Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn

Fremsat den 30. april 2004 af Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF) og Villy Søvndal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel

med børn

Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en ny, langsigtet handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn.

Handlingsplanen skal som minimum omfatte

– iværksættelse af uddannelsesmæssige tiltag, således at relevante faggrupper, bl.a. politi og socialvæsen, opnår kendskab til fænomenet trafficking og bliver i stand til at kunne identificere ofre for trafficking,

– udvikling af samarbejdsmodeller mellem danske myndigheder og fordeling af ansvarsområder,

– udvikling af model til hjemsendelse af børnene, så det klart fremgår, hvilke forpligtelser den danske stat har over for disse børn. Dette skal sikre, at børnene får den bedst mulige rehabilitering i Danmark og reintegration i hjemlandet, så man undgår, at disse børn endnu en gang bliver ofre for menneskehandlere,

– etablering af formelle samarbejdsrelationer mellem myndigheder og organisationer i børnenes oprindelsesland og ansvarlige danske myndigheder. Dette skal sikre, at myndighederne i Danmark får den bedst mulige afklaring af barnets sociale situation.

Bemærkninger til forslaget

Handel med børn er et verdensomspændende fænomen, og udnyttelsen kan antage mange forskellige former, lige fra børnearbejde og børnesoldater til prostitution og udnyttelse til kriminalitet og tiggeri. Ofte ses også en kombination af disse udnyttelsesformer. På verdensplan anslår FN, at 1,2 millioner børn er ofre for trafficking. I Europa handles børn primært fra Østeuropa og visse dele af Afrika til Vesteuropa med seksuel udnyttelse for øje eller med henblik på, at børnene skal begå kriminalitet og derefter aflevere udbyttet til en eller flere bagmænd.

Det præcise antal, der handles eller bliver trafficked til Europa, er svært at fastslå, men det er hævet over enhver tvivl, at problemet er stigende. De officielle tal er efter alt at dømme toppen af isbjerget, da det i sagens natur kun er de børn, der kommer til myndighedernes kendskab, som registreres. I Holland registrerede myndighederne i 2000 608 ofre for trafficking, hvoraf 129 var mindreårige. I Tyskland fandt politiet i 2001 30 mindreårige ofre for trafficking med seksuelt misbrug for øje, og i 2002 var tallet 38. I Tyskland har professionelle, der arbejder i asylsystemet, bemærket en stigende tendens til, at mindreårige piger handles til Tyskland fra Nigeria, og man har ligeledes særligt bemærket rumænske drenge, der bliver trafficked med henblik på at stjæle.

I England har man registeret minimum 250 mindreårige ofre for trafficking inden for de sidste 5 år, men også her er tallet sandsynligvis langt højere. Det svenske Migrationsverket peger på, at man i 11 sager har begrundet mistanke om, at uledsagede mindreårige asylsøgere, der er forsvundet fra asylcentrene, er blevet ofre for trafficking.

I Danmark foretages der ingen systematisk registrering af mindreårige ofre for trafficking. En sådan registrering skal handleplanen bl.a. sikre for fremtiden. Men der er indtil videre blevet identificeret to grupper af udenlandske børn, hvor der er klare tegn på, at de er ofre for organiseret udnyttelse.

Den første gruppe består hovedsagelig af unge piger mellem 15 og 18 år, der er blevet udnyttet til prostitution. Det er meget få sager, der indtil nu er kommet til offentlighedens kendskab. Denne gruppe kan være under et stort pres fra deres bagmænd og kan derfor være stærkt traumatiserede.

Den anden gruppe af børn består hovedsagelig af drenge, der kommer til Danmark med det formål at begå tyverier. Denne gruppe kommer især fra Sydøsteuropa, og det er ofte børn, der er vant til gadelivet i forskellige europæiske lande. I Danmark er de mest kendt fra det københavnske gademiljø, særligt på Strøget og omkring Hovedbanegården.

Når børnene anholdes af politiet, oplyser de ofte, at de er under 15 år, og at de har været i andre europæiske lande før Danmark. Nogle af børnene har haft afstikkere til Norge og Sverige. I flere europæiske lande er der indikationer på, at disse udsatte børn også er tvunget ud i prostitution. Hvorvidt dette er tilfældet i Danmark, er endnu uklart, men som udgangspunkt er der ingen grund til at antage, at problemstillingen her i landet er anderledes end i det resterende Europa.

Bagmændene eller de såkaldte traffickers udnytter fattigdomsproblemer og ønsket om et bedre liv. Mange af ofrene er ofte i forvejen udsatte børn/unge, der kommer fra sammenbrudte familier eller fra børnehjem og har misbrugsproblemer eller lignende.

I flere lande hænger fattigdomsproblemet særligt sammen med det etniske tilhørsforhold. I Baltikum har en stor del af ofrene for trafficking således russisk baggrund, idet denne gruppe har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette skyldes en række sproglove, der virker diskriminerende på det russiske mindretals muligheder for at få adgang til uddannelse og arbejde. Mange af de særligt udsatte børn fra Sydøsteuropa har romabaggrund. Denne etniske minoritetsgruppe har traditionelt haft svært ved at blive integreret i majoritetssamfundet i de pågældende lande.

Hidtidige danske initiativer og lovgivning

Den hidtidige danske indsats for at bekæmpe menneskehandel har dels været fokuseret på at bekæmpe bagmændene bag kvindehandelen og dels på at støtte de kvinder, der er ofre for denne umenneskelige handel.

Indsatsen imod menneskehandel har taget afsæt i internationale aftaler og konventioner. Både FN og EU arbejder med at bekæmpe handel med mennesker, og der har gennem længere tid været en erkendelse af, at dette kriminalitetsområde er voksende.

Den nye paragraf 262 a i den danske straffelov er i overensstemmelse med internationale protokoller og konventioner. Den fastslår, at det er strafbart at rekruttere, transportere, overføre, huse eller modtage personer under 18 år med henblik på udnyttelse (kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer). Når det drejer sig om mindreårige, er det efter dansk lovgivning ingen betingelse for strafudmålingen, at bagmændene/traffickers har benyttet en »utilbørlig fremgangsmåde«/tvangsmidler – det være sig ulovlig tvang eller frihedsberøvelse, trusler, vildfarelse m.m.

Den strafferetlige indsats over for de kriminelle bagmænd er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at bekæmpe de problemer, som denne form for kriminalitet skaber, i særdeleshed fordi en lovgivning ikke sikrer, at de danske myndigheder identificerer, at et barn kan have været udsat for trafficking. Hvis systemet ikke er gearet til at opdage udnyttelsesaspekterne vedrørende børn, der begår kriminalitet, vil man heller ikke have midlerne til at bekæmpe bagmændene.

Artiklerne i FN’s konvention om barnets rettigheder, herunder artiklerne 34, 35 og 36, forpligter Danmark til at sikre børn mod alle former for udnyttelse og trafficking. I artikel 39 forpligter Danmark sig til, at børn, der har været udsat for forsømmelse, mishandling eller udnyttelse, får den mest hensigtsmæssige behandling, så de kan integreres i samfundet igen. Ydermere har den danske stat ved 2. verdenskongres, i Yokohama, på basis af anbefalingerne fra 1. verdenskongres, i Stockholm, under to forskellige regeringer forpligtet sig til at arbejde for at styrke indsatsen imod kommerciel seksuel udnyttelse og trafficking af børn, bl.a. ved at udarbejde en handlingsplan.

I midten af januar 2004 blev der afholdt et samråd i Folketingets Integrationsudvalg, hvor bl.a. spørgsmålet om handel med børn til Danmark og den danske indsats til bekæmpelse heraf blev diskuteret. Integrationsminister Bertel Haarder slog i samrådet med Folketingets Integrationsudvalg fast, at serviceloven også gælder for disse trafficked børn, inklusive de børn, som er i Danmark på illegalt ophold, og at de dermed har de samme rettigheder som danske børn. Derudover blev der peget på, at udlændingeloven giver mulighed for, at et trafficked barn kan opnå opholdstilladelse, hvis en vurdering af barnets fysiske og psykiske tilstand taler herfor.

Handlingsplan

Regeringen opfordres til at fremlægge en ny, langsigtet handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn, der tager problemet i Europa seriøst. Det bør derudover være et fundamentalt princip i handlingsplanen, at de danske myndigheder i første omgang ser et udenlandsk barn involveret i kriminalitet eller prostitution som et potentielt offer for trafficking. Fokus fra myndighedernes side lægges desværre ofte på et eventuelt kriminelt aspekt vedrørende barnets ophold og/eller aktivitet i Danmark, og derfor overtrædes fundamentale rettigheder, nemlig barnets ret til at blive anerkendt som offer og statens forpligtelse til at beskytte barnet mod udnyttelse.

Aktiviteterne i handlingsplanen skal som minimum omfatte

– iværksættelse af uddannelsesmæssige tiltag, således at relevante faggrupper, bl.a. politi og socialvæsen, opnår kendskab til fænomenet traffciking og bliver i stand til at kunne identificere ofre for trafficking,

– udvikling af samarbejdsmodeller mellem danske myndigheder og fordeling af ansvarsområder,

– udvikling af model til hjemsendelse af børnene, så det klart fremgår, hvilke forpligtelser den danske stat har over for disse børn. Dette skal sikre, at børnene får den bedst mulige rehabilitering i Danmark og reintegration i hjemlandet, så man undgår, at disse børn endnu en gang bliver ofre for menneskehandlere,

– etablering af formelle samarbejdsrelationer mellem myndigheder og organisationer i børnenes oprindelsesland og ansvarlige danske myndigheder. Dette skal sikre, at myndighederne i Danmark får den bedst mulige afklaring af barnets sociale situation.

Det er af yderste vigtighed, at den danske regering gør op med det tilfældighedsprincip, der råder, når det gælder identifikation, ophold, beskyttelse og sikker tilbagevenden, rehabilitering og reintegration af trafficked børn i overensstemmelse med internationale konventioner og protokoller, som den danske stat netop har forpligtet sig til at overholde.

Handlingsplanen skal være motiveret ud fra princippet om barnets bedste (børnekonventionen art. 3(1)), således at den danske handlingsplan overvejer alle egnede midler til at sikre et trafficked barns bedste (tillægsprotokol til børnekonventionen art. 8(1)), og således at barnets mening i forhold til alder og modenhed inddrages i beslutningsgrundlaget (børnekonventionen art. 12).

Konkret bør handlingsplanen fokusere på støtte til ofrene og forebyggende tiltag

1. Udvikling af modeller for rehabiliteringsperioden i Danmark samt for reintegration.

2. Etablering af samarbejdsstrukturer og samarbejdsaftaler vedrørende børnenes ophold i Danmark samt vedrørende forberedelsen og gennemførelsen af ofrenes hjemsendelse. Samarbejde mellem grænsepolitiet, kriminalpolitiet, de sociale myndigheder, sundhedssystemet og Udlændingestyrelsen samt relevante ngo’er og værgefunktionen skal etableres, så det dækker alle amter i Danmark.

3. Uddannelse af relevante fagpersoner til at kunne yde den rette støtte til ofrene både i forbindelse med identifikation, rehabilitering og hjemsendelse.

3.1. Identificering

3.2. Rehabilitering

3.3. Hjemsendelse

4. Udvikling af internationalt netværk med danske og udenlandske ngo’er og danske og udenlandske myndigheder.

5. Indsamling af viden om handel med børn med henblik på

– bedre forståelse af problemets omfang og

– bedre baggrund for at udvikle initiativer.

6. Aktiviteter rettet mod købere af mindreårige prostituerede.

Finansiering

Da problematikkerne i forbindelse med trafficking af mindreårige til Danmark er et forholdsmæssigt uopdyrket område, bør finansieringen strække sig over en længere periode, da det tager tid at afsondre problemstillingen og agere i forhold til den, ligesom det må forventes, at man inden for et pionerområde som dette ikke kan forvente resultater inden for den første korte periode. Derfor opfordres der til, at der afsættes 10 mio. kr. over en 3-årig periode til indsatsen imod handel med børn.

Ad 1.

Når det drejer sig om ophold her i landet for et barn, hvorom der hersker mistanke om trafficking, bør handlingsplanen tage højde for, at mange aspekter af situationen for det trafficked barn skal dækkes i en refleksionsperiode. Det tager tid at opbygge tillid og fortrolighed hos et barn, der har været udsat for misbrug.

Bertel Haarder slog i samrådet med Folketingets Integrationsudvalg i januar 2004 fast, at serviceloven gælder for trafficked børn, inklusive de børn, som er i Danmark på illegalt ophold, og at de dermed har de samme rettigheder som danske børn.

En forudsætning for en vellykket rehabilitering er, at barnets ophold i Danmark udnyttes optimalt.

Perioden skal bruges til at sikre

– at der ydes medicinsk og psykologisk assistance, skolegang og uddannelsesmuligheder,

– at barnets sociale historie klarlægges,

– at barnet kan foretage et informeret valg i spørgsmålet om at vidne mod sine traffickers, som eksempelvis kan være familiemedlemmer – hvad vil konsekvenserne eventuelt være? (Her er det vigtigt, at den danske stat overvejer, at det også er muligt at føre retssager mod bagmænd, der har misbrugt børn til tyverier. I denne forbindelse er det også nødvendigt at overveje eventuelle risici, som barnet udsættes for ved en vidneafgivelse. Et eksempel kunne være social eksklusion fra den resterende familie i hjemlandet. Modsat bør sikkerhedsrisici for barnets familie i hjemlandet også indgå i de danske myndigheders overvejelser vedrørende barnets vidneafgivelse.),

– at barnet kan foretage et informeret valg med hensyn til sin fremtid. Dette valg bør foretages på baggrund af viden om, hvilken hjælp det vil kunne få til at komme ud af det udnyttende miljø både på kort sigt her i landet og ved en eventuel hjemsendelse,

– at relevante myndigheder overvejer alle sikkerhedsrisici, der influerer på overvejelser omkring en mulig hjemsendelse, jf. nedenfor.

Handlingsplanen skal understrege, at et barn kun må blive tilbagesendt, hvis en helhedsvurdering resulterer i, at det er til barnets bedste, jf. børnekonventionen art. 3. Derfor må handlingsplanen fastlægge retningslinjer for en sådan helhedsvurdering (jf. serviceloven kap. 8, §§ 32-57). En sådan vurdering skal for det første fastslå, hvorvidt den pågældende stat, som barnet kommer fra, vil kunne garantere barnets sikkerhed samt fortsatte rehabilitering. En hjemsendelse, hvor der er risiko for fortsat udnyttelse eller re-trafficking, er ikke acceptabel og vil kunne være i modstrid med børnekonventionens artikel 34, 35, 36 og 39. Før et trafficked barn kan vende tilbage, skal der i handlingsplanen således indgå procedurer for, at der foreligger en fyldestgørende afklaring af barnets familiesituation og af, hvorvidt familien er i stand til at give den nødvendige omsorg. Er dette ikke tilfældet, bør barnet ikke hjemsendes, medmindre et egnet opholdssted kan findes i hjemlandet. Børn, der er trafficked til Danmark, tilhører typisk en gruppe af børn, der er vokset op i geografiske områder, hvor der ikke er veludviklede sociale foranstaltninger. En anden gruppe er marginaliserede gadebørn, der ikke har et familiemæssigt netværk, som har været i stand til at give dem den omsorg, et barn har krav på. Hvis disse grupper af børn bare sendes tilbage til det sted, de kom fra, bliver de sandsynligvis sendt tilbage til de traffickers, der udnytter børnene, eller til familier, der som udgangspunkt har forsømt dem eller ligefrem misbrugt dem.

Det er ikke kun spørgsmålet om barnets fysiske sikkerhed, der er afgørende for, om et barn kan vende hjem. Også hensyn til barnets psykiske og fysiske tilstand er vigtige i vurderingen af en eventuel hjemsendelse.

Integrationsminister Bertel Haarder slog således i det nævnte samråd med Folketingets Integrationsudvalg fast, at udlændingeloven giver mulighed for, at et trafficked barn kan opnå opholdstilladelse, hvis en vurdering af barnets fysiske og psykiske tilstand taler herfor.

Ad 2.

Myndighedernes ansvar og beføjelser, når de får mistanke om trafficking, må beskrives nøje. Hvis myndighederne skal gøre sig håb om at gøre en ende på det europæiske/danske problem med trafficked børns udnyttelse samt bryde traffickingcirklen for det enkelte udnyttede barn, må der være en klar ansvarsfordeling og beredvillighed til at agere.

Et velfungerende samarbejde mellem de forskellige myndigheder er afgørende for, at trafficked børn overhovedet bliver opdaget. Der findes et forholdsvis nystartet myndighedssamarbejde i Sverige (Göteborg), der på grund af det intensiverede samarbejde allerede nu har vist, at problemet med børn, der er trafficked, er større, end man havde kunnet forvente. Det er vigtigt, at der med udgangspunkt i andre landes erfaringer etableres et netværk, der bygger på gode erfaringer.

Værgens funktion har vist sig at være nyttig i forbindelse med fastholdelsen af kontakten til et uledsaget barn, der er udnyttet i Danmark, samt som bindeled mellem ansvarlige myndigheder i et sagsforløb. Værgen har en mulighed for at få informationer samt fastholde kontakter, som ingen af de myndighedspersoner, der møder børnene, har. Med henblik på traffickingproblemstillingen er det væsentligt, at alle børn, der opholder sig alene i Danmark, får tilknyttet en værge. Et værgekorps, der er uddannet i traffickingproblemstillingen og visitationssystemet, og som er forpligtet til at føre barnets sag gennem alle kontakter med myndigheder, bør etableres. Det bør være en permanent gruppe, hvis erfaringer samles, så viden akkumuleres centralt. Alle involverede myndigheder må være klar over værgens eksistens og beføjelser.

Det bør også overvejes, hvorvidt det er muligt, at børn, der er i følgeskab med voksne, men som har været involveret i kriminalitet eller prostitution, kan få tilknyttet en værge.

Ad 3.

Undervisningen bør sikre en ensartethed omkring myndigheders forståelse af, hvad et trafficked barn er, barnets rettigheder ved ophold og hjemsendelse, en præcisering af myndigheders ansvarsområder og handlemuligheder etc.

Serviceloven giver ikke retningslinjer for, hvordan kommunale sagsbehandlere og politi, der kommer i kontakt med et trafficked barn under opholdet i Danmark, skal agere i forhold til dette barns særlige udsathed. Er de professionelle sagsbehandlere f.eks. klar over, at serviceloven gælder alle børn uanset opholdsgrundlag? Og ved de, at der er mulighed for, at barnet kan søge om ophold i landet? Har de kommunale sagsbehandlere f.eks. den fornødne viden om de traumer, der karakteriserer et trafficked barn? Hvordan opdages eventuelt seksuelt misbrug? Og hvorledes når man ind til et trafficked barn, der ikke umiddelbart ønsker hjælp? Det er også vigtigt, at de enkelte sagsbehandlere kan vurdere, hvad der er tilstrækkelig beskyttelse mod de voksne, der har transporteret og/eller tjent penge på barnet (de såkaldte traffickers). Disse voksne kan endog være en del af barnets familienetværk.

Derudover bør det anbefalede værgekorps modtage den relevante uddannelse i traffickingproblemstillinger, trafficked børns rettigheder, visitationsstrukturer, relevant lovgivning, dokumentation osv.

Ad 3.1.

Når danske myndigheder bliver bekendt med et udenlandsk barn i Danmark, der er udnyttet til prostitution eller anden form for kommerciel seksuel udnyttelse, eller med et barn, der tilsyneladende er involveret i en eller anden form for organiseret kriminalitet, er der ikke sikkerhed for, at et eventuelt traffickingaspekt bliver undersøgt, eller for, at barnet bliver identificeret som et offer. Afhængigt af politikreds kan den manglende undersøgelse af traffickingaspektet betyde, at visse børn risikerer at blive hjemsendt uden yderligere undersøgelser end af de mulige kriminelle aspekter.

At et eventuelt traffickingaspekt ikke konsekvent undersøges, skyldes mere end noget andet, at der ikke er blevet oplyst nok om trafficking som begreb, om organiseringen bag trafficking eller om tegn på misbrug og udnyttelse. I en handlingsplan skal der angives en vej for standardisering af procedurer, hvis der er mistanke om trafficking af en mindreårig. Der bør tages konkret stilling til børns særlige rettigheder, og politiet bør modtage undervisning i et trafficked barns ret til at blive set som et offer og ikke som en kriminel.

Når det drejer sig om identifikation af ofre, er det vigtigt, at en handlingsplan tager højde for, at der skal etableres undervisning af politiet og andre relevante myndigheder. Voksne, der er indforståede med egen udnyttelse, er ikke i alle situationer trafficked. I denne sammenhæng er det overordentlig vigtigt, at alle politikredse ved, at et udenlandsk barn i prostitution eller udnyttet til tyveri per definition ikke kan være skyld i egen udnyttelse. Undervisning af politiet vil kunne medvirke til, at politimyndighederne i første række undersøger, om et udenlandsk barn, der findes involveret i eksempelvis kriminalitet eller prostitution, er offer for trafficking, før man ser på eventuelle strafferetlige aspekter. Politiet/sociale myndigheder må undervises i, hvilke forhold de bør være opmærksomme på.

Ad 3.2

I handlingsplanen bør der tages stilling til, hvor det vil være sikkert for et trafficked barn at opholde sig, mens det er i Danmark. Det er ikke nødvendigvis godt for et barn at opholde sig i samme miljø som voksne, der har været ofre for trafficking. Samtidig skal barnet naturligvis også beskyttes fra traffickers, så de ikke kender til barnets opholdssted. Som det er nu, er det ikke svært for eventuelle traffickers at genfinde børn, der beder om asyl, i danske asylcentre. Der er heller ingen klarhed over, hvor længe et barn, hvorom der hersker begrundet mistanke om trafficking, har mulighed for at blive i Danmark.

Når der ikke er garanti for, at et trafficked barn bliver identificeret, eller en fast procedure for, hvor barnet skal placeres, er der heller ingen garanti for, at de rådgivere og professionelle, der hjælper barnet, har erfaring i at arbejde med børn og er uddannede til at forstå et trafficked barns særlige problemstillinger. Der er heller ingen sikkerhed for, at børnene får alternative muligheder for deres fremtid afklaret og indsigt i, hvilken hjælp de eventuelt vil kunne få til at komme ud af det udnyttende miljø. Fagpersoner bør uddannes på disse områder, så de kan rådgive og beskytte børnene bedst muligt.

For gruppen af børn, der bliver seksuelt udnyttet, er det vigtigt, at myndighederne forstår deres helt særlige problemstilling og de faktorer, der fastholder dem i udnyttelsen.

Ad 3.3

For øjeblikket er det de sociale myndigheder og politiet, der har ansvaret for børnenes hjemsendelse. Da der ikke eksisterer retningslinjer for sagsbehandlingen, er denne afhængig af den enkelte sagsbehandlers indsigt. I et så decentraliseret system som det kommunale er det umuligt, at alle besidder det nødvendige kendskab til eventuelle hjemsendelsesprocedurer. Derfor bør en central ressourceenhed uddannes til at kunne rådgive og etablere relevante netværk i børnenes hjemlande.

Ad 4.

I forbindelse med både identificering, rehabilitering og reintegration er det overordentlig vigtigt, at der etableres samarbejdsnetværk mellem danske og udenlandske ngo’er og danske og udenlandske myndigheder.

Ad 5.

Integrationsministeren har taget initiativ til, at problemstillingen omkring børn, der bliver trafficked til Danmark, nu bliver undersøgt nærmere. Integrationsminister Bertel Haarder kunne på det ovenfor omtalte samråd oplyse, at der på baggrund af de oplysninger, Integrationsministeriet foreløbig har indhentet, ikke er anledning til at tro, at problemet er særlig udbredt. Integrationsminister Bertel Haarder fremførte endvidere på samrådet, at man ikke skulle annoncere med udvidede opholdsmuligheder for traffickingofre i Danmark.

Et argument for en handlingsplan er netop, at en annoncering af ofrenes muligheder vil bane vejen for, at eventuelle ofre tør henvende sig til myndighederne i forvisning om, at der er hjælp og beskyttelse at hente imod de kriminelle bagmænd. Som det også fremgår af både danske og internationale undersøgelser, er ofrenes angst for at henvende sig til myndighederne ofte en af de største barrierer i hjælpearbejdet. Børnene er ofte og med rette bange for deres traffickers hævn. Ved tydeligt at oplyse børnene om deres rettigheder opnår regeringen både at få et bedre overblik over antallet af mindreårige traffickingofre og et redskab til bekæmpelse af denne umenneskelige udnyttelse af børn. Dette rationale lå i øvrigt også bag regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel, og man kan vel i et vist omfang sige, at dette rationale har vist sig at holde stik, og at ofre er begyndt at henvende sig til myndigheder og ngo’er.

For at opnå det bedst mulige overblik over omfanget af handel med børn er der yderligere behov for en undersøgelse af mindreårige udenlandske drenge i prostitution. Dette område er så godt som uafdækket, selv om der i andre europæiske lande er tegn på, at der foregår denne type seksuel udnyttelse af mindreårige drenge.

Ad 6

Udbredelse af kendskabet til den eksisterende straffelovgivning med hensyn til at købe seksuelle ydelser fra en mindreårig.

Informationskampagne om, at det er illegalt at købe seksuelle ydelser fra mindreårige.

Blandt en del af de mandlige kunder findes der sandsynligvis en moralsk modstand både mod at købe seksuelle ydelser fra mindreårige og mod at købe seksuelle ydelser fra prostituerede, der sælger seksuelle ydelser under tvang. Det er vigtigt, at der rettes en oplysningskampagne mod denne gruppe. Eksempelvis driver Red Barnet en hotline til anmeldelse af porno med børn på internettet. En sådan hotline kan også give mulighed for anonym anmeldelse af viden eller mistanke om børn, der er misbrugt i prostitution eller anden form for seksuel udnyttelse i Danmark.

Ligeledes ville en kampagne rettet mod sexturisme og seksuel udnyttelse af mindreårige kunne have en præventiv effekt, idet mange prostituerede i de østeuropæiske lande faktisk er mindreårige. Kampagnen kunne målrettes de mange færgeruter, der findes mellem de skandinaviske lande og Baltikum, Polen og Rusland.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en handlingsplan til bekæmpelse af handel med børn.

(Beslutningsforslag nr. B 204).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.