Forslag til folketingsbeslutning om forbedrede muligheder for frakendelse m.v. af retten til at administrere udlejningsejendomme

Fremsat den 27. januar 2004 af Morten Homann (SF), Aage Frandsen (SF) og Villy Søvndal (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbedrede muligheder for frakendelse m.v. af retten til at

administrere udlejningsejendomme

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag til ændring af lov om leje, så frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme – ud over det allerede i loven angivne – kan ske i følgende tilfælde

1. når en udlejer gentagne gange undlader at informere, inddrage og forhandle med ejendommens beboerrepræsentation som beskrevet i lejelovens og boligreguleringslovens bestemmelser om beboerrepræsentationens rettigheder, herunder i forhold, der vedrører huslejens størrelse, ejendommens vedligeholdelse, forbedringer af det lejede og andre væsentlige forhold,

2. når en udlejer inden for en periode på 2 år ikke har efterlevet fem eller flere afgørelser fra huslejenævnet,

3. når Boligkommissionen har konkluderet, at et lejemål er blevet ubeboeligt, eller

4. når Grundejernes Investeringsfond for tredje gang overtager en vedligeholdelsessag for en udlejer.

Frakendelse bør i ingen af de nævnte situationer eller i situationer, hvor der allerede efter gældende regler kan ske frakendelse, forudsætte kommunalbestyrelsens samtykke.

Frakendelse af retten til at administrere ejendomme skal endvidere kunne ske for den, som administrerer udlejers ejendom, dvs. den, som handler på udlejers vegne eller medvirker til tilsidesættelsen af reglerne i lejelovgivningen i de nævnte situationer.

Endvidere pålægges regeringen at fremsætte lovforslag om skærpelse af reglerne i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, så beslutning om tvungen administration kan træffes, når Grundejernes Investeringsfond blot én gang tidligere har overtaget en vedligeholdelsessag for udlejer.

Lovforslagene skal fremsættes, så ændringerne kan få virkning fra den 1. januar 2005.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for beslutningsforslaget

Lejelovens § 113 a-b indeholder i dag en række bestemmelser om, hvorledes udlejere, der gentagne gange bryder lejelovgivningens bestemmelser, ved domstolene kan frakendes retten til at administrere udlejningsejendomme. Ligeledes er der mulighed for med hjemmel i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, at huslejenævnet kan sætte en udlejer under tvangsadministration, hvis vedkommende har fået pålagt at finansiere arbejde udført af Grundejernes Investeringsfond på sin ejendom.

Imidlertid viser det sig, at de eksisterende muligheder kun finder anvendelse i ganske særlige tilfælde. Det fremgår således af økonomi- og erhvervsministerens svar på Boligudvalgets spørgsmål 122 (alm. del – bilag 306), folketingsåret 2002-03, samt socialministerens svar på Boligudvalgets spørgsmål 176 (alm. del – bilag 10), folketingsåret 2003-04, at de eksisterende bestemmelser kun er blevet brugt i ganske få tilfælde inden for de sidste 10 år.

Det står i skærende kontrast til de mange lejere, der står retsløse på boligmarkedet, når grov tilsidesættelse af lejelovgivningens bestemmelser om beskyttelse og inddragelse af lejerne ikke sanktioneres.

Beslutningsforslagets indhold og formål

Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at beskyttelse af lejerne mod urimelige vilkår forudsætter, at udlejere, der groft og gentagne gange bryder lejelovgivningen, også i praksis sættes under tvangsadministration eller frakendes retten til at leje boliger ud. Slaphed og mangel på konsekvens er ganske enkelt uacceptabelt. Det gælder ikke mindst i en situation som den nuværende, hvor en voldsom boligmangel giver udlejere på udkig efter nemme gevinster gode vilkår. Der er behov for en markant opstramning af sanktionsmulighederne, så det kan sikres, at lov er lov, og at lov bliver overholdt også på dette centrale område for menneskers liv og velfærd.

En mere håndfast praksis over for udlejere, der systematisk overtræder lejelovgivningens bestemmelser, vil ikke alene forbedre lejernes retsstilling, men vil også bidrage til en større grad af sikkerhed og sikre det fortjente gode omdømme for det altovervejende flertal af landets private udlejere, der overholder landets love og bestræber sig på at give lejerne i deres boliger rimelige vilkår, når de ikke skal slås i hartkorn med de brodne kar i branchen.

Det er væsentligt at bemærke, at beslutningsforslaget ikke ændrer ved, at lovgrundlaget ikke anfægter ejendomsretten, men alene udlejerens ret til at administrere beboelsesejendomme. Ligeledes ændrer beslutningsforslaget ikke ved, at frakendelse af retten til at administrere beboelsesejendomme kun kan ske ved dom med de sædvanlige beviskrav, ankemuligheder osv.

Indholdet af de enkelte punkter i beslutningsforslaget

Det foreslås i beslutningsforslaget, at de eksisterende muligheder for frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme udvides til bl.a. en række tilfælde, hvor udlejeren gentagne gange groft har tilsidesat lejelovgivningen.

Det drejer sig for det første om situationer, hvor udlejeren har forsømt lejelovgivningens forpligtelser til at informere og samarbejde og forhandle med beboerrepræsentationer eller har overtrådt formkravene i lovene. Lejelovgivningen lider i dag af den svaghed, at meget få af kravene til samarbejde med beboerrepræsentationen eller de øvrige formkrav er behæftede med konkrete sanktioner, men det bør have konsekvenser at overtræde landets love.

For det andet bør en udlejer, der inden for en kort periode på 2 år ikke har efterlevet fem eller flere afgørelser fra huslejenævnet, kunne frakendes retten til at administrere udlejningsejendomme. I tilfælde af anke til boligret/ankenævn gælder det kun for sager, hvor disse myndigheder har stadfæstet afgørelsen.

For det tredje skal retten til at administrere udlejningsejendomme kunne frakendes udlejer, når Boligkommissionen har konkluderet, at et lejemål er blevet ubeboeligt.

Endelig skal en udlejer for det fjerde kunne frakendes retten til at administrere udlejningsejendomme, når Grundejernes Investeringsfond tredje gang overtager en vedligeholdelsessag for den pågældende udlejer. I sådanne tilfælde er der tungtvejende argumenter for, at den pågældende udlejer ikke lever op til vedligeholdelsesforpligtelsen.

Da der er tale om håndhævelse og sanktionering af landets love, er det ikke hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen som i dag skal give samtykke til at føre sag om frakendelse af retten til at administrere udlejningsejendomme. Derfor indebærer det foreliggende beslutningsforslag, at kommunalbestyrelsens mulighed for evt. at blokere for håndhævelsen af lov og ret på dette område bortfalder.

Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at målsætningerne om at sikre høj kvalitet blandt de private udlejere bedst nås ved at indføre en egentlig autorisationsordning for udlejere på linje med den, der eksisterer for f.eks. indehavere af restaurationer. Men uanset om en sådan ordning indføres eller ej, bør der sikres retfærdige, konsekvente og håndfaste sanktioner over for de udlejere, der bryder loven.

Uagtet at der i beslutningsforslaget alene henvises til lejelovens bestemmelser, forudsættes ændringerne naturligvis også at gælde kommuner omfattet af boligreguleringsloven.

Endelig indebærer beslutningsforslaget også en skærpelse af reglerne om tvungen administration af udlejningsejendomme. Således skal beslutning herom kunne træffes, når Grundejernes Investeringsfond blot én gang tidligere har overtaget en vedligeholdelsessag for udlejer.

Det forudsættes, at de relevante lovforslag fremsættes så betids, at ændringerne kan få virkning fra den 1. januar 2005.

Skriftlig fremsættelse

Morten Homann (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om forbedrede muligheder for frakendelse m.v. af retten til at administrere udlejningsejendomme.

(Beslutningsforslag nr. B 112).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.