Legislator Case Law & Legislation
20031BB00170 DK

Forslag til folketingsbeslutning om en miljøvenlig omlægning af registreringsafgiften

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 2003 170 Valid

Fremsat den 13. april 2004 af Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om en miljøvenlig omlægning af registreringsafgiften

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november 2004 at fremsætte lovforslag, der omlægger registreringsafgiften i en mere miljøvenlig retning.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker, at det fremover skal være billigere at købe en miljøvenlig bil og dyrere at købe en bil, der ikke skåner miljøet. Forslagsstillerne ønsker fortsat, at en del af velfærdsstatens finansiering skal hvile på indtægter fra registreringsafgiften, hvorfor omlægningen forudsættes foretaget inden for en provenuneutral ramme. Skatteministeriet er i de senere år kommet med flere rapporter (»Omlægning af registreringsafgiften«, Skatteministeriet, april 2003, og »Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende mulig omlægning og forenkling af registreringsafgiften«, Skatteministeriet, juni 2001), der skitserer en sådan omlægning af registreringsafgiften, hvorfor det på basis af disse grundige forarbejder skulle være muligt at fremsætte et gennemarbejdet lovforslag inden den 1. november 2004.

Skriftlig fremsættelse

Anders Samuelsen (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en miljøvenlig omlægning af registreringsafgiften.

(Beslutningsforslag nr. B 170).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →