Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn

Fremsat den 16. april 2004 af Jann Sjursen (KD), Bodil Kornbek (KD), Mogens Nørgård Pedersen (KD) og Tove ;Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om forebyggelses- og bevillingsnævn

Folketinget opfordrer regeringen til i næste folketingsår at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer og andre administrative forskrifter med henblik på at oprette kombinerede forebyggelses- og bevillingsnævn i alle landets kommuner efter følgende overordnede retningslinjer

– Nævnets overordnede formål er at gøre en aktiv indsats for at forebygge alkoholmisbrug og følgerne heraf.

– Nævnet skal både tage sig af forebyggende og bevillingsmæssige opgaver på alkoholområdet.

– Nævnet skal bestå af et antal faste medlemmer, herunder for eksempel politimesteren, udvalgsformændene for kommunens social- og sundhedsudvalg og andre relevante udvalg samt en eller flere personer med forebyggelsesfaglig kompetence.

– Nævnet skal desuden have et antal ad hoc-medlemmer, som bør repræsentere restaurationsbranchen, tjenerorganisationerne, afholdsbevægelsen, arbejdsmarkedets parter, de praktiserende læger, amtets alkoholkonsulent, de frivillige alkoholmisbrugsbekæmpende organisationer og eventuelle ungdomsrepræsentanter.

– Små kommuner skal have mulighed for at gå sammen om et fælles nævn.

Bemærkninger til forslaget

1. Formålet med beslutningsforslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem forebyggelsen af alkoholmisbrug og udstedelsen af alkoholbevillinger. Dette skal ske ved, at alle kommuner indfører kombinerede forebyggelses- og bevillingsnævn, som aktivt skal være med til at forhindre alkoholmisbrug og følgerne heraf, herunder værtshusvold, samlivsvold og vold i forbindelse med idrætsarrangementer m.m.

2. Baggrunden for beslutningsforslaget

2.1. Indledning

Danske unge drikker meget alkohol, og de gør det meget tidligt i forhold til deres jævnaldrende i Europa. Det er ikke alene et problem for barnets eller den unges sundhed, hvilket socialministeren rammende påpegede under en forespørgselsdebat i Folketinget den 11. december 2003 om de unges alkoholforbrug (F 19). Det kan let medføre andre problemer, for eksempel at den unge under stor alkoholpåvirkning let bliver involveret i alvorlige sager som hærværk, drukneulykker, voldssager, seksuelt misbrug og kriminalitet. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste desuden under samme debat, at cirka en halv million danskere drikker mere end de anbefalede 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. Omkring 200.000 er decideret alkoholafhængige, alkohol koster mindst 2.500 danskere livet om året, og det koster samfundet omkring 10 mia. kr. om året.

Indenrigs- og sundhedsministeren understregede endvidere, at regeringen og Folketinget har et ansvar for at sikre de rigtige rammer for at styrke en sund alkoholkultur.

Forslagsstillerne er enige i, at der er behov for at sikre de rigtige rammer for at styrke en sund alkoholkultur i Danmark, og at det er vigtigt at forebygge især de unges misbrug af alkohol på grund af både de kortsigtede og de langsigtede konsekvenser af deres misbrug.

Politimesterforeningen har allerede i 1998 anbefalet, at der bliver strammet kraftigt op på bevillingsreglerne, og at bevillingsnævn gøres obligatoriske i alle kommuner (»Alkohol- og narkokontrol« – en rapport fra Politimesterforeningens arbejdsgruppe vedrørende politiets indsats på beværterområdet).

Sidst i 2002 kom desuden publikationen »Den offentlige indsats på alkoholområdet« (også kaldet Kornumrapporten), som var udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i fællesskab med Amtsrådsforeningen. I rapporten anbefaler arbejdsgruppen blandt andet, at det gøres lovpligtigt at oprette bevillingsnævn i alle kommuner med et diskotek (side 60). Gennem et bevillingsnævn kan kommunerne »udvikle et samarbejde med repræsentanter for branchen, hvor der for eksempel vedtages en fælles kodeks for at undgå hård udskænkning, dvs. slagtilbud som: drik to øl, betal for en, happy hour m.v. Der kan gennemføres kurser for beværterpersonalet i ansvarlig udskænkning, og der kan vedtages forholdsregler for at sikre, at der ikke bliver udskænket til unge under 18 år« (side 45 f.). Det bliver understreget, at der er et »behov for sammenhæng mellem den forebyggende indsats, herunder regulering af tilgængeligheden af alkohol, den tidlige intervention, behandling og efterbehandling i amter og kommuner« (side 53). Arbejdsgruppen skriver blandt andet om kommunernes indsatsmuligheder, at de har »mulighed for at forholde sig målrettet til tilgængeligheden af alkohol i kommunen gennem styring af omfanget af alkoholbevillinger og gennem fratagelse af bevillinger« (side 45). »Navnlig i forhold til alkoholforbruget hos de unge har kommunen muligheder for at forholde sig målrettet til de festmiljøer, hvor de unge færdes. Det kan for eksempel dreje sig om de fester, som sportsklubber arrangerer for gennem ølsalg til de unge at kunne finansiere sportstilbudet til de unge i kommunen. Kommunen har her mulighed for at stille betingelser til sportsklubberne for at modtage kommunalt tilskud« (side 45).

En anden rapport har beskrevet kommunernes indsats på området anno 2001 – nemlig undersøgelsen »Alkoholproblemer – En kortlægning af kommunernes indsats« fra Videnscenter om Alkohol. Undersøgelsen viser et nedslående resultat

– Knap 80 pct. af kommunerne har ikke gennemført en undersøgelse af den lokale alkoholproblematik.

– Mere end 60 pct. af kommunerne har ikke udpeget en bestemt person eller gruppe, der er ansvarlig for at koordinere arbejdet med alkoholindsatsen i kommunen.

Ikast Kommune har som den første kommune nedsat et forebyggelses- og bevillingsnævn med henblik på øget koordinering og regulering af alkoholområdet. Nævnet fik til opgave at tage initiativ til en handlingsplan på alkoholområdet, som blandt andet gik ud på at udvikle strukturer og metoder til forebyggelse og komme med forslag til misbrugsforebyggende foranstaltninger på lokalt plan. Center for Rusmiddelforskning offentliggør en evaluering af projektet inden sommeren 2004.

3. Eksisterende regler vedrørende bevillingsnævn og alkoholbevillinger

Det er kommunalbestyrelsen, som ifølge lov om hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. (restaurationsloven) § 10, stk. 2, udsteder alkoholbevillinger efter forhandling med politiet. Kommunen kan selv bestemme, om der til behandling af disse sager skal nedsættes et bevillingsnævn (§ 10, stk. 3), der i så fald skal bestå af politimesteren og indtil seks andre medlemmer. Man kan godt være medlem af bevillingsnævnet, selv om man ikke er medlem af kommunalbestyrelsen. Der er specielle regler for bevillingsnævnet for København. Et bevillingsnævns afslag kan indbringes for kommunalbestyrelsen, jf. restaurationslovens § 10, stk. 4.

Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn, jf. restaurationslovens § 12, stk. 1.

Det er politiet og ikke bevillingsnævnet eller kommunalbestyrelsen, der tager sig af lejlighedstilladelser, jf. restaurationslovens § 22.

En alkoholbevilling eller lejlighedstilladelse kan gives på nærmere angivne vilkår, jf. restaurationslovens § 10, stk. 2, sidste punktum, og § 22, stk. 1.

4. Beslutningsforslagets indhold

Forslagsstillerne ønsker obligatoriske forebyggelses- og bevillingsnævn i alle landets kommuner, da der er behov for i langt højere grad at koordinere den lokale indsats imod alkoholmisbrug. Små kommuner skal kunne samarbejde om opgaven. Nævnet skal som noget nyt have som overordnet formål at gøre en aktiv indsats for at forhindre alkoholmisbrug og følgerne heraf. Det skal i modsætning til de eksisterende bevillingsnævn både tage sig af forebyggende og bevillingsmæssige opgaver på området. Derfor er det væsentligt, at der blandt nævnets faste medlemmer sikres den nødvendige forebyggelsesfaglige kompetence. Dette kan for eksempel ske ved at gøre kommunens alkoholkonsulent til fast medlem. Forslagsstillerne mener, at det bør være op til den enkelte kommune, hvordan den vil sikre et nævn med den nødvendige faglige viden om forebyggelse.

Nævnets forebyggende opgaver kan være

– at sikre information til de politiske beslutningstagere, social- og sundhedsvæsenets personale og andre interessenter om udviklingen på alkoholområdet, således at der skabes grundlag for debatter i kommunalbestyrelsen om alkoholpolitiske holdninger og politikker,

– at fungere som tværfagligt samarbejdsorgan på alkoholområdet mellem arbejdsmarkedet, undervisningsområdet, kulturområdet, sundhedsområdet, socialområdet, politiet og de frivillige organisationer,

– at iværksætte informationskampagner imod alkoholmisbrug,

– at træffe forholdsregler imod »hård udskænkning« og lignende.

Nævnets bevillingsmæssige opgaver kan være

– at udstede alkoholbevillinger til restaurationsvirksomheder, herunder med vilkår, under hensyntagen til kommunens handlingsplan på alkoholområdet,

– at udstede lejlighedstilladelser, herunder med vilkår, til afholdelse af enkeltstående arrangementer.

Forslagsstillerne mener, det bør sikres, at politiet har de nødvendige ressourcer til at kontrollere, at der ikke udskænkes alkohol til unge under 18 år, og at indehaverne af alkoholbevillinger overholder lovgivningen i øvrigt og de betingelser, som er knyttet til bevillingen. Det er forslagsstillernes opfattelse, at dette ikke er tilfældet i dag. Et eksempel er Løkkens problemer i sommeren 2003 vedrørende unges »pub crawl«, hvor der ikke blev grebet ind på trods af, at der blev serveret alkohol til unge under 18 år.

5. Beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser

Forslagsstillerne ser sig ikke i stand til at vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget. Der vil dog helt åbenlyst være merudgifter forbundet med forslagets vedtagelse, primært til større nævn og deres udvidede arbejdsområde.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen (KD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forebyggelses- og bevillingsnævn.

(Beslutningsforslag nr. B 189).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.