Forslag til folketingsbeslutning om udbygning af bedriftssundhedstjenesten for at fremme et bedre arbejdsmiljø

Fremsat den 14. januar 2004 af Bjarne Laustsen (S), Lene Garsdal (SF) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om udbygning af bedriftssundhedstjenesten for at fremme et bedre arbejdsmiljø

Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. juni 2004 at fremsætte forslag om en udbygning af bedriftssundhedstjenesten (BST) startende den 1. juni 2005, således at alle brancher omfattes med det formål, at virksomhedernes ledelse og sikkerhedsrepræsentanter får en øget og bedre rådgivning om arbejdsmiljørisici og forbedringer af arbejdsmiljøet.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 171 fra folketingsåret 2002-03. Se Folketingstidende 2002-03, tillæg A side 7051 og 7053.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er påkrævet, at arbejdsmiljøet bliver forbedret på de danske arbejdspladser. Der er alt for mange arbejdsskader og ulykker samt et alt for stort sygefravær.

Sygefraværet kan ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) reduceres med en tredjedel alene gennem et bedre og sundere arbejdsmiljø.

Med hensyn til dødsulykker ligger Danmark på gennemsnittet for Europa. Ikke just noget at prale af, når man tænker på, at lande som Irland, Portugal og Spanien trækker gennemsnittet ned med cirka den dobbelte dødelighed. Andre lande som Sverige og England ligger klart lavere. De har cirka halvt så mange dødsulykker som Danmark pr. 1.000 ansatte. I midten af 1980’erne havde Sverige cirka det samme niveau for dødsulykker som Danmark. Men siden da er antallet reduceret væsentligt. Det samme gælder Norge.

Disse tal viser, at Danmark på ulykkesområdet har et stort uudnyttet potentiale for bedre forebyggelse.

Det vil kunne spare samfundet for mange milliarder kroner ved at give virksomhederne en bedre konkurrenceevne samt ikke mindst give et bedre arbejdsliv for den enkelte, som bliver ramt af sygdom.

Når arbejdsmiljøproblemerne er så store, skyldes det i ganske betydelig grad, at virksomheder mangler viden om, hvilke sundhedsrisici medarbejderne udsættes for, og indsigt i, hvordan der skabes et sundere arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at det er de allerfærreste – i størrelsesordenen 4-6 procent – af arbejdsgiverne og arbejdslederne, der opfatter arbejdsulykker som et problem på deres arbejdsplads. Specielt for ledere og medarbejdere på små virksomheder, der ikke har haft konkrete arbejdsulykker, er arbejdsulykker noget, der rammer andre mennesker på andre arbejdspladser.

Derfor må samfundet sørge for, at virksomheder får en øget indsigt i arbejdspladsens særlige sundhedsrisici.

Her er den danske BST-ordning et egnet instrument, der må udbygges og gøres endnu bedre.

De virksomheder, der i dag ikke bruger BST, har et behov for hjælp og rådgivning. Rapporten »Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BST-rådgivningen«, som Teknologisk Institut i marts 2003 har udarbejdet for LO, dokumenterer, at de virksomheder, der ikke benytter sig af BST, har et dårligere arbejdsmiljø end de virksomheder, der bruger BST.

De virksomheder, der er BST-pligtige, gør ganske pænt brug af BST-rådgivning. Det viser ovennævnte rapport. Og denne brug skyldes først og fremmest, at virksomhederne får bedre arbejdsmiljø for pengene. 80 pct. af lederne på de virksomheder, der bruger BST, er ifølge undersøgelsen tilfredse med ordningen. De giver udtryk for, at den har ført til forbedringer af virksomhedens arbejdsmiljø.

Men vil en sådan brug af BST ikke komme af sig selv ad frivillighedens vej? Det er der desværre ikke meget der tyder på. Virksomhedernes bevidsthed om deres arbejdsmiljøproblemer gør det langtfra altid til en oplagt handling at købe den fornødne rådgivning. Selv om virksomhederne er glade for BST, bruger halvdelen ifølge den nævnte undersøgelse kun ordningen, fordi den er betalt på forhånd.

Mange virksomheder vil spare arbejdsmiljørådgivningen væk, hvis de ikke er omfattet af en BST-pligt. Det bekræftes også af andre undersøgelser, bl.a. undersøgelser foretaget af Dansk Handel & Service.

Forslagsstillerne mener, at det er meget vigtigt med en uvildig rådgivningsindsats, som både lønmodtagerne og arbejdsgiverne kan have tillid til. Det sker i dag i den eksisterende bedriftssundhedstjeneste med paritetisk sammensatte bestyrelser.

Forslagsstillerne tager afstand fra de forslag, som nogle arbejdsgiverorganisationer har været fremme med om at lade virksomhedernes egne snævre økonomisk gevinstvurderinger ligge til grund for, om man ønsker at søge rådgivning om forbedring af arbejdsmiljøet.

Forslagsstillerne ønsker at forpligte arbejdsgiverne til at indgå aftale om rådgivning, således at medarbejderne opnår sikkerhed for, at der kan ske en uafhængig rådgivning om forbedring af arbejdsmiljøet. Det bør gælde hele arbejdsmarkedet.

Skriftlig fremsættelse

Bjarne Laustsen (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning af bedriftssundhedstjenesten for at fremme et bedre arbejdsmiljø.

(Beslutningsforslag nr. B 106).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.