Forslag til folketingsbeslutning om en ny CO2-kvotelov

Fremsat den 23. oktober 2003 af Svend Auken (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Martin Lidegaard (RV) og Bodil Kornbek (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en ny CO 2 -kvotelov

Det pålægges regeringen at fremsætte forslag til en ny lov om tildeling af CO 2 -kvoter i elsektoren. Lovforslaget skal udformes efter følgende retningslinjer og have virkning fra den 1. januar 2004

1. CO 2 -kvoter tildeles gratis til alle elproducenter på dansk område.

2. Den samlede kvote skal svare til det samlede indenlandske elforbrug de nærmest foregående år.

3. Der skal inden for den samlede kvote åbnes mulighed for tildeling til nye producenter, idet ansøgninger om tildeling af kvoter indkaldes med et års varsel og indgår i den samlede fordeling, som sker for et år ad gangen.

4. Kvoterne beregnes på grundlag af dels det enkelte anlægs produktion gennem de seneste år målt i kWh, dels det gennemsnitlige CO 2 -udslip pr. kWh for den samlede elproduktion til det danske marked.

5. CO 2 -kvoterne tildeles således, at det enkelte anlæg tillades ret til et CO 2 -udslip, der svarer til, at anlægget producerer el i en mængde som hidtil, men med et CO 2 -udslip som det gennemsnitlige CO 2 -udslip pr. produceret kWh for samtlige producenter af el det nærmest foregående år.

6. CO 2 -kvoterne kan frit handles mellem elproducenterne.

7. Overskridelse af de tildelte kvoter betales foreløbig med 170 kr./ton CO 2 og tilpasses løbende de CO 2 -afgifter, som gennemføres i EU-regi.

8. Tilsvarende principper skal bringes i anvendelse i forbindelse med den fremtidige tildeling af kvoter, som skal gennemføres efter EU-direktivet om CO 2 -udledning. Der skal i EU-direktivets anden budgetperiode ligeledes åbnes mulighed for kvotetildeling gennem auktion.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at den hidtil gældende ordning for kvotetildeling ophører med udgangen af 2003, og at regeringen ikke har sikret EU’s godkendelse af en ny ordning.

Beslutningsforslaget skal sikre,

– at den samlede CO 2 -kvote, der uddeles til elsektoren, afspejler størrelsen af det danske elforbrug, hvor de gratis kvoter skal bidrage til at sikre landet en høj forsyningssikkerhed,

– at kvoterne fordeles på ensartede vilkår, der kan sikre en lige konkurrence elproducenterne imellem,

– at den skitserede kvotefordeling vil fremme en omlægning til miljøvenlig elproduktion og dermed et lavere samlet CO 2 -udslip fra elsektoren,

– at samtlige elproducenter får incitament til at minimere den specifikke miljøbelastning pr. produceret kWh el,

– at den miljøvenlige elproduktion styrkes økonomisk, hvor værkerne kan forøge elproduktionen inden for den givne kvote og/eller sælge overskydende CO 2 -kvote,

– at der tilvejebringes klare rammer for etablering af ny og miljøvenlig elkapacitet, samt

– at CO 2 -reduktioner som følge af elbesparelser i Danmark fuldt ud vil indgå i det danske CO 2 -regnskab og den danske klimastrategi.

Beslutningsforslaget tager sigte på at opfylde kravene i EU’s direktiver om CO 2 -udledning og »om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder« inden for de rammer, som direktiverne opstiller.

Direktiverne forudsætter, at der indsamles erfaringer fra de enkelte lande med hensyn til ordninger til fremme af direktivernes formål i perioden før direktivernes ikrafttræden, som reelt er udgangen af 2005, og at der tages hensyn til disse erfaringer i forbindelse med det videre arbejde med at opfylde direktivernes formål. Positive danske erfaringer vil således inden for EU-samarbejdet have gode muligheder for at blive godkendt og måske danne skole også i de efterfølgende år.

Hensigten med beslutningsforslaget er at sikre opfyldelsen af de mål for reduktion af CO 2 -udslip, som Danmark har forpligtet sig til i henhold til Kyotoaftalen og de gældende aftaler i EU.

Efter den hidtil gældende ordning for tildeling af CO 2 -kvoter er de producenter, som forurener mest, blevet belønnet. Beslutningsforslagets principper vil føre til belønning af de producenter, som fremstiller el med lavt eller slet intet CO 2 -udslip.

Ordningen betyder, at stærkt CO 2 -belastende kraftværker enten må nedbringe CO 2 -udslippet gennem forbedret teknik, må affinde sig med mindre produktion eller må købe kvoter hos de producenter, som ikke selv udnytter de tildelte kvoter.

At alle elproducenter tildeles kvoter efter disse retningslinjer betyder, at producenter, som belaster miljøet mindre end gennemsnittet (f.eks. effektive gasfyrede kraftværker) eller slet ikke skaber CO 2 -udslip (f.eks. vindkraft), får kvoter, der giver mulighed for udvidelse af produktionen eller kan sælges til de mere CO 2 -belastende producenter. Ordningen vil gøre det mere rentabelt at investere i produktionsanlæg uden eller med ringe CO 2 -udslip, fordi kvoteprisen vil være afhængig af udbud og efterspørgsel, mens ineffektive kulfyrede kraftværker efterhånden må udfases.

Hvis opfyldelse af Kyoto-aftalen gør det nødvendigt, foregår tildelingen i de følgende år på grundlag af forrige års gennemsnitlige CO 2 -udledning pr. produceret kWh fratrukket en bestemt procentsats. Indtil Kyoto-målene er opfyldt, ydes de gældende tilskud uændret til vedvarende energi som aftalt, idet nyordningen dog i praksis kan tænkes at åbne mulighed for visse tilpasninger ideelt set, således at tilskudssystemet helt overflødiggøres, fordi muligheden for salg af overskydende kvoter fra vedvarende energiproducenter i sig selv kan vise sig at gøre produktionen konkurrencedygtig.

Ordningen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som foreløbig er udstukket af EU-Kommissionen, herunder bl.a. at kvoter skal uddeles gratis, ligesom direktivet om fremme af varig energi tilskynder til favorisering af vedvarende energi. EU opfordrer direkte til internalisering af de eksterne udgifter i forbindelse med elproduktion, hvilket forslaget gradvis vil sikre.

Indføres ordningen, inden EU-aftalerne er på plads, vil den næppe blive anfægtet. EU-direktiverne forudsætter, at der senest 5 år efter deres ikrafttræden indsamles rapporter fra de enkelte lande om de midler, der har været anvendt for at fremme indførelsen af varig energi, og det fremgår, at EU-Kommissionen på baggrund af erfaringerne fra de enkelte lande skal udarbejde forslag til fælles regler. Gode danske erfaringer med den foreslåede ordning vil i givet fald komme til at påvirke EU’s kommende fælles regler. Forslagsstillerne lægger vægt på, at Danmark står fast på, at el produceret på a-kraft-værker eller store vandkraftanlæg ikke inddrages i ordningen.

En mere uddybende beskrivelse af ordningen følger nedenfor. Den svarer i øvrigt til principperne i det forslag, som Elsparefonden har givet som høringssvar i forbindelse med regeringens forslag om forlængelse af CO 2 -kvoterne, idet dette dog kun omhandler elproducerende anlæg, der udleder CO 2 .

Beskrivelse af ny kvotetildelingsordning

Den grundlæggende filosofi er, at CO 2 -udslippet skal bringes ned, men at forsyningssikkerheden skal bevares.

Derfor er udgangspunktet for den samlede kvote, som skal uddeles, det årlige indenlandske elforbrug. Det kaldes i det følgende X (kWh).

Det andet element til beregning af kvoterne er landets gennemsnitlige CO 2 -udledning pr. kWh. Den kaldes i det følgende G (ton CO 2 ).

Den samlede CO 2 -kvote bliver således X x G, hvilket naturligvis er den elproduktion og CO 2 -udledning, som er gennemsnittet for de seneste år.

Altså foreløbig ingen reduktion. Den kommer i forbindelse med tildelingen af kvoter til de enkelte anlæg.

Eksempel I er et gammelt kulfyret værk med en udledning af CO 2 /kWh svarende til 2 gange landsgennemsnittet og en gennemsnitsproduktion i de seneste år på P kWh. CO 2 -kvote for dette værk beregnes således

P/2 x G

Resultatet er, at dette værk inden for sin nye kvote kun vil kunne producere halvt så meget el som hidtil.

Eksempel II er et meget effektivt gasfyret værk, der har samme gennemsnitlige elproduktion gennem de seneste år, men et CO 2 -udslip pr. kWh, der kun er det halve af gennemsnittet for hele landet. Her bliver resultatet en CO 2 -kvote efter formlen

P/0,5 x G

Dette værk kan altså inden for sin kvote producere dobbelt så meget el som hidtil.

Eksempel III er en vindmølle. Den har intet CO 2 -udslip. Her bliver formlen

P x G

Denne mølle får altså en CO 2 -kvote, der svarer til, at den ud over sin egen produktion får ret til at producere lige så meget el som et gennemsnitsværk med brændsel og samme elproduktion.

Denne kvote har vindmøllen ikke brug for, men det har det kulfyrede kraftværk, hvis det skal opretholde sin hidtidige årlige produktion, eller for den sags skyld gaskraftværket, hvis det ønsker at producere så meget, at CO 2 -udslippet overstiger den tildelte kvote, hvad enten det er til indenlandsk forbrug eller eksport.

Det er ideen, at kvoterne kan handles frit mellem værkerne. Markedskræfterne vil således automatisk give en afgørende tilskyndelse til elproduktion med lavt CO 2 -udslip.

Indtægtsmulighederne vil gøre det mere rentabelt at investere i renere produktion end i at fyre videre i de dårligste kulkraftværker.

De årlige kvoter skal år for år nedbringes med en fast procentdel, ligesom det årlige gennemsnit for CO 2 -udslip år for år gøres op efter den reduktion, som denne form for kvotetildeling i sig selv vil medføre.

Producerer et værk mere CO 2 end kvoten – uden at have købt sig til en forøget kvote – skal der betales en bod, som f.eks. kan være det dobbelte af den pris, som kvoterne senest er handlet til – eller den kvote, som kommer til at fremgå af et EU-direktiv.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

EU-direktivet pålægger gratis tildeling af kvoter.

Ad 2

Baggrunden for at foretage en tildeling svarende til det samlede indenlandske forbrug er at skabe det bedst mulige grundlag for forsyningssikkerhed. Ønsker elproducenter at eksportere el, vil der kun være to muligheder, nemlig

– At prisen på markedet er så høj, at eksport betaler sig trods prisen for kvoter, som i givet fald vil blive presset i vejret.

– At eksportøren er i stand til at producere el uden at overskride sin kvote.

Ad 3

EU-direktivet kræver, at der åbnes muligheder for nye producenter. Da planlægningsperioden for nye producenter normalt vil være på mindst to år, vil en ansøgningsfrist på et år være tilstrækkelig, og tildeling af kvoter et år frem vil være nødvendig for til stadighed at bringe CO 2 -udslippet ned så hurtigt som muligt.

Ad 4

Tildelingen sker med respekt for den enkelte producents mulighed for fortsat at være på markedet, således at der ikke kan blive tale om ekspropriation af berettigede forventninger.

Ad 5

Beregningen på det tidligere gennemsnit vil medføre, at det gennemsnitlige CO 2 -udslip år for år vil blive nedbragt. Princippet sikrer samtidig mulighed for opretholdelse af en rimelig grad af forsyningssikkerhed.

Ad 6

Muligheden for at handle frit med CO 2 -kvoter mellem producenterne skaber kombineret med tildelingen af kvoter til CO 2 -fri produktion en kraftig tilskyndelse til etablering af CO 2 -fri produktion og bringer vilkårene nærmere en situation, hvor de såkaldt eksterne omkostninger ved energiproduktion indregnes i priserne. En sådan internalisering af eksterne omkostninger er i overensstemmelse med alle bestræbelser inden for den internationale energi- og miljøpolitik.

Ad 7

Prisen for at overskride kvoterne foreslås i første fase til ca. halvdelen af det, som EU ventes at indføre, og kan således tjene som overgangsordning, indtil EU fastlægger prisen. Når der er tale om et rent indenlandsk marked for disse kvotehandler, vil prisen for kvoter i praksis komme meget tæt på strafafgiften, som er eneste alternativ.

Ad 8

Det er naturligt, at tildelingen af kvoter til industrien, når den kræves af EU, sker efter samme principper.

Skriftlig fremsættelse

Svend Auken (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om en ny CO 2 -kvotelov.

(Beslutningsforslag nr. B 23).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.