Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Artiklen »Træbeskyttelsesmidlet Rentolin og de sundhedsskader, som det har frembragt « fra tidsskriftet »miljø og sundhed « december 2003
Træbeskyttelsesmidlet Rentolin og de sundhedsskader, som det har frembragt
Christian Ege, Det Økologiske Råd
Medforfatter til kapitlet om Rentolin i hæftet »Kemikalier, miljø og sundhed«, Det Økologiske Råd, august 2003.
Rentolin – den stille katastrofe
Rentolin er et træbehandlingsmiddel, der i 80' og 90'erne blev solgt i Danmark til indendørs brug, selv om det absolut ikke egnede sig hertil. Mange mennesker blev syge af at have behandlet deres hjem med Rentolin. Rentolin består af en blanding af opløsningsmidler, linolie, harpiks, voks og det svampedræbende middel (fungicid) dichlofluanid (DCF). Rentolin virker træbeskyttende ved at olie, harpiks og voks danner en beskyttende hinde på træet efter at opløsningsmidlerne er fordampet.
Rentolin ApS importerede i alt 499.200 liter Rentolin fra 1990-98. Hvor stor en del af dette, der blev anvendt indendørs, ved man ikke. Det kunne købes overalt i landet i maler- og trælastforretninger. Produktet er fremstillet af det svenske firma Rentokil Svenska AB og blev importeret til Danmark af Rentolin ApS, der var ejet af Christian Bay. Rentolin blev af den danske importør – modsat den svenske producent – anbefalet til indendørs behandling af trægulve, lofter, køkkenborde, møbler, døre, karme og paneler.
Hvad er det giftige i Rentolin?
Der er blandt eksperter, herunder Miljøstyrelsen, enighed om at Rentolin er giftigt og uegnet til indendørs brug, men der er ikke enighed om hvilke stoffer i Rentolin, som virker giftigt overfor nogle mennesker. Rentolin består af mange forskellige stoffer. Derfor kræver det forskning at afdække, hvilke stoffer i Rentolin, der er skadelige, og under hvilke omstændigheder folk bliver syge.
I en prøveretssag for 6 familier, afsluttet i år 2000, udarbejdede Peter Wolkoff, Arbejdsmiljøinstituttet og Philippe Grandjean, Odense Universitet, en skønserklæring. De pegede på, at følgende komponenter i Rentolin kan skabe indeklimaproblemer: Diverse opløsningsmidler, dichlofluanid (DCF), phthalsyreanhydrid, linolie og salte af tungmetaller. Koncentrationen af fungicidet DCF i luften vil kunne komme over gængse grænser, hvor det kan påvirke helbredet eller resultere i ubehageligt indeklima. Opløsningsmidlerne i Rentolin vil forbigående kunne bidrage til belastningen af indeklimaet, men alt i alt mener de, at DCF er en af hovedsynderne i Rentolin. Tabellen viser hvilke komponenter af Rentolin, der kan tænkes at virke giftigt
Ved indånding
Ved hudkontakt
I støv dannet efter ca. 2 uger*
- Diverse flygtige opløsningsmidler
- Fungicidet DCF
- Phthalsyreanhydrid
- Linolie
- Salte af tungmetaller (anvendt som tørringsmiddel i Rentolin
- Diverse opløsningsmidler
- Harpikser og vokse
- DCF
- Linolie
- Salte af tungmetaller
- Harpikser og vokse samt specifikke stoffer deri
- DCF
- Phthalsyreanhydrid
- Linolie, samt dets hærdningsprodukter
- Opløsningsmidler
- Salte af tungmetaller
*Rentolin danner en hinde på det behandlede træ. Denne hinde vil kunne afslides til partikler/støv.
Miljøstyrelsen mener, at det hovedsageligt er opløsningsmidlet, der forårsager Rentolins giftighed, idet opløsningsmidlet er af en mere tung type end almindeligt, derfor foregår afdampningen langsommere end normalt og vil kunne forårsage giftighed over længere tid.
Et nordisk allergiprojekt fra 1991 konkluderede, at DCF er sensibiliserende ved hudkontakt. DCF er på EUs liste over farlige stoffer, og kan desuden tænkes at have en hormonforstyrrende effekt. DCF er pr. juli 2003 trukket tilbage som pesticid i EU, dvs. at det bliver forbudt til landbrugsmæssig anvendelse.
Skandalen om Rentolin
Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) advarede i 1989 Christian Bay om det uhensigtsmæssige i at anvende fungicider i en indendørs træbehandlingsolie. Østre Landsret afsagde i april 1994 den første dom, der stadfæstede byrettens domme, dvs. at Rentolin var grund til generne. Christian Bay skulle betale erstatning til familien Grünberger, fordi deres hus var blevet ubeboeligt. Denne sag var en civilretssag og derfor var myndighederne ikke blandet ind. Christian Bay fortsatte med at sælge Rentolin til indendørs brug. Miljøstyrelsen var i kontakt med Rentolin ApS, idet nogle af dets produkter var forkert mærket, blandt andet et produkt »Træfrisker«, der var mærket med at det måtte anvendes til behandling af køkkenborde, på trods af at DCF ikke må komme i kontakt med fødevarer. Men Miljøstyrelsen udstedte ikke noget forbud mod Rentolin til indendørs brug. Det skete først, da Danmarks Radios dokumentarprogram »I blind tillid« blev vist på TV i maj 1998.
Flere domme blev afsagt, med erstatningskrav, men Rentolin ApS blev erklæret konkurs i marts 2000, og Christian Bay flygtede til Californien. Derfor var der ikke penge til Rentolin-ofrene. Christian Bay blev meldt til politiet, men politiet mente ikke, der var grundlag for at kræve ham udleveret. Da Miljøstyrelsen først udstedte sit forbud d. 4. juni 1998, fandt politimesteren - og senere statsadvokaten - ikke, at salg af Rentolin til indendørs brug før denne dato var en overskridelse af miljølovgivningen. Her ses dog bort fra, at en importør ifølge kemikalieloven har pligt til selv at vurdere potentielle skadevirkninger ved et kemisk produkt, og at Christian Bay allerede i 1989 var blevet advaret af SBI. Dette producent/importør ansvar er fundamentalt i loven, idet myndighederne har meget begrænsede ressourcer til at kontrollere de mange firmaer og produkter på markedet.
Der er mange tilfælde hvor folk, efter at have behandlet deres huse indvendigt med Rentolin, måtte flytte ud og f.eks. bo i en skurvogn ude i haven. Samtidig har deres hus mistet sin værdi.
Retssagerne har varet i årevis - den første begyndte i 1989. En række andre sager blev anlagt sidst i 90'erne, og i disse er der endnu ikke afsagt dom.
200-300 familier har anlagt retssager, men i alt ca. 780 familier har henvendt sig og klaget over symptomer efter brug af Rentolin. Mange er af læger blevet overbevist om, at de ikke ville kunne påvise en sammenhæng mellem deres symptomer og brugen af Rentolin, hvorfor de har opgivet retssag. Vi ved med andre ord ikke, hvor mange der er skadet, men hvis vi antager, at der i gennemsnit er 2,5 personer pr. familie, kan det dreje sig om 1-2.000 personer.
Andre anvendelser af DCF
I Danmark kan DCF findes i pesticider, konserveringsmidler, imprægneringsmaterialer, maling og lak. Der er i dag registreret 81 produkter med indhold af DCF i Danmark med et samlet årligt forbrug på 69 tons. I 1991 forekom DCF i 37 produkter. Dette tyder på, at et stigende antal produkter indeholder DCF.
»Duft og kemikalieoverfølsomhed«
Multiple Chemical Sensitivity (MCS) er en sygdom, der endnu ikke er anerkendt i Danmark. Nogle personer får en række forskellige symptomer ved udsættelse for duft/lugte i meget lave koncentrationer, der ellers ikke opleves generende af de fleste mennesker. MCS opstår typisk ved at man først udsættes for en stor dosis af et kemikalie, f.eks. DCF. Efter dette vil eksponering af kemikalier i lav koncentration kunne udløse anfald. Dette gælder også ikke beslægtede kemikalier i forhold til det stof, man oprindeligt var udsat for.
Hvad kan vi lære af sagen?
I en så omfattende forgiftningssag bør der ske en samlet helbredsundersøgelse af de ramte og en samlet vurdering af årsagerne. I Rentolinsagen har man overladt helbredsundersøgelserne til de ramte selv og deres praktiserende læger, som i vekslende omfang har henvist til speciallæger. Retten med dens indkaldte eksperter samt Miljøstyrelsen har lavet hver sin vurdering og nået til hvert sit resultat. Miljøstyrelsen peger på opløsningsmidlerne, mens skønsmændene Peder Wolkoff og Philippe Grandjean mente, at det især var DCF og phthalsyreanhydrid. Der bør foretages en international ekspertvurdering af, hvilke komponenter, der har forårsaget forgiftningen. Såvel opløsningsmidlerne som DCF forekommer også i andre produkter. Derfor kan man ikke sikre sig imod gentagelser, hvis man ikke når frem til, hvad årsagen var.
Samtidig viser sagen, at det helt centrale princip i kemikalieloven om producenters og importørers pligter ikke fungerer, når der er tale om en samvittighedsløs - eller inkompetent - producent eller importør. Selv en så grov tilsidesættelse af importørens pligter efter loven, som der her er tale om, straffes ikke. Tværtimod siger anklagemyndigheden, at der ikke er grundlag for at efterlyse importøren, da der ikke foreligger en overtrædelse af kemikalieloven. Samtidig er der fare for, at detailhandlen gøres ansvarsfri efter en dom ved EF-domstolen. Dermed er der ingen, som kan stilles til ansvar over for ofrene. Sagen viser således, at der er behov for at stramme op på håndhævelsen af de pligter, som påhviler en importør/producent efter kemikalieloven.
Er vi sikret imod, at lignende forhold gentages i andre lande? Miljøstyrelsen oplyser, at EU-kommissionen blev orienteret i 1998 om det danske forbud mod salg af Rentolin til indendørs brug. EU-kommissionen blev samtidigt gjort opmærksom på baggrunden for det danske forbud og dermed de gener, som en række brugere af produktet havde oplevet. EU-kommissionen har videregivet disse oplysninger til de andre medlemsstater i henhold til forpligtelsen om gensidig information.
Fremsat den 13. april 2004 af Lene Garsdal (SF), Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Jørn Jespersen (SF) og Kamal Qureshi (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at sikre ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin kompensation for de ekstraudgifter, de er blevet påført i perioden fra Statens Byggeforskningsinstitut påpegede problemerne med anvendelse af Rentolin indendørs.
Staten indtræder i de forpligtelser, der måtte opstå som følge af fremtidige erstatningssager.
Bemærkninger til forslaget
Rentolin er et træbehandlingsmiddel, der i 1980’erne og 1990’erne blev solgt i Danmark til indendørs brug, selv om det absolut ikke egnede sig hertil. Mange mennesker blev syge af at have behandlet deres hjem med Rentolin. Christian Ege, Det Økologiske Råd, giver i bilaget en gennemgang af hele forløbet, herunder de skader, Rentolin har påført en lang række borgere. Disse borgere har dannet en forening, der har forsøgt at råbe skiftende ministerier op for at få hjælp til at løse deres konkrete boligproblemer, men også til at få bistand til at få udredt, hvad de som borgere har af rettigheder. Stort set samtlige ministerier har henvist til andre ministerier for at få løst dele af foreningens medlemmers problemer. Ingen har påtaget sig at give en samlet rådgivning og vejledning.
Man kunne med rette spørge, om ikke dette blot er et udslag af den almindelige frie konkurrence, hvor den kloge narrer den mindre kloge. Det er imidlertid ikke forslagsstillernes opfattelse, at man kan tillade sig at afvise foreningens anmodning om hjælp med dette svar.
Som det fremgår af Christian Eges redegørelse, jf. bilaget, advarede Statens Byggeforskningsinstitut i 1989 importøren, Christian Bay, om det uhensigtsmæssige i at anvende stoffet fungicid i en indendørs træbehandlingsolie – en advarsel, som burde være blevet fulgt op af et egentligt forbud.
Efter forslagsstillernes opfattelse har Statens Byggeforskningsinstitut derved inddraget staten i sagen. Dertil kommer, at Miljøstyrelsen blev opmærksom på, at Rentolin ApS mærkede nogle af produkterne til behandling af køkkenborde, på trods af at stoffet ikke måtte komme i kontakt med fødevarer. Først da Danmarks Radios dokumentarprogram »I blind tillid« blev vist i 1998, blev forbuddet udstedt.
Mange mennesker er derfor landet i en helt uholdbar situation, der har kostet dem deres hjem og givet dem en lang række alvorlige sygdomme. For de berørte har det ud over voldsomme smerter og ubehag betydet mistet arbejdsevne, indkomsttab og nødvendigheden af nye boliger og nyt inventar og tøj m.v.
De ramte færdes i en verden af retsløshed, hvor forsikringsselskaber opsiger aftaler og ikke dækker f.eks. indbrud og hærværk i de pågældendes tidligere ejendomme, som er usælgelige. MCS-ofrene sidder derfor ofte med dobbelte huslejer.
Det må forventes, at en retssag om produktansvar vil kunne gennemføres om et par år, og da forslagsstillerne er bekendt med de store problemer, de ramte familier befinder sig i nu, skal forslagsstillerne foreslå, at staten nu kompenserer de ramte for de tab, de har lidt og vil lide, indtil en retssag om produktansvar vil kunne gennemføres.
Skriftlig fremsættelse
Lene Garsdal (SF)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om kompensation til ofre for træbehandlingsmidlet Rentolin.
(Beslutningsforslag nr. B 166).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.