Forslag til folketingsbeslutning om en ny vandmiljøplan III en ny chance til vandet og naturen

Fremsat den 16. april 2004 af Torben Hansen (S), Ritt Bjerregaard (S), Jørn Jespersen (SF), Kristen Touborg (SF), Martin Lidegaard (RV), Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Keld ;Albrechtsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en ny vandmiljøplan III – en ny chance til vandet og naturen

Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en vandmiljøplan III (VMP III) med følgende indhold

1. Reduktion af udledningen af kvælstof med 20 pct. inden 2010 ved anvendelse af generelle virkemidler, eksempelvis efterafgrøder, normnedsættelse/afgifter, bedre udnyttelse af husdyrgødningen, udtagninger til natur osv. Derefter arbejdes der videre med regionale virkemidler, der medfører, at udvaskningerne lever op til vandrammedirektivets målsætninger/naturens tålegrænser. Indsatsen for at nå de eksisterende kvalitetsmålsætninger skærpes, og udarbejdelsen af vandplaner og naturplaner for de enkelte områder søges fremskyndet til 2007. Amterne/regionerne skal have de nødvendige redskaber, således at vandrammedirektivet kan opfyldes.

2. Reduktion af fosforoverskud – målsætning om halvering af fosforoverskud.

3. Der foreslås en halvering af landbrugets fosforoverskud i forhold til de 32.700 t P i 2001/2002. Der skal gennemføres en reduktion af fosforoverskuddet på 25 pct. frem til 2009. I perioden fra 2009 til 2015 sker der yderligere en 25-procents-reduktion.

4. Reduktion af fosforudledning – 50.000 ha randzoner.

5. Der foreslås gennemført en målrettet indsats med hensyn til fosforudledningen.

6. Det foreslås at udlægge op mod 30.000 ha 10 m dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer frem mod 2009 samt yderligere 20.000 ha frem mod 2015. Randzonerne skal etableres ved frivillig brak langs søer og vandløb. For at understøtte etableringen af dyrkningsfrie randzoner ved placering af brak indføres et MVJ-tillæg til de dyrkningsfrie randzoner, der etableres langs søer og vandløb. Randzonerne vil dels tilbageholde fosfor fra de øvrige arealer, dels beskytte brinkerne langs med vandløb og søer, hvorved udledningen af fosfor herfra reduceres. Der skal ske en styrkelse af grundlaget for at nedbringe udledningen af fosfor fra landbrugsarealer ved forskning i kortlægning af arealer med forhøjet risiko for tab af fosfor samt ved forskning, som kan styrke grundlaget for gennemførelsen af EF-direktiverne.

7. Bekæmpelse af de skadelige virkninger af ammoniakudledningerne ved indførelse af 300 m bufferzoner for alle kvælstoffølsomme naturområder, jf. Wilhjelmudvalgets anbefalinger. I alle nye stalde installeres den nødvendige teknologi til begrænsning af ammoniak- og lugtproblemer. Bekæmpelse af lugt og ammoniakfordampning skal ske sideløbende med forbedret dyrevelfærd.

8. Der bør snarest gennemføres en overordnet planlægning af det danske land med henblik på, at ca. 30 pct. af Danmarks areal i 2025 er udlagt til naturområder (§ 3-områder, skove, vedvarende græsarealer osv.). I dag er dette tal over 15 pct. Der etableres et langt større areal med våde enge. Omlægningen af EU’s landbrugsstøtte vil føre til mere fokus på naturstøtte frem for hektarstøtte.

9. Der indføres »det kloge svinestop« i Danmark, indtil de regionale målplaner i vandrammedirektivet er færdige. Dette gælder i alle egne af landet, hvor det gennemsnitlige antal DE er over 1,0 pr. ha. Dermed undgår man, at offentlige myndigheder i de næste år uddeler tilladelser til udvidelser, som man på et senere tidspunkt skal købe tilbage igen.

10. Økologisk landbrug styrkes, herunder forskningen i økologisk landbrug og landbrugsprodukter. Markedsstimulering gennem en markant styrkelse af offentlige indkøb af økologiske produkter.

11. Særlig indsats for at hjælpe kvægbønder, som via køernes græsning bidrager til at vedligeholde naturen.

Bemærkninger til forslaget

En kommende vandmiljøplan III skal indeholde konkrete målsætninger for mindre udledning af kvælstof, fosfor og luftbåren ammoniak, herunder også målsætninger om genoprettelse af natur i Danmark samt om indførelse af »et klogt svinestop« i Danmark. Der findes en bred vifte af virkemidler til at nå sådanne målsætninger.

Naturens tålegrænser skal overholdes. Vandmiljøet skal leve op til en god økologisk tilstand, som bl.a. vandrammedirektivet lægger op til. Det betyder, at målene for tilstanden af vandmiljøet i åer, søer, fjorde m.m., drikkevandet og det marine miljø skal tage udgangspunkt i det for naturen nødvendige og fremadrettede og ikke i bekvemme politiske målsætninger.

Naturens status

Status for de sårbare naturtyper, grundvandet, de åbne marine områder og vandmiljøet fremgår nedenfor.

Naturen på jorden

Danmarks sårbare naturtyper, såsom heder, højmoser, næringsfattige søer og overdrev lider. Tålegrænserne for kvælstoftilførsel er klart overskredet for disse naturtyper. Konsekvenserne er fatale for disse naturtyper. Eksempelvis gror de til i kvælstofelskende planter, og de vil være væk i løbet af få år, hvis der ikke gøres noget. Der blev eksempelvis i 2002 tilført det danske landskab 79.000 t ammoniak fra luften.

Grundvandet – vores fælles drikkevand

Vores fælles ressource grundvandet er mange steder stærkt forurenet af nitrat. Det medfører lukkede vandboringer og en indskrænkning af samfundets fælles og meget vigtige ressource grundvandet.

Kystområderne og fjordene

Vandkvaliteten i kystområderne og fjordene har det generelt rigtig skidt. Iltsvind er ved at blive en årligt tilbagevendende begivenhed. Udvaskningen af såvel kvælstof som fosfor bærer hovedansvaret for dette. Uanset hvor meget der argumenteres, kan der ikke argumenteres for, at årlige iltsvind er udtryk for naturens luner.

Det skal samtidig også understreges, at kvælstofudvaskningen er hovedansvarlig for den dårlige tilstand i fjordene og de nære kystområder.

Søer og vandløb

To tredjedele af søerne og halvdelen af vandløbene lever ikke op til målsætningerne. For søernes vedkommende er det primært på baggrund af tilførsel af alt for meget fosfor. For vandløbenes vedkommende er det ikke kun tilførsel af fosfor, men også en hårdhændet »vedligeholdelse«, der mere gør vandløbene til afvandingskanaler for de omkringliggende jorder end til den integrerede del af naturen, som vandløbene bør være.

Vifte af virkemidler skal i spil

Det er en bred vifte af forskellige såvel nationale som regionale virkemidler og tiltag, som skal i spil. Disse fremgår nedenfor.

Reduktion af nitratudvaskningen, fosforudledningen og fosforoverskuddet

– Målrettede udtagninger af landbrugsarealer, eksempelvis marginaljorder, ådale osv. Dette er både omkostningseffektivt og giver store naturmæssige gevinster.

– Kvoter, afgifter og generel regelstyring er alle mekanismer, der kan komme i brug. Hver for sig kan de ikke umiddelbart stå alene, men rigtigt sammensat kan det medføre en effektiv styring, der tager udgangspunkt i såvel generelle regler som incitamenter. Generelle reguleringer er effektive, da de fleste områder har afstrømning til sårbare områder. Et afgiftsprovenu skal gå til naturgenopretning, forskning og omlægning til økologisk landbrug/kampagne for økologiske produkter.

– Genopretning af store vådområder, herunder vandløbsrestaurering. Vådområder er også vigtige med hensyn til grundvand og drænvand. Der er eksempelvis udpeget 120.000 ha potentielle vådområder på landsplan.

– Bredere bræmmer på 10 m langs vandløb og søer. Dette medfører sidegevinster med hensyn til pesticidforureningen.

– Miljøgodkendelser af landbrug over 100 DE. Dette skal indføres således, at de største landbrug omfattes af en ordning først og med en indfasningsperiode på 5 år.

– Kraftigere incitamentsstruktur til omlægning til økologisk landbrug. Økologien er meget virkningsfuld med hensyn til kvælstofreduktion. Der opnås endvidere en sidegevinst via et forbedret dyre- og planteliv.

Reduktion af ammoniakfordampning

– Miljøgodkendelser af landbrug over 100 DE (som ovenfor).

– Etablering af 300 m bufferzoner omkring kvælstoffølsom natur. Skærpede krav med hensyn til lokalisering af stalde, gyllebeholdere osv.

– Brug af teknologi i staldene for at hindre afdampning.

– Forstærket tilsyn med overdækning af gødningslagre.

Økonomien

Økonomien spiller også en rolle i en kommende VMP III. Mange af ovenstående initiativer kan gennemføres uden de store omkostninger, men det er værd at hæfte sig ved, at reformen af EU’s landbrugsstøtte betyder, at 10 pct. kan anvendes til naturformål. Det vil betyde ca. 750 mio. kr. til miljøformål årligt. Der henvises i øvrigt til de økonomiske beregninger, som er udarbejdet i forbindelse med VMP III-arbejdet.

Afslutning

Beslutningsforslagets initiativer udgør ikke en fuldstændig vandmiljøplan III, men er forslagsstillernes kvalificerede bud på både målsætninger og initiativer.

De sårbare områder er truede. Grund- og overfladevandet er truede. Omfattende iltsvind er næsten en årligt tilbagevendende begivenhed. Det er advarselssignaler, som partierne ikke kan sidde overhørig. Der er to muligheder: handling eller laden stå til. Forslagsstillerne vælger – som nutidens partier med ansvar for fremtidens natur og fremtidens generationer – handlingen. At gøre ingenting og blot lade VMP II køre videre uden fornyede initiativer og målsætninger ville være en undladelsessynd af værste karakter.

Derfor fremsættes dette beslutningsforslag.

Skriftlig fremsættelse

Torben Hansen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en ny vandmiljøplan III – en ny chance til vandet og naturen.

(Beslutningsforslag nr. B 191).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.