Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i alderdommen

Bilag 1

Kilde: Tabellen fremgår af finansministerens svar på spørgsmål 3 og 4 af 27. november 2002, jf. lovforslag nr. L 82 – bilag 14, folketingsåret 2002-03.

Tabel 3. Disponibel indkomst for forskellige pensionistgrupper i 2002 og beregnet i 2013

------- Gældende regler ----

----- Forslag ------

----- Forskel --

Kroner, årets priser

Indeks

Kroner

Indeks

2002=

100

årets

priser

2002=

100

2002

2013

2013

2013

2013

Kroner

Pct.

Familietype 1: Enlig med fuldt tillæg

Social pension

105.396

149.868

155.568

5.700

Skat

27.546

38.516

40.728

2.212

Disponibel indkomst

77.850

111.352

143,0

114.840

147,5

3.488

3,1

Familietype 2: Par med fuldt tillæg

Social pension

154.392

219.528

228.000

8.472

Skat

33.210

45.911

49.198

3.287

Disponibel indkomst

121.182

173.617

143,3

178.802

147,5

5.185

3,0

Familietype 3: Enlig uden tillæg

Social pension

52.524

74.676

69.312

-5.364

Arbejdsmarkedspension (inkl. ATP og SP)

225.400

330.800

330.800

0

Skat

99.691

145.172

142.769

-2.403

Disponibel indkomst

178.233

260.304

146,0

257.343

144,4

-2.961

-1,1

Familietype 4: Par uden tillæg

Social pension

105.048

149.352

138.624

-10.728

Arbejdsmarkedspension (inkl. ATP og SP)

263.200

386.400

386.400

0

Skat

115.337

167.055

162.249

-4.806

Disponibel indkomst

252.911

368.697

145,8

362.775

143,4

-5.922

-1,6

Anm.: For arbejdsmarkedspensionen er anvendt den sats, ved hvilken pensionstillægget bortfalder helt, således at personer med arbejdsmarkedspension kun modtager grundbeløbet. Arbejdsmarkedspensionen er fremskrevet med lønudviklingen 2 år bagud. Det antages, at ATP- og SP-pensioner er indeholdt i beløbet.

Fremsat den 17. februar 2004 af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i alderdommen

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. november 2004 at fremsætte et lovforslag til ændring af lov om social pension, således at den nuværende, ulighedsskabende regulering, som favoriserer velstillede pensionister på bekostning af de dårligst stillede pensionister, ændres med henblik på, at en mere retfærdig regulering kan få virkning for beregningen af pensionerne fra og med 2005.

Bemærkninger til forslaget

Socialistisk Folkeparti mener, at med de nuværende reguleringsprincipper i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, vil de fattigste pensionister sakke bagud i forhold til dem, der har en stor egenpension, herunder en stor arbejdsmarkedspension. Det skyldes, at egenpension på lang sigt vil udvikle sig i takt med lønudviklingen, mens folkepensionen vil udvikle sig med lønudviklingen minus 0,3 pct.

Socialistisk Folkeparti foreslår derfor, at reguleringsprincipperne ændres for beregningen af grundbeløbet for fastsættelse af pensionen samt pensionstillægget for enlige og gifte/samlevende. Folkepensionens grundbeløb foreslås at blive reguleret, så det bliver lidt mindre end i dag, mens tillæggene reguleres mere. Tillægget til gifte og samlevende reguleres derved mest, fordi det er væsentlig mindre end tillægget til enlige, og der skal derfor en større regulering til at skabe balance.

Socialistisk Folkeparti mener, at dette konkret kan ske ved at tilføje en bestemmelse i § 49, stk. 3, i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, med følgende indhold

– Grundbeløbet på 51.144 kr. årligt, jf. § 49, stk. 1, nr. 1, reguleres med tilpasningsprocenten tillagt 1 procentpoint. Det vil sige, at grundbeløbet reguleres med 1 procentpoint mindre end i dag.

– Pensionstillægget for enlige på 51.480 kr. årligt, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, reguleres med tilpasningsprocenten tillagt 3 procentpoint. Det vil sige, at dette tillæg reguleres med 1 procentpoint mere end i dag.

– Pensionstillægget for gifte og samlevende på 24.024 kr. årligt, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, reguleres med tilpasningsprocenten tillagt 4 procentpoint. Det vil sige, at dette tillæg reguleres med 2 procentpoint mere end i dag.

Med de foreslåede ændringer sikres, at fattige pensionister kan følge lønudviklingen, mens mere velstillede pensionister typisk vil sakke en lille smule bagud, men dog få en regulering, der klart overstiger inflationen. Frem for at bidrage til at støtte ulighed vil reguleringen bidrage til at støtte lighed. Forslagsstillerne ønsker, at reguleringsprincipperne bruges for beregninger af pensionerne fra og med 2005.

I svar af 27. november 2002, folketingsåret 2002-03, til Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg, jf. lovforslag nr. L 82 – bilag 14, på spørgsmål 3 og 4 har Finansministeriet beregnet virkningen af forslaget, efter at det har virket i 10 år. Det fremgår, at de bedst stillede pensionister – dem uden tillæg – med de gældende regler vil få en indkomstfremgang (nominelt) på ca. 46 pct., mens de dårligere stillede må nøjes med ca. 43 pct. Gennemføres beslutningsforslagets indhold vendes dette billede på hovedet: De bedst stillede får en fremgang på ca. 44 pct., mens de dårligst stillede opnår 47,5 pct. En let usolidarisk udvikling vendes til en solidarisk ordning. (Tallene er beregnet som om, forslaget havde været gældende fra 2003, men en beregning for perioden 2004-2014 ville give stort set samme resultat, for så vidt angår stigningsprocenterne). Se tabel.

Ordningen tænkes finansieret af satsreguleringspuljen, der skønnes at få tilført ca. 130 mio. kr. mindre i de første år. Det beløb er sammensat af større udgifter til pensionstillæg og (relativt) lavere udgifter til grundbeløb.

I de kommende år vil der komme stadig flere pensionister med betydelige indtægter ved siden af folkepensionen. De vil ikke have ret til (fuldt) pensionstillæg. Pensionstillægget vil af denne grund have en stadig lavere vægt i de samlede udgifter til folkepensionen. Den årlige merudgift til forslaget vil derfor falde over tid.

Forslaget er omfattet af satspuljeforliget og kræver derfor tilslutning fra forligspartierne.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om begrænsning af den stigende økonomiske ulighed i alderdommen.

(Beslutningsforslag nr. B 125).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.