Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 30
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar vedrørende betænkning 1407/2001, for så vidt angår børnekonventionen
2
Henvendelse af 10/12-03 fra Anne Sandbeck, Brabrand
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 10/12-03 fra Anne Sandbeck, Brabrand, til justitsministeren
4
Spm. 2 tilbagetaget
5
Spm. 3 om børnekonventionens status i henholdsvis svensk og norsk ret, herunder hvilke overvejelser der har været i disse to lande, for så vidt angår inkorporeringsspørgsmålet i forhold til børnekonventionen, til justitsministeren
6
Tidsplan for udvalgets videre behandling af forslaget
7
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 10/12-03 fra Anne Sandbeck, Brabrand, fra justitsministeren
8
Svar på spm. 3 om børnekonventionens status i henholdsvis svensk og norsk ret, herunder hvilke overvejelser der har været i disse to lande, for så vidt angår inkorporeringsspørgsmålet i forhold til børnekonventionen, fra justitsministeren
9
Meddelelse om betænkningsafgivelse
10
1. udkast til betænkning
11
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 29. april 2004
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret
[af Anne Baastrup (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. oktober 2003 og var til 1. behandling den 30. januar 2004. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Anne
Sandbeck, Brabrand. Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og KD) instiller beslutningsforslaget til forkastelse .
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte forslaget. I Inkorporeringsudvalgets betænkning om inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret anbefales, at FN’s børnekonvention ikke inkorporeres i dansk ret. Begrundelsen herfor er bl.a., at der ikke er oprettet en individuel klageadgang, og at FN’s Børnekomité ikke hidtil har vedtaget generelle anbefalinger vedrørende konventionens materielle rettigheder. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke findes tilstrækkelige fortolkningsbidrag, der kan præcisere bestemmelsernes indhold og omfang.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti finder ikke, at børnekonventionen bør inkorporeres i dansk ret og lægger herved ikke kun vægt på de grunde, der er anført af Inkorporeringsudvalget, men også på det forhold, at det hverken er retligt nødvendigt eller politisk hensigtsmæssigt at inkorporere børnekonventionen i dansk ret.
Forud for at Danmark i sin tid tiltrådte FN’s børnekonvention, blev det vurderet, om dansk lov-givning og praksis var i overensstemmelse med konventionen. Under 1. behandling af beslut-ningsforslaget oplyste justitsministeren, at Danmark i 2003 havde afgivet sin tredje rapport om børnekonventionens gennemførelse i Danmark til FN’s Børnekomité, og at det var justitsministerens indtryk, at disse rapporter sammen med komiteens afsluttende bemærkninger og anbefalinger er medvirkende til, at gældende lovgivning og administrativ praksis hele tiden vurderes i forhold til børnekonventionen. Der er således efter Danmarks tiltrædelse af konventionen løbende foretaget lovændringer for at sikre, at lovgivningen fortsat opfylder konventionen.
Det fremgår endvidere af dansk retspraksis, at FN’s børnekonvention allerede i dag er en relevant retskilde i dansk ret, selv om den ikke er inkorporeret i dansk ret. Der kan f.eks. henvises til Højesterets kendelse af 21. januar 2004, hvor FN’s børnekonvention blev fortolket og anvendt i en sag om børns pligt til at afgive vidneforklaring.
Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre henviser til beslutningsforslagets bemærkninger og det af SF og RV under 1. behandling fremførte.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KD) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne