt at anlægge arbejdsmarkedspolitikken på. Det er det, som giver Danmark en høj levestandard. Ved at lave minimumsrettigheder og lovgivning vil man reelt sætte det kollektive aftalesystem ud af kraft, hvormed man risikerer at etablere et arbejdsmarked med større usikkerhed, uro og manglende ansvar.

Socialdemokratiet vil meget gerne medvirke i den politiske drøftelse af, hvordan det danske arbejdsmarked skal tilrettelægges i fremtiden. Men det danske kollektive aftalesystem skal fortsat være grundlaget for den danske arbejdsmarkedspolitik.

Enhedslistens medlem af udvalget stemmer imod beslutningsforslaget. Enhedslisten er på det rene med, at forslaget ikke skal gælde for lønmodtagere, der har bedre overenskomster og arbejdsforhold, end de foreslåede minimumsrettigheder vil give. Men hvis der med et sådant forslag åbnes for lovgivning om traditionelle overenskomstspørgsmål, angiveligt til gavn for lønmodtagerne, så åbnes der samtidig for lovgivning, der går den anden vej.

Enhedslisten er af den opfattelse, at det vil medføre tilbageskridt for arbejderbefolkningen i Danmark: For det første, fordi de resultater, der kan opnås af fagbevægelsens medlemmer gennem de kollektive forhandlinger med det pressionsmiddel, der hedder konflikt, vil være bedre end de resultater, der kan opnås, hvis det overlades til tilfældige folketingsflertal at bestemme, for det andet, fordi overenskomstsystemet giver fagbevægelsens medlemmer en direkte mulighed for indflydelse gennem urafstemninger om overenskomstresultaterne.

Det betyder ikke, at man ikke gennem lovgivning kan sikre lønmodtagerne bedre rettigheder, end tilfældet er i dag. Der er masser af lovgivning på arbejdsmarkedsområdet, også lovgivning, som fungerer i samspil med overenskomsterne, f.eks. ferieloven, lov om dagpenge ved sygdom og fødsel og arbejdsmiljøloven.

For Enhedslisten er det afgørende netop på disse områder at sikre, at der er tale om almene rettigheder for alle. Tilsvarende er Enhedslisten også af den opfattelse, at retten til barselorlov ved fødsel er et lovgivningsspørgsmål, ikke mindst fordi det ud over generelle sociale rettigheder også handler om ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Et mindretal i udvalget (KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne