Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om myndighedsopgaver

Fremsat den 4. februar 2004 af Mogens Nørgård Pedersen (KD), Bodil Kornbek (KD), Jann Sjursen (KD) og Tove Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om myndighedsopgaver

Folketinget pålægger regeringen snarest at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter, der giver kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om at udføre myndighedsopgaver efter følgende retningslinjer

1. Muligheden for kommunalt samarbejde på myndighedsområder skal udvides til følgende områder: kontanthjælp, aktivering af kontanthjælpsmodtagere, miljø, byudvikling og boliger samt kommunalt redningsberedskab.

2. Den kommune, der fremover skal udføre myndighedsopgaven, skal have krav på at få de nødvendige oplysninger fra den kommune, der bestiller myndighedsopgaven, og fra andre offentlige myndigheder og private.

3. Den kommune, der bestiller myndighedsopgaven, skal have mulighed for at få de nødvendige oplysninger i tilfælde af, at den igen vil varetage myndighedsopgaven.

4. Klagebehandlingen skal fortsat varetages af hjemkommunen, medmindre andet fremgår af den eksisterende lov.

5. Myndighedsopgaverne omhandlet af dette forslag må ikke overføres til et kommunalt fællesskab.

Bemærkninger til forslaget

En række mindre kommuner har for nylig stillet forslag om at give kommunerne bedre mulighed for at samarbejde om at udføre myndighedsopgaver. Det betyder, at en kommune skal kunne overlade myndighedsopgaver til en anden kommune, så medarbejdere fra én kommune kan træffe afgørelser, der vedrører borgere i en anden kommune.

Forslagsstillerne er enige i dette forslag, der vil give de mindre kommuner bedre muligheder for at få udført specialiserede opgaver på en billigere og bedre måde end i dag. Derved kan det undgås, at de små kommuner bliver presset til kommunesammenlægninger.

Forslagsstillerne finder det vigtigt, at borgernes retssikkerhed sikres, også på de myndighedsområder, der lægges ud til en anden kommune. Dette sikres ved, at det fortsat er hjemkommunen, der har det endelige ansvar for, at opgaverne bliver udført ordentligt, og at en eventuel klage over sagsbehandlingen skal rettes til hjemkommunen.

Kommunerne har allerede i dag mulighed for at samarbejde om myndighedsopgaver på integrationsområdet og på skatteområdet. Forslagsstillerne finder, at det også må være muligt for kommunerne at samarbejde om andre myndighedsområder. Derfor foreslås, at antallet af områder, hvor kommunerne kan samarbejde på myndighedsområder, udvides med kontanthjælp, aktivering af kontanthjælpsmodtagere, miljø, byudvikling og boliger samt kommunalt redningsberedskab.

Når kommuner samarbejder om myndighedsopgaver, kræver det, at der aftales regler, som giver den kommune, der bestiller en opgave, rådighed over de nødvendige ressourcer hos personalet i en anden kommune eller i det kommunale samarbejde til at kunne løse den bestilte opgave.

Definition af driftsopgaver og myndighedsopgaver

En kommunes opgaver kan opdeles i driftsopgaver og myndighedsopgaver.

Driftsopgaver er opgaver, der især vedrører selve udførelsen af en konkret opgave, f.eks. kantinedrift, rengøring og affaldshåndtering.

Myndighedsopgaver er først og fremmest opgaver, der består i at regulere de enkelte borgeres retsforhold gennem udstedelse af konkrete forvaltningsakter, typisk i form af meddelelse af forbud, påbud og tilladelser. Også når kommunen udarbejder generelle retsakter, f.eks. regulativer og planer, der vedrører alle borgere, er der tale om myndighedsopgaver (»Kommunal-, forvaltnings- og personaleretlige problemstillinger i forbindelse med kommunale samarbejder«, Kommunernes Landsforening 2000). F.eks. er afgørelser om kontanthjælp, udstedelse af byggetilladelser og meddelelse af forbud, påbud og tilladelser på miljøområdet eksempler på myndighedsopgaver.

Beskrivelse af gældende ret

Ifølge styrelseslovens § 60 skal aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser, godkendes af tilsynsmyndigheden, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at kommunalbestyrelsernes beføjelser ikke indskrænkes i et omfang, der betyder, at man bryder med grundprincippet om, at kommunalbestyrelsen er den kompetente og ansvarlige myndighed for alle kommunens anliggender. § 60 i styrelsesloven sætter nogle grænser for, hvor stor en del af kommunens opgaver der må uddelegeres til andre kommuner eller kommunale fællesskaber.

Driftsopgaver kan kommunerne uddelegere til andre kommuner, til kommunale fællesskaber eller til private. Når en driftsopgave kan udliciteres til private, kan den også overføres til et kommunalt samarbejde.

Uddelegering af myndighedsopgaver kræver derimod en udtrykkelig lovhjemmel, ellers er det ikke lovligt. I dag findes der en sådan lovhjemmel på skatteområdet og på integrationsområdet.

Kommunale samarbejder på skatteområdet og på integrationsområdet

Det har siden 1999 været tilladt for kommuner at samarbejde på personligningsområdet. Det fremgår af skattestyrelseslovens § 1 A, stk. 1, at to eller flere kommuner med skatteministerens godkendelse kan udpege en person, der er ansat i en af kommunerne til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner.

Fra den 1. januar 2003 kan kommunerne endvidere samarbejde om klagesagsbehandling på ligningsområdet. Fra 2003 kan kommunale fællesskaber stå for samarbejdet mellem kommunale skatteforvaltninger. Kommunale fællesskaber er selvstændige enheder adskilt fra kommunerne.

Endvidere er der fra den 1. januar 2003 gennemført øgede muligheder for kommunerne til at samarbejde med andre kommuner på integrationsområdet.

Det fremgår af integrationslovens § 5, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter aftale kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde samt samordning af den almindelige integrationsindsats, som varetages af kommunalbestyrelsen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1

På en del områder er nogle kommuner for små til at udføre opgaverne tilstrækkelig effektivt. Ved at der gives kommunerne mulighed for at samarbejde om myndighedsopgaver på disse områder, kommer der en større volumen i opgaverne, hvilket vil give kommunerne mulighed for at udføre opgaverne billigere og bedre.

Ad 2 og 3

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 1, må oplysninger om enkeltpersoners private forhold som udgangspunkt ikke videregives til en anden offentlig myndighed. Dette gælder ikke, hvis det følger af anden lov, at oplysninger må videregives.

I persondataloven opstilles endvidere en række regler for behandling af personoplysninger, som foretages ved hjælp at elektronisk databehandling, og for ikkeelektronisk behandling af personoplysninger, der vil blive indeholdt i et register.

Det fremgår dog af bemærkningerne til § 2 i persondataloven, at loven ikke finder anvendelse, hvis reglerne om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling, såfremt dette er tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod direktivet om behandling af personoplysninger.

Der er derfor behov for at regulere, hvilke regler der skal gælde for udveksling af personoplysninger mellem kommuner, der samarbejder om udførelse af myndighedsopgaver. I den forbindelse er det vigtigt, at den kommune, der skal udføre opgaven, får de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen, og at den kommune, der bestiller opgaven, får mulighed for at få informationer tilbage, hvis den senere selv vil udføre opgaven.

Ad 4

Når en kommune overlader udførelsen af en myndighedsopgave til en anden kommune eller til et kommunalt samarbejde, vil det fortsat være borgerens hjemkommune, der har det overordnede ansvar for den pågældende myndighedsopgave. Klage over myndighedens afgørelse vil også skulle behandles af hjemkommunen, undtagen hvor andet er bestemt i den eksisterende lovgivning.

Ad 5

Den i 1996 nedsatte opgavekommission anbefalede øget brug af uformelle samarbejder mellem kommunerne, mens den var kritisk over for øget brug af mere forpligtende mellemkommunale samarbejder såsom aktieselskaber eller mellemkommunale fællesskaber. Mere formelle mellemkommunale fællesskaber rejser visse demokratiske problemstillinger, giver en mere uklar ansvarsfordeling mellem forvaltningsniveauerne og giver en mindre overskuelig struktur for borgerne. Det kan f.eks. være et problem, at det er vanskeligt for vælgerne at placere et politisk ansvar, hvis samarbejdsorganet ikke er valgt af befolkningen, men er udpeget af politikere.

I det uformelle samarbejde er kommunalbestyrelsen enten direkte repræsenteret i det besluttende organ eller via kommunens hierarkiske system. Dermed har kommunalbestyrelsen også det direkte ansvar og kan direkte stilles til ansvar over for vælgerne. I det mere formelle mellemkommunale fællesskab er medlemmer af de besluttende organer udpeget af kommunalbestyrelsen, men er ikke nødvendigvis medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Skriftlig fremsættelse

Mogens Nørgård Pedersen (KD)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne bedre muligheder for at samarbejde om myndighedsopgaver.

(Beslutningsforslag nr. B 118).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.