Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af levevilkårene for asylansøgere

Fremsat den 6. februar 2004 af Bodil Kornbek (KD), Mogens Nørgård Pedersen (KD), Jann Sjursen (KD) og

Tove Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbedring af levevilkårene for asylansøgere

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2005 at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, der forbedrer asylansøgeres levevilkår efter følgende retningslinjer

– at de kontante ydelser til asylansøgere genoprettes til niveauet fra før den 1. juli 2003,

– at den såkaldte madkasseordning for asylansøgere afskaffes,

– at afviste asylansøgere, der samarbejder om deres udsendelse, gives tilbud om aktivering, der kan forbedre deres beskæftigelsesmuligheder, når de kommer hjem,

– at alle udlændinge over 17 år, som har opholdt sig mere end 3 måneder i Danmark, gives mulighed for at tage lønnet beskæftigelse i landet.

Bemærkninger til forslaget

I 2003 vedtog et flertal i Folketinget at nedsætte de kontante ydelser til asylansøgere, jf. lov nr. 292 af 30. april 2003 (lovforslag nr. L 157, folketingsåret 2002-03, forhandlingerne side 4720, 7797 og 7934, tillæg A side 3948 og 4010, tillæg B side 838 samt tillæg C side 342). Personer i den indledende asylfase eller personer, der har fået endeligt afslag på asyl, modtager efter denne lov et stærkt reduceret beløb til tøj og lommepenge på 6,79 kr. om dagen (2003-priser). Den såkaldte madkasseordning blev også strammet op, så asylansøgere med børn ned til 7 år foruden logi og visse sundhedsmæssige ydelser kun får de mest nødvendige varer til kost og personlig hygiejne, mens de får frataget lommepenge og penge til tøj.

Forslagsstillerne finder det uværdigt, at Folketingets flertal har nedsat ydelserne til asylansøgere, der hører til blandt de økonomisk svageste grupper i Danmark. Besparelsen er begrænset for staten, men rammer den enkelte asylansøger hårdt. Forslagsstillerne mener, at asylansøgerne skal tilbydes rimelige og værdige forhold, mens de er i Danmark.

Regeringen begrundede nedsættelsen af ydelserne med, at de skal afstemmes med niveauet for starthjælpen. Til forskel fra personer på starthjælp har asylansøgere ingen muligheder for at arbejde. En sænkning af ydelserne har derfor ikke nogen effekt på asylansøgernes incitament til at tage et arbejde.

Forslagsstillerne kan kun se nedsættelsen af ydelserne som udtryk for, at regeringen ønsker at forringe de økonomiske vilkår for asylansøgerne så meget, at verdens flygtninge rejser uden om Danmark.

Forslagsstillerne finder det i særlig grad forkasteligt, at personer i den indledende asylfase eller personer, der har fået endeligt afslag på asyl, modtager et stærkt reduceret beløb til tøj og lommepenge. Uanset hvilken fase asylansøgerne er i, eller uanset om de har fået endeligt afslag på asyl, er deres udgifter de samme.

Forslagsstillerne ønsker i øvrigt madkasseordningen afskaffet, fordi det er nedværdigende for asylansøgerne og påvirker deres personlige frihed at blive frataget retten til selv at bestemme, hvad de vil købe, og at være afhængige af naturalieydelser.

Desuden ønsker forslagsstillerne, at afviste asylansøgere, der samarbejder om deres udsendelse, skal have tilbud om aktivering, der kan forbedre deres beskæftigelsesmuligheder, når de kommer tilbage til hjemlandet. I dag ophører aktiveringen, når asylansøgeren har fået afslag på asyl. Kristendemokraterne mener, at et tilbud om aktivering i højere grad end de nuværende, tvangsmæssige foranstaltninger vil tilskynde de afviste asylansøgere til at samarbejde om deres udsendelse, fordi de får håb om en fremtid, efter at de er sendt ud af Danmark. Derudover mener forslagsstillerne, at indførelse af aktivering vil betyde, at de afviste asylansøgere får en bedre tilværelse i ventetiden. I dag må en del af de afviste asylansøgere vente lang tid på at komme hjem, fordi det land, de skal sendes hjem til, ikke er sikkert, eller fordi hjemsendelse i øvrigt er kompliceret. Denne ventetid uden aktiviteter er stærkt nedbrydende for deres psyke.

Endelig finder forslagsstillerne, at det skal gøres lettere for asylansøgere at søge beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Efter den gældende lovgivning må asylansøgere ikke påtage sig lønnet arbejde. Det er dog muligt for asylansøgere med særlige kvalifikationer inden for fag, hvor der er behov for arbejdskraft, herunder it-specialister, ingeniører, læger og sygeplejersker, at få en arbejdstilladelse, såfremt de har et konkret jobtilbud. Det er ikke intentionen, at beslutningsforslaget skal ændre denne ordning.

Det er stærkt nedbrydende for asylansøgere at være uden beskæftigelse i en længere periode. Det er også spild af samfundets ressourcer, at asylansøgere med gode kvalifikationer ikke får mulighed for at arbejde. Senere skal samfundet bruge unødvendige ressourcer på at genopbygge flygtningens kvalifikationer. Forslagsstillerne mener, at det må være muligt for udlændingemyndighederne inden for 3 måneder at få afklaret, om asylsansøgeren er berettiget til asyl, og herefter give vedkommende mulighed for at arbejde.

Ydelse pr. måned for forskellige asylansøgere (2003-priser)

Før 1/7 2003

Nu

Nedgang i indtægt

1. Enlig asylansøger over 18 år – betaler selv kost.

2.494,80

1.933,80

561,00

2. Enlig asylansøger over 18 år – betaler selv kost og er i den indledende asylfase.

2.246,70

1.425,00

821,70

3. Par med to børn under 13 år – betaler selv kost.

8.004,00

7.226,40

777,60

4. Par med to børn under 13 år – betaler selv kost og er i den indledende asylfase

7.011,60

5.191,20

1.820,40

Beregninger foretaget på baggrund af tal fra lovforslag nr. L 157, folketingsåret 2002-03, og finansloven for 2003

Anm: Det forudsættes, at asylansøgerne i eksempel 1 og 3 har været i Danmark mere end 150 dage og derfor ville være berettigede til tøjpenge efter de tidligere regler.

Økonomiske effekter

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 157 fra folketingsåret 2002-03, at besparelsen på de kontante ydelser skønnes at blive 26,5 mio. kr. i 2003 og 53 mio. kr. fra 2004.

Der forventes ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser af at afskaffe madkasseordningen.

Forslaget om at give asylansøgere mulighed for lønnet beskæftigelse vil give flere skatteindtægter i statskassen, men er ikke indregnet, da størrelsen af effekten er usikker.

Samlet udgift ved at gennemføre beslutningsforslaget er 53 mio. kr. i 2005.

Skriftlig fremsættelse

Bodil Kornbek (KD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af levevilkårene for asylansøgere.

(Beslutningsforslag nr. B 121).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.