Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 1

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Spm. 1, om en øget sikkerhed i Irak skaber mulighed for, at irakiske flygtninge kan vende hjem, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 2 om, hvorledes regeringen vil arbejde for en bedre anvendelse af nødhjælpsmidlerne i Irak, herunder forbedring af samarbejdet med nødhjælpsorganisationerne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

3

Spm. 3 om, hvornår styrken forventes at være på plads og indgå i opgaveløsningen, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

4

Spm. 4 om en oversigt over de øvrige deltagende landes bidrag til sikringsstyrken opgjort efter antal soldater og funktioner, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 5 om, hvilke lande der overvejer at styrke deres bidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 6 om, hvilke lande, der ikke tidligere har ydet bidrag, som nu overvejer at udsende bidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 7 om, hvori sammenhængen mellem det samlede danske bidrag og FN´s Sikkerhedsråds resolution 1483 består, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 8 om den folkeretlige forskel mellem at være besættelsesmagt og »arbejde under« besættelsesmagterne USA og Storbritannien (the »Authority«), til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 9, om regeringen forestiller sig behovet for at afsætte yderligere militært personel og materiel til beskyttelsen af de danske repræsentationer i Bagdad og Basra dækket via B 1 eller gennem senere udsendelse af yderligere personel og materiel fra Danmark, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 10 om, hvor længe regeringen forestiller sig, der er behov for en større dansk sikringsstyrke i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 11 om, hvor kraftigt engagementet i Irak påvirker forsvarets muligheder for udsendelse af tropper til andre fredsoperationer, særligt FN-bemyndigede/ledede operationer i Afrika, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 12 om, hvor stort et antal tropper forsvaret med vedtagelse af B 1 vil kunne stille til rådighed for regeringen til umiddelbar udsendelse på eksempelvis forespørgsel fra FN, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 13 om, hvor stor en del af det forøgede bidrag på ca. 90 personer der forventes at have reaktionsstyrkekontrakt med DIB’en, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 14 om, hvor stor den udgift til leje eller indkøb af civile pansrede køretøjer, som ligger ud over de opgjorte 15 mio. kr., forventes at blive, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 15, om der vil indgå MIFRESTA-midler i finansieringen og i givet fald, hvor stort et beløb, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

5

Spm. 16, om regeringen vil støtte kravet fra »det irakiske regeringsråd« om, at der ikke bliver stationeret tyrkiske tropper på irakisk jord, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 17 om oversendelse af den seneste opgørelse over irakiske civile, som er blevet dræbt siden krigens begyndelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 18, om ministeren er enig med USA’s udenrigsminister i, at der ikke er noget i resolution 1441, som tillader, at den anvendes som påskud for at starte en krig mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 19 om, hvad årsagen er til, at de allerede udsendte danske soldater i Irak ikke kan løse de opgaver, som de er udsendt til, men allerede nu må have hjælp af yderligere næsten 100 mand, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 20 om, hvor mange måneder regeringen mener, at der skal gå, før den irakiske befolkning får mulighed for at vælge deres egen regering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 21 om oversendelse af dokumentation for den gallupundersøgelse om holdninger hos Bagdads indbyggere, som statsministeren omtalte i sin åbningstale til Folketinget den 7. oktober 2003, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 22 om opretholdelse af lov og orden i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 23 om oversendelse af en opgørelse over, hvad hver enkelt af de deltagende lande i sikringsstyrken præcist bidrager med, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 24 om konkretisering af følgende afsnit i bemærkningerne til B 1:»Et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til sikringsstyrken, overvejer endvidere at udsende bidrag«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 25 om, hvorfor og på hvilken måde sikkerhedssituationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde, er blevet forværret, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 26 om ministerens uddybning af udsagnet om, at »der endvidere ikke er udsigt til forbedring af sikkerhedssituationen på kort sigt«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 27, om forbedring af sikkerhedssituationen i Irak primært er en militær eller en politisk opgave, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 28 om ministerens bekræftelse af, at det i henhold til folkeretten er koalitionsmyndighedens opgave at beskytte dansk ejendom i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 29 om oversendelse af grundlaget for, at FE vurderer trusselsniveauet for terrorisme i Irak for »højt« og ikke f.eks. for »middel« eller »meget højt«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 30 om ministerens bekræftelse af, at der allerede er afsat mandskab og materiel til beskyttelse af personalet ved danske repræsentationer i Bagdad og Basra, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 31 om, inden for hvilke mandskabsmæssige og materielmæssige rammer regeringen mener, »at det danske bidrag til sikringsstyrken løbende (skal) tilpasses forholdene, herunder sikkerhedssituationen«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 32 om regeringen vil garantere, at der ikke vil blive udsendt flere danske soldater til Irak, før det igen har været forelagt Folketinget til debat og afgørelse i folketingssalen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 33 om, hvad der menes med (talmæssigt), at der »i mindre omfang« kan indsættes danske soldater i andre områder af Irak end det nuværende operationsområde, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 34 om oversendelse af FE’s vurdering af trusselsniveauet for de danske styrker i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 35, om ministeren kan garantere, at de udsendte soldaters materiel vil være til rådighed og funktionsklart fra første dag, soldaterne ankommer til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 36 om betydning af, at det samlede danske styrkebidrag »foreløbig« vil være udsendt frem til begyndelsen af december 2003, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 37 om, hvad den samlede omkostning (f.eks. pr. 1/10-03) har været for udsendelse af dansk militært materiel til deltagelse i krigen og besættelsen af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 38 om oplysning om, hvor mange civile irakere danske soldater har dræbt eller såret, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 39 om oversendelse af oversigt over alle de episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under opholdet i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 40 om, efter hvilke retningslinjer Danmark udbetaler penge til irakere, som har lidt overlast i forbindelse med træfninger med dansk soldater, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 41 om ministerens vurdering af truslen om brug af masseødelæggelsesvåben mod besættelsestropperne, herunder de danske, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 42 om redegørelse for, hvordan de soldater, som nu påtænkes udsendt, er forberedt på at imødegå faren for at blive udsat for angreb med masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt den iraker, der blev dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været reddet, såfremt der havde været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en redegørelse for alle årsager hertil, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

6

Spm. 44, om udenrigsministeren vil kommentere forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 45, om forsvarsministeren vil kommentere bemærkninger i B 1 om den forværrede sikkerhedssituation i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 46, om regeringen vil lægge pres på USA for at sikre FN en mere central placering i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 47, om regeringen deler Kofi Annans synspunkter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 48 om forlængelse af missionen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 49 om, hvorfor masseødelæggelsesvåben slet ikke omtales i B 1, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 50, om regeringen forventer, at USA vil fremlægge et udkast til en ny FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 51 om, hvor længe den danske regering skønner, at der vil være behov for dansk militær tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 52 om regeringens holdning til tyrkisk militær tilstedeværelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 53 om, at hvis FN blev tildelt en mere central rolle i Irak, ville besættelsen så blive formindsket, til forsvarsministeren og forsvarsministeren

Spm. 54 om, hvilke grupper regeringen mener, der yder modstand mod besættelsesmagternes tilstedeværelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 55, om regeringen har nogle etiske grænser i forhold til, hvilke grupperinger i Irak som de danske styrker kan arbejde aktivt sammen med for at forbedre sikkerhedssituationen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 56 om, hvilke lande der i øjeblikket overvejer at sende styrker til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 57 om, på hvilke områder FN’s rolle i Irak skal styrkes, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 58 om, hvilken risiko de udsendte soldater løber i forhold til landminer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 59 om, hvor mange fejlagtige oplysninger regeringen har måttet trække tilbage efter beslutningen om at gå i krig mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 60 om offentlig høring om Irakkrigen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 61, om der er fundet forbindelser i Irak til Al Qaida, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 62, om krigen i Irak har svækket den internationale terrortrussel, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 63, om Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser til terrorister og muligvis stadig har det, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 64 om garantien fra Powell til den syriske udenrigsminister om, at resolution 1441 ikke kunne bruges som grundlag for en krig mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 65, om det er tilstrækkelig begrundelse for at gå i krig, at et styre er tyrannisk og undertrykker sine borgere, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

7

Spm. 66, om koalitionsstyrkerne i Bagdad og fem andre storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år, og ansvaret overlades til den irakiske hær, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 67 om baggrunden for ministrene i den irakiske regering, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 68 om de eksiliralere, der er indsat på vigtige poster, har et troværdighedsproblem, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 69, om der er skabt et troværdighedsproblem for den amerikanske besættelsesadministration, idet den ikke ansætter lokale civile irakere til at udføre arbejdet med bl.a. reparationer i olieindustrien, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 70, om det er spild af penge, at der gives midler til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der findes lokale irakiske, som kan udføre det samme for 10 pct. af pengene, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 71 om ministerens kommentar til en udtalelse fra et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus om, at der tegner sig et billede af spild og forgyldelse i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 72 om ministerens kommentar til den tidligere officer og US-ambassadør Robert Barrys artikel: »The United States and Nation-building: Path to Democracy or Hegemony«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 73 om ministerens kommentar til, at ordrer til genopbygning af Irak sker til republikanske venner og forretningsforbindelser, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 74, om den amerikanske besættelsesadministration presser det irakiske regeringsråd og den nye irakiske regering til at forkynde, at 200 irakiske selskaber snart skal privatiseres, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 75, om de amerikanske interesser i at styre og kontrollere irakiske selskaber og olien er forenelige med, at Irak forberedes til demokrati og selvstyre, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 76, om der er tale om en uheldig kombination af politik og økonomiske interesser, når den republikanske politiske rådgiver Charles Black planlægger selv at starte virksomheder i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 77 om sammenblanding af økonomi og politik, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 78, om den danske militære tilstedeværelse i Basraprovinsen kan adskilles fra den opfattelse som breder sig i den irakiske befolkning af, at USA er der for egen vindings skyld, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 79, om sikkerhedssituationen i Bagdad og andre steder i Irak nu er så dårlig, at den amerikanske besættelsesadministration aktivt rekrutterer folk fra Sadam Husseins brutale irakiske sikkerhedsstyrker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 80, om ministeren kan bekræfte, at den danske regering vil gøre fremtidige danske troppeudsendelser afhængige af en FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 81 om ministerens holdning til, at den tyrkiske beslutning om at sende 10.000 soldater til Irak fordømmes af det irakiske regeringsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 82 om ministerens holdning til den handel, som udsendelsen af de tyrkiske tropper er udtryk for, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 83, om ministeren er betænkelig ved, at den danske besættelsesstyrke indgår i et samarbejde med lokale irakiske militsstyrker fra den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro og orden, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 84, om ministeren mener, det er uheldigt, at de danske besættelsesstyrker i Basra har tiltaget sig autoritet og kompetence til at afgøre, hvilke irakere der skal have overladt biler, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 85 om ministerens kommentar til udtalelse om bevæbningen af mænd fra den shiamuslimske bevægelse SCIRI, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 86, om ministeren ikke er bekymret over perspektivet i, at SCIRI-styrker får overladt magt og kontrol i Basraområdet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 87 om overladelse af magt til lokale høvdinge, stammeledere, militsorganisationer og religiøse organisationer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 88 om, at amerikanske firmaer svælger i ordrer til Irak helt uden hensyn til, hvad den lokale irakiske økonomi har behov for, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 89 om ministerens holdning til, at den danske forbindelsesofficer i Irak konstaterer, at landet har masser af veluddannede mennesker og formentlig masser af veluddannede eksirakere på vej hjem, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 90, om det tilkommer den irakiske befolkning at afgøre, hvilken udviklingsvej Irak skal gå, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 91, om ministeren er enig i, at man må finde sig i at blive slået i hartkorn med USA, såfremt Danmark ikke siger fra over for en amerikansk økonomisk og politisk udnyttelse af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 92 om det retlige grundlag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

8

Spm. 93 om CIA’s seneste rapport om masseødelæggelsevåben i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 94 om ministerens kommentar til den irakiske atomfysiker Imad Khadduris udtalelser om Iraks atomvåbenprogram, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 95 om, hvorfor ministeren ikke kom ind på det irakiske atomvåbenprogram under debatten om dansk krigsdeltagelse i marts, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 96 om, hvilket belæg der var for det synspunkt, at Irak kunne fremstille atomvåben på kort tid, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 97 om, hvilke amerikanske og britiske rapporter der underbygger ministerens udtalelser om irakiske masseødelæggelsesvåben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 98, om Irak har overtrådt FN-resolutionerne, såfremt der ikke kan findes masseødelæggelsesvåben i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 99 om relevante oplysninger som grundlag for krigen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 100, om ministeren kan bekræfte, at der i brevet fra en række europæiske regeringsledere optræder en konstatering af, at Irak på daværende tidspunkt besad masseødelæggelsevåben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 101 om, hvilke brud på nedrustningsforpligtelser, der førte regeringen til deltagelse i krigen mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 102 om indvendinger mod IAEA’s (Det Internationale Atomenergiagenturs) konklusion om det irakiske atomvåbenprogram, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 103, om Irak var en trussel mod verdensfreden før krigen til, forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 104, om Irak støttede international terrorisme, herunder hvilke terrorgrupper, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 105 om, hvilke britiske og amerikanske rapporter der blev anvendt af regeringen til at vurdere truslen fra irakiske masseødelæggelsevåben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 106 om, hvilke ingredienser der er nødvendige til fremstilling af butolinumtoksin, og om Saddam Hussein i tiden op mod krigen ønskede at producere butolinumtoksin, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 107 om, hvorledes Irak under det tidligere våbeninspektionsregime forventedes at destruere sin viden om fremstilling af kemiske og biologiske våben, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 108 om, at med destruktion af anlægget Al Hakam blev også det eneste bevis på eksperimenter med pest, tyfus og pølseforgiftning ødelagt, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 109, om ministeren er enig i, at forudsætningen for at træffe fornuftige beslutninger er, at Danmark er i stand til at kvalitetsvurdere efterretninger fra allierede, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 110, om ministeren kan bekræfte, at ministeren i forbindelse med forespørgelsesdebatten om dansk krigsdeltagelse omtalte eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 111, om det har nogen indvirkning på det folkeretslige grundlag for krigen mod Irak, at der fandtes masseødelæggelsesvåben i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 112 om gennemførelsen af reformer i Irak på investeringsområdet, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 113, om organisationer med repræsentation i Det Styrende Råd i Irak har protesteret over, at besættelsemagten er begyndt at træffe beslutninger på det økonomiske område, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 114 om, hvad regeringen vil gøre for at sikre de danske virksomheders andel i eksportordre og investeringsmuligheder i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 115, om en umiddelbar, hurtig privatisering af statsejede irakiske virksomheder vil bidrage til den økonomiske vækst, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 116 om status for udviklingen i den irakiske oliesektor, hvad angår produktion og genopbygning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 117, om det vil være i strid med folkeretten, hvis en besættelsesmagt bidrager til at begrænse et lands mulighed for at disponere over sine naturressourcer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 118 om behovet og størrelsen af bistand til genopbygning af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 119 om tildeling af ordrer fra Irak på 1,5 mia. kr. til danske selskaber, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 120 om status for genopbygning af vandforsyningen og energiforsyningen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 121 om vurderingen af sikkerhedssituationen for den almindelige iraker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 122 om status for forhandlingerne i FN’s Sikkerhedsråd, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 123 om vurderingen og effekterne af brugen af forarmet uran under krigen mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 124 om Det Styrende Råds udtalelser vedrørende forhandlingerne om en ny FN-resolution, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 125 om, hvilke initiativer besættelsesmagterne i Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse til irakerne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 126, om ministeren kan bekræfte, at det vil koste 110 mia. dollars at genopbygge vandforsyningen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 127 om olieproduktionen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 128 om hjemmel til at starte en krig mod Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 129, om ministeren er enig i, at der bør sættes en dato for ophør af besættelsen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 130, om en amerikanskledet besættelse af Irak medvirker til at skabe ustabilitet i Mellemøsten, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

9

Svar på spm. 3 om, hvornår styrken forventes at være på plads og indgå i opgaveløsningen, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 4 om en oversigt over de øvrige deltagende landes bidrag til sikringsstyrken opgjort efter antal soldater og funktioner, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 11 om, hvor kraftigt engagementet i Irak påvirker forsvarets muligheder for udsendelse af tropper til andre fredsoperationer, særligt FN-bemyndigede/ledede operationer i Afrika, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 12 om, hvor stort et antal tropper forsvaret med vedtagelse af B 1 vil kunne stille til rådighed for regeringen til umiddelbar udsendelse på eksempelvis forespørgsel fra FN, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 13 om, hvor stor en del af det forøgede bidrag på ca. 90 personer der forventes at have reaktionsstyrkekontrakt med DIB’en, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 14 om, hvor stor den udgift til leje eller indkøb af civile pansrede køretøjer, som ligger ud over de opgjorte 15. mio. kr., forventes at blive, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 15, om der vil indgå Mifresta-midler i finansieringen, og i givet fald hvor stort et beløb, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 19 om årsagen til, at de udsendte danske soldater i Irak ikke kan løse de opgaver, som de er udsendt til, men allerede nu må have hjælp af yderligere næsten 100 mand, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 23 om oversendelse af en opgørelse over, hvad hver enkelt af de deltagende lande i sikringsstyrken præcist bidrager med, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 25 om, hvorfor og på hvilken måde sikkerhedssituationen i Irak, herunder i det danske ansvarsområde, er blevet forværret, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 26 om ministerens uddybning af udsagnet om, at »der endvidere ikke er udsigt til forbedring af sikkerhedssituationen på kort sigt«, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 29 om oversendelse af grundlaget for, at FE vurderer trusselsniveauet for terrorisme i Irak for »højt« og ikke f.eks. for »middel« eller »meget højt«, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 30 om ministerens bekræftelse af, at der allerede er afsat mandskab og materiel til beskyttelse af personalet ved danske repræsentationer i Bagdad og Basra, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 31 om, indenfor hvilke mandskabsmæssige og materielmæssige rammer regeringen mener, »at det danske bidrag til sikringsstyrken løbende (skal) tilpasses forholdene, herunder sikkerhedssituationen«", fra forsvarsministeren

Svar på spm. 33 om, hvad der menes med (talmæssigt), at der »i mindre omfang« kan indsættes danske soldater i andre områder af Irak end det nuværende operationsområde, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 34 om oversendelse af FE’s vurdering af trusselsniveauet for de danske styrker i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 35, om ministeren kan garantere, at de udsendte soldaters materiel vil være til rådighed og funktionsklart fra første dag, soldaterne ankommer til Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 37 om, hvad den samlede omkostning (f.eks. pr. 1/10-03) har været for udsendelse af dansk militært materiel til deltagelse i krigen og besættelsen af Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 38 om oplysning om, hvor mange civile irakere, danske soldater har dræbt eller såret, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 39 om oversendelse af oversigt over alle de episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under opholdet i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 40 om, efter hvilke retningslinjer Danmark udbetaler penge til irakere, som har lidt overlast i forbindelse med træfninger med danske soldater, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 41 om ministerens vurdering af truslen om brug af masseødelæggelsesvåben mod besættelsestropperne, herunder de danske, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 42 om redegørelse for, hvordan de soldater, som nu påtænkes udsendt, er forberedt på at imødegå faren for at blive udsat for angreb med masseødelæggelsesvåben, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt den iraker, der blev dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været reddet, såfremt der havde været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en redegørelse for alle årsager hertil, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 45, om forsvarsministeren vil kommentere bemærkninger i B 1 om den forværrede sikkerhedssituation i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 54 om, hvilke grupper regeringen mener, der yder modstand mod besættelsesmagternes tilstedeværelse, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 55, om regeringen har nogle etiske grænser i forhold til, hvilke grupperinger i Irak de danske styrker kan arbejde aktivt sammen med for at forbedre sikkerhedssituationen, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 58 om, hvilken risiko de udsendte soldater løber i forhold til landminer, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 61, om der er fundet forbindelser i Irak til Al Qaida, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 83, om ministeren ikke er betænkelig ved, at den danske besættelsesstyrke indgår i et samarbejde med lokale irakiske militsstyrker fra den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro og orden, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 84, om ministeren ikke mener, det er uheldigt, at de danske besættelsesstyrker i Basra har tiltaget sig autoritet og kompetence til at afgøre, hvilke irakere der skal have overladt biler, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 85 om ministerens kommentar til udtalelse fra premierløjtnant Lars Andreasen om bevæbningen af mænd fra den shiamuslimske bevægelse SCIRI, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 86, om ministeren ikke er bekymret over perspektivet i, at SCIRI-styrker får overladt magt og kontrol i Basraområdet, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 106 om, hvilke ingredienser der er nødvendige til fremstilling af butolinumtoksin, og om Saddam Hussein i tiden op mod krigen ønskede at producere butolinum toksin, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 123 om vurderingen og effekterne af brugen af forarmet uran under krigen mod Irak, fra forsvarsministeren

10

Svar på spm. 1, om en øget sikkerhed i Irak skaber mulighed for, at irakiske flygtninge kan vende hjem, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 2 om, hvorledes regeringen vil arbejde for en bedre anvendelse af nødhjælpsmidlerne i Irak, herunder forbedring af samarbejdet med nødhjælpsorganisationerne, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke lande der overvejer at styrke deres bidrag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 6 om, hvilke lande, der ikke tidligere har ydet bidrag, som nu overvejer at udsende bidrag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 8 om den folkeretlige forskel mellem at være besættelsesmagt og »arbejde under« besættelsesmagterne USA og Storbritannien (the »Authority«), fra udenrigsministeren

Svar på spm. 9, om regeringen forestiller sig behovet for at afsætte yderligere militært personel og materiel til beskyttelsen af de danske repræsentationer i Bagdad og Basra dækket via B 1 eller gennem senere udsendelse af yderligere personel og materiel fra Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 10 om, hvor længe regeringen forestiller sig, der er behov for en større dansk sikringsstyrke i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 17 om oversendelse af den seneste opgørelse over irakiske civile, som er blevet dræbt siden krigens begyndelse, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 20 om, hvor mange måneder regeringen finder det acceptabelt, der skal gå, før den irakiske befolkning får mulighed for at vælge deres egen regering, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 24 om konkretisering af følgende afsnit i bemærkningerne til B 1: »Et antal lande, der ikke tidligere har bidraget til sikringsstyrken, overvejer endvidere at udsende bidrag«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 27, om forbedring af sikkerhedssituationen i Irak primært er en militær eller en politisk opgave, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 28 om ministerens bekræftelse af, at det i henhold til folkeretten er koalitionsmyndighedens opgave at beskytte dansk ejendom i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 32, om regeringen vil garantere, at der ikke vil blive udsendt flere danske soldater til Irak, før det igen har været forelagt Folketinget til debat og afgørelse i folketingssalen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 36 om betydningen af, at det samlede danske styrkebidrag »foreløbig« vil være udsendt frem til begyndelsen af december 2003, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 46, om regeringen vil lægge pres på USA for at sikre FN en mere central placering i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 47, om regeringen deler Kofi Annans bemærkninger, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 49 om, hvorfor masseødelæggelsesvåben slet ikke omtales i B 1, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 50, om regeringen forventer, at USA vil fremlægge et udkast til en ny FN-resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 51 om, hvor længe den danske regering skønner, at der vil være behov for dansk militær tilstedeværelse i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 56 om, hvilke lande der i øjeblikket overvejer at sende styrker til Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 59 om, hvor mange fejlagtige oplysninger regeringen har måtte trække tilbage efter beslutningen om at gå i krig mod Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 60 om offentlig høring om Irakkrigen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 62, om krigen i Irak har svækket den internationale terrortrussel, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 65, om det er en tilstrækkelig begrundelse for at gå i krig, at et styre er tyrannisk og undertrykker sine borgere, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 66, om koalitionsstyrkerne i Bagdad og fem andre storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år, og ansvaret overlades til den irakiske hær, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 67 om baggrunden for ministrene i den irakiske regering, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 68 om de eksilirakere, der er indsat på vigtige poster, har et troværdighedsproblem, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 69, om der er skabt et troværdighedsproblem for den amerikanske besættelsesadministration, idet den ikke ansætter lokale civile irakere til at udføre arbejdet med bl.a. reparationer i olieindustrien, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 70, om det er spild af penge, at der gives midler til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der findes lokale irakiske, som kan udføre det samme for 10 pct. af pengene, fra udenrigsministeren

11

Revideret tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af B 1

12

Spm. 131 om størrelsen på det britiske bidrag til styrken og størrelsen på forøgelsen af det litauiske bidrag tilknyttet det danske bidrag, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 132, om Danmark har færre folkeretlige forpligtelser og mindre ansvar end USA og Storbritannien, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 133, om regeringen har haft direkte kontakt til præsident Bush for at sikre FN en mere central placering, hvad angår Iraks fremtid, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 134, om regeringen er enig med Kofi Annan i, at FN’s rolle i Irak skal være »indispensable«, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 135, om ministeren vil anerkende, at spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben har forbindelse til den danske styrke i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 136, om henholdsvis statsministeren og udenrigsministeren har korrigeret givne oplysninger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 137, om den debat der pågår i USA og Storbritannien vedrørende grundlaget for koalitionens engagement i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 138, om regeringen er opmærksom på, at der i USA og Storbritannien pågår en stærk debat om grundlaget for koalitionens engagement i Irak, senest ved CIA’s rapport om masseødelæggelsesvåben i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 139, om regeringen finder, at den vil løbe nogen risiko ved at deltage i en offentlig høring om Irakkrigen, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

13

Spm. 140, om engagementet i Irak svækker mulighederne for, at Danmark kan bidrage til FN-fredsoperationer, til forsvarsministeren

Spm. 141, om Danmark umiddelbart vil kunne stille med ca. 90 soldater til en FN-fredsoperation, til forsvarsministeren

Spm. 142, om regeringen finder det betryggende, at anslået 37 personer i det nye kontingent er rådighedsfolk uden erfaring fra tidligere udsendelse, til forsvarsministeren

14

Spm. 143, om ministeren mener, at det er i modstrid med den amerikanske chefadministrator for Irak at overdrage landets ledelse til den irakiske befolkning, til udenrigsministeren

Spm. 144, om ministeren mener, at besættelsesmagten burde være meget tilbageholdende med at fastlægge en struktur, både økonomisk og politisk, for den irakiske befolkning, til udenrigsministeren

Spm. 145, om det ville være at foretrække, at den amerikanske besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske firmaer og arbejdskraft til reparationer m.v., til udenrigsministeren

15

Spm. 146 om forholdene i Irak, såfremt SCIRI udnytter den nye magt og autoritet tildelt besættelsesmagten, til forsvarsministeren

16

Spm. 147, om ministeren er enig i, at det vil falde tilbage på besættelsesmagten USA og dens villige koalition, hvis man ændrer sin opfattelse og brug af eksilirakere på ledende stillinger, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 148, om ministeren kan oplyse, hvorvidt det giver et troværdighedsproblem for de eksilirakere, som er indsat og tildelt politisk magt af USA, at deres oplysninger om masseødelæggelsesvåben m.v. har vist sig at være et blålys, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 149 om ministerens kommentar til artiklen i Information den 9/10-03, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 150 om ministerens kommentar til det irakiske regeringsråd Mahmoud Othmans udtalelse til Information den 9/10-03, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 151, om ministeren er enig i, at det vil give problemer både for den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske regeringsråd, som er udpeget af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

17

Svar på spm. 7 om, hvori sammenhængen mellem det samlede danske bidrag og FN’s Sikkerhedsråds resolution 1483 består, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 16, om regeringen vil støtte kravet fra »det irakiske regeringsråd« om, at der ikke bliver stationeret tyrkiske tropper på irakisk jord, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 18, om ministeren er enig med USA’s udenrigsminister i, at der ikke er noget i resolution 1441, som tillader, at den anvendes som påskud for at starte en krig mod Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 21 om oversendelse af dokumentation for den Gallup- undersøgelse om holdninger hos Bagdads indbyggere, som statsministeren omtalte i sin åbningstale til Folketinget den 7. oktober 2003, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 22 om opretholdelse af lov og orden i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 44, om udenrigsministeren vil kommentere forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 48 om forlængelse af missionen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 52 om regeringes holdning til tyrkisk militær tilstedeværelse i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 53 om, at hvis FN blev tildelt en mere central rolle i Irak, ville besættelsen så blive formindsket, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 57 om, på hvilke områder FN’s rolle i Irak skal styrkes, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 63, om Saddam Hussein har haft åbenlyse forbindelser til terrorister og muligvis stadig har det, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 64 om garantien fra Powell til den syriske udenrigsminister om, at resolution 1441 ikke kunne bruges som grundlag for en krig mod Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 71 om ministerens kommentar til en udtalelse fra et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus om, at der tegner sig et billede af spild og forgyldelse i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 72 om ministerens kommentar til den tidligere officer og US-ambassadør Robert Barrys artikel:»The United States and Nation-building: Path to Democracy or Hegemony«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 73 om ministerens kommentar til, at ordrer til genopbygning af Irak sker til republikanske venner og forretningsforbindelser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 74, om den amerikanske besættelsesadministration presser det irakiske regeringsråd og den nye irakiske regering til at forkynde, at 200 irakiske selskaber snart skal privatiseres, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 75, om de amerikanske interesser i at styre og kontrollere irakiske selskaber og olien er forenelige med, at Irak forberedes til demokrati og selvstyre, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 76, om der er tale om en uheldig kombination af politik og økonomiske interesser, når den republikanske politiske rådgiver Charles Black planlægger selv at starte virksomheder i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 77 om sammenblanding af økonomi og politik, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 78, om den danske militære tilstedeværelse i Basra-provinsen kan adskilles fra den opfattelse, som breder sig i den irakiske befolkning af, at USA er der for egen vindings skyld, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 79, om sikkerhedssituationen i Bagdad og andre steder i Irak nu er så dårlig, at den amerikanske besættelsesadministration aktivt rekrutterer folk fra Sadam Husseins brutale irakiske sikkerhedsstyrker, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 80, om ministeren kan bekræfte, at den danske regering vil gøre fremtidige danske troppeudsendelser afhængige af en FN-resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 81 om ministerens holdning til, at den tyrkiske beslutning om at sende 10.000 soldater til Irak fordømmes af det irakiske regeringsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 82 om ministerens holdning til den handel, som udsendelsen af de tyrkiske tropper er udtryk for, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 87 om overladelse af magt til lokale høvdinge, stammeledere, militsorganisationer og religiøse organisationer, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 88 om, at amerikanske firmaer svælger i ordrer til Irak helt uden hensyn til, hvad den lokale irakiske økonomi har behov for, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 89 om ministerens holdning til, at den danske forbindelsesofficer i Irak konstaterer, at landet har masser af veluddannede mennesker og formentlig masser af veluddannede eksirakere på vej hjem, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 90, om det tilkommer den irakiske befolkning at afgøre, hvilken udviklingsvej Irak skal gå, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 91, om ministeren er enig i, at man må finde sig i at blive slået i hartkorn med USA, såfremt Danmark ikke siger fra over for en amerikansk økonomisk og politisk udnyttelse af Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 92 om det retlige grundlag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 93 om CIA’s seneste rapport om masseødelæggelsevåben i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 94 om ministerens kommentar til den irakiske atomfysiker Imad Khadduris udtalelser om Iraks atomvåbenprogram, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 95 om, hvorfor ministeren ikke kom ind på det irakiske atomvåbenprogram under debatten om dansk krigsdeltagelse i marts, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 96 om, hvilket belæg der var for det synspunkt, at Irak kunne fremstille atomvåben på kort tid, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 97 om, hvilke amerikanske og britiske rapporter der underbygger ministerens udtalelser om irakiske masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 98, om Irak har overtrådt FN-resolutionerne, såfremt der ikke kan findes masseødelæggelsesvåben i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 99 om relevante oplysninger som grundlag for krigen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 100, om ministeren kan bekræfte, at der i brevet fra en række europæiske regeringsledere optræder en konstatering af, at Irak på daværende tidspunkt besad masseødelæggelsevåben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 101 om, hvilke brud på nedrustningsforpligtelser der førte regeringen til deltagelse i krigen mod Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 102 om indvendinger mod IAEA’s (Det Internationale Atomenergiagenturs) konklusion om det irakiske atomvåbenprogram, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 103, om Irak var en trussel mod verdensfreden før krigen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 104, om Irak støttede international terrorisme, herunder hvilke terrorgrupper, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 105 om, hvilke britiske og amerikanske rapporter der blev anvendt af regeringen til at vurdere truslen fra irakiske masseødelæggelsesvåben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 107 om, hvorledes Irak under det tidligere våbeninspektionsregime forventedes at destruere sin viden om fremstilling af kemiske og biologiske våben, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 108 om, at med destruktionen af anlægget Al Hakam blev også det eneste bevis på eksperimenter med pest, tyfus og pølseforgiftning ødelagt, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 109, om ministeren er enig i, at forudsætningen for at træffe fornuftige beslutninger er, at Danmark er i stand til at kvalitetsvurdere efterretninger fra allierede, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 110, om ministeren kan bekræfte, at ministeren i forbindelse med forespørgelsesdebatten om dansk krigsdeltagelse omtalte eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 111, om det har nogen indvirkning på det folkeretslige grundlag for krigen mod Irak, at der fandtes masseødelæggelsesvåben i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 112 om gennemførelsen af reformer i Irak på investeringsområdet, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 113, om organisationer med repræsentation i Det Styrende Råd i Irak har protesteret over, at besættelsemagten er begyndt at træffe beslutninger på det økonomiske område, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 114 om, hvad regeringen vil gøre for at sikre de danske virksomheders andel i eksportordre og investeringsmuligheder i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 115, om en umiddelbar, hurtig privatisering af statsejede irakiske virksomheder vil bidrage til den økonomiske vækst, fra udenrigsministeren

Supplerende svar på spm. 67 om baggrunden for ministrene i den irakiske regering, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 116 om status for udviklingen i den irakiske oliesektor, hvad angår produktion og genopbygning, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 117, om det vil være i strid med folkeretten, hvis en besættelsemagt bidrager til at begrænse et lands mulighed for at disponere over sine naturressourcer, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 118 om behovet og størrelsen af bistand til genopbygning af Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 119 om tildeling af ordrer fra Irak på 1,5 mia. kr. til danske selskaber, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 120 om status for genopbygning af vandforsyningen og energiforsyningen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 121 om vurderingen af sikkerhedssituationen for den almindelige iraker, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 122 om status for forhandlingerne i FN’s Sikkerhedråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 124 om Det Styrende Råd’s udtalelser vedrørende forhandlingerne om en ny FN-resolution, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 125 om, hvilke initiativer besættelsesmagterne i Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse til irakerne, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 126, om ministeren kan bekræfte, at det vil koste 110 mia. dollars at genopbygge vandforsyningen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 127 om olieproduktionen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 128 om hjemmel til at starte en krig om Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 129, om ministeren er enig i, at der bør sættes en dato for ophør af besættelsen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 130, om en amerikanskledet besættelse af Irak medvirker til at skabe ustabilitet i Mellemøsten, fra udenrigsministeren

18

Spm. 152 om en eventuel udstationering af tyrkiske tropper i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 153, om ministeren er enig i, at med Tyrkiets interesser i området må det undgås, at Tyrkiet sender tropper til Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 154, om den danske regering har taget konkrete beslutninger om nedprioritering af det danske engagement i fredsbevarende indsatser i Afrika, og i bekræftende fald hvilke, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 155, om ministerens kan bekræfte, at 1.500 soldater er det absolutte maksimum for det samlede antal udsendte danske soldater, uanset situationen i Irak nu og i fremtiden, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 156, om de ca. 90 soldater, der udsendes efter eventuel vedtagelse af B 1, som helhed må betragtes som mindre erfarne end tidligere udsendte kontingenter, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 157, om de nye danske troppers opgaver adskiller sig fra de nuværende opgaver, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 158 om truslen vedrørende anvendelse af biologiske og kemiske kampstoffer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 159, om det er ministerens vurdering, at radikale shiamuslimske grupper ikke foretager angreb på koalitionens styrker i Irak og den civile irakiske befolkning, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 160 om en redegørelse for faren ved forarmet uran, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 161 om oversendelse af en rapport om anvendelsen af forarmet uran i Afghanistan, særligt om efterfølgende skadevirkninger på miljø og mennesker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 162 om reaktioner fra det lokalområde, hvor danske styrker befinder sig, vedrørende samarbejde mellem de danske styrker og SCIRI, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 163 om, hvordan medlemmerne af Det Styrende Råd i Irak har reageret på nyheden om, at tyrkiske tropper kan blive udstationeret i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 164, om ministeren finder det vigtigt, hvor mange civile irakere der er blevet dræbt, i forbindelse med en vurdering af den samlede militære indsats, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 165 om vurderinger af sikkerhedssituationen og evnen til at skaffe pålidelige oplysninger om centrale spørgsmål, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 166, om ministeren er enig i, at en decideret FN-overtagelse af overgangsprocessen til irakisk styre vil have større legitimitet internationalt og i Irak end en overgangsproces, der styres af besættelsesmagterne, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 167, om regeringen er enig i, at krigen mod Irak aktuelt har forstærket den internationale terrortrussel, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 168, om ministeren vil arbejde for, at genopbygningsopgaverne så vidt muligt gennemføres af irakere og irakiske selskaber, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 169 om oversendelse af en vurdering af sikkerhedssituationen i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 170, om ministerens vurdering af, om forslaget om tilbagetrækning af styrker fra seks irakiske storbyer vil kunne skabe større stabilitet i de pågældende byer, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 171 om, hvad der forhindrer ministeren i at arbejde for at få fastlagt en tidsplan for afviklingen af besættelsen af Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 172 om resultatet af undersøgelse af skudepisoden, hvor en dansk soldat dræbte en iraker, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

19

Supplerende svar på spm. 43 om redegørelse for, hvorvidt den iraker, der blev dræbt den 6/6-03 af en dansk soldat, kunne have været reddet, såfremt der havde været umiddelbar lægehjælp, fra forsvarsministeren

20

1. udkast til betænkning over B 1

21

Spm. 173 om verificeringen af citat i Colin Powells brev, til udenrigsministeren

Spm. 174, om citat fra Colin Powells brev er et falsum, til udenrigsministeren

Spm. 175, om undersøgelse lever op til videnskabelig standard, til udenrigsministeren

Spm. 176 om privatisering af irakiske selskaber, til udenrigsministeren

Spm. 177 om præcisering af formulering i svar på spm. 79, til udenrigsministeren

Spm. 178 om placering af Ansar al-islams baser, til udenrigsministeren

Spm. 179 om redegørelse for Abu-Nidals aktiviteter, til udenrigsministeren

Spm. 180 om dokumentation for kategorisering af international terrorisme, til udenrigsministeren

22

Supplerende svar på spm. 44 om udenrigsministeren vil kommentere forsvarsministerens artikel i Jyllands-Posten, fra udenrigsministeren

Supplerende svar på spm. 60 om offentlig høring om Irakkrigen, fra udenrigsministeren

23

Spm. 181 om beskyttelse af personalet ved de danske repræsentationer i Bagdad og Basra, til forsvarsministeren

Spm. 182 om kortvarig indsættelse af danske soldater uden rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, til forsvarsministeren

Spm. 183 om nye troppers opgaver, til forsvarsministeren

Spm. 184 om udbetaling af erstatning, til forsvarsministeren

Spm. 185 om skriftlige retningslinjer for vurdering af kulancemæssig godtgørelse, til forsvarsministeren

Spm. 186 om vurdering af truslen om brug af masseødelæggelsesvåben mod danske soldater, til forsvarsministeren

Spm. 187 om sandsynligheden for, at resterende elementer af det tidligere regime bruger biologiske eller kemiske kampstoffer, til forsvarsministeren

Spm. 188 om grunde til, at anskudt irakers liv ifølge auditørundersøgelse ikke kunne have været reddet, forsvarsministeren

Spm. 189, om »Det Øverste Islamiske Revolutionsråd i Irak« arbejder for demokrati og menneskerettigheder i Irak, til forsvarsministeren

Spm. 190 om premierløjtnant Lars Andersens udtalelse, til forsvarsministeren

24

Spm. 191, om ministeren kan be- eller afkræfte USA’s udenrigsministers citat om muligheden for at bruge resolution 1441 som grundlag for en krig mod Irak, til udenrigsministeren

Spm. 192, om FN skal spille en rolle, for så vidt angår stabilisering og etablering af sikkerhed i Irak, til udenrigsministeren

Spm. 193, om ministeren mener, at måden, hvorpå kontrakter uddeles og administreres under genopbygningen af Irak, henhører under »amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner«, til udenrigsministeren

Spm. 194, om regeringen vil afholde sig fra enhver kritik af administrationen og genopbygningen af Irak, til udenrigsministeren

Spm. 195, om ministerens svar på spørgsmål 102 skal forstås således, at regeringen i tiden efter IAEA ikke var i besiddelse af oplysninger fra USA, til udenrigsministeren

Spm. 196, om det skal forstås således, at ingen af de oplysninger, Colin Powell viderebragte til Sikkerhedsrådet, har relevans i dag, til udenrigsministeren

Spm. 197, om ministeren lægger op til, at det ikke skal være muligt for medlemmer af Folketinget at få regeringen til at undersøge, hvordan et forslag er blevet modtaget og kommenteret af enkelte medlemmer af det irakiske regeringsråd, til udenrigsministeren

25

Spm. 198, om ministeren kan oplyse, hvad der menes med »international samling om FN og genopygningsindsatsen i Irak«, til forsvarsministeren

26

Spm. 199, om regeringen har overvejet, hvilken indflydelse beslutningen om tyrkiske tropper i Irak kan få på det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet såvel som i Irak, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

Spm. 200 om, hvordan ministeren vil søge at sikre sig, at tyrkiske tropper i Irak ikke får en negativ indflydelse, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

27

Spm. 201 om gallupundersøgelse, til udenrigsministeren

Spm. 202 om, at de danske tropper i stigende grad skal være med til at sikre genopbygningen i Irak, til udenrigsministeren

Spm. 203 om rekruttering af tidligere, brutale irakiske sikkerhedsstyrker fra Saddam Husseins tid til at skabe ro og orden, til udenrigsministeren

Spm. 204 om, at hvis USA ikke kan få FN med i Irak-genopbygningen på USA’s præmisser, så vil regeringen fortsat støtte den nuværende amerikanske politik og administration i Irak, til udenrigsministeren

Spm. 205 om notat udleveret fra regeringen til Ekstrabladet efter regler om aktindsigt, til udenrigsministeren

Spm. 206 om de amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner, til udenrigsministeren

28

Spm. 207, om ministeren kan bekræfte, at hvis regeringen forlænger den nuværende udsendte styrkes opholdsperiode i Irak med et halvt år, så vil regeringen konsultere Det Udenrigspolitiske Nævn og således ikke behøve ny socialdemokratisk tilslutning til B 1, til forsvarsministeren og udenrigsministeren

29

Svar på spm. 140, om engagementet i Irak svækker mulighederne for, at Danmark kan bidrage til FN-fredsoperationer, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 141, om Danmark umiddelbart vil kunne stille med ca. 90 soldater til en FN-fredsoperation, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 142, om regeringen finder det betryggende, at anslået 37 personer i det nye kontingent er rådighedsfolk uden erfaring fra tidligere udsendelse, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 146 om forholdene i Irak, såfremt SCIRI udnytter den nye magt og autoritet tildelt af besættelsesmagten, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 155, om ministeren kan bekræfte, at 1.500 soldater er det absolutte maksimum for det samlede antal udsendte danske soldater, uanset situationen i Irak nu og i fremtiden, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 156, om de ca. 90 soldater, der udsendes efter eventuel vedtagelse af B 1, som helhed må betragtes som mindre erfarne end tidligere udsendte kontingenter, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 157, om de nye danske troppers opgaver adskiller sig fra de nuværende opgaver, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 158 om truslen vedrørende anvendelse af biologiske og kemiske kampstoffer, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 159, om det er ministerens vurdering, at radikale shiamuslimske grupper ikke foretager angreb på koalitionens styrker i Irak og den civile irakiske befolkning, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 160 om en redegørelse for faren ved forarmet uran, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 161 om oversendelse af en rapport om anvendelsen af forarmet uran i Afghanistan, særligt om efterfølgende skadevirkninger på miljø og mennesker, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 162 om reaktioner fra det lokalområde, hvor danske styrker befinder sig, vedrørende samarbejde mellem de danske styrker og SCIRI, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 169 om oversendelse af en vurdering af sikkerhedssituationen i Irak, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 172 om resultatet af undersøgelse af skudepisoden, hvor en dansk soldat dræbte en iraker, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 182 om kortvarig indsættelse af danske soldater uden rådføring med Det Udenrigspolitiske Nævn, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 183 om nye troppers opgaver, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 184 om udbetaling af erstatning, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 185 om skriftlige retningslinjer for vurdering af kulancemæssig godtgørelse, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 186 om vurdering af truslen om brug af masseødelæggelsesvåben mod danske soldater, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 187 om sandsynligheden for, at resterende elementer af det tidligere regime bruger biologiske eller kemiske kampstoffer, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 188 om grunde til, at anskudt irakers liv ifølge auditørundersøgelse ikke kunne være reddet, fra forsvarsministeren

Svar på spm. 190 om premierløjtnant Lars Andersens udtalelse, fra forsvarsministeren

30

Svar på spm. 131 om størrelsen på det britiske bidrag og størrelsen på forøgelsen af det litauiske bidrag tilknyttet det danske bidrag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 132, om Danmark har færre folkeretlige forpligtelser og mindre ansvar end USA og Storbritannien, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 133 om regeringen har haft direkte kontakt til præsident Bush for at sikre FN en mere central placering, hvad angår Iraks fremtid, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 134, om regeringen er enig med Kofi Annan i, at FN’s rolle i Irak skal være »indispensable«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 135, om ministeren vil anerkende, at spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben har forbindelse til den danske styrke i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 136, om henholdsvis statsministeren og udenrigsministeren har korrigeret givne oplysninger, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 137 om den debat, der pågår i USA og Storbritannien om grundlaget for koalitionens engagement i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 138, om regeringen er opmærksom på, at der i USA og Storbritannien pågår en stærk debat om grundlaget for koalitionens engagement i Irak, senest ved CIA’s rapport om masseødelæggelsesvåben i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 139, om regeringen finder, at den vil løbe nogen risiko ved at deltage i en offentlig høring om Irakkrigen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 143, om ministeren mener, at det er i modstrid med den amerikanske chefadministrator for Irak at overdrage landets ledelse til den irakiske befolkning, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 144, om ministeren mener, at besættelsesmagten burde være meget tilbageholdende med at fastlægge en struktur, både økonomisk og politisk, for den irakiske befolkning, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 145, om det ville være at foretrække, at den amerikanske besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske firmaer og arbejdskraft til reparationer m.v., fra udenrigsministeren

Svar på spm. 147, om ministeren er enig i, at det vil falde tilbage på besættelsesmagten USA og dens villige koalition, hvis man ændrer sin opfattelse og brug af eksilirakere på ledende stillinger, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 148, om ministeren kan oplyse, hvorvidt det giver et troværdighedsproblem for de eksilirakere, som er indsat og tildelt politisk magt af USA, at deres oplysninger om masseødelæggelsesvåben m.v. har vist sig at være et blålys, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 149 om ministerens kommentar til artiklen i Information den 9/10-03, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 150 om ministerens kommentar til det irakiske regeringsråd Mahmoud Othmans udtalelse til Information den 9/10-03, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 151, om ministeren er enig i, at det vil give problemer både for den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske regeringsråd, som er udpeget af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 152 om eventuel udstationering af tyrkiske tropper i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 153, om ministeren er enig i, at med Tyrkiets interesser i området må det undgås, at Tyrkiet sender tropper til Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 154, om den danske regering har taget konkrete beslutninger om nedprioritering af det danske engagement i fredsbevarende indsatser i Afrika, og i bekræftende fald hvilke, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 163 om, hvordan medlemmerne af Det Styrende Råd i Irak har reageret på nyheden om, at tyrkiske tropper kan blive udstationeret i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 164, om ministeren ikke finder det vigtigt, når den samlede militære indsats skal vurderes, at kunne vurdere, hvor mange civile irakere, der er blevet dræbt, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 165 om vurderinger af sikkerhedssituationen og evnen til at skaffe pålidelige oplysninger om centrale spørgsmål, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 166, om ministeren er enig i, at en decideret FN-overtagelse af overgangsprocessen til irakisk styre vil have større legitimitet internationalt og i Irak, end en overgangsproces, der styres af besættelsesmagterne, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 167, om regeringen er enig i, krigen mod Irak aktuelt har forstærket den internationale terrortrussel, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 168, om ministeren vil arbejde for, at genopbygningsopgaverne så vidt muligt gennemføres af irakere og irakiske selskaber, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 170 om ministerens vurdering af, om forslaget om tilbagetrækning af styrker fra seks irakiske storbyer vil kunne skabe større stabilitet i de pågældende byer, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 171 om, hvad der forhindrer ministeren i at arbejde for at få fastlagt en tidsplan for afviklingen af besættelsen af Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 173 om verificeringen af citat i Colin Powells brev, til udenrigsministeren

Svar på spm. 174, om citat fra Colin Powells brev er et falsum, til udenrigsministeren

Svar på spm. 175, om undersøgelse lever op til videnskabelig standard, til udenrigsministeren

Svar på spm. 176 om privatisering af irakiske selskaber, til udenrigsministeren

Svar på spm. 177 om præcisering af formulering i svar på spørgsmål 79, til udenrigsministeren

Svar på spm. 178 om placering af Ansar al-islams baser, til udenrigsministeren

Svar på spm. 179 om redegørelse for Abu-Nidals aktiviteter, til udenrigsministeren

Svar på spm. 180 om dokumentation for kategorisering af international terrorisme, til udenrigsministeren

Svar på spm. 181 om beskyttelse af personalet ved de danske repræsentationer i Bagdad og Basra, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 189 om »Det Øverste Islamiske Revolutionsråd i Irak« arbejder for demokrati og menneskerettigheder i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 191, om ministeren kan be- eller afkræfte USA’s udenrigsministers citat om muligheden for at bruge resolution 1441 som grundlag for en krig mod Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 192, om FN skal spille en rolle, for så vidt angår stabilisering og etablering af sikkerhed i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 193, om ministeren mener, at måden, hvorpå kontrakter uddeles og administreres under genopbygningen af Irak, henhører under »amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 194, om regeringen vil afholde sig fra enhver kritik af administrationen og genopbygningen af Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 195, om ministerens svar på spørgsmål 102 skal forstås således, at regeringen i tiden efter IAEA ikke var i besiddelse af oplysninger fra USA, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 196, om det skal forstås således, at ingen af de oplysninger, Colin Powell viderebragte til Sikkerhedsrådet, har relevans i dag, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 197, om ministeren lægger op til, at det ikke skal være muligt for medlemmer af Folketinget at få regeringen til at undersøge, hvordan et forslag er blevet modtaget og kommenteret af enkelte medlemmer af det irakiske regeringsråd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 198, om ministerene kan oplyse, hvad der menes med »international samling om FN og genopygningsindsatsen i Irak«, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 199, om regeringen har overvejet, hvilken indflydelse beslutningen om tyrkiske tropper i Irak kan få på det kurdiske spørgsmål i Tyrkiet såvel som i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 200 om, hvordan ministeren vil søge og sikre sig at tyrkiske tropper i Irak ikke får en negativ indflydelse, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 201, om gallupundersøgelse, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 202, om at de danske tropper i stigende grad skal være med til at sikre genopbygningen i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 203 om rekruttering af tidligere brutale irakiske sikkerhedsstyrker fra Saddam Husseins tid til at skabe ro og orden, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 204 om, at hvis USA ikke kan få FN med i Irak-genopbygningen på USA,s præmisser, så vil regeringen fortsat støtte den nuværende amerikanske politik og administration i Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 205 om notat udleveret fra regeringen til Ekstrabladet efter regler om aktindsigt, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 206 om de amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 207 om ministeren kan bekræfte, at hvis regeringen forlænger den nuværende udsendte styrkes opholdsperiode i Irak med et halvt år, så vil regeringen konsultere Det Udenrigspolitiske Nævn og således ikke behøve ny socialdemokratisk tilslutning til B 1, fra udenrigsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens og forsvarsministerens svar herpå

Spørgsmål 1 og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 18, 49, 60, 66-79, 81-83, 86, 91-93, 102, 104, 110, 117, 125, 143-145, 147, 149-151, 193, 194, 201 og 206 og udenrigsministeren svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 39, 43, 83, 86, 146, 158, 159, 172 og 188 og forsvarsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål nr. 1

I hvilken udstrækning vurderer regeringen, at en øget sikkerhed i Irak skaber mulighed for, at irakiske flygtninge vender hjem?

Svar

Fra integrationsministeren er modtaget følgende svar

Integrationsministeren har oplyst, at de ændrede forhold i Irak allerede på nuværende tidspunkt har medført, at 107 asylansøgere fra Irak pr. 1. oktober 2003 er vendt frivilligt tilbage til Irak. Udlændingestyrelsen arbejder pt. på at hjælpe yderligere 141, der pr. 1. oktober 2003 har tilkendegivet ønske om at vende frivilligt tilbage til Irak.

Med hensyn til spørgsmålet om mulig inddragelse eller afslag på forlængelse af allerede meddelte asyltilladelser til irakiske statsborgere og med hensyn til den videre behandling af asylansøgninger fra irakere, der endnu ikke er færdigbehandlet, har integrationsministeren henvist til, at det ved ændringen af udlændingeloven i sommeren 2002 i bemærkningerne til lovforslaget blev præciseret, at Udlændingestyrelsen er forpligtet til løbende at undersøge, om grundlaget for meddelte asyltilladelser fortsat er til stede.

Udlændingestyrelsen skal således undersøge, om der er grundlag for at inddrage tidsbegrænsede asyltilladelser både i tilfælde, hvor konkrete forhold vedrørende den enkelte udlænding har ændret sig, og i tilfælde, hvor de generelle baggrundsoplysninger viser, at forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at der ikke længere er risiko for forfølgelse.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, og der er klageadgang i sagerne til Flygtningenævnet. Såfremt Flygtningenævnet ikke er enig i, at forholdene på det givne tidspunkt har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, er det forudsat i lovbemærkningerne, at Udlændingestyrelsen skal følge udviklingen i det pågældende land tæt med henblik på at overveje forelæggelse af nye såkaldte prøvesager for Flygtningenævnet på et senere tidspunkt.

Udlændingestyrelsen fremsendte i løbet af sensommeren 2002 en række prøvesager til Flygtningenævnet vedrørende nægtelse af forlængelse af asyltilladelser til irakiske statsborgere, idet styrelsen fandt, at der var sket sådanne ændringer i Irak, at de forhold, der havde begrundet asyltilladelserne, ikke længere var til stede.

I en række afgørelser ultimo 2002 tilkendegav Flygtningenævnet, at nævnet ikke var enig i styrelsens vurdering heraf. For så vidt angår Irak vurderede nævnet, at ændringerne på daværende tidspunkt var af begrænset rækkevidde i forhold til situationen som helhed i Irak, idet der ikke var sket nogen ændring af magtforholdene og den generelle menneskerettighedssituation i landet.

På baggrund af udviklingen vedrørende Irak henstillede UNHCR den 11. marts 2003, at ingen irakiske asylsøgere/flygtninge blev tvangsmæssigt udsendt til Irak.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet besluttede den 20. marts 2003 at berosætte behandlingen af irakiske asylsager som følge af koalitionens intervention i Irak. Sagsbehandlingen er fortsat berosat i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet f.s.v.a. nye asylansøgninger. Asyltilladelser til irakere forlænges fortsat af styrelsen.

Den 1. august 2003 udsendte UNHCR en henstilling vedrørende behandlingen af irakiske asylsager. UNHCR anbefaler i henstillingen, at der fortsat meddeles midlertidig beskyttelse til irakiske asylansøgere – også til nyankomne – på grund af sikkerhedssituationen i Irak. Såfremt der er lande, der på trods af UNHCRs anbefaling ønsker at genoptage asylsagsbehandlingen, henleder UNHCR opmærksomheden på, at der er risiko for forfølgelse fra andre end myndighederne (non-state agents) i Irak. Endvidere bør alvorlig forfølgelse udøvet af det tidligere regime indgå i vurderingen. UNHCR-kontorerne i regionen vil fortsat ikke påbegynde behandlingen af asylansøgninger fra irakere og henstiller, at ingen irakere returneres tvangsmæssigt til Irak eller til lande i regionen.

Udlændingestyrelsen følger løbende udviklingen i Irak med henblik på at vurdere, hvornår behandlingen af irakiske asylsager kan genoptages. Styrelsen indhenter i den forbindelse oplysninger fra en lang række kilder, herunder andre landes udlændingemyndigheder samt UNHCR.

Udlændingestyrelsen foretog endvidere en fact finding mission i juli 2003 til to af Iraks nabolande (Jordan og Syrien). Missionen resulterede i fact finding rapport om Irak »Joint British-Danish Fact Finding Mission to Damascus, Amman and Geneva on Conditions in Iraq«, der blev publiceret den 18. august 2003, og som indeholder en beskrivelse af forholdene i Irak som opfattet af en række kilder i nabolandene og af UNHCR i Geneve.

Det var ikke muligt på daværende tidspunkt at indhente asylrelevante oplysninger i selve Irak. Af den grund indeholder rapporten ikke oplysninger og vurderinger fra blandt andre Coalition Provisional Authority (CPA)-medarbejdere og andet internationalt personale, der arbejder med genopbygningen af Irak, og fra lokale politikere, embedsmænd, politifolk m.v.

Det har af hensyn til sikkerhedssituationen heller ikke efterfølgende været muligt at gennemføre en planlagt fact finding mission til selve Irak. Udlændingestyrelsen arbejder imidlertid fortsat på at gennemføre en fact-finding mission til Irak. Udlændingestyrelsen finder på denne baggrund endnu ikke, at der foreligger de nødvendige oplysninger til at genoptage behandlingen af irakiske asylsager. Flygtningenævnet har tilsvarende på et møde i nævnets Koordinationsudvalg den 27. august 2003 besluttet fortsat at berostille behandlingen af irakiske asylsager.

Hvad angår spørgsmålet om nægtelse af forlængelse af asyltilladelser til irakere bemærkes, at det på baggrund af Flygtningenævnets ovenfor nævnte afgørelser fra ultimo 2002, kræves, at situationen i flygtningenes hjemland ikke alene skal være ændret, men at der skal være tale om en afgørende (fundamental) ændring, der skal være varig, stabil, samt effektiv. Denne situation foreligger efter Udlændingestyrelsens opfattelse endnu ikke vedrørende Irak.

Spørgsmål nr. 18

Er ministeren enig med USA’s udenrigsminister, Colin Powell, når denne i et brev til den syriske udenrigsminister skrev, at »der ikke er noget i resolution 1441, som tillader, at den anvendes som påskud for at starte en krig mod Irak«.

Svar

Regeringen har ikke kunnet verificere det pågældende citat, der stammer fra syriske medier.

Spørgsmål nr. 39

Ministeren bedes oversende en kommenteret oversigt over alle de episoder, hvor danske soldater har anvendt magt under deres foreløbige ophold i Irak?

Svar

6. juni 2003

En patrulje afgav 3 varselsskud og efterfølgende 1 sigtet skud. En iraker død.

10. juli 2003

En patrulje afgav tre skud mod en iraker. Ingen sårede.

En eskorte afgav varselsskud og sigtet skud. Ingen sårede.

Der blev afgivet varselsskud mod demonstration. Ingen sårede.

13. juli 2003

En konvoj blev beskudt. Ingen skader på personel eller materiel.

En patrulje blev beskudt. Ingen sårede.

16. juli 2003

En patrulje blev beskudt. Patruljen afgav varselsskud og herefter sigtet skydning. Patruljen blev herefter beskudt fra flere sider. En iraker blev såret.

18. juli 2003

Personel ved en kontrolpost afgav varselsskud og herefter 1 sigtet skud. Ingen sårede.

Et mistænkeligt køretøj blev forsøgt standset. Der blev afgivet 3 sigtede skud. En iraker blev såret.

23. juli 2003

En patrulje blev beskudt fra omkringliggende huse. Patruljen besvarede ikke ilden, fordi der var kvinder og børn i området. Ingen sårede.

25. juli 2003

En patrulje blev kraftigt beskudt fra en landsby under en anholdelse. Patruljen besvarede ilden. Efterfølgende blev patruljen beskudt fra en bro. Ingen sårede.

28. juli 2003

En patrulje blev beskudt af en mindre gruppe. Patruljen afgav varselsskud og trak sig tilbage. Ingen sårede.

29. juli 2003

Den danske styrke afgav varselsskud. Ingen sårede.

30. juli 2003

Den danske styrke afgav varselsskud. Ingen sårede.

En patrulje afgav 3-5 varselsskud. Ingen sårede.

31. juli 2003

En patrulje affyrede lysammunition for at gøre opmærksom på sig selv. Herefter blev der rettet ild mod patruljen. Patruljen besvarede ilden fra køretøjet. Det er uvist, om irakere blev ramt under træfningen.

1. august 2003

Den danske styrke afgav varselsskud i forbindelse med en demonstration. Ingen sårede.

8. august 2003

En patrulje anvendte lysammunition for at tilkendegive, at der var tale om koalitionsstyrker. Der blev åbnet ild mod patruljen. Patruljen besvarede ilden. Ingen sårede.

10. august 2003

Vagterne på taget af det såkaldte »CIMIC HOUSE« blev beskudt fra et andet hustag under en demonstration. Vagterne besvarede ilden. Ingen sårede.

11. august 2003

En patrulje blev beskudt. Patruljen besvarede ikke ilden. Ingen sårede.

12. august 2003

En patrulje blev beskudt med 10-12 skud. Patruljen trak sig tilbage. Ingen sårede.

13. august 2003

En patrulje afgav varselsskud. Ingen sårede.

15. august 2003

En patrulje blev beskudt med ild fra bl.a. et let maskingevær. Patruljen gik i dækning og blev forstærket af en patrulje yderligere. Ingen sårede.

16. august 2003

I forbindelse med en patrulje kom det til ildafgivelse. 1 dansker og 2 irakere døde, herudover blev en iraker såret.

21. august 2003

En militærpolitipatrulje afgav et sigtet skud. En iraker såret.

29. august 2003

en person affyrede panserværnsraket mod CIMIC house. Ingen sårede.

En patrulje anvendte lysammunition, skød varselsskud og herefter et sigtet skud og ramte en iraker i brystet. Patruljen gav førstehjælp til den sårede iraker, der senere døde af skuddet.

30. august 2003

En patrulje afgav varselsskud. Ingen sårede.

8. september 2003

En patrulje afgav to varselsskud. Ingen sårede.

»CIMIC HOUSE« beskudt af formodentlig et let maskingevær og en panserværnsraket. Ingen sårede.

10. september 2003

En patrulje afgav ét varselsskud. Ingen sårede.

Lokale irakere angreb »CIMIC HOUSE« med tre til fire panserværnsraketter og ild fra let maskingevær. Ingen sårede.

25. september 2003

En patrulje afgav 3 varselsskud. Ingen sårede.

Spørgsmål nr. 43

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt den iraker der blev dræbt den 6. juni 2003 af en dansk soldat kunne være reddet, såfremt der havde været umiddelbar lægehjælp. I benægtende fald udbedes en redegørelse for alle årsager hertil?

Svar

Jævnfør auditørundersøgelsen – der tidligere er oversendt til Folketingets Forsvarsudvalg – blev den civile iraker skudt af en dansk soldat den 6. juni 2003 kl. ca. 2120. Patruljens sanitetsmand ydede straks førstehjælp, og den hårdt sårede blev kørt til den danske lejr, hvor lægen kl. 2205 konstaterede, at døden var indtrådt.

Jeg har ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt den afdøde iraker kunne have været reddet, såfremt der umiddelbart havde været en læge til stede.

Supplerende svar på spørgsmål 43

I forlængelse af min besvarelse af spørgsmål nr. 43 (B1 – bilag 5) er jeg blevet opmærksom på, at spørgsmålet kan være affødt af, at Forsvarsudvalget ved skrivelse af 8. september 2003 med pålæg om tavshedspligt har haft lejlighed til at gennemlæse det materiale, som har indgået i auditørens undersøgelse af den omhandlede skudepisode den 6. juni 2003 og dermed har været lagt til grund for auditørens afgørelse.

Det fremgår blandt andet af dette materiale, at lægen ved det danske styrkebidrag i Irak overfor auditøren har oplyst, at hvis han havde været til stede, da afdøde blev skudt, ville han ikke have kunnet redde afdøde dels på grund af skaderne, men også fordi lægens udstyr stadig befandt sig i containere, der ikke var pakket ud. Lægen rådede således på dette tidspunkt kun over en pansret ambulance, som udstyrsmæssigt svarer til en civil lægeambulance.

Når containerne, der indeholdt lægens udstyr ikke var pakket ud, skyldes det, at der på dette tidspunkt ikke var ankommet materiel eller udstyr til lejrens infirmeri. Dette var under klargøring til transport i Kuwait med henblik på efterfølgende forskydning til lejrområdet ved Al Qurnah.

Spørgsmål nr. 49

Hvorfor omtales masseødelæggelsesvåben slet ikke i B1. Er årsagen, at den danske regering har erkendt, at argumentet om masseødelæggelsesvåben i Irak ikke længere virker sandsynligt?

Svar

Regeringen søger med beslutningsforslag B1 tilslutning til en styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Sikringsstyrken har bl.a. til opgave at skabe sikre rammer for genopbygningen af Irak, den humanitære indsats i landet og den irakiske befolknings bestræbelser på at gennemføre en politisk overgangsproces. Spørgsmålet om evt. eksistens af masseødelæggelsesvåben i Irak har ingen direkte forbindelse til denne styrkelse og er derfor ikke omtalt i bemærkningerne til beslutningsforslaget.

Det samme er tilfældet i beslutningsforslag 165 om dansk militær deltagelse i en multinational sikringsstyrke i Irak, vedtaget den 15. maj 2003.

Spørgsmål nr. 53

Er det den danske regerings opfattelse, at dele af den modstand mod besættelsen, der i dag er i Irak, ville blive formindsket, hvis FN blev tildelt en mere central rolle i Irak?

Svar

Det er regeringens opfattelse, at en international samling omkring FN og genopbygningsindsatsen i Irak vil medvirke til at stabilisere situationen i landet.

Spørgsmål nr. 60

Vil regeringen kommentere, hvorfor regeringen ikke tør deltage i en offentlig høring om Irak-krigen?

Svar

Regeringens begrundelse for Danmarks deltagelse i den militære indsats i Irak er udførligt beskrevet i bemærkningerne til beslutningsforslag B 118. Beslutningen baserede sig, som det fremgår af beslutningsforslaget (B 118), på oplysninger fra åbne kilder. Regeringen har i forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslagene om dansk deltagelse i den militære indsats i Irak (B 118, B 165 og B1) foreløbig besvaret ca. 350 spørgsmål om sagen fra medlemmer af Forsvarsudvalget. Hertil kommer et meget betydeligt antal spørgsmål stillet af medlemmer af Folketinget i medfør af § 20 i Folketingets forretningsorden.

På denne baggrund finder regeringen, at spørgsmålet om grundlaget for den danske deltagelse i den militære indsats i Irak foreligger fuldt oplyst.

Spørgsmål nr. 66

Er ministeren enig med den nye irakiske minister for elektricitet, Ayham al-Samarrai, som til BBC udtalte at koalitionsstyrkerne i Baghdad og fem andre storbyer skal trækkes væk fra disse byer inden for det næste halve år og ansvaret overlades til den irakiske hær?

Svar

Det internationale samfund yder i øjeblikket en omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. De basale samfundsfunktioner i Irak er under genetablering, samtidig med at der med dannelsen af det irakiske regeringsråd og rådets udnævnelse af en række ministre er taget væsentlige skridt i retning af overdragelse af landets ledelse til den irakiske befolkning.

Konkret har chefen for koalitionsmyndigheden, ambassadør Paul Bremer, udviklet en 7-punkts plan for hurtigst mulig overgang til irakisk styre: 1) indsættelse af et midlertidig irakisk styre, hvilket skete med indsættelsen af Regeringsrådet i juli i år; 2) beslutning om udarbejdelse af en forfatning; 3) udnævnelse af irakere til at styre landet, hvilket er sket med Regeringsrådets udnævnelse af 25 ministre; 4) udarbejdelse af en forfatning, hvortil en redaktionskomite er blevet nedsat; 5) godkendelse af forfatningen, som efterfølgende vil blive sendt til afstemning; 6) valg af regering; og endelig 7) afvikling af koalitionsmyndigheden.

Dette program er efter regeringens opfattelse den mest realistiske foreliggende plan for overgang til civilt og demokratisk styre i Irak.

Spørgsmål nr. 67

Mener ministeren ikke det er et problem at den nye irakiske regering, som er udpeget af det amerikansk-sammensatte regeringsråd, består af 25 ministre, som for de flestes vedkommende er totalt ukendte for offentligheden, og hvor disse ministre, ifølge deres biografiske data, for det meste er uddannet på universiteter i England og USA, eller har arbejdet for vestlige selskaber, som Politiken skriver den 3. september 2003?

Svar

Det bredt sammensatte Regeringsråd er et skridt på vejen mod irakisk styre men er ingen erstatning for en folkevalgt regering. Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 66 arbejder Koalitionsmyndigheden hen mod etablering af en demokratisk valgt irakisk regering.

Spørgsmål nr. 68

Mener ministeren ikke at der er skabt et troværdighedsproblem for de eksil-irakere som USA har hentet tilbage til Irak og indsat på vigtige poster, idet deres udtalelser og påstande om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben og den fare som disse udgjorde, har vist sig at være grundløse.

Svar

Der kan henvises til besvarelsen af spørgsmål 67.

Spørgsmål nr. 69

Finder ministeren ikke at det skaber et troværdighedsproblem for den amerikanske besættelsesadministration at den gentagne gange – ifølge Berlingske Tidende den 2. oktober 2003 – henter folk udefra til at gøre et stykke arbejde f.eks. reparationer i olieindustrien, i stedet for at ansætte lokale civile irakere som kan gøre arbejdet?

Svar

Det internationale samfund yder i øjeblikket en omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. De basale samfundsfunktioner i Irak er under genetablering, samtidig med at der med dannelsen af det irakiske regeringsråd og rådets udnævnelse af en række ministre er taget væsentlige skridt i retning af overdragelse af landets ledelse til den irakiske befolkning.

Spørgsmål nr. 70

Mener ministeren ikke at det er spild af penge at der gives massevis af penge til projekter udført af amerikanske firmaer, hvor der findes lokale irakiske som kan udføre det samme arbejde for 10 pct. af pengene, som det fremføres i en artikel i Berlingske Tidende den 2. oktober 2003?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 69.

Spørgsmål nr. 71

Hvad er ministerens kommentar til en udtalelse fra det demokratiske medlem af repræsentanternes hus om, at der tegner sig et billede af »spild og forgyldelse« i Irak, med berigelse af firmaer som olieselskaberne Bechtel og Halliburtin, hvis tidligere direktør er George W. Bush’s vicepræsident Dick Cheney?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73.

Spørgsmål nr. 72

Hvad er ministerens kommentar til den tidligere officer og US-ambassadør Robert Barry’s paper: »The United States and Nation-building: Path to Democracy or Hegemony?«, offentliggjort den 5. september 2003 – hvor han siger at den amerikanske administrator Paul Bremer, efter det første angreb på FN-bygningen i Baghdad, opfordrede det irakiske regeringsråd til at træde frem og vise en mere offentlig profil, men hvor de fleste nægtede dette, med det argument at som udnævnt af USA manglede de autoritet og legitimitet?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 67. I øvrigt har det irakiske regeringsråd en offentlig profil. Bl.a. deltog repræsentanter fra regeringsrådet i åbningen af FN’s Generalforsamling.

Spørgsmål nr. 73

Hvad er ministerens kommentar til Informations artikel fra den 3. oktober 2003, hvor det oplyses at ordrer til genopbygningen af Irak sker til republikanske venner og forretningsforbindelser, og at to koncerner alene – Bechtel og den anden Kellog Brown & Co., som begge har nære kontakter til det hvide hus – har fået bevilget kontrakter til en milliard dollars?

Svar

Regeringen har ingen kommentarer til amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner i Irak.

Spørgsmål nr. 74

Mener ministeren ikke det er udtryk for god gammeldags imperialisme at den amerikanske besættelsesadministration presser det irakiske regeringsråd og den nye irakiske regering til at forkynde at 200 irakiske selskaber snart skal privatiseres, samtidig med – Martin Burcharth skriver i Information, » – dekreterede besættelsesmyndigheden, at udenlandske firmaer kan eje 100 pct. af irakiske selskaber«?

Svar

Regeringen finder, at den private sektor og private investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den økonomiske genopbygning af Irak.

Spørgsmål nr. 75

Mener ministeren ikke at de talrige økonomiske transaktioner, de amerikanske interesser i at styre og kontrollere irakiske selskaber og olien, er uforenelige med at der kan tales om at Irak forberedes til demokrati og selvstyre?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73 og 74.

Spørgsmål nr. 76

Mener ministeren ikke at der er tale om en mildest talt uheldig kombination af politik og økonomiske interesser, at den republikanske politiske rådgiver Charles Black, som i 1990’erne rådgav den irakiske oppositionsgruppe INC, nu sammen med sit firma BKSH&Associates planlægger selv at starte virksomheder i Irak?

Svar

Jeg har ingen kommentarer til spørgsmålet.

Spørgsmål nr. 77

Mener ministeren ikke at der er tale om en uheldig sammenblanding af økonomi og politik at den tidligere chef for den amerikanske forbundsregerings nødhjælpsagentur, Joe Allbaugh, nu med et nyt konsulentfirma »New Bridge Strategies«, har specialiseret sig i at vinde kontrakter i Irak og hos Bush-regeringen, for som en anonym partner i »New Bridge Stretegies«, den 3. oktober 2003 siger til Information, så »ville det være en guldmine at få distributionsrettigheder til Procter & Gamble. En enkelt 7-eleven kunne lukke 30 irakiske butikker. Wall-Mart kan overtage hele Irak«?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 73.

Spørgsmål nr. 78

Ministeren bedes oplyse, hvorvidt den danske militære tilstedeværelse i Basra-provinsen kan adskilles fra den opfattelse som breder sig i den irakiske befolkning om at USA og dets allierede er der for egen vindings skyld, altså at de danske besættelsesstyrker ikke er et isoleret kontingent, men opfattes på linje med det engelske og amerikanske militær i Irak?

Svar

Den danske militære tilstedeværelse er en del af det internationale samfunds omfattende indsats for at genopbygge og demokratisere Irak. I øvrigt henvises til svaret på spørgsmål 66.

Spørgsmål nr. 79

Kan ministeren bekræfte forlydender bl.a. i Guardian den 27.9.2003 om at sikkerhedssituationen i Bagdad og andre steder i Irak nu er så dårlig, at den amerikanske besættelsesadministration nu aktivt rekrutterer folk fra de selv samme brutale irakiske sikkerhedsstyrker, som Saddam Hussein brugte til at undertrykke sin egen befolkning for at holde sig ved magten?

Svar

I forbindelse med koalitionsmyndighedens indsats for at opbygge en ny og troværdig irakisk politistyrke undgås så vidt muligt rekruttering af personer, der er belastet af handlinger under det tidligere regime.

Spørgsmål nr. 81

Hvad er ministerens holdning til at den tyrkiske beslutning - varmt støttet og søgt af USA - om at sende 10.000 soldater til Irak, fordømmes af medlemmer af det amerikansk indsatte irakiske regeringsråd, som ikke vil have soldater fra nabolandene udstationeret i Irak?

Svar

Med resolution 1483 af 22. maj 2003 bød FNs Sikkerhedsråd FNs medlemslandes bidrag med personel og udstyr til styrkelse af stabilitet og sikkerhed i Irak velkommen. Også Tyrkiet har nu truffet beslutning om at tilbyde et troppebidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Antallet af tyrkiske tropper, deployeringszone og andre spørgsmål søges afklaret i samarbejde med Koalitionsmyndigheden.

Det må forventes, at der ved fastlæggelsen af vilkårene for tyrkiske troppers tilstedeværelse vil blive søgt taget højde for synspunkter, som det irakiske Regeringsråd måtte have.

Spørgsmål nr. 82

Hvad er ministerens holdning til den handel som udsendelsen af de tyrkiske tropper er udtryk for, bl.a. refereret i Information den 8. oktober 2003, hvor det fremgår, at den amerikanske antiterrorchef Cofer Black i sidste uge lovede Tyrkiet at det amerikanske militær vil hjælp Tyrkiet at »eliminere« den trussel som PKK’s træningslejre i det nordlige Irak udgør for Tyrkiet?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 81.

Spørgsmål nr. 83

Er ministeren ikke betænkelig ved at de danske besættelsesstyrker indgår i et samarbejde med lokale irakiske militsstyrker fra den shiamuslimske bevægelse og giver disse autorisation til at sikre ro og orden?

Svar

Styrkebidragets opgave er at skabe sikkerhed, så genopbygningen og demokratiseringsprocessen kan komme i gang. Derfor arbejder den danske styrke sammen med de aktører i ansvarsområdet, der viser vilje til at skabe fremgang i regionen.

Det Øverste Islamiske revolutionsråd i Irak (SCIRI) er det første politiske parti, som det danske styrkebidrag har indledt et samarbejde med, da det er det p.t. bedst organiserede. Samarbejde med øvrige partier iværksættes, når de er rede hertil. Styrkebidraget samarbejder også med de lokale sheiker, der repræsenterer stammestrukturerne, og de lokale præster, der også har stor indflydelse i området. SCIRI bestræber sig ligesom alle andre aktører på at bringe sig i position til de kommende valg i Irak. Der er ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at SCIRI har en skjult dagsorden, men hvis det skulle vise sig at være tilfældet, foreligger der en ny situation. Indtil videre har SCIRI siden krigen vist sig at være indstillet på at samarbejde med koalitionen.

Jeg har i øvrigt tillid til, at chefen for det danske styrkebidrag er i stand til at vurdere, hvilke lokale samarbejdsrelationer der tjener opgaveløsningen og formålet med operationen bedst.

Spørgsmål nr. 86

Er ministeren ikke bekymret over perspektivet i at SCIRI-styrker får større magt og kontrol i Basra-området – med dansk accept - når samme bevægelses militante gren, Badr Brigaden, andre steder i Irak udøver sin militære magt og kontrol, og ifølge Ritzau den 25. september 2003, bliver stadig sværere at kontrollere for besættelsesmagten, og at de engelske sikkerhedsstyrkers ordrer til Badr Brigaden i den hellige by Najaf om at nedlægge våbnene, ikke er blevet efterkommet, og derfor nu er uden for kontrol?

Svar

Det Øverste Islamiske Revolutionsråd i Irak (SCIRI) får ikke overladt magt og kontrol i den danske bataljons område men bidrager til at løse sikkerhedsmæssige opgaver.

SCIRI-folk udgør en stor del af medlemmerne i de lokale byråd, som der er et godt og frugtbart samarbejde med. Derudover har SCIRI samt andre partier fået lov til at patruljere i området sammen med det irakiske politi for at styrke sikkerheden og politiets legitimitet, da SCIRI har langt større opbakning i befolkningen end politiet.

Situationen i Najaf er helt speciel. Den er præget af bombningen af en muslimsk helligdom og drabet på Hakim, SCIRI´s religiøse leder. Denne situation kan ikke umiddelbart overføres til det danske område.

Det er nødvendigt at operere i den irakiske virkelighed, og her er SCIRI en af de samarbejdsvillige aktører, der er til stede. Hvis de skulle ignoreres, ville en stor del af irakerne i det danske område blive sat uden for indflydelse, hvilket virker uholdbart på længere sigt.

Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 83.

Spørgsmål nr. 91

Mener ministeren ikke, at hvis medlemmer af de »villiges koalition«, herunder Danmark, ikke siger fra overfor en amerikansk økonomisk og politisk udnyttelse af en besættelses-situation, så må finde sig i at blive slået i hartkorn med besættelsesmagten, i dette tilfælde, USA?

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 78.

Spørgsmål nr. 92

Mener ministeren ikke at der er en modsætning mellem ministerens svar på udvalgsspørgsmål nr. 181 – B 118, bilag 37, hvor ministerens skriver at »det er regeringens opfattelse, at den midlertidige suspension ved resolution 1441 af de forudgående resolutioner må anses for ophørt, når det kan konstateres, at Sikkerhedsrådets overvejelser (»considerations«) under resolution 1441 er brudt sammen. Suspensionen anses for ophørt, når der rent faktisk konstateres et sammenbrud i Rådets overvejelser, fordi våbeninspektørernes arbejde må anses for udsigtsløst« - og så det brev som udenrigsministeriet har modtaget den 8. november 2002 – frigivet via Ekstrabladets anmodning om aktindsigt og optrykt i Ekstrabladet den 5. oktober 2003 – hvori der refereres til et brev fra den amerikanske udenrigsminister Colin Powell til den syriske udenrigsminister og hvor der står at »there is nothing in the resolution (der tales her om res. 1441) to allow it to be used as a pretext to launch a war on Iraq and that if the US administration had any intention of resorting to military action this resolution wouldn’t have taken seven weeks«?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 18.

Spørgsmål nr. 93

Ministeren bedes kommentere CIA’s seneste rapport om masseødelæggelsesvåben i Irak.

Svar

Den foreløbige fremskridtsrapport, som chefen for de amerikanske, britiske og australske våbeneksperter har afgivet, er ikke offentlig tilgængelig. Af en redegørelse fra formanden, David Kay, fremgår bl.a., at våbeneksperterne indtil nu ikke har fundet illegale våben, men at de har fundet tegn på eksistensen af skjult infrastruktur (forskere og aktiviteter), der ville kunne anvendes til fremstilling af kemiske og biologiske våben. Eftersøgningen efter masseødelæggelsesvåben i Irak fortsætter, fordi, som David Kay anfører på side 1 i sin foreløbige redegørelse: »It is far too early to reach any definitive conclusions«.

Spørgsmål nr. 102

Ministeren bedes oplyse, med hvilke indvendinger USA har anfægtet IAEA’s konklusion om det irakiske atomvåbenprogram fra marts 2003, og i den forbindelse vurdere om USA’s indvendinger stadig er relevante.

Svar

USA præciserede ikke under debatten herom i Sikkerhedsrådet dette spørgsmål. Da eftersøgningen efter masseødelæggelsesvåben fortsætter ved amerikanske, britiske og australske eksperter, antager regeringen, at den endelige rapport fra disse eksperter til sin tid vil belyse spørgsmålet.

Spørgsmål nr. 104

Vil ministeren oplyse, hvorledes Irak støttede international terrorisme, herunder hvilke terrorgrupper, der er ansvarlige for international terrorisme, regeringen mener modtog støtte fra Husseins regime?

Svar

Det fremgår af åbne kilder, at der var forbindelse mellem det tidligere Bagdad-regime og terrororganisationer. To terrororganisationer, MKO og Ansar-al-Islam, har opereret på irakisk territorium. Den palæstinensiske terrorist Abu Nidal blev fundet skudt i sin lejlighed i Bagdad i august sidste år. Endvidere har Saddam Hussein givet incitamenter til terrorhandlinger ved at udbetale store pengepræmier til familierne til palæstinensiske selvmordsbombere.

Spørgsmål nr. 110

Kan ministeren bekræfte, at ministeren i forbindelse med forespørgselsdebatten om dansk krigsdeltagelse i Folketinget i marts d.å. gennem udtalelser som »Saddam Hussein og hans masseødelæggelsesvåben« omtalte eksistensen af irakiske masseødelæggelsesvåben som et faktum?

Svar

At Irak har haft programmer til udvikling af masseødelæggelsesvåben er et etableret faktum. Jeg har gentagne gange under folketingsdebatterne peget på, at Irak ikke ville gøre tilfredsstillende rede for, hvad der var blevet af en lang række af disse våben. Iraks ulyst til at samarbejde fuldt og helt med FN’s våbeninspektører og manglende vilje til at bidrage til en klarlæggelse af dette spørgsmål gav grund til at antage, at våbnene stadig eksisterede. Om dette er tilfældet, er stadig ikke endeligt fastslået.

Spørgsmål nr. 117

Er ministeren enig i, at det vil være i strid med Folkeretten, hvis en besættelsesmagt bidrager til at begrænse et lands mulighed for at disponere over sine naturressourcer, ikke mindst efter besættelsens ophør?

Svar

Regeringen er enig i, at Iraks nationale ressourcer, herunder landets oliereserver, er omfattet af den humanitære folkerets regler om beskyttelse af befolkningens liv, ejendom og velfærd. Administrationen heraf skal naturligvis ske med respekt for den humanitære folkerets regler, til gavn for den irakiske befolkning. Efter besættelsens ophør vil det være op til den til enhver tid værende irakiske regering at disponere over Iraks naturressourcer.

Spørgsmål nr. 125

Ministeren bedes oplyse, hvilke initiativer besættelsesmagterne i Irak er i færd med at tage for at skabe beskæftigelse til irakerne.

Svar

Der henvises til svaret på spørgsmål 66.

Spørgsmål nr. 143

I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 66, bedes ministeren oplyse, om han ikke finder, at det er i modstrid med at overdrage landets ledelse til den irakiske befolkning, når den amerikanske chefadministrator for Irak, Paul Bremer, er ved at udfærdige en helt ny økonomisk struktur for Irak, at der er planlagt en privatisering af alle væsentlige irakiske virksomheder, på nær olieindustrien, før den irakiske befolkning overhovedet får mulighed for, via deres egne valgte repræsentanter, at tage stilling til hvilken samfundsmodel de ønsker skal efterfølge Saddam Hussein-styret?

Svar

Det er regeringens opfattelse, at Koalitionsmyndigheden koordinerer tæt med det irakiske regeringsråd, herunder ikke mindst i væsentlige økonomiske spørgsmål.

Spørgsmål nr. 144

Ministeren finder i svaret på spørgsmål nr. 67 at det nuværende irakiske regeringsråd ikke kan være en »erstatning for en folkevalgt regering«, er ministeren da ikke enig i, at besættelsesmagten burde være meget tilbageholdende med at fastlægge en struktur, både økonomisk og politisk for den irakiske befolkning, så denne ikke på et senere tidspunkt bare må tage til efterretning hvad besættelsesmagten har lagt af rammer for deres liv?

Svar

Der henvises til besvarelse af spørgsmål 143.

Spørgsmål nr. 145

Finder ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. 69 og 70, at det ville være at foretrække at den amerikanske besættelsesadministration fortrinsvis brugte lokale irakiske firmaer og arbejdskraft til reparationer mv. , end hele tiden gå ud og hyre meget dyrere amerikansk eller anden udenlandsk arbejdskraft, og at dette ville blive opfattet som et reelt skridt på vejen til irakisk selvstyre og selvudvikling, end den måde som det irakiske samfund nu begynder at blive kørt på af besættelsesmagten?

Svar

Overgangen til irakisk styre og til brug af irakisk arbejdskraft bør efter regeringens opfattelse ske så hurtigt så muligt, hvilket netop er sigtet med Bremers syvpunktsplan. Irakisk arbejdskraft og irakiske virksomheder inddrages allerede i betydeligt omfang i genopbygningsarbejdet.

Spørgsmål nr. 146

Er ministen enig i – i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 83 – at den eventuelt nye situation der opstår, hvis SCIRI udnytter den nye magt og autoritet som de har fået tildelt af besættelsesmagten, vil være en situation, hvor den danske styrke enten bare må acceptere den fait accompli-situation som er opstået, eller at den danske styrke skal til at bruge magt for at fravriste SCIRI-militsen den magt som de har fået og formodentlig vil bruge til at udbygge deres positioner fremover, og at denne situation vil medføre voldsomme og blodige sammenstød med den milits som den danske styrke selv har tildelt magt og autoritet?

Svar

Der er ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at SCIRI har en skjult dagsorden, men hvis det skulle vise sig at være tilfældet, foreligger der en ny situation. Indtil videre har SCIRI i det danske styrkebidrags ansvarsområde siden krigen vist sig at være indstillet på at samarbejde med koalitionen.

SCIRI samt andre partier har fået lov til at patruljere i området sammen med det irakiske politi for at styrke sikkerheden og politiets legitimitet. De vil således ikke blive opbygget som en selvstændig magtstruktur. Som anført i svar på spørgsmål nr. 83 (B1 – bilag 7), vil SCIR I ikke være den eneste gruppering, der vil blive inddraget i den kollektive sikkerhedsopgave. Inddragelsen af de lokale sheiker, de lokale præster, samt i takt med udviklingen øvrige politiske grupperinger vurderes at balancere SCIRI indflydelse.

Det bør herudover erindres, at der er tale om en koalitionsindsats for at inddrage de lokale grupperinger. Inddragelsen af de lokale grupperinger vurderes endvidere at være en grundlæggende forudsætning for den trinvise retablering af irakisk autonomi.

Endelig må det ikke glemmes, at medinddragelse af lokale grupperinger forpligter disse grupper til aktivt at støtte en fredelig og positiv udvikling.

Spørgsmål nr.147

Er ministeren enig i at det vil falde tilbage på besættelsesmagten USA og dens »villige koalition«, hvis man ikke ændrer sin opfattelse og brug af eksil-irakere på ledende stillinger, når der foreligger og hele tiden kommer flere udtalelser fra såkaldt almindelige irakere om at de ikke kender disse eksil-irakere, ikke vil vide af dem, bl.a. fordi de er indsat af og håndplukket af USA?

Svar

Det irakiske Regeringsråd er meget bredt sammensat, med deltagelse af repræsentanter for en række etniske og religiøse grupperinger i Irak.

Spørgsmål nr. 149

Hvad er ministerens kommentar til artiklen i Information i dag den 9. oktober 2003, hvor en højtstående leder af det irakiske regeringsråd ligeud siger at: »Regeringsrådet har ikke megen magt, og hvis du ikke har nogen autoritet, har du heller ingen troværdighed. Irakerne vil opfatte os som marionetter«?

Svar

Det er vigtigt at overdrage så meget kompetence som muligt og så tidligt som muligt til irakerne, hvilket netop er sigtet med ambassadør Bremers 7-punktsplan.

Spørgsmål nr. 150

Hvad er ministerens kommentar til at medlem af det irakiske regeringsråd Mahmoud Othman, til Information den 9. oktober 2003 siger at »Den amerikanske kongres bevilger efter sigende 20 milliarder dollar til Irak, men irakerne har ingen indflydelse på, hvordan de bliver brugt«?

Svar

Efter udnævnelsen af irakiske ministre for en lang række ministerier er det i praksis irakerne selv, der i samråd med Koalitionsmyndigheden forvalter en voksende del af landets økonomiske midler

Spørgsmål nr. 151

Er ministeren ikke enig i, at det vil give problemer både for den amerikanske besættelsesmagt og for det irakiske regeringsråd som er udpeget af USA, at man indsætter tyrkiske soldater i Irak, når det irakiske regeringsråd er modstander af det, samtidig med at Tyrkiet har ytret ønske om – ifølge Information den 9. oktober 2003 – at en overordnet tyrkisk embedsmand får sæde i den regering som er udpeget af besættelsesmagten?

Svar

Efter det oplyste har visse medlemmer af det irakiske regeringsråd – ikke uventet – udtrykt betænkelighed ved Tyrkiets beslutning om at tilbyde et troppebidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Det må forventes, at der ved fastlæggelsen af vilkårene for de tyrkiske troppers evt. tilstedeværelse vil blive søgt taget højde for synspunkter, som det irakiske regeringsråd måtte have.

Der henvises i øvrigt til udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål 81.

Spørgsmål nr. 158

På hvilken baggrund vurderes truslen om anvendelse af biologiske eller kemiske kampstoffer fra resterende elementer af det tidligere regime som middel?

Svar

Som det fremgår af David Kays redegørelse, kan det hverken udelukkes eller bekræftes, at der findes lagre af biologiske og kemiske kampstoffer i Irak, som rester af det tidligere regime kan få rådighed over.

Jeg kan i sagens natur ikke komme nærmere ind på baggrunden for denne vurdering, idet den bygger på oplysninger af fortrolig karakter.

Spørgsmål nr. 159

Er det ministerens vurdering, at radikale shiamuslimske grupper ikke foretager angreb på koalitionens styrker i Irak og den civile irakiske befolkning?

Svar

Det shiamuslimske samfund er et segmenteret samfund bestående af en række forskellige både moderate og radikale undergrupper med hver deres dagsorden. Et fælles træk for en række radikale shiamuslimske grupper i Irak er imidlertid, at de ønsker koalitionen ud af Irak, samt at der etableres et strengt islamisk styre. Der eksisterer en risiko for, at flere af disse grupper vil kunne anvende våbenmagt for at forfølge disse mål.

Spørgsmål nr. 172

Kan ministeren bekræfte, at ministeren i juni udtalte til pressen om en skudepisode, hvor en dansk soldat dræbte en iraker, at ikke alene Søren Søndergaard ,»men også Folketinget og offentligheden vil få resultatet af undersøgelsen«?, og vil ministeren i den forbindelse oplyse om han har holdt ord?

Svar

Den 24. juli 2003 modtog jeg resultatet af auditørens undersøgelse af skudepisoden i Irak den 6. juni 2003. Samme dag ved middagstid oversendte jeg auditørens resultat af undersøgelsen til Folketingets Forsvarsudvalg. Senere samme dag blev resultatet af undersøgelsen offentliggjort ved telegram udsendt af Ritzau, ligesom undersøgelsens resultat efterfølgende er blevet omtalt i flere medier.

Spørgsmål nr. 188

I forlængelse af svaret på spørgsmål 43 bedes ministeren oplyse alle de grunde, der fremgår af auditørundersøgelsen, til, at den anskudte irakers liv ikke kunne være reddet.

Svar

Der henvises til den supplerende besvarelse af spørgsmål 43 (B1 – bilag 5), som jeg har oversendt til Folketingets Forsvarsudvalg den 9. oktober 2003. Det fremgår heraf, at jeg i forlængelse af min besvarelse af spørgsmål nr. 43 (B1 – bilag 5) blev opmærksom på, at spørgsmålet kunne være affødt af, at Forsvarsudvalget ved skrivelse af 8. september 2003 med pålæg om tavshedspligt havde haft lejlighed til at gennemlæse det materiale, som indgik i auditørens undersøgelse af den omhandlede skudepisode den 6. juni 2003 og dermed var lagt til grund for auditørens afgørelse.

Det fremgår blandt andet af dette materiale, at lægen ved det danske styrkebidrag i Irak overfor auditøren har oplyst, at hvis han havde været til stede, da afdøde blev skudt, ville han ikke have kunnet redde afdøde dels på grund af skaderne, men også fordi lægens udstyr stadig befandt sig i containere, der ikke var pakket ud. Lægen rådede således på dette tidspunkt kun over en pansret ambulance, som udstyrsmæssigt svarer til en civil lægeambulance.

Når containerne, der indeholdt lægens udstyr ikke var pakket ud, skyldes det, at der på dette tidspunkt ikke var ankommet materiel eller udstyr til lejrens infirmeri. Dette var under klargøring til transport i Kuwait med henblik på efterfølgende forskydning til lejrområdet ved Al Qurnah.

Spørgsmål nr. 193

I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 71, 73, 75, 77, 88 og 91 finder ministeren da, at måden, hvorpå kontrakter uddeles og administreres under genopbygningen af Irak, henhører under »amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner«, og at det således ikke vedrører andre lande med et engagement i Irak?

Svar

Regeringen har ingen kommentarer til amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner i Irak.

Spørgsmål nr. 194

Vil regeringen, i opfølgning på spørgsmål 71, 73, 75, 77, 88 og 91 afholde sig fra enhver kritik af administrationen af genopbygningen, under henvisning til at det henhører under »amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner«?

Svar

Regeringen har en løbende dialog med de amerikanske myndigheder om genopbygningen af Irak.

Spørgsmål nr. 201

Kan ministeren bekræfte – i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. 21 – at i den opinionsun-dersøgelse statsministeren brugte i åbningsdebatten, sagde 29 pct. af Baghdads indbyggere at de havde et positivt syn på USA, mens 44 pct. havde et negativt syn på USA, mens omvendt der var 55 pct. som havde et positivt syn på Frankrig, og at den Gallup-undersøgelse som brugte til at dokumentere at der var opbakning bag USA ikke kan bruges på den måde som statsministeren gjorde i åbningsdebatten, og at f.eks. avisen Financial Times den 11. september 2003 viderebragte undersøgelsens resultater under overskriften: »Opinion poll underlines Iraqi distrust of America«?

Svar

Regeringen har ikke noget at tilføje til svaret på spørgsmål 21.

Spørgsmål nr. 206

Når ministeren, ifølge svarene på spørgsmål nr. 73, 74, 75, 76 og 77, ikke mener, at det tilkommer den danske regering at kommentere amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner, er det så fordi man ikke mener det vil have nogen konsekvens genopbygningen af Irak, eller om amerikanske firmaers investeringer og de privatiseringer som Paul Bremer vil igansætte, er uden konsekvens for »at Irak forberedes til demokrati og selvstyre«, eller for den holdning som almindelige irakiske borgere og erhvervsdrivende vil have til den amerikanske besættelsesmagt og dens økonomiske og politiske dispositioner?

Svar

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 193.

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 9. oktober 2003

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2003 og var til 1. behandling den 8. oktober 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 207 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens og forsvarsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og KRF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet har støttet FN’s bestræbelser på at få Irak og Saddam Hussein-regimet til at efterleve FN’s resolutioner, om fornødent med militær magt. Socialdemokraternes forudsætning for anvendelse af militær magt var opbakning i FN’s Sikkerhedsråd, men denne forelå ikke, da regeringen støttet af Dansk Folkeparti i marts 2003 besluttede, at Danmark skulle deltage i den amerikansk/britisk-ledede krig mod Irak.

Socialdemokraterne stemte imod Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Vores opfattelse var, at grundlaget for at gå i krig ikke var til stede, og efterfølgende er vi blevet bekræftet i denne opfattelse, bl.a. er der endnu ikke fundet bevis for, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben – et argument, der blev brugt som begrundelse for krigen.

Efter ophøret af de egentlige krigshandlinger er Danmark blevet en del af besættelsesmagten, og i konsekvens af dette samt med henvisning til FN-resolution 1483 af 22. maj 2003 finder Socialdemokraterne det rigtigt at medvirke til sikring, stabilitet og genopbygning af Irak, hvorfor vi kan medvirke til at forøge antallet af militære styrker, som foreslået.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tilslutter sig regeringens forslag. Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke nogen alternativer til en fortsættelse af det danske engagement, så det irakiske folk kan få forbedrede levevilkår, efter at Saddam Husseins brutale og undertrykkende styre er væk.

For Dansk Folkeparti er det afgørende, at Irak kan komme på fode igen, og at der skabes vilkår, der sikrer, at de mange tusinde herboende irakiske flygtninge kan vende tilbage. Mulighederne for denne tilbagevenden bør være tilstede i takt med, at de sidste rester af det styre, som irakere flygtede fra, er væk.

Dansk Folkeparti er således optaget af, at den danske regering gør alt, hvad den kan, for at aktivere de herboende flygtninge i genopbygningsarbejdet, så de og andre kan vende tilbage til Irak. Det hænger ikke sammen, hvis flygtninge, som er flygtet fra et brutalt styre, der nu er væk, stadig ikke vender tilbage.

Fortsættelsen og udbygningen af den danske indsats i Irak bør derfor følges af en nøje gennemført hjemsendelsesplan for flygtninge.

Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL og IA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse .

Det Radikale Venstres medlem af udvalget henviser til, hvad Det Radikale Venstre bemærkede i betænkning over beslutningsforslag nr. B 118 om dansk militærdeltagelse i en multinational indsats i Irak (folketingsåret 2002-03)

»Det Radikale Venstre lægger særlig vægt på følgende

Det ville have været rigtigt at give våbeninspektionen en kort tidsfrist til at udføre sit arbejde. Det Radikale Venstre henviser i denne forbindelse særlig til udtalelser af Hans Blix i Sikkerhedsrådet den 7. marts 2003 om, at der var behov for yderligere våbeninspektion »ikke i uger, ikke år, men måneder«. Den 19. marts 2003 beklagede Hans Blix i FN’s Sikkerhedsråd, at der ikke var mere tid til våbeninspektørernes arbejde. Referater fra den efterfølgende debat i Sikkerhedsrådet fortæller, at kun 4 ud af 15 medlemmer i Sikkerhedsrådet var for en militær aktion på daværende tidspunkt.

En kort forlængelse af våbeninspektionen ville ikke udgøre en fare i betragtning af det irakiske militærs øjeblikkelige tilstand, men kunne bane vejen for, enten at der i FN’s Sikkerhedsråd kunne blive enighed om et FN-mandat til afvæbning af Irak med militære magtmidler af en bred koalition, eller for at militær aktion ville blive overflødig som følge af reelle fremskridt med afvæbningen af Irak.

Det folkeretlige grundlag er ikke tilfredsstillende og alle spørgsmål endnu ikke fuldt belyst på tidspunktet for afgivelse af denne betænkning. Det Radikale Venstre finder, at det ikke er rigtigt, når regeringens notat bygger på den politiske vurdering, at våbeninspektion har været forgæves, og at yderligere inspektion ville være udsigtsløs.

Danmarks udenrigspolitiske placering er ud fra en samlet vurdering forkert i forbindelse med Irakaktionen. Sammen med UK er Danmark det eneste EU-land, der yder et egentligt militært bidrag. Det er ganske vist ikke et militært betydningsfuldt bidrag, men er et vigtigt politisk symbol. Danmark har en klar udenrigspolitisk interesse i at have både et atlantisk og et europæisk fundament. Det er en vigtig opgave for Danmark at bidrage til, at EU udvikler en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, også for at modvirke et amerikansk monopol i udenrigspolitikken. Den danske statsminister har med sin underskrift den 30. januar 2003 på en støtteerklæring til præsident Bush sammen med fire andre EU-ledere bidraget til den europæiske splittelse.

Det Radikale Venstre beklager, at den danske regering ikke aktivt har bidraget til at skabe bred tilslutning til Irakpolitikken, hverken nationalt eller internationalt.«

Det Radikale Venstre anerkender, at FN-resolution 1483 af 22. maj 2003 udgør et fremskridt, men finder fortsat ikke, at Danmarks engagement hviler på et tilstrækkelig stærkt folkeretligt grundlag. FN’s rolle i Irak er utilstrækkelig. FN’s rolle må, med FN’s generalsekretær Kofi Annans ord, være »indispensable«, og det er et væsentligt argument for Det Radikale Venstre til at være imod forøgelsen af den danske styrke. Det Radikale Venstre ønsker, at der på basis af en central rolle for FN bliver en bredere koalition. Når vi ønsker det, er det ikke af formelle og juridiske grunde alene, men fordi en bred koalition med FN-mandat har langt bedre muligheder for at løse opgaven – en opgave, som har vist sig at være vanskeligere end forventet.

Iraks masseødelæggelsesvåben var den væsentligste begrundelse for interventionen i Irak. Ingen masseødelæggelsesvåben er hidtil fundet. Senest har CIA rapporteret herom til den amerikanske kongres. Den danske regering fører strudsepolitik i denne sag. Det havde klædt regeringen i bemærkningerne til beslutningsforslaget at redegøre for sit syn på de ikke fundne masseødelæggelsesvåben. Det er påfaldende, at debatten i USA og Storbritannien overhovedet ikke er reflekteret i fremlæggelsen af forslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte udsendelsen af yderligere tropper til den danske besættelsesstyrke i Irak. Enhedslisten tror ikke på flere tropper i den strategiske sammenhæng, den amerikanske besættelse udgør, og som de danske styrker indgår i. Enhedslisten ved godt, at regeringen helst ikke vil bruge ordet »besættelsesstyrker« om de danske tropper. Det er forbeholdt de amerikanske og engelske styrker. Men realiteten er, at de danske tropper bliver underlagt den engelske regionale kommando og i sidste ende den amerikanske centralkommando i Bagdad.

Enhedslisten synes, at man igen har forsømt muligheden for at få en diskussion af, i hvilke situationer Danmark sender tropper af sted til Irak. Logikken er: jo flere våben og tropper, jo mere sikkerhed og genopbygning. Og hvis dette ikke hjælper, så sender Danmark bare flere, som der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Regeringen forbeholder sig muligheden af at kunne både forlænge eller udbygge den danske styrke i 2004. Denne logik er uden ende. Enhedslisten har kort sagt ikke hørt troværdige argumenter, der kunne overbevise os om, at det er den rigtige beslutning.

Regeringen brugte som begrundelse for at gå med i de »villiges koalition« faren for, at Irak under Saddam Hussein ville bruge masseødelæggelsesvåben – en påstand, som USA og England fremførte. Det var begrundelsen for at lægge sig op ad USA og gå med i »koalitionen« – en beslutning, der kom efter, at USA havde opgivet at få deres påtænkte militære invasion af Irak igennem FN’s Sikkerhedsråd.

Nu har det vist sig, at det ikke er muligt at finde de påståede masseødelæggelsesvåben. Det har samtidig vist sig, bl.a. via afhøringer i England af den engelske premierminister, forsvarsminister og højtplacerede sikkerhedsrådgivere og diverse spindoktorer, at der er foregået en systematisk forvridning eller tilpasning af »kendsgerningerne«. Sigtet har været at skabe opbakning til en militær invasion, som helt åbenlyst har været forberedt i lang tid af den amerikanske regering. Medie- og offentlighedsarbejdet har gået på at finde de begrundelser, som lød mest troværdige.

Nu kan Enhedslisten imidlertid konstatere, at den amerikanske våbeninspektionsgruppe på 1.400 personer under ledelse af David Kaye har arbejdet i Irak i 4 måneder. Det er ikke lykkedes dem at finde masseødelæggelsesvåben. Men både præsident Bush og Kaye siger, at arbejdet vil blive fortsat, og Bush har rundhåndet bevilget 600 millioner dollars til dette fortsatte spild af arbejde og penge. Andre er for længst nået til den konklusion, at Saddam Hussein sandsynligvis destruerede de tilbageværende våben allerede efter nederlaget i Golfkrigen i 1991. Samtidig kan man i den tidligere engelske udenrigsminister Robin Cooks dagbøger læse, at Tony Blair mindst 2 uger før, krigen gik i gang, vidste, at Irak ikke havde nogen form for masseødelæggelsesvåben.

Det er meget beklageligt, at den danske regering gik med i de udvalgtes brigade til opbakning af USA’s militære planer for at fremme egne interesser i Mellemøsten. Samtidig må man konstatere, at regeringen ikke har mod til at tage den politiske diskussion af problemerne med det fundament, der er blevet bygget op for at begrunde den militære aktion. Der skal f.eks. ikke være en høring, og statsministeren undgår systematisk at forholde sig til det danske militære engagement i Irak. Samtidig vil regeringen ikke forholde sig til den økonomiske og politiske sammenhæng, som de danske besættelsestropper og kommende danske investeringer kommer til at indgå i.

En ting er de forsvundne masseødelæggelsesvåben. En anden er den nykolonisering, som USA dikterer Irak. Den amerikanske besættelsesmagt afgør, hvem der skal sidde i det irakiske regeringsråd og i den regering, som er nedsat. USA henter udvalgte eksil--irakere hjem til at sidde i den politiske ledelse, til at være ministre og til at indtage ledende positioner i administrationen, i den irakiske olieindustri m.v. Den amerikanske regering presser f.eks. regeringsrådet til at indlede en privatisering af de 200 vigtigste irakiske virksomheder. Disse skal åbnes 100 pct. for udenlandske investeringer og dermed også i princippet for opkøb. Den eneste væsentlige undtagelse i første omgang er olieindustrien.

Samtidig ser man i USA, at der gives lukrative ordrer til virksomheder, som i mange tilfælde har kendte republikanske politikere i deres bestyrelse, eller som har støttet præsident Bushs valgkamp økonomisk. Det sker helt åbenlyst, og man kan undre sig over, at der ikke er nogen ansvarlig regering eller statschef fra de »villiges koalition«, der bare spagfærdigt prøver at sige, at det ikke er en god ide. Ikke af hensyn til, at det pågældende land eventuelt forfordeles i forhold til kontrakter til Irak, men ud fra den hæderlige opfattelse, at man ikke udnytter situationen med et Irak, der ikke er kommet på fode efter Saddam Hussein, til at opnå økonomisk profit.

Man må forvente af virksomheder, at de tænker på at opnå størst mulig profit. Derfor kan det ikke undre, når en parthaver i et nyt amerikansk firma, New Bridge Strategies, siger til Information den 3. oktober 2003, at: »Det ville være en guldmine at få distributionsrettigheder til Procter & Gamble. En enkelt 7-Eleven kunne lukke 30 irakiske butikker. Wal-Mart (verdens største varehuskæde) kan overtage hele Irak«. Ja, det er sikkert rigtigt, men er det den vej, det skal gå i Irak? Den irakiske befolkning bliver ikke spurgt, om de er enige i, at den erhvervsøkonomiske struktur på den måde laves om af USA! Og det er ikke særlig heldigt at lukke en masse magtfulde vestlige virksomheder ind, som kan byde på en masse, men som også vil sætte det lokale erhvervsliv ud af kraft. Bare tænk på, hvad det kan medføre af social utilfredshed og voldsomme reaktioner imod den besættelsesmagt, som »sætter en fra arbejdet«.

Når Enhedslisten spørger regeringen, får man at vide, at den har ingen » kommentarer til amerikanske myndigheders kommercielle dispositioner i Irak«. På spørgsmål om det ikke er udtryk for imperialisme, at den amerikanske besættelsesadministration får igennem, at 200 irakiske selskaber skal privatiseres, og at udenlandske firmaer kan eje 100 pct. af irakiske selskaber, er svaret, at: »Regeringen finder, at den private sektor og private investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den økonomiske genopbygning af Irak«! Men hvem, hvordan og til hvis fordel?

Regeringens »svar« blæser i vinden. Eller rettere: Den giver et indirekte svar om, at det har den enten ikke noget imod, eller også tør den ikke give udtryk for dette over for den amerikanske besættelsesmagt. Hvad med at spille ud, så det er til at høre og forstå? Statsministeren sagde i åbningstalen, at vi skulle væk fra »værdislaphed til værdifasthed«. Hvad med at mande sig op til at mene noget om konsekvenserne af den danske støttepolitik over for USA? Hvad med enten at sige noget om, at det er forkert i den grad at udnytte Irak, eller sige, at det er der ikke noget at gøre ved, for sådan har USA bestemt det.

I stedet prøver regeringen og det danske erhvervsliv at redde sig en bid af kagen. Derfor har regeringen nu sendt et aktstykke til Folketingets finansudvalg om en eksportgaranti på en milliard kroner til danske virksomheder, som kan få ordrer i Irak. Disse virksomheder vil ikke have nogen risiko selv, men de vil godt score kassen. Det danske erhvervsliv kan ikke få en forsikring på det private forsikringsmarked, og Eksportkredit Fonden kan ifølge sine regler ikke bevilge denne garanti. Så nu træder staten til og garanterer, at de under alle omstændigheder får pengene, hvis det skulle gå galt i Irak.

Regeringen har ikke kunnet eller villet svare på, om det vil give stor utilfredshed i den irakiske befolkning, når den oplever, at den hjemlige industri eller småerhverv i mange tilfælde forbigås til fordel for udenlandske kontrakter. Der er områder, hvor der ikke findes den nødvendige ekspertise i Irak, og hvor der er behov for import osv. Men de mange klager, der kommer fra irakere, som er blevet forbigået, selv om de kan levere varen, vækker stor harme og utilfredshed. For den irakiske befolkning ser det imidlertid ud til at trække ud, før de får mulighed for at gøre deres indflydelse gældende over for egne valgte politikere. Besættelsesmagten lægger med sin politik op til, at der kan komme yderligere konflikter. Denne gang med den del af befolkningen, som ikke har været med i en aktiv modstand mod besættelsesmagten, i hvert fald ikke af militær art.

Det er også en farlig beslutning, at USA er villig til at acceptere mindst 10.000 tyrkiske tropper i Irak. Ganske vist er det ikke meningen, at de skal stationeres i de kurdiske områder mod nord, men i de sunnimuslimske områder nord for Bagdad. Det vækker modstand i befolkningen og i det irakiske regeringsråd. Men dette råds problem er, at det på en og samme tid ikke kan ændre USA’s beslutning, men heller ikke ønsker at blive set på som en dikkende lammehale til USA. Så nu går snakken om, hvordan »indpakningen« af de tyrkiske tropper skal se ud, for USA vil have afløst/styrket sine tropper i området.

Denne beslutning hen over hovedet på det irakiske regeringsråd får følelserne til at koge over. I Information den 9. oktober 2003 udtaler det kurdiske medlem af regeringsrådet, Mahmoud Othman, at: »Regeringsrådet har ikke megen magt, og hvis du ikke har nogen autoritet, har du heller ingen troværdighed. Irakerne vil opfatte os som amerikanske marionetter«. Som eksempel på, hvordan USA prioriterer penge og ressourcer, siger han, at besættelsesregeringen har besluttet at sende 30.000 irakiske politibetjente i træningslejr i Jordan for et beløb på 1,3 mia. dollar, stik imod rådets ønsker: »Vi var imod det. Vi kunne træne dem for en tredjedel af beløbet. USA ønsker at gøre Jordan en tjeneste på vores bekostning. Under alle omstændigheder er jordanerne generelt pro-Saddam«. Han forsætter: »Den amerikanske kongres bevilger efter sigende 20 mia. dollars til Irak, men irakerne har ingen indflydelse på, hvordan de bliver brugt«.

Enhedslisten kunne godt forstå, hvis den danske regering nu, hvor Saddam Hussein er væltet og der er mulighed for en positiv udvikling for den irakiske befolkning, var kommet med et forslag om mere hjælp, mandskab osv. Men det er ikke det, som er på regeringens dagsorden. Den har ikke taget ved lære af forhistorien, den vil ikke diskutere de planer som besættelsesmagten lægger frem – og gennemfører – for det irakiske samfund, og den vil ikke tage udgangspunkt i, hvordan man her og nu skaber mulighederne for, at irakerne selv får mulighed for at beslutte, hvordan deres samfund skal indrettes. I stedet bliver den danske regering en dikkende lammehale til det forkromede amerikansk-kapitalistiske design for, hvordan et samfund i Mellemøsten skal se ud.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Søren Gade (V) nfmd. Ulrik Kragh (V) Jens Hald Madsen (V) Peter Skaarup (DF) Bent Bøgsted (DF) Helge Adam Møller (KF) fmd. Kaj Ikast (KF) Jann Sjursen (KRF) Bjarne Laustsen (S) Per Kaalund (S) Poul Andersen (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Villy Søvndal (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Søren Søndergaard (EL) Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne