Forslag til folketingsbeslutning om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene

Fremsat den 14. april 2004 af Frode Sørensen (S), Morten Bødskov (S), Per Kaalund (S) og Lissa Mathiasen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene

Folketinget pålægger regeringen at tage de nødvendige initiativer til at sikre, at der indføres Automatisk Trafikkontrol (ATK) på udvalgte danske motorveje, hvor risikoen ved at færdes, er særlig høj.

Bemærkninger til forslaget

Høje hastigheder er fortsat den store synder, når det gælder drab og alvorlige kvæstelser i trafikken. Det er veldokumenteret i Danmark, at farten tegner sig for 25-50 pct. af samtlige trafikulykker.

Den 30. april 2004 stiger hastighederne på landets motorveje. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået forlig om, at den generelle hastighedsgrænse hæves fra 110 km/t til 130 km/t på mere end halvdelen af de danske motorveje.

Hastighedsstigningen vil ikke blot hæve farten på motorvejene, den vil tilsvarende hæve antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken. Vejdirektoratet skønner forsigtigt, at højere hastighedsgrænser må forventes at medføre 2-3 flere trafikdræbte, 7-15 flere tilskadekomne og 5-10 flere personskadeulykker hvert eneste år (Retsudvalgets betænkning over L 2, folketingsåret 2002-03, 22. maj 2003).

I forvejen er udviklingen på de danske motorveje gået i retning af farligere trafik. De sidste 10 år er antallet af ulykker på motorvejene steget med 87 pct. og antallet af personskader steget med 107 pct. Gennemsnitshastighederne er siden 1995 steget tilsvarende fra 114 km/t til 120 km/t og ligger generelt over de tilladte fartgrænser (Havarikommissionen 2003, rapport nr. 2).

Og netop farten tegner sig for størstedelen af ulykkerne på de danske motorveje. I mere end halvdelen af de ulykker, som er analyseret i Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers seneste rapport, er hastighedsgrænserne overtrådt. I to tredjedele af ulykkerne er farten enten medvirkende til, at ulykken opstår, eller forværrer de impliceredes skader (Havarikommissionen 2003, rapport nr. 2).

Forslagsstillerne finder det uacceptabelt, at indførelsen af en hastighedsgrænse på 130 km/t skal resultere i flere dræbte og kvæstede på de i forvejen farlige danske motorveje. Forslaget pålægger derfor justitsministeren at tage de fornødne initiativer til at sikre, at hastighedskontrollen skærpes gennem indførelse af Automatisk Trafikkontrol (ATK) på særlig risikofyldte motorvejsstrækninger.

Erfaringer fra Norge og Sverige peger entydigt på, at ATK er det mest effektive redskab til at kontrollere hastigheden på motorvejene. Af justitsministerens eget svar til Folketingets Retsudvalg fremgår det, at indførelsen af ATK i de øvrige skandinaviske lande har resulteret i yderst markante reduktioner i antallet af ulykker (Retsudvalget, L 98 – bilag 14).

Automatisk Trafikkontrol har samtidig en stærkt præventiv effekt, fordi den øgede opdagelsesrisiko ved trafikkontrollen medfører markante forandringer i trafikanternes adfærd.

Regeringen har i forbindelse med hastighedsændringen til 130 km/t bebudet forstærket politikontrol på motorvejene, højere bøder for overtrædelse af fartgrænserne og lavere grænser for frakendelse af kørekort ved kørsel på motorvej (Redegørelse om regeringens initiativer med henblik på en reduktion i antallet af dræbte i trafikken, jf. Trafikudvalget, alm. del – bilag 1598, folketingsåret 2002-03). Forslagsstillerne ser positivt på initiativerne, men betragter dem ikke som tilstrækkelig garanti for en skærpet kontrol med hastigheden på motorvejene.

Forslagsstillerne mener derfor, at det i takt med, at hastighedsgrænsen sættes op til 130 km/t på motorveje, er nødvendigt at indføre ATK på de motorvejsstrækninger, hvor Vejdirektoratet vurderer at færdselsrisikoen er særlig høj. Forslagsstillerne henviser til ATK-modellerne, der med stor succes er implementeret i Sverige og Norge, og pålægger regeringen at vurdere, hvilke løsninger der fungerer mest hensigtsmæssigt på de danske motorveje.

Forslagsstillerne anser samtidig indførelse af ATK på motorvejene som et nødvendigt skridt mod realisering af Færdselssikkerhedskommissionens mål, hvorefter der skal ske en reduktion i antallet af trafikdræbte og -kvæstede på 40 pct. frem til år 2012. Forslagsstillerne konstaterer med stor beklagelse, at regeringens hastighedsgrænse på 130 km/t virker stik imod intentionerne i dette mål.

Erfaringer med ATK på motorveje i Norge og Sverige

Indførelsen af ATK i Norge og Sverige har resulteret i en markant reduktion i antallet af ulykker på motorvejene i begge lande (jf. Retsudvalget, L 98 – bilag 14).

I Norge har myndighederne konstateret en gennemsnitlig ulykkesreduktion på ca. 20 pct. som en konsekvens af ATK. Samtidig konstaterer de norske vejmyndigheder, at trafikanterne nedsætter hastigheden.

Der opereres i Norge med tre kriterier for, at ATK anvendes på en motorvejsstrækning: For det første skal ulykkesfrekvensen på strækningen være højere end gennemsnittet for tilsvarende strækninger. For det andet stilles der krav med hensyn til ulykkestæthed på stedet, idet der mindst skal være 0,5 ulykker pr. km pr. år. For det tredje skal gennemsnitshastigheden på strækningen være højere end den tilladte hastighed på strækningen.

Som måleudstyr anvendes sensorer i asfalten (kontrolbokse). Siden oktober 2001 har man i Oslo desuden anvendt digitale kameraer. Der opereres med en tolerancegrænse på 10 pct. over den tilladte hastighed.

I Sverige har myndighederne ligeledes konstateret markante reduktioner i antallet af ulykker på hele 60 pct. for så vidt angår uheld med dødelig udgang samt et fald på 30 pct. for så vidt angår uheld med alvorlig personskade. Endvidere har myndighederne konstateret et fald i gennemsnitshastighederne på 4-11 km/t.

I Sverige udføres ATK af vejvæsenet og politiet i fællesskab på 50 vejstrækninger, svarende til i alt 646 km vej. Som måleudstyr anvendes digitale kameraer, der fotograferer føreren og køretøjet forfra. Der opereres med en tolerancegrænse på 5 km/t.

Erfaringer fra danske forsøg med ATK

Erfaringerne fra hjemlige forsøg med ATK peger på, at også de danske veje bliver mere sikre efter indførelse af ATK.

Herhjemme blev der den 1. januar 1999 igangsat forsøg med Automatisk Trafikkontrol i politikredsene i København, Frederiksberg, Svendborg og Odense samt i Gentofte og Gladsaxe kommuner. Forsøgene sluttede formelt den 1. april 2000.

Evalueringen af forsøgene viser et fald i gennemsnitshastighederne på 2,4 km/t i de sidste måneder af forsøgsperioden, svarende til et fald på ca. 5 pct. Mange steder har det betydet, at gennemsnitshastighederne nu er faldet til under hastighedsgrænsen (Vejdirektoratet 2000, rapport nr. 210).

Bag de beskedne tal gemmer sig en markant gevinst for færdselssikkerheden. I forsøgsområderne faldt antallet af trafikdræbte og -tilskadekomne således med hele 20 pct. mod et generelt fald på 13 pct. i resten af Danmark (jf. www.vejdirektoratet.dk).

Evalueringen af forsøget med ATK viser samtidig, at borgernes opbakning til den øgede kontrol har været støt stigende i forsøgsperioden. Således var der i 1999 65 pct. af de spurgte, som betragtede ATK som en »god idé«, mens det lignende tal 2 år tidligere lå på 48 pct. (Vejdirektoratet 2000, rapport nr. 210).

Fra den 1. april 2000 er Automatisk Trafikkontrol indgået som led i politiets egen kontrol, og der er fra 2001 etableret en landsdækkende kontrolordning. I dag sker ATK på motorvejene dog kun i forbindelse med vejarbejder.

I dag gælder der fem kriterier for iværksættelse af ATK på de danske veje

1. at det er farlige strækninger med mange ulykker,

2. at der er tale om en skolevej eller en vej med andre institutioner,

3. at der er vejarbejde,

4. at det er en landevejsstrækning, der løber gennem mindre byer, eller

5. at det er utrygge veje, hvor beboerne selv har ønsket hastighedskontrol.

Skriftlig fremsættelse

Frode Sørensen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om Automatisk Trafikkontrol på motorvejene.

(Beslutningsforslag nr. B 177).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.