Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn (incest)

§ 210: Incest

§ 216: Voldtægt

§ 217: Samleje ved anden ulovlig tvang end vold eller trussel med vold

§ 218: Samleje ved udnyttelse af sindssygdom m.v.

§ 219: Samleje mellem en ansat m.v. og en person, der er optaget på en institution

§ 220: Samleje ved misbrug af tjenstlig eller økonomisk afhængighed

§ 221: Tilsnigelse af samleje ved forveksling

§ 222: Samleje med barn under 15 år

§ 223: Samleje med adoptivbarn m.v. samt forførelse af en person under 18 år til samleje

§ 224: Anden kønslig omgængelse end samleje, for så vidt angår §§ 216-223

§ 225: Kønslig omgængelse med en person af samme køn, for så vidt angår §§ 216-220, 222 og 223

§ 245 a: Kvindelig omskæring

§ 246: Legemsangreb med døden til følge

§ 262 a: Menneskehandel med henblik på kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller fjernelse af organer.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn.

(Beslutningsforslag nr. B 151).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Fremsat den 17. marts 2004 af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF), Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF), Poul Nødgaard (DF) og Birthe Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ophævelse af forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn

Folketinget pålægger regeringen snarest muligt at fremsætte lovforslag om ændring af straffeloven, hvorved forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn og unge ophæves.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for forslaget.

Adgangen til at rejse straffesag for forbrydelser, hvor gerningsindholdet er seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn og unge, forældes i dag efter reglerne i straffelovens kapitel 11. Her bestemmes blandt andet, at forældelsesfristen ved en række nærmere angivne forbrydelser mod børn og unge tidligst regnes fra den dag, hvor den forurettede fylder 18 år. De forbrydelser, der er opregnet, er blandt andet incest, voldtægt, samleje ved anden ulovlig tvang, samleje med adoptivbarn m.v., anden kønslig omgængelse end samleje, kvindelig omskæring, legemsangreb med døden til følge og menneskehandel med henblik på kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller fjernelse af organer.

Formålet med forslaget er at forbedre den nuværende beskyttelse af børn og unge mod disse former for seksuelt misbrug og udnyttelse. Vedtagelse af forslaget vil betyde, at regeringen skal fremsætte lovforslag, hvorved forældelsesfristen helt ophæves i sager om seksuelt misbrug af børn og unge. Ændringen vil betyde, at sådanne sager kan rejses, uanset om der f.eks. er gået en lang årrække, før offeret har kræfter til at anmelde forbrydelsen, eller før gerningsmanden identificeres.

Seksuelt misbrug og udnyttelse af mindreårige er helt uacceptabelt og skal bekæmpes både gennem oplysning og andre forebyggende foranstaltninger og ved strafferetlige midler, og ophævelse af forældelsesfristen bør være et led heri.

Dansk Folkeparti har gennem årene flere gange enten selv taget lovinitiativer eller medvirket til initiativer, der sigter mod at beskytte børn og unge mod seksuelle overgreb. Senest har Dansk Folkeparti i folketingssamlingen 2003-04 samtidig med nærværende forslag fremsat forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Pædofilforeningen/Danish Pedophile Association (beslutningsforslag nr. B 150). I tidligere folketingssamlinger har Dansk Folkeparti medvirket til ændringer i straffelovens § 246 a (kvindelig omskæring) og § 262 a (menneskehandel med henblik på kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller fjernelse af organer m.v.)

Reglerne om forældelse af seksualforbrydelser mod børn er senest ændret ved L 281 (1999-2000). Her skete den ændring i straffelovens § 94, at de forældelsesfrister, der gælder for de enkelte typer af lovovertrædelser, tidligst begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor offeret fylder 18 år. Formålet var at forbedre mulighederne for, at børn og unge, der har været udsat for sådanne forbrydelser, får mulighed for som voksne at reagere over for det, der er sket, uden at forældelsesreglerne udelukker mulighederne for retsforfølgning. Dansk Folkeparti støttede lovændringen.

Behovet for en lovændring

Det har vist sig, at der forekommer tilfælde, hvor selv den for forholdsvis få år siden ændrede forældelsesfrist ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at der sker strafforfølgning.

Hvis offeret for en seksualforbrydelse er et barn eller en ung, vil oplevelsen i mange år være så traumatiserende, at offeret først mange år senere tør gå til myndighederne. Hvis forbrydelsen er begået inden for familiens kreds, kan et misforstået hensyn over for de pårørende føre til, at offeret i årevis tier. Først mange år senere er offeret parat til at træffe den svære afgørelse at anmelde forbrydelsen.

I andre tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af en person uden for familiens kreds, kan det ske, at offeret mange år senere bliver bekendt med, at gerningsmanden fortsætter med at begå forbrydelser over for andre børn. Selv om offeret har valgt at leve med forbrydelsens traume, kan opdagelsen af, at gerningsmanden fortsætter sine forbrydelser, være så overvældende, at det kan og skal føre til en politianmeldelse. Men i nogle tilfælde har det vist sig, at anmeldelsen er sket for sent, f.eks. fordi offeret er fyldt 29 år og forældelsesfristen udløb 10 år efter det fyldte 18. år.

I DR-tv har den 2. marts 2004 været bragt et konkret eksempel: En 29-årig mand opdagede, at en mand på 69 år, der havde forbrudt sig mod ham, da han var mellem 9 og 14 år gammel, fortsatte med at begå seksuelle overgreb mod mindreårige og nu var idømt en kortvarig fængselsstraf. Den 29-årige havde aldrig som barn eller ung fortalt omgivelserne om det skete, men besluttede sig nu til at foretage politianmeldelse for at hindre, at den ældre mand fortsætter sine forbrydelser. I den konkrete sag viste det sig, at en politianmeldelse ikke kunne behandles, fordi der var indtrådt forældelse, da anmelderen var 28 år.

Af DR-tv’s program fremgik, at psykologer og børneorganisationer, bl.a. Red Barnet, nu kræver loven forbedret og støtter en lovændring, der helt ophæver forældelsesfristen. Ikke alle lande har en forældelsesfrist som den danske.

Man må ikke glemme, at det for et offer, der var barn, da forbrydelsen fandt sted, er en forfærdende og uhyggelig oplevelse, der kan virke stærkt traumatiserende, ja, ødelæggende for resten af livet. Barnets og den unges reaktion kan komme til at spænde over et stort følelsesmæssigt register, bl.a. angst og skyldfølelse, der kan gøre det vanskeligt eller umuligt at inddrage myndighederne i forbrydelsen. Først mange år senere, når oplevelsen er på meget lang afstand, kan der måske indledes en proces, der fører frem til, at offeret kan klare at anmelde forbrydelsen.

I Informations lederartikel den 4. marts 2004 skriver kdj herom: »Man skal være meget uvidende om pædofiliens konsekvenser for ofrene hvis man tror, at mandlige ofre for pædofili kan ytre sig om de sædelighedsforbrydelser, de har været udsat for, allerede i tyverne. Det hører faktisk til sjældenhederne. Flere ofre fortæller først om overgrebene, når de er langt oppe i årene. Mange vælger aldrig at tale om dem. Nogle kan slet ikke.«

Selv om det kun er forholdsvis få år siden, at loven er skærpet, mener Dansk Folkeparti, at der bør ske den yderligere stramning for så alvorlige forbrydelser, som her er foreslået. Forslaget lægger derfor op til, at den tiårige forældelsesfrist for de forbrydelser, der er opregnet i straffelovens § 94, stk. 4, ophæves, og reglen ændres, således at der ikke gælder nogen forældelsesfrist, når offeret er et barn eller en ung under 18 år.

Forslagets virkninger

Hvis forslaget vedtages, vil det betyde, at der skal ske ændring af straffelovens § 94, stk. 4. Den bestemmer, at for overtrædelser af straffelovens §§ 210, 216-220, 222, 223, 245 a og 246, jf. § 245 a, og § 262 a, stk. 2, regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, hvor den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelser af lovens §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222, og 223.

De forbrydelser, der er tale om, er alle så grove, at den omstændighed, at de udføres mod et barn eller en ung person under 18 år, gør det rimeligt, at der ikke gælder en forældelsesfrist. De pågældende forbrydelser er