Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af valgfri voksentandpleje for ældre og for udsatte grupper i voksenbefolkningen

Fremsat den 9. marts 2004 af Lone Møller (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Jette Bergenholz Bautrup (S) og Grete Schødts (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af valgfri voksentandpleje for ældre og for

udsatte grupper i voksenbefolkningen

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af dette folketingsår at fremsætte ændringsforslag til tandplejelovgivningen, der giver kommunerne mulighed for at give ældre og udsatte grupper af voksne et valgfrit tilbud om regelmæssig tandpleje. Tilbuddet skal indeholde opsøgende elementer.

Bemærkninger til forslaget

Formål

Forslaget er en opfølgning på beslutningsforslag nr. B 15 om indførelse af frihed for kommunerne til at give et supplerende tandplejetilbud fra folketingsåret 2002-03. Se Folketingstidende 2002-03, forhandlingerne side 559 og 9365, tillæg A side 741 og 743 og tillæg B side 972. Forslaget fik en grundig behandling i Folketingssalen og i Sundhedsudvalget.

Beslutningsforslaget blev forkastet, fordi regeringspartierne og DF stemte imod og kun S, SF, RV, EL og KRF stemte for.

Formålet med nærværende forslag er at give ældre og udsatte borgere mulighed for frit at vælge, om de vil bruge private eller offentlige tandplejetilbud. Beslutningsforslaget tager desuden højde for en række af de indvendinger, som B 15 blev mødt med. Forslaget tager sigte på at rette op på den eksisterende sociale ulighed i tandsundhed blandt danskerne ved at etablere et partnerskab mellem den private sektor (de privatpraktiserende klinikejere) og den offentlige sektor (kommunernes tandplejeordninger). Beslutningsforslaget vil, hvis det gennemføres, som primær effekt forbedre tilgængeligheden til det eksisterende voksentandplejesystem, som i dag er baseret på privat praksis. Endvidere vil der for de svageste borgere blive mulighed for at modtage tandpleje på offentlige klinikker.

Forholdene i dag

Det almindelige tandplejetilbud til borgerne i Danmark gives i dag i hovedtræk enten i den kommunale tandpleje eller i voksentandplejen.

Den kommunale tandpleje behandler børn og unge i aldersgruppen 0-18 år samt omsorgstandplejepatienterne, der hører til de allersvageste borgere. Tilbuddet er vederlagsfrit og rummer forebyggelse og behandling samt tandregulering for børn og unge.

I voksentandplejen, hvor privatpraktiserende tandlæger har overenskomst med sygesikringen, tilbydes behandling til de personer, der selv har opsøgt tandlægen. Behandlingen betales dels af sygesikringen, dels af borgeren selv. Den såkaldte amtstandpleje, der er under opbygning, vedrører først og fremmest tandpleje for personer med sindslidelser, psykisk udviklingshæmning etc. og for personer med særlige medfødte og sygdomsrelaterede tandsundhedsproblemer.

Beslutningsforslaget drejer sig overordnet om de borgere, der falder uden for de eksisterende systemer.

Forsøgsordninger

Forsøg inden for dansk tandpleje har vist, at mange i øvrigt velfungerende voksne danskere har brug for hjælp til at få deres tandsygdomme under kontrol. Det er påvist, at disse tandplejeproblemer kan overvindes ved, at der etableres et primærkommunalt opsøgende og supplerende tandplejetilbud primært baseret på forebyggelse og målrettet information.

Det drejer sig først og fremmest om de mindrebemidlede pensionister, typisk dem, der kun har deres folkepension. Herudover drejer det sig om de personer, der er pensionister af helbredsmæssige årsager, og om kontanthjælpsmodtagere. Mange af de ældre pensionister har ikke modtaget børnetandpleje og har i en tidlig alder mistet nogle af eller alle deres naturlige tænder. Disse personer har aldrig eller sjældent fået tilskud til regelmæssig tandpleje. Disse borgere har den dårligste tandsundhed, har den ringeste tradition for forebyggende tandpleje og anvender tandplejesystemet mindst, sammenlignet med resten af befolkningen. Forsøgene har vist, at det har været muligt at nedsætte behovet for store, kostbare behandlinger, og at det er lykkedes at forhindre tandtab og destruktion af tandsæt gennem en øget tilslutning til regelmæssig tandpleje og ved at udvikle den enkeltes tradition for forebyggende tandpleje. Hvis der etableres et primærkommunalt supplerende og opsøgende tandplejetilbud, hvor den kommunale tandpleje og de privatpraktiserende kliniske tandteknikere og tandlæger arbejder tæt sammen, kan der opnås gode resultater i form af forbedret tandstatus og i sidste ende forbedret livskvalitet for de enkelte borgere.

Forslaget vil som følge heraf også give en langsigtet samfundsøkonomisk gevinst.

Erfaringer fra forsøg

Det valgfrie ældretandplejetilbud i Ballerup Kommune trådte i kraft i september 2002 og omfatter i 2003 årgangene 1917, 1918, 1935 og 1936.

Blandt de foreløbige konklusioner fra denne periode kan nævnes, at

– 81 pct. af de personer, der er omfattet af valgfrihedsordningen, har taget imod tilbuddet. På landsplan regner man med, at 55-60 pct. går regelmæssigt til tandpleje. Valgfrihedsordningen øger således tilslutningen til regelmæssig tandpleje.

– 30 pct. vælger en kommunal tandklinik, mens 51 pct. vælger en privatpraktiserende tandlæge.

Erfaringer viser endvidere, at det er de relativt mest velfungerende og ressourcestærke ældre, der vælger at gå til den private tandlæge, mens de svageste af de ældre vælger den kommunale klinik.

Forsøgstandplejen i Herlev Kommune, hvor man ud over de ældre også giver et opsøgende og behandlende tandplejetilbud til kontanthjælpsmodtagere og helbredspensionister, fungerer fortsat som en frit valgordning. To ud af tre patienter, der vælger at tilslutte sig ordningen, vælger behandling hos private tandlæger.

Hvis det foreliggende forslag gennemføres, er der således ikke noget, der taler for, at omfanget af de kommunale opgaver på tandplejeområdet vil øges nævneværdigt. Hovedparten af de borgere, der får mulighed for at modtage et tandplejetilbud, som de magter at gøre brug af, vil i lighed med resten af voksenbefolkningen vælge en privat tandlæge.

Økonomien i forslaget

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at spørgsmålet vedrørende økonomien i ordningen gav anledning til betænkeligheder ved behandlingen af beslutningsforslag B 15. Forslagsstillerne vurderer, at lovændringen kan gennemføres uden store økonomiske konsekvenser, såfremt der gives mulighed for, at sygesikringstilskuddet til tandbehandling til de omfattede patientkategorier kan medtages. Denne model er kendt fra forsøgsordningerne. Den økonomiske merudgift ved ordningens indførelse forventes at udgøre ca. 15 mio. kr. ved indfasningens start, stigende til ca. 30 mio. kr. efter 10 år. Dette er under forudsætning af, at ordningen implementeres i ca. 30 kommuner i løbet af en 10-årig periode.

I beregningen af de offentlige udgifter skal modregnes de ressourcer, der allerede i dag bevilges via lov om social pension og lov om social service. Kommunerne bruger i dag omkring 300 mio. kr. om året på tandbehandlinger til mindrebemidlede pensionister, personer, der er pensionister af helbredsmæssige årsager, og kontanthjælpsmodtagere.

Betænkelighederne, ikke mindst repræsenteret i indenrigs- og sundhedsministerens indlæg ved andenbehandlingen af B 15, gik ud på, at en sådan ordning vil skabe et uønsket forventningspres i landets øvrige kommuner. Endvidere gav ministeren udtryk for, at man ønsker at give kommunerne frihed til at løse de kommunale opgaver, men at man ikke ønsker at udvide omfanget af de kommunale opgaver.

Hvad angår den sidstnævnte indvending, er der som oplyst tale om en marginal udvidelse af de kommunale opgaver. Langt hovedparten af de borgere, der via ordningen får forbedret deres tandsundhed og livskvalitet, vil vælge at modtage behandlingen hos private tandlæger.

Med hensyn til opbygningstakten dokumenterer de frivillige omsorgstandplejeordninger sidst i 1980’erne/først i 1990’erne, at forventningspresset ikke resulterer i en dramatisk udvidelse af antallet af kommuner, der tilbyder ordningen. Det afgørende argument for at gennemføre lovændringen som en frivillig ordning for kommunerne er, at sådanne ordninger dokumenterbart giver resultater for de ældres og de svage voksnes tandsundhed.

Der er ikke dokumenteret konkrete positive resultater af andre indsatser over for målgruppen. Generelle tilskud giver måske nok en vækst i antallet af leverede tandplejeydelser, men ikke nødvendigvis forbedret tandsundhed for gruppen som helhed.

Skriftlig fremsættelse

Lone Møller (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af valgfri voksentandpleje for ældre og for udsatte grupper i voksenbefolkningen .

(Beslutningsforslag nr. B 140).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.