Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til forbedring af tolkning og tolkeuddannelser i de mest udbredte indvandrer- og flygtningesprog
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 8
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 25/8-03 fra Erhvervssprogligt Forbund
2
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 25/8-03 fra Erhvervssprogligt Forbund
3
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 25/8-03 fra Erhvervssprogligt Forbund, fra undervisningsministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
5
Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
6
Henvendelse af 25/2-04 fra HK/Danmark
7
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra HK/Danmark, til undervisningsministeren
8
Bilag tilbagetaget
9
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra HK/Danmark, fra undervisningsministeren
10
Henvendelse af 2/4-04 fra Brancheforening af Tolkebureauer i Danmark
11
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Brancheforening af Tolkebureauer i Danmark, til undervisningsministeren
12
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Brancheforening af Tolkebureauer i Danmark, fra undervisningsministeren
13
1. udkast til betænkning
14
2. udkast til betænkning
15
3. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 4. maj 2004
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til forbedring af tolkning og tolkeuddannelser i de mest udbredte indvandrer- og flygtningesprog
[af Naser Khader (RV) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. oktober 2003 og var til 1. behandling den 3. februar 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 5 møder.
Sammenhæng med andre beslutningsforslag
Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til folketingsbeslutning om et autorisationssystem for indvandrertolke (beslutningsforslag nr. B 47), der har været behandlet i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Brancheforening af Tolkebureauer i Danmark,
Erhvervssprogligt Forbund og
HK/Danmark.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har HK/Danmark mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at der er behov for at iværksætte en række initiativer til at styrke tolkeuddannelsen i de mest udbredte indvandrer- og flygtningesprog (arabisk, tyrkisk, farsi, somali, urdu m.v.), så det sikres, at den vigtige tolkning, der udføres for en række offentlige myndigheder, bliver af en højere og mere ensartet kvalitet, dels for at sikre den enkelte borgers retssikkerhed ved kommunikation med offentlige myndigheder, dels for at sikre vellykket og effektiv kommunikation fra det offentliges side til de borgere, der ikke behersker dansk.
For Det Radikale Venstre er det væsentligt, at disse initiativer er realistiske i forhold til det nuværende udbud af tolke og den fremtidige efterspørgsel. Derfor foreslår Det Radikale Venstre en række initiativer på både kort og lang sigt.
På kort sigt foreslår Det Radikale Venstre at man gennemfører en test af de mest anvendte tolke. Testen skal suppleres af en række kursusaktiviteter, der forbedrer tolkenes beskæftigelsesmuligheder. Endvidere skal prispolitikken hos de offentlige købere af tolkeydelser indrettes således, at anvendelsen af testede og uddannede tolke understøttes.
På lang sigt bør der udvikles en forbedret tolkeuddannelse i forhold til den nuværende uddannelse til statsprøvet tolk, som ikke nyder stor tilslutning blandt aktive og potentielle tolke. Uddannelsen kan med fordel kombineres med andre fag, der kan udvide beskæftigelsesmulighederne for tolkene, eventuelt med inspiration fra den tilsvarende uddannelse for tegnsprogstolke.
Det Radikale Venstre har med glæde bemærket sig regeringens anerkendelse af problemet og imødekommenhed over for at finde løsninger, samt at ministeren har forpligtet sig til at udarbejde en løsning under Folketingets behandling af nærværende beslutningsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandling.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har noteret sig, at undervisningsministeren i sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 1 oplyser, at der inden længe vil foreligge en analyse af arbejdsmarkedet for tolkeydelser. I analysen er der blandt andet set nærmere på, hvad der skal til af mulige incitamenter for at gøre tolkeuddannelsen tiltrækkende for en større gruppe, hvilket partierne finder er bydende nødvendigt, da der er et behov for at få flere kvalificerede tolke i eksempelvis retssystemet. Venstre og Det Konservative Folkeparti vil ligeledes fremhæve undervisningsministerens tilsagn om at inddrage videnskabsministeren i overvejelserne om eventuel etablering af en anden form for tolkeuddannelse end uddannelsen til statsprøvet tolk.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KD) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Jeppe Kofod (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne