Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder

Fremsat den 31. marts 2004 af Naser Khader (RV), Anders Samuelsen (RV), Margrethe Vestager (RV),

Lene Jensen (S), Ole Vagn Christensen (S) og Jan Petersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af 2004 at etablere en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder med en årlig omsætning på op til 50 mio. kr.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 144, folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 9225, tillæg A side 6649 og 6651 og tillæg B side 2043).

Vi oplever i øjeblikket en markant stigning i ledigheden blandt akademikere, især de nyuddannede. Ledigheden er den højeste siden 1997, og der kan let gå nogle år, før denne udvikling vender. Det betyder, at generationer af nyuddannede akademikere må gå arbejdsløse, samtidig med at virksomhederne har brug for ny viden.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt det akademiske arbejdsmarked. Det er sket efter aftale med Landsarbejdsrådet, og resultaterne heraf findes i rapporten »Analyse af akademikernes arbejdsmarked«, der er udarbejdet af PLS Rambøll Management i samarbejde med et forskerpanel, AC og Videnskabsministeriet. Rapporten blev præsenteret for Beskæftigelsesrådet den 23. oktober 2003.

Af denne rapport fremgår, at der i år 2010 stort set vil være et underskud af akademisk arbejdskraft på de fleste områder, bortset fra visse dele af de humanistiske områder. Vi risikerer derfor, at en stor del af de nyuddannede akademikere mister kompetence (indtil år 2010), hvilket er et tab for samfundet.

Samtidig har samfundet et ønske om, at dansk erhvervsliv får tilført øget viden som led i en omstilling til den globale vidensøkonomi. At øge innovationen blandt danske virksomheder er en af regeringens målsætninger, men der er fortsat mange virksomheder, hvor der ikke er højtuddannede medarbejdere ansat.

En isbryderordning, hvor ledige akademikere får mulighed for at arbejde i små og mellemstore virksomheder, kan sætte en positiv udvikling i gang, så akademikerledigheden nedbringes, samtidig med at virksomhederne får et væsentligt kompetenceløft. Rapporten »Analyse af akademikernes arbejdsmarked« konkluderer bl.a., at næsten halvdelen af væksten i efterspørgslen af akademikere er sket i virksomheder, der ansætter den første akademiker og i nye virksomheder. Det konkluderes videre, at virksomheder, som ellers ikke har tradition for at ansætte en akademiker, bliver bedre til at udvikle nye produkter, hvis bare de har en enkelt akademiker ansat.

Indførelsen af en isbryderordning efter nogle tilsvarende principper som i den meget succesfulde isbryderordning, som eksisterede i 1994 og 1995, er da også en af de hovedanbefalinger, som gives i rapporten »Analyse af akademikernes arbejdsmarked«.

Isbryderordningen for akademikere, der fungerede i 1994 og 1995, gav nemlig meget positive erfaringer, hvilket blev dokumenteret af den efterfølgende evalueringsrapport, som Erhvervsfremmestyrelsen udarbejdede i 1997. Ordningen medførte, at to tredjedele af de deltagende virksomheder for første gang fik ansat en højtuddannet, og kun i ganske få tilfælde levede ordningen ikke op til forventningerne hos enten isbrydere eller virksomheder. To tredjedele af isbryderne fik fast eller midlertidigt job i virksomheden efter ordningens udløb. I alt 1.700 virksomheder fik gennem ordningen ansat en højtuddannet.

Rapporten »Analyse af akademikernes arbejdsmarked« anbefaler,

– at der udarbejdes særligt udformede støtteordninger for akademikere,

– at nye støtteordninger skal målrettes grundigt mod udvalgte uddannelsesgrupper f.eks. humanister,

– at målgruppen er små og mellemstore virksomheder, og

– at kendskabet til akademikernes kompetencer bør øges blandt de virksomheder, der i dag ikke beskæftiger akademikere.

På baggrund af tidligere erfaringer og på baggrund af ovennævnte rapport er der således meget, der taler for at etablere en egentlig isbryderordning, der både er effektiv og samtidig ikke dyrere end de udgifter, det offentlige har til arbejdsløshedsdagpenge og aktivering af ledige.

I forbindelse med etablering af en sådan isbryderordning skal der tages hensyn til, om isbryderne risikerer at fortrænge andre medarbejdergrupper. Dette er særligt aktuelt i forhold til visse grupper af it-medarbejdere, hvorfor det bør overvejes at inkludere disse i isbryderordningen.

Endvidere skal det overvejes, hvorvidt der er behov for et introduktionsforløb for kandidaterne i forhold til at få viden om mindre virksomheders forhold og problemer.

Økonomi

Isbryderordningen foreslås baseret på et tilskud svarende til minimum dimittendsatsen eller den aktuelle dagpengesats, hvis den er højere end dimittendsatsen for den pågældende person. Tilskudsperioden kan maksimalt udgøre 12 måneder.

Det er en forudsætning for tilskuddet, at personen bliver ansat i et egentligt ansættelsesforhold på fuld tid, og at løn- og ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende vilkår.

Ordningen etableres i 2004 og er 2-årig og gennemføres for op til 1.000 akademikere, heraf 400 i ordningens første år. Det er målet at få 1.000 akademikere i beskæftigelse i mindre virksomheder.

Virksomheder, der indgår i ordningen, skal være private virksomhed med højst 50 ansatte. Omsætningen kan være på op til 50 mio. kr. eller en samlet status på ikke over 20 mio. kr. Maksimalt 25 pct. af virksomhedens kapital må være ejet af en virksomhed, som ikke opfylder disse betingelser. Virksomheden må ikke i forvejen beskæftige en højtuddannet inden for samme fag eller have haft en højtuddannet ansat inden for de sidste 2 år. Ejeren af virksomheden skal dog ikke regnes med.

Projekter

Virksomheden kan ansætte en højtuddannet medarbejder til at løse opgaver, der har karakter af et udviklingsprojekt, som kan skabe vækst i virksomheden. Det kan f.eks. være

– kvalitetsudvikling,

– produktfornyelse,

– indførelse af ny produktionsteknologi,

– markedsføring,

– internationalisering,

– organisations- og personaleudvikling,

– administrative forbedringer og

– strategisk ledelse.

På basis af evalueringsrapporten fra Erhvervsfremmestyrelsen kan det ligeledes overvejes at yde en ekstra hjælp ved formuleringen af projektet og indgåelse af kontrakter i de enkelte isbryderprojekter.

Personkreds (isbrydere)

Målgruppen for isbryderordningen skal i overensstemmelse med anbefalingerne i rapporten »Analyse af akademikernes arbejdsmarked« målrettes mod særlig ledighedstruede akademikergrupper, f.eks. humanister og nyuddannede, og kan således ændres i takt med de aktuelle ledighedstal.

Isbryderen skal være højtuddannet, dvs. have afsluttet en uddannelse med minimum 3 års fuldtidsstudium på en højere læreanstalt. I praksis vil det sige bacheloruddannede eller kandidater. jf. dog bemærkningerne om behovet for at se nærmere på visse grupper af it-medarbejdere.

Personen må ikke i forvejen være ansat i virksomheden eller have været ansat inden for de sidste 2 år. Det vil sige, at personen først kan ansættes, når virksomheden har modtaget et tilsagn om tilskud.

Skriftlig fremsættelse

Naser Khader (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en isbryderordning for ledige akademikere til mindre virksomheder .

(Beslutningsforslag nr. B 165).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.