Legislator Case Law & Legislation
20031DB00128 DK

Betænkning Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over beslutningsforslag 2003 57 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag omdelt på B 57 i FOU

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

Spm. 1, om de danske styrkers mandat tillader anvendelse af magt i en sådan udstrækning, at styrken kan løse alle pålagte opgaver, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 2, om den danske styrke er udstyret med et robust mandat, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

4

Spm. 3 om, hvilke opgaver den danske kommunikations- og informationsenhed skal løse, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 4 om, hvilke opgaver de tre danske udsendinge skal løse i Kabuls internationale lufthavn, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 5 om, hvilke opgaver det danske støtteelement på 5-10 personer skal løse, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 6 om, hvilke opgaver dansk personel skal løse i forbindelse med et eventuelt bidrag til det britiske Provincial Reconstruction Team i Samangan.

Spm. 7, om det er afgørende for opbygningen af et demokratisk Afghanistan, at krigsherrerne afvæbnes, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 8, om det var en fejl at give afghanske krigsherrer mulighed for at etablere sig som lokale magthavere, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 9 om redegørelse for anvendelsen af klyngebomber, napalm og uranholdige våben i Afghanistan, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 10 om, hvilke våben der er taget i anvendelse under Operation Varig Frihed og i tiden efter, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 11, om en af de store farer, danske soldater udsættes for, er ueksploderet ammunition, herunder ueksploderede »bomblets« fra amerikanske klyngebomber, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 12, om ministeren har søgt at påvirke USA til at afholde sig fra brug af klyngebomber uden selvdestruktionsmekanisme, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 13 om oversendelse af det materiale, der bruges til at instruere danske soldater i omgang med forarmet uran, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 14 om, i hvilket omfang ministeren forventer, at det danske personel skal indsættes i kamphandlinger, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 15 om skillelinje mellem den humanitære indsats og den militære indsats, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 16 om Bonn-aftalen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 17 om FN’s Sikkerhedsråds resolution 1510, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

5

Godkendt tidsplan i forbindelse med Forsvarsudvalgets behandling af B 57

6

Svar på spm. 3 om, hvilke opgaver den danske kommunikations- og informationsenhed skal løse, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 4 om, hvilke opgaver de tre danske udsendinge skal løse i Kabuls internationale lufthavn, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke opgaver det danske støtteelement på 5-10 personer skal løse, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 6 om, hvilke opgaver dansk personel skal løse i forbindelse med et eventuelt bidrag til det britiske Provincial Reconstruction Team i Samangan, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 9 om redegørelse for anvendelsen af klyngebomber, napalm, og uranholdige våben i Afghanistan, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 10 om, hvilke våben der er taget i anvendelse under Operation Varig Frihed og i tiden efter, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 11, om en af de store farer, danske soldater udsættes for, er ueksploderet ammunition, herunder ueksploderede »bomblets« fra amerikanske klyngebomber, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 13 om oversendelse af det materiale, der bruges til at instruere danske soldater i omgang med forarmet uran, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 14 om, i hvilket omfang ministeren forventer, at det danske personel skal indsættes i kamphandlinger, fra forsvarsministeren

7

Svar på spm. 1, om de danske styrkers mandat tillader anvendelse af magt i en sådan udstrækning, at styrken kan løse alle pålagte opgaver, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 2, om den danske styrke er udstyret med et robust mandat, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 7, om det er afgørende for opbygningen af et demokratisk Afghanistan, at krigsherrerne afvæbnes, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 8, om det var en fejl at give afghanske krigsherrer mulighed for at etablere sig som lokale magthavere, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 12, om ministeren har søgt at påvirke USA til at afholde sig fra brug af klyngebomber uden selvdestruktionsmekanisme, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 15 om skillelinje mellem den humanitære indsats og den militære indsats, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 16 om Bonn-aftalen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 17 om FN’s Sikkerhedsråds resolution 1510, fra udenrigsministeren

8

Spm. 18 om, hvilke argumenter der ligger til grund for hjemsendelse af flygtninge til Afghanistan, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

9

Svar på spm. 18 om, hvilke argumenter der ligger til grund for hjemsendelse af flygtninge til Afghanistan, fra udenrigsministeren

10

1. udkast til betænkning

11

Betænkning over B 57

Betænkning over beslutningsforslag 2003 57 Valid

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 27. november 2003

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. november 2003 og var til 1. behandling den 21. november 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 18 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren til skriftlig besvarelse. Udenrigsministeren har besvaret spørgsmål nr. 1, 2, 7, 8 og 15-18. Forsvarsministeren har besvaret spørgsmål nr. 3-6, 9-11, 13 og 14.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Det Radikale Venstres medlem af udvalget støtter forøgelsen af det danske bidrag til den FN-bemyndigede internationale sikringsstyrke i Afghanistan i perioden fra januar til marts 2004. Partiet støttede også den oprindelige beslutning i januar 2002 om dansk deltagelse i FN’s midlertidige sikkerhedsstyrke i Afghanistan.

Militær bistand alene løser ikke problemerne i Afghanistan. Der er brug for omfattende humanitær bistand og genopbygningsbistand. Men der er også brug for det militære element for at sikre genopbygning og humanitær bistand. Der er i særdeleshed brug for en stærkere militær tilstedeværelse uden for Kabul, hvor sikkerhedssituationen er meget kritisk.

Det Radikale Venstre noterer, at FN’s Sikkerhedsråd har givet bemyndigelse til udførelsen af de militære opgaver i Afghanistan.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Enhedslistens medlem i udvalget støttede udsendelsen af soldater til minerydning, da der her var tale om en afgrænset opgave af åbenlyst nødvendig og humanitær karakter. Det foreliggende forslag har en helt anden karakter. Det danske bidrag forventes at varetage en lang række opgaver i forbindelse med en samlet international styrke med et udvidet mandat, som berører hele Afghanistans politiske fremtid.

Enhedslisten har vurderet forløbet i Afghanistan siden udsendelsen af det første hold danske soldater, og den er overvejende negativ. Krigen mod talebanstyret endte med at styrke et antal krigsherrers position i forskellige dele af Afghanistan, krigsherrer der næppe har stor lokal opbakning og styrer deres respektive områder med hård hånd. Efter Enhedslistens opfattelse bærer den USA-ledede internationale indsats en stor del af ansvaret for denne udvikling. Det er f.eks. set, at to krigsherrer, der modtager støtte fra især USA, kommer i indbyrdes væbnet konflikt. Samtidig har talebanmilitsen tilsyneladende formået at styrke sin position. En endelig afslutning på krigshandlingerne synes ikke i sigte.

Mere generelt har den internationale indsats i Afghanistan været en overvejende militær indsats. Med krigen i Afghanistan og udviklingen i tiden derefter har USA fået opbakning til med militære midler at sætte sig på den videre politiske udvikling. Indsatsen på alle andre områder har været til at overse. Enhedslisten havde gerne set en optrapning af en humanitær og social indsats i Afghanistan for at bistå en plaget befolkning og for at kunne imødegå den voksende produktion af og handel med opium. Selv på sidstnævnte punkt må vi med beklagelse konstatere, at USA, der jo spiller den afgørende rolle i Afghanistan, kun kan komme i tanke om militære midler og end ikke synes at overveje at arbejde systematisk for at give landbruget i Afghanistan andre overlevelsesmåder.

Alt i alt har den USA-ledede internationale koalition ikke formået at fremlægge en strategi for en demokratisk og socialt forsvarlig udvikling i Afghanistan. Det har også afspejlet sig i debatten om det foreliggende beslutningsforslag. Regeringen har bedt Folketinget om støtte til en indsats, som Folketinget i realiteten ikke kan vurdere indholdet af på mellemlang sigt. Tager vi de seneste to års indsats i Afghanistan i betragtning og de seneste udmeldinger fra USA, ser Enhedslisten ingen grund til optimisme og ingen grund til at betragte et større antal danske soldater i Afghanistan som et fremskridt. Enhedslistens konklusion er, at i stedet for at vandre i hælene på USA, der har en strategi, som med sikkerhed vil slå fejl, bør Danmark finde sin egen metode til at fremme en demokratisk udvikling i Afghanistan.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Søren Gade (V) nfmd. Ulrik Kragh (V) Jens Hald Madsen (V) Peter Skaarup (DF) Søren Krarup (DF) Helge Adam Møller (KF) fmd. Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KD) Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S) Poul Andersen (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Villy Søvndal (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Søren Søndergaard (EL) Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →