Forslag til folketingsbeslutning om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen

Fremsat den 16. april 2004 af Torben Hansen (S), Inger Bierbaum (S), Jacob Buksti (S), Lone Møller (S), Frode Sørensen (S), Bjørn Westh (S) og Jytte Wittrock (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen. Dette indebærer en revision af pesticidplan 2004-2009 (pesticidplan III) efter følgende retningslinjer

1. Der fastsættes nye, konkrete mål for nedsættelse af behandlingshyppigheden i landbruget. Reduktionen skal opnås dels gennem frivillige aftaler, information og rådgivning, dels gennem synliggørelse af forbruget og gennem anvendelsesrestriktioner, hvor det ikke medfører væsentligt udbyttetab, og dels gennem økonomiske virkemidler.

2. Der iværksættes initiativer til tilvejebringelse af data om pesticidanvendelsen og reduktionsmulighederne i gartnerier, i planteskoler og hos frugtavlere. På baggrund heraf skal der fastsættes konkrete reduktionsmål.

3. Der oprettes et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet fra planteskoler, gartnerier og frugtavlere svarende til det »early warning«-system, der eksisterer for landbruget.

4. Brugen af pesticider til ikkeerhvervsmæssige formål skal nedbringes via information, rådgivning og frivillige aftaler. Der skal endvidere fastsættes konkrete reduktionsmål for nedbringelse af pesticidforbruget på sportsanlæg.

5. Forskningen inden for pesticidområdet skal opprioriteres.

6. Der indføres hjemmel til at etablere sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring alle vandboringer, der tilhører den almene vandforsyning. Beskyttelseszonerne skal omfatte de dele af indvindingsområdet, der er beliggende inden for en radius af op til 300 m fra boringen.

7. Der etableres 10 m brede sprøjtefrie randzoner på agerjord langs målsatte vandløb og søer over 100 m 2 .

8. Der indføres øget kontrol af sprøjteudstyr samt sanktioner over for lodsejere og erhvervsdrivende, der benytter sprøjteudstyr, som ikke overholder miljøstandarderne.

9. Pesticidhandlingsplanen evalueres hvert tredje år.

Bemærkninger til forslaget

Socialdemokratiet ønsker med dette beslutningsforslag at sikre rent grundvand, sunde fødevarer og en mangfoldig natur i Danmark. Der er brug for en ambitiøs plan og en konkret indsats, fordi

– Pesticider er en trussel mod grundvandet: Anvendelsen af pesticider udgør den største kendte trussel mod opretholdelsen af vandforsyningen. Mange vandboringer og vandværker er i de senere år blevet lukket på grund af grundvandsforurening som følge af pesticider. Nye undersøgelser viser, at grundvandsressourcerne måske kun er halvt så store som tidligere antaget. 1)

– Pesticider er en trussel mod sundheden: Store dele af de frugter og grøntsager, som danskerne spiser, indeholder rester af sprøjtegifte. 2)

– Pesticider er en trussel mod naturen: Pesticider påvirker den vilde flora og fauna i negativ retning også i koncentrationer, der ligger under den grænseværdi, der opereres med i drikkevand. 3)

I overensstemmelse med princippet om, at »forureneren skal betale«, skal der som udgangspunkt ikke tilbydes kompensation til parter, der måtte lide tab som følge af beslutningsforslaget.

Færre pesticider i landbruget

Landbruget sprøjter hvert år pesticider på cirka halvdelen af Danmarks areal, jf. Bekæmpelsesmiddelstatistik 2003. Derfor er der behov for mere ambitiøse mål for at nedsætte behandlingshyppigheden i landbruget. Behandlingshyppigheden angiver, hvor mange gange landbrugsarealet kan sprøjtes med den solgte mængde pesticider, hvis de anvendes i de anbefalede doser. Behandlingshyppigheden var i 2002 2,02. Socialdemokratiet ønsker, at den skal nedsættes med 0,1 pr. år, det vil sige til 1,7 i 2005 og 1,4 i 2008. En nedsættelse som her forslået skal ses i forlængelse af målene i pesticidhandlingsplan II. Denne plan byggede på anbefalingerne fra det såkaldte Bichel-udvalg (Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen) fra 1999.

Det fremgår af en evaluering af pesticidhandlingsplan II udarbejdet af Fødevareministeriet og Miljøministeriet (den 27. november 2003), at en reduktion af behandlingshyppigheden til ca. 1,4 BI kan gennemføres uden særlige omkostninger for landbruget. I rapporten refereres en opdatering af Bichel-udvalgets driftsøkonomiske analyser. 4) Konklusionen er, »at analyserne har vist, at det vil være økonomisk optimalt for dansk landbrug at reducere pesticidforbruget fra de nuværende ca. 2,0 BI til 1,7 BI. Beregningerne viser desuden, at en reduktion til f.eks. 1,4 BI kan gennemføres uden særlige omkostninger for dansk landbrug.« Ud over at verificere Bichel-udvalgets driftsøkonomiske analyser understreges det også i rapporten, at mulighederne for at reducere pesticidforbruget tilmed er forbedret, siden analyserne for Bichel-udvalget blev foretaget. Det skyldes et stort prisfald på korn, ændringer i arealanvendelsen, et målrettet forsøgsarbejde og flere erfaringer fra praktisk landbrug med reduceret pesticidanvendelse, bedre udstyr osv. Målsætningen om at nedsætte behandlingshyppigheden til 1,4 i 2008 må derfor betragtes som absolut realistisk.

Nedsættelsen skal opnås gennem en kombination af administrative og økonomiske virkemidler samt frivillige aftaler og øget information. Fødevareøkonomisk Institut har foretaget en evaluering af de »bløde« virkemidler (2003). Her konkluderes det, at disse virkemidler har en effekt. Således har de medført et fald i behandlingshyppigheden på 3-5 pct. i gennemsnit pr. år fra 2000 til 2002. Desuden understreges, at der stadig er et potentiale i disse virkemidler for en yderligere reduktion af pesticidforbruget uden driftsøkonomiske konsekvenser for landmanden. Det vurderes imidlertid, at frivillige, informationsbaserede tiltag til nedbringelse af behandlingshyppigheden ikke kan stå alene, hvis man ønsker at nedbringe pesticidforbruget til under det nuværende niveau. 5) Dette indebærer, at der også er behov for at ændre incitamentsstrukturen for landmændene gennem f.eks. synliggørelse af forbruget, anvendelsesrestriktioner, indførelse af kvoter og højere afgifter.

Færre pesticider i gartneri og frugtavl

Beslutningsforslaget tager også udgangspunkt i konklusionerne fra Kirsten Jensen-udvalget (Udvalget til vurdering af konsekvenserne af nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl). Udvalget konkluderede, at det er nødvendigt at udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af pesticidanvendelsen inden for frilandsgrøntsager, frugt og bær samt væksthusafgrøder.

På trods af, at gartneri- og frugtavlsområdet kun udgør 0,65 pct. af det samlede dyrkede areal i Danmark, anvender disse erhverv mellem 5,4 pct. og 8,0 pct. af den solgte mængde pesticider til jordbruget. Denne intensive anvendelse understreger nødvendigheden af, at der også for disse erhverv udarbejdes en strategi for reduktion af pesticidanvendelsen.

Der findes ikke statistik, som det kendes fra landbruget, der præcist belyser pesticidanvendelsen inden for gartneri og frugtavl. Der bør derfor iværksættes initiativer til tilvejebringelse af de nødvendige data. Konkret kan dette gøres ved at stille krav om, at der indsendes sprøjtejournaler fra alle gartnerier og frugtavlere. På baggrund heraf kan der ved hjælp af driftsøkonomiske analyser fastsættes konkrete reduktionsmål for de forskellige afgrøder.

De fastsatte reduktionsmål skal opnås via samme virkemidler, som benyttes over for landbruget, det vil sige frivillige aftaler, rådgivning og information suppleret med synliggørelse af forbruget og anvendelsesrestriktioner, hvor det ikke medfører væsentlige udbyttetab, samt afgifter.

Endvidere bør der oprettes et varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet fra gartneri og frugtavl i stil med det, der eksisterer for landbruget. Systemet drives i et samarbejde mellem GEUS, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Miljøstyrelsen. Formålet med varslingssystemet skal være at undersøge, om de godkendte pesticider og deres nedbrydningsprodukter siver ned til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand, når de bruges i de maksimalt tilladte doser. Sker det, skal pesticiderne forbydes eller anvendelsen begrænses, så grænseværdien for drikkevand overholdes.

Reduktion af pesticidforbruget til ikkeerhvervsmæssige formål

Denne del af beslutningsforslaget sigter på dels at nedbringe pesticidanvendelsen til ikkeerhvervsmæssige formål, dels at medvirke til, at de pesticider, der anvendes, gør så lidt skade som muligt.

Målene skal blandt andet opnås gennem virkemidlerne information, rådgivning og frivillige aftaler.

Samtidig skal anvendelsen af pesticider på sportsanlæg som for eksempel golfbaner undersøges med henblik på at fastsætte konkrete mål for nedbringelsen af pesticidanvendelsen her. Udgangspunktet må være, at sportsanlæg i det mindste ikke må sprøjtes mere intensivt, end hvis jorden blev dyrket som almindelig landbrugsjord.

Forskning

Regeringen har nedprioriteret forskning inden for pesticidområdet markant i pesticidplan III. Som det også tydeligt fremgår af en række høringssvar til regeringens udkast til planen, er dette en meget uheldig udvikling. F.eks. påpeges det af Danmarks JordbrugsForskning, at fremtidig plantebeskyttelsesforskning vil blive reduceret markant i forhold til den hidtidige indsats – en udvikling, der bestemt ikke harmonerer med målsætningen om en bedre fagligt baseret indsats for at reducere pesticiders skadelige effekter. Ligeledes kritiserer Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), at der kun er afsat begrænsede midler til forskningsindsatsen i »effekter på miljø og sundhed«.

Socialdemokratiet ønsker en langt mere ambitiøs forskningsindsats på pesticidområdet. Ovennævnte kritikpunkter skal tages seriøst. Der skal derfor afsættes betydelig flere midler til denne indsats. Konkret skal varslingssystemet for udvaskning af pesticider og pesticidrester til grundvandet gøres permanent og udbygges, så det som nævnt også dækker planteskoler, gartneri og frugtavl. Ligeledes skal indsatsen for udpegning af pesticidfølsomme områder opprioriteres. Endelig er det nødvendigt, at der afsættes yderligere midler til forskning i miljø og sundhed.

Øvrige initiativer til beskyttelse af grundvandet

Det er helt nødvendigt at gøre en indsats imod forurening af grundvandet fra såkaldte punktkilder, dvs. vaske- og omhældningspladser og lagre. Ifølge DANVA’s høringssvar til regeringens udkast til pesticidplan III er der et veldokumenteret behov for øjeblikkeligt at forbyde vask af sprøjteudstyr og påfyldning af sprøjtegifte i kildepladszoner og andre særlig sårbare grundvandsområder i vandindvindingsoplandet .

Der skal derfor indføres hjemmel til at etablere sprøjtefrie beskyttelseszoner omkring alle vandboringer, der tilhører den almene vandforsyning. Beskyttelseszonerne indføres med henblik på at fjerne risikoen for forurening af kildepladserne med pesticidrester såvel ved regelret pesticidanvendelse som ved uheld. Beskyttelseszonerne skal omfatte de dele af indvindingsområdet, der er beliggende inden for en radius af op til 300 m fra boringen. Inden for disse beskyttelseszoner er der forbud mod sprøjtning med, håndtering af og opbevaring af pesticider.

Det skal samtidig være lovpligtigt for landbrug samt planteskoler, gartnerier og frugtavlere at etablere og benytte vaske- og påfyldningspladser, hvis der benyttes pesticider i driften. Disse pladser skal være indrettet til at rengøre sprøjteudstyr. Der skal udarbejdes præcise krav med hensyn til indretning og drift af vaske- og påfyldningspladser.

Øvrige initiativer til beskyttelse af overfladevand/natur

Pesticidhandlingsplan II indeholdt en målsætning om at beskytte søer og vandløb imod pesticider. Konkret skulle der etableres randzoner på agerjord langs målsatte vandløb og søer over 100 m 2 gennem udlægning af 10 m brede randzoner. Den endelige målsætning var 50.000 ha, og delmålet inden 2002 var, at 20.000 ha skulle have været udlagt. Desværre blev dette mål ikke opfyldt, idet der i dag kun er udlagt godt 8.000 ha sprøjtefrie randzoner.

Socialdemokratiet vil fastholde målsætningen fra pesticidhandlingsplan II om udlægning af 10 m brede randzoner langs vandløb og søer. Nødvendigheden af at fastholde målsætningerne i pesticidhandlingsplan II er blevet underbygget af nye forskningsresultater fra DMU om spredning af pesticider. Undersøgelser har vist, at de lovbestemte 2 m brede dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer er utilstrækkelige til at beskytte plante- og dyreliv mod forurening. DMU har påvist, at mængder af pesticider ender langt væk fra de sprøjtede områder. Selv i stille vejr føres sprøjtegiftene op til 14 m væk, og dette forværres i blæsevejr, hvilket forurener omkringliggende områder som f.eks. vandløb og åer. 6) Virkemidlerne i pesticidhandlingsplan II har ikke været effektive nok til at opnå de givne målsætninger. Derfor indføres krav om obligatorisk udlægning af randzoner langs målsatte vandløb og søer.

Kontrol og sanktioner

Der er behov for en styrket kontrolindsats over for såvel landbrug som gartneri og frugtavl. Helt konkret drejer det sig om en øget kontrol af sprøjteudstyr samt indførelse af sanktioner over for lodsejere og erhvervsdrivende, der benytter sprøjteudstyr, som ikke overholder miljøstandarderne.

En opgørelse fra Plantedirektoratet viser, at man i 2001 foretog uanmeldte besøg på 129 landbrugsbedrifter. I 86 tilfælde var der problemer med dryppende sprøjter, forkert tryk, fejlagtige indstillinger af dyser og ventiler osv. 7) Dette bekræfter, at der er behov for en styrket kontrolindsats over for landbrugsbedrifter.

Med hensyn til struktureringen af kontrollen af gartneri og frugtavl forekommer det hensigtsmæssigt at vurdere en udbygning af det i dag gældende »jord til bord«-princip. Som Kirsten Jensen-udvalget påpeger, kunne en sådan udbygning omfatte Plantedirektoratets eksisterende formelle eftersyn af sprøjtejournalers føring og Miljøstyrelsens kontrolregler efter lov om kemiske stoffer og produkter samt i begge tilfælde indførelse af en egentlig egenkontrolfunktion svarende til fødevarelovgivningens regler om virksomheders egenkontrol.

I forlængelse af den øgede kontrol såvel i landbruget som i gartneri og frugtavl skal der også fastsættes øgede sanktionsmuligheder over for overtrædelse af regler.

Evaluering

Socialdemokratiet mener, at det er er vigtigt, at pesticidplanen løbende evalueres. I tråd med anbefalingerne fra Bichel-udvalget foreslås derfor en evaluering hvert tredje år. Hermed sikres mulighed for at korrigere virkemidler, hvis de ikke er tilstrækkelig effektive, samtidig med at ny viden kan inddrages.

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen.

(Beslutningsforslag nr. B 192).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

1) Ifølge GEUS, »Natur og Miljø« nr. 2, 2003.

2) Ifølge Fødevaredirektoratet, Berlingske Tidende: »Mere gift i frugt og grønt« (26. september 2003).

3) Ifølge Nørum og Bjerregaard, Biologisk Institut, Syddansk Universitet. Indlæg på Miljøstyrelsens Pesticidforskningsseminar den 28.-29. januar 2003.

4) Ørum, Jens Erik: Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske analyser. Fødevareøkonomisk Institut. Årsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 20, 2003.

5) Christensen og Huusom: »Evaluering af udvalgte virkemidler i Pesticidhandlingsplan II«. Fødevareøkonomisk Institut, København, 2003.

6) Ifølge DMU i Aktuel Naturvidenskab nr. 3, 2002.

7) Ifølge DANVA’s høringssvar til regeringens udkast til pesticidhandlingsplan III.