Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Euro-middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 37
Bilagsnr.
Titel
1
Bilag til forslag til folketingsbeslutning nr. B 37 om associeringsaftale med Libanon
2
Meddelelse om åbning for spørgsmål og tidsplan for udvalgets behandling af B 37
3
Spm. 1 om Syriens indflydelse på libanesisk udenrigspolitik, til udenrigsministeren
Spm. 2 om tilbagesendelse af libanesiske statsborgere og afviste
asylansøgere, til udenrigsministeren
4
Svar på spm. 1 om Syriens indflydelse på libanesisk udenrigspolitik, fra udenrigsministeren
5
Svar på spm. 2 om tilbagesendelse af libanesiske statsborgere og afviste asylansøgere, fra udenrigsministeren
6
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 28. november 2003
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om tiltrædelse af Euro-middelhavs-aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Libanesiske Republik på den anden side
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1. behandling den 13. november 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget henviser til, at Dansk Folkeparti grundlæggende er tilhænger af associeringsaftaler mellem Danmark og/eller EU på den ene side og tredjelande på den anden side, idet associeringsaftaler giver landene bedre mulighed for at udvikle deres demokratiske og økonomiske forhold og handelsmæssige relationer.
I det foreliggende tilfælde er Dansk Folkeparti bekymret over den tætte forbindelse, der er mellem Libanons og Syriens udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er imidlertid oplyst som svar på spørgsmål nr. 1, at den foreliggende associeringsaftale mellem EU og Libanon er forhandlet direkte mellem Europa-Kommissionen og den libanesiske regering, og at Syrien ikke har været med i forhandlingerne.
Derudover er Dansk Folkeparti stærkt bekymret over, at der ikke er indgået en bilateral aftale mellem Danmark og Libanon om at tage egne statsborgere tilbage. Associeringsaftalen indeholder en forpligtelse for EU-landene og Libanon til at tilbagetage egne statsborgere, men både EU og Libanon kan ifølge aftalen anmode om, at der indgås en bilateral aftale, der fastlægger specifikke forpligtelser vedrørende tilbagetagelse, herunder tilbagetagelse af tredjelandes statsborgere, hvis nogen af parterne skønner dette nødvendigt.
Det fremgår imidlertid af svaret på spørgsmål nr. 2, at der ikke er indgået en sådan bilateral aftale. Dansk Folkeparti skal derfor opfordre ministeren til snarest at optage forhandlinger med Libanon om at få en sådan tilbagetagelsesaftale på plads.
Et mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling ved beslutningsforslagets 2. behandling.
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Charlotte Antonsen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Jens Kirk (V) Thor Gunnar Kofoed (V) Tina Nedergaard (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Gitte Seeberg (KF) Claus Larsen‑Jensen (S) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Buksti (S) Ritt Bjerregaard (S) Poul Nyrup Rasmussen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Elisabeth Arnold (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne