Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan på handicapområdet

Fremsat den 13. januar 2004 af Martin Lidegaard (RV), Marianne Jelved (RV), Naser Khader (RV) og Margrethe Vestager (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om en handlingsplan på handicapområdet

Folketinget opfordrer regeringen til at fremlægge en ny, langsigtet handlingsplan for handicapområdet, der som minimum indbefatter

1) Kortlægning af det samlede boligbehov for alle grupper af handicappede og bygning af 1.000 nye handicapboliger efter almenboligloven, hvor grundkapitalen finansieres af Landsbyggefonden.

2) At byggestandarden DS 3028 gøres retligt bindende.

3) En pulje på 200 millioner kr. over de næste fem år til forbedring af tilgængeligheden på togstationer og andre kollektive trafikknudepunkter.

4) Indførelse af tilgængelighedskrav i forbindelse med ejerskifte i liberale erhverv som f.eks. sundhedsklinikker og apoteker, praktiserende læger og speciallæger, tandlæger, advokater og kulturinstitutioner.

5) At de individuelle kørselsordninger får et pris- og serviceniveau, som gør dem sammenlignelige med almindelig kollektiv trafik.

6) At sektoransvarlighedsprincippet gøres gældende for alle handicappede, der ønsker at deltage i efteruddannelsessystemet.

Bemærkninger til forslaget

2003 var europæisk handicapår. Det mærkede de handicappede i Danmark ikke mærket meget til. Regeringens handlingsplan består af varm luft og løse hensigtserklæringer, selv om der er alvorligt brug for en ambitiøs handlingsplan for hele området.

Danmark har aldrig for alvor taget konsekvensen af nedlæggelsen af særforsorgen i 1980 og ønsket om at integrere alle handicappede i samfundet frem for at lukke dem inde på lukkede institutioner. Vi har ikke boliger nok til handicappede. Vi er langt bagud med at gøre samfundet tilgængeligt for folk med handicap, og vores uddannelsessystem kunne forbedres på vitale punkter. Det er ikke menneskeligt værdigt, og det er samfundsøkonomisk uansvarligt. Gribes der ikke ind, kan vi allerede om få år imødese store problemer, når gruppen af handicappede på cirka 500.000 mennesker (dækker alle former for handicap fra fysisk fuldt handicappede over blinde til gangbesværede) vokser i takt med, at flere handicappede lever længere og ældregruppen generelt vokser. Hvis vi indretter samfundet på den rette måde, vil en stor del af denne gruppe kunne bidrage til samfundet i stedet for at blive en belastning for et kommende velfærdssamfund.

Derfor foreslår forslagsstillerne en tiårig handlingsplan, der har som mål at gøre Danmark til et åbent og tilgængeligt samfund for alle danskere.

Ad 1

Forslagsstillerne ønsker en opprioritering af nyopførelse af handicapboliger, da der åbenlyst er mangel på handicapegnede boliger. Forslagsstillerne anerkender, at regeringen har prioriteret området i form af videreførelse af BOFYS- og BOSIM-puljerne i forbindelse med satspuljeaftalen for 2004 og i aftalen om flere boliger m.v., som forslagsstillerne medvirkede til i efteråret 2002.

Der er imidlertid behov for en yderligere indsats. Forslagsstillerne ønsker at lovgive om, at Landsbyggefonden afsætter 100 mio. kr. om året de næste 3 år – i alt 300 mio. kr. til opførelse af handicapboliger efter almenboligloven. Desuden øremærkes der på Økonomi- og Erhvervsministeriets budget 5 mio. kr. til at afdække det reelle behov for nye boliger til handicappede gennem en større undersøgelse, der færdiggøres i løbet af 2004.

De 300 mio. kr. skal finansiere grundkapitalen i boligerne, svarende til ca. 15 pct. af opførelsesomkostningerne. Staten giver ydelsesbidrag som til øvrige almene boliger. De 300 mio. kr. forventes at kunne finansiere 1.000 nye boliger.

De øgede driftsudgifter for amter og kommuner ønsker forslagsstillerne inddraget i forhandlingerne med kommuner og amter for finansloven 2005 mod en afskaffelse af servicebetalingen for de handicappede.

Ad 2

Under den tidligere regering blev udarbejdet en byggestandard, DS 3028, der sikrede, at alle nye offentligt tilgængelige bygninger gøres tilgængelige for handicappede. Det var hensigten, at denne standard skulle være retligt bindende, da det er langt billigere at tage hensyn til handicappede fra starten, frem for at skulle lave lappeløsninger senere. Imidlertid har den nye regering valgt at gøre standarden frivillig. Forslagsstillerne ønsker modsat regeringen at gøre standarden mere entydig og retligt bindende.

Ad 3

Regeringen har lovet, at der ultimo 2003 foreligger en samlet redegørelse for tilgængelighed på togstationer og andre kollektive knudepunkter. Som opfølgning på denne redegørelse foreslår forslagsstillerne, at der som minimum afsættes en pulje på 200 mio. kr. over fem år – ud over de 50 mio. kr., som er afsat i den nye flerårige trafikaftale fra 5. november 2003. Bedre tilgængelighed på landets stationer vil ikke alene forbedre transportmulighederne for handicappede, men også for mange gangbesværede ældre, rejsende med barnevogne samt cyklister.

Ad 4

Regeringen fremlagde i december sidste år et lovforslag, der skal sikre tilgængelighed i liberale erhverv i forbindelse med renovering. Forslagsstillerne ønsker som supplement til denne lov at indføre krav om tilgængelighed i forbindelse med ejerskifte i liberale erhverv, som f.eks. sundhedsklinikker og apoteker, hvor op til to tredjedele i dag ikke er tilgængelige for handicappede.

Ad 5

I 1992 vedtog Folketinget at indføre de individuelle kørselsordninger for bevægelseshæmmede ved en ændring af lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring (uden for hovedstadsområdet) og lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik.

Desværre er de individuelle kørselsordninger i dag præget af store forskelle i serviceniveauet hos trafikselskaberne i de forskellige amter, og derfor er det nødvendigt at få præciseret lovgivningen på området for at sikre en betydelig regelforenkling og større ensartethed i serviceniveauet. Indtil dato er der ikke lavet tilfredsstillende undersøgelser over variationen i priserne.

I lovforarbejderne er det angivet, at prisen for kørselsordningerne ikke bør ligge væsentligt højere end prisen for transport af ikkehandicappede. Priserne på handicapkørsel ligger dog væsentligt højere end på offentlig trafik varierende efter, hvilken aftale der er lavet med det udførende trafikselskab/vognmandsfirma. Forslagsstillerne mener, at det som minimum bør præciseres, at priser, der er mere end 50 pct. højere end ved en tilsvarende distance i kollektiv trafik, er en væsentlig afvigelse.

Aldersgrænsen for individuel kørsel er i dag som oftest 18 år. Unge mennesker uden et handicap har mulighed for at benytte den offentlige transport og derved undgå afhængighed af deres forældre. Denne mulighed mener forslagsstillerne, at også unge bevægelseshæmmede skal have. Forslagsstillerne ønsker, at aldersgrænsen for individuel kørsel sættes ned til 12 år.

Hjælp fra dør til dør er ikke inkluderet som en service i alle ordninger. Derfor ønsker forslagsstillerne, at det i lovgivningen præciseres, at dør til dør indebærer hjælp med bagage og varer i forbindelse med afgang og ankomst. Kantsten til kantsten er ikke hjælp nok for en handicappet.

Endelig ønsker forslagsstillerne, at det i lovgivningen præciseres, at de 104 årlige ture, som er minimumsantallet, er et årsantal. Restriktioner på turantallet i enkelte kvartaler er dermed klart ulovlig.

Forslagsstillerne ønsker finansieringen af en ny ordning inddraget i kommuneforhandlingerne til finansloven 2005.

Ad 6

Sektoransvarlighedsprincippet indebærer, at uddannelsessystemet tager hele ansvaret for uddannelse af personer med funktionsnedsættelse. Dette princip er gældende for det ordinære uddannelsessystem, hvor det sikres, at der findes en brugbar, tilpasset løsning på, hvordan personer med funktionsnedsættelse, som ønsker at benytte uddannelsen, får mulighed for det.

Sektoransvarlighedsprincippet gælder ikke i forhold til voksen- og efteruddannelsesområdet. Dette er alarmerende, idet mange handicappede netop skulle kunne benytte sig af disse uddannelser. Regeringens ytringer om, at personer med funktionsnedsættelse skal have mulighed for at bidrage til samfundet ved at være i beskæftigelse, hænger ikke sammen med, at disse personer i dag afskæres fra videreuddannelse.

Det er ikke nok, at regeringen, som det beskrives i »Handlingsplan for handicapområdet«, etablerer en tilgængelighedsportal på internettet, hvor det fremgår, hvilke uddannelsessteder der har de nødvendige fysiske faciliteter. Der skal arbejdes målrettet for reel adgang til alle uddannelsesinstitutioner for personer med funktionsnedsættelse.

Skriftlig fremsættelse

Martin Lidegaard (RV)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan på handicapområdet .

(Beslutningsforslag nr. B 103).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.