Forslag til folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger

Fremsat den 16. april 2004 af Anne Grete Holmsgaard (SF), Aage Frandsen (SF) og Morten Homann (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om halvering af energiforbruget i bygninger

Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte en politik, der vil medføre en halvering af varmeforbruget i nye og eksisterende bygninger inden 2020.

Den samlede politik skal som minimum indeholde følgende elementer

1. En handlingsplan for en halvering af det samlede varmeforbrug i bygningsmassen – med udgangspunkt i Byggepanelets »Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske byggesektor« (marts 2001).

2. Etablering af en varmesparefond med Elsparefonden som model.

3. En kraftig stramning af bygningsreglementet (energidelen) for hele bygningsmassen, så dets virkemidler systematisk understøtter 2020-målsætningen.

4. Etablering af en energimærkningsordning for alle huse til erstatning for den eksisterende ordning ved salg af ejendom.

5. Pligt til at anvende totaløkonomiske energi/miljøberegninger ved offentlige investeringer i nybyggeri og renovering.

6. Etablering af et forsknings- og udviklingscenter med fokus på varmebesparelser i bygninger – med udgangspunkt i de bedste miljøer på eksisterende universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Forslag og analyser skal fremlægges for Folketinget snarest muligt og senest som led i gennemførelsen af direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med beslutningsforslaget er at nedbringe varmeforbruget i hele bygningsmassen, at nedbringe behovet for import af energi, at nedbringe udslippet af drivhusgasser og at styrke udviklingen af lavenergiprodukter med henblik på at gøre Danmark til et førende land inden for varmebesparelser og lavenergibebyggelser.

Europa-Kommissionens grønbog om forsyningssikkerheden peger på, at energibesparelser er den billigste og mest effektive måde at sikre en større energiforsyningssikkerhed i EU på. I dag importerer EU 50 pct. af sin energi. Ifølge grønbogen vil denne andel forøges til 70 pct. om 20-30 år, medmindre der foretages ændringer i form af energibesparelser og udbygning med vedvarende energi.

Regeringens satsning på kortfristet opfyldelse af Danmarks klimaforpligtelser gennem køb af udenlandske CO 2 -kvoter vil sende økonomiske ressourcer ud af landet. Det er efter SF’s mening en hovedløs og bagudskuende politik både miljømæssigt og erhvervsmæssigt. Det er nødvendigt at tænke visionært, tænke ud over klimaaftalens første periode (2008-2012) og bruge klimapolitikken som en løftestang til udvikling af produkter med et højt videnindhold – frem for at drømme om en situation, hvor truende klimaforandringer forsvinder af sig selv eller kan klares med senere »reparationer«.

Investeringer i bygninger og bygningers energieffektivitet – eller mangel på samme – har konsekvenser i mange år. Bygningers energiforbrug udgør ca. 40 pct. af det samlede energiforbrug i EU-landene. Det er samtidig det forbrug, som der nemmest kan gennemføres besparelser i, også ved integration af vedvarende energi. Beregninger viser, at besparelserne vil kunne medføre årlige CO 2 -reduktioner på 450 mio. t i EU og skabe tusinder af arbejdspladser. Mere end 25 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark anvendes til opvarmning (19,5 pct. til rumopvarmning og 6,5 pct. til brugsvand). Hertil kommer elforbrug til ventilation, køling og lys. Hvis man regner alle øvrige anlæg og maskiner med, som er forbundet med brug af bygninger, anvendes næsten halvdelen af det samlede energiforbrug i Danmark i bygninger. Gennemførelse af dette beslutningsforslag vil derfor reducere Danmarks energiforbrug med ca. 25 pct. i 2020.

Vedvarende energi-anlæg som solfangere, solceller og varmepumper bidrager til at reducere nettoenergiforbruget i bygninger. En satsning som foreslået vil bidrage til udvikling og billiggørelse af teknologien og skabe arbejdspladser og eksport til bl.a. de EU-lande, som skal gennemføre EU’s direktiv om huses energimæssige ydeevne.

Der anvendes årligt omkring 80 mia. kr. på bygningsrenovering. Nedbringelse af fejl på byggepladsen, færre ændringer i forhold til det oprindelige projekt og større effektivisering og billiggørelse af materialer vil kunne forbedre økonomien i både renoveringen og nybyggeriet. Erhvervs- og Boligstyrelsens analyser af prisdannelse, rabatstrukturer og logistik vil kunne bidrage til at billiggøre byggefasen og fremrykke renoveringsarbejder. Samtidige tilskyndelser og virkemidler til fremme af energirigtigt byggeri vil derudover betyde en mindre energiregning for brugeren.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad punkt 1

Byggepanelet blev nedsat i 2000 som ét ud af flere produktpaneler på initiativ af »Rådet for renere produkter«. Panelet bestod af repræsentanter for hovedaktører i den danske byggesektor og havde til opgave at udarbejde en plan for en miljømæssigt bæredygtig udvikling i den danske byggesektor. Panelets »Handlingsplan for en bæredygtig udvikling i den danske byggesektor« (marts 2001 – http://www.ebst.dk/publikationer/bmrapporter/byfornyelse/Ha n dlplan baeredygtig udvikl.pdf) foreslår følgende mål for bygge- og anlægssektoren

– Det samlede energiforbrug i den eksisterende bygningsmasse skal inden 2005 være reduceret med 20 pct. og inden 2020 med 50 pct. i forhold til 1999. Samtidig skal andelene af vedvarende energi forøges.

– Det samlede energiforbrug i alt nybyggeri (målt over alle livscyklusfaser) skal inden 2005 være reduceret med mindst 50 pct. og inden 2010 med mindst 75 pct. i forhold til 1999. Samtidig skal andelene af vedvarende energi forøges.

Udarbejdelsen af en konkret handlingsplan på baggrund af Byggepanelets forarbejde suppleres med en analyse af de samfundsøkonomiske, erhvervsmæssige, miljø- og sundhedsmæssige, transportmæssige samt beskæftigelses- og forsyningsmæssige konsekvenser af at gennemføre en halvering af energiforbruget i danske bygninger. Analysen skal sammenholde konsekvenserne af en halvering af bygningers energiforbrug i 2020 og fortsatte energiforbedringer derefter med konsekvenserne af en videreførelse af regeringens klimastrategi, som hovedsagelig er baseret på køb af udenlandske udslipskvoter, efter 2012.

Ud over det store potentiale i EU 15 og det kommende EU 25 er der et enormt globalt potentiale i både de industrialiserede lande og de ikkeindustrialiserede lande for produkter og løsninger, der kan reducere afhængigheden af fossile brændsler og reducere det stigende og truende udslip af drivhusgasser.

Ad punkt 2

Der etableres en varmesparefond med Elsparefonden som model og under inddragelse af erfaringer og viden fra de lokale energispareråd samt energi- og miljøkontorerne.

Der udvikles en eller flere tidsbegrænsede tilskudsordninger, der kan fremme anvendelse og udvikling af besparelsesteknologier, der endnu ikke er markedsmodne eller privatøkonomisk rentable. Ud over energibesparelser vil tilskud øge efterspørgslen og dermed medvirke til billiggørelse af teknologien med sigte på en tidligere markedsmodning. Tilskudsordningens indhold samordnes med den foreslåede statsgaranterede låneordning for Standard B- og Standard A-bygninger, jf. punkt 3.

Ad punkt 3

Efter planen skal et nyt bygningsreglement (BR) sendes til høring i 2004 med henblik på at være vejledende fra den 1. januar 2005 og med ikrafttræden den 1. januar 2006. Det må antages, at den igangværende revision af BR, ud over hvad der skyldes direktiv 2002/91/EF om bygningens energimæssige ydeevne, tager udgangspunkt i målsætningen i regeringens energispareredegørelse 2003 om en reduktion af nye huses energiforbrug på 25-30 pct. i forhold til det nuværende forbrug i nye bygninger ifølge BR95. Det foreslås, at denne målsætning skærpes i overensstemmelse med Byggepanelets målsætning, og at den kommer til at omfatter alle bygninger, der opvarmes.

Der er intet i direktiv 2002/91, der hindrer, at Danmark kan gå videre, end direktivet foreskriver, og indrette det, så dets virkemidler understøtter målsætningen i dette beslutningsforslag.

Ifølge direktiv 2002/91 regnes vedvarende energianlæg som solceller og solvarmepaneler for en integreret del af bygningers energimæssige ydelser. BR og byggelovgivningen i øvrigt bør derfor indeholde bestemmelser, som sikrer, at nybyggeri altid eller med få veldefinerede undtagelser opføres med solceller og/eller solvarmepaneler. For eksisterende bygninger vil der ved inddragelse af vedvarende energi-anlæg som solceller og solvarmepaneler kunne kompenseres for, at bygningen ikke ad anden vej kan opnå høj energimæssig ydeevne på grund af bygningens materialer, struktur eller andre forhold.

Det foreslås derfor at etablere en statsgaranteret låneordning afhængig af den standard, bygningen ønskes opført eller renoveret til. Standard C svarer til minimumskravene til bygningens energimæssige ydeevne i bygningsreglementet BR06 og kan derfor ikke opnå statsbegunstigede lån. Standard B svarer til kravene i BR11, mens Standard A svarer til passivt hus eller hus med positivt energiregnskab (f.eks. ved produktion af overskud af el fra solceller til elnettet). Låneordningen samordnes med den foreslåede tilskudsordning (punkt 2). Hensigten er at øge renoveringstakten og at fremskynde energibesparelserne med henblik på at opnå den hurtigst mulige gennemførelse af eksisterende besparelsesmuligheder.

Ad punkt 4

Der gennemføres en energimærkningsordning omfattende alle huse. Ordningen erstatter den eksisterende mærkeordning ved salg. Information om husets »energimæssige ydeevne« indføjes i BBR-registeret. Et energimærke må højst være 10 år gammelt.

Energimærkningen skal altid fremgå ved annoncering af salg, udlejning m.v. af bygninger, huse og lejligheder. Ved lån til nybyggeri og renovering af bygninger foreslås, at udbyderen af lånet påbydes at udarbejde et samlet tilbud om opgradering af bygningens energimæssige ydeevne til standard B og A, således at låntageren får mulighed for at vurdere ydelserne til lån og bygningens energiomkostninger ved Standard A, B og C i lånets løbetid.

Der etableres en effektiv kontrol med, at bygningsreglementet og energimærkningen anvendes og fungerer effektivt.

Ad punkt 5

Offentligt byggeri, herunder offentligt støttede bygninger og bygninger under licitation, forpligtes til at følge totaløkonomiske energi/miljøberegninger ved nybyggeri og renovering.

Ad punkt 6

Stærke forskningsmiljøer er af afgørende betydning for mulighederne for at udvikle perspektivrige besparelsesteknologier. Det foreslås derfor, at der etableres et forsknings- og udviklingscenter for varmebesparelser i bygninger. Centeret – der udmærket kan være et center uden mure – etableres med udgangspunkt i de relevante forskningsmiljøer og universiteterne. Centeret etableres med en bestyrelse, hvor der sidder repræsentanter for væsentlige industrier inden for varmebesparelser, byggeri, håndværk og græsrødder med stor viden om varmebesparelser.

Skriftlig fremsættelse

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om halvering af energiforbruget i bygninger.

(Beslutningsforslag nr. B 188).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.