Legislator Case Law & Legislation
20031DB00487 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om myndighedsopgaver

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2003 118 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 118

1

1. udkast til betænkning

Betænkning over beslutningsforslag 2003 118 Valid

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 6. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om myndighedsopgaver

[af Mogens Nørgård Pedersen (KD) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. februar 2004 og var til 1. behandling den 11. marts 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af KD) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiet afviser ikke, at der efter en aftale om strukturreform kan blive behov for at justere i mulighederne for at overdrage myndighedsansvar til andre kommuner, men en sådan beslutning må i givet fald afvente resultatet af de igangværende forhandlinger.

Socialistisk Folkeparti ser med sympati på beslutningsforslaget, men vil dog alligevel stemme imod forslaget, da SF mener, man bør afvente resultatet af forhandlingerne om den kommende kommunalreform. SF finder forslaget interessant af især to grunde. For det første ville det kunne være medvirkende til at styrke fagligheden i især mindre kommuner. Derfor kan det undre, at man ikke har medtaget de svære børnesager og tvangsfjernelser i forslaget. For det andet vil det også kunne bidrage til, at eksempelvis enkelte økommuner kan overleve en kommunalreform med en kommunestørrelse på omkring 15.000-20.000 indbyggere. I den forbindelse skal det dog understreges, at SF’s sympati for forslaget ikke signalerer en accept af regeringens såkaldte »kattelem«. Her tænkes på forslaget om, at »mindre, men bæredygtige kommuner vil kunne fortsætte, hvis de indgår forpligtende samarbejder om en række opgaver« (jf. s. 7 i »Det nye Danmark«, april 2004).

Enhedslisten finder beslutningsforslaget sympatisk, men vil stemme imod beslutningsforslaget. Enhedslisten er helt enig med Kristendemokraterne i, at kommunale fællesskaber skal undgås. Det er en uskik at have velfærdsopgaver, offentlige opgaver, liggende under nogle, der ikke er direkte demokratisk valgt, og som ikke kan stilles direkte til ansvar. Det risikerer at ende i ansvarsforflygtigelse. Selv om beslutningsforslaget er sympatisk, er Enhedslisten ikke overbevist om, at de foreslåede opgaver, f.eks. kontanthjælp, bør lægges ud til et større kommunalt samarbejde. Enhedslisten kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Et mindretal i udvalget (KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Mogens Nørgård Pedersen (KD) Gudrun Laub (V) Ester Larsen (V) Marianne Pedersen (V) nfmd. Jens Vibjerg (V) Uno Larsson (DF) Poul Nødgaard (DF) fmd. Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF) Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Anders Samuelsen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →