Forslag til folketingsbeslutning om domstolsprøvelse af enerumsanbringelse under afsoning og forbud mod enerumsanbringelse af unge under 18 år

Fremsat den 22. oktober 2003 af Line Barfod (EL), Keld Albrechtsen (EL), Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) og Søren ;Søndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om domstolsprøvelse af enerumsanbringelse under afsoning

og forbud mod enerumsanbringelse af unge under 18 år

Folketinget opfordrer regeringen til i indeværende folketingsår at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage fornødne administrative ændringer, som sikrer, at alle enerumsanbringelser under afsoning ud over 3 måneder i træk eller over 6 måneder inden for 1 år skal kunne indbringes for en domstol, samt at unge under 18 år ikke kan enerumsanbringes.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 66, folketingsåret 2001-02, 1. samling (se Folketingstidende 2001-02, 1. samling, tillæg A side 1230 og 1232). Beslutningsforslaget nåede ikke at blive førstebehandlet på grund af folketingsvalget.

Enerumsanbringelse betyder i realiteten en skærpelse af den straf, domstolene har idømt den pågældende, og derfor mener forslagsstillerne principielt, at alle enerumsanbringelser burde kunne indbringes for en dommer. Hermed tilslutter Enhedslisten sig høringssvaret fra Advokatrådet og Landsforeningen af Beskikkede Advokater, som bl.a. i denne sag erklærede sig enige med mindretallet i Straffelovrådet i forbindelse med behandlingen af straffuldbyrdelsesloven, jf. lov nr. 432 og 433 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 145 og 146, folketingsåret 1999-2000, FF side 3842, 8438, 8747 og 8748, till. A side 3632, 3808 og 3925, till. B side 1237 og 1393 og till. C side 845 og 865).

Da dette næppe er politisk muligt, og da der er flere eksempler på, at indsatte er blevet anbragt i enerum i årevis, nøjes forslagsstillerne med at foreslå, at alle enerumsanbringelser på over 3 måneder i træk eller over 6 måneder inden for 1 år skal kunne indbringes for domstolene. Hermed tages udgangspunkt i den »længstetid« på 3 måneder for anbringelse af varetægtsfængslede i isolation, som trådte i kraft den 1. juli 2000, jf. lov nr. 428 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. L 14, folketingsåret 1999-2000, FF side 498, 6607, 6991 og 8202, till. A side 133 og 214, till. B side 479, 582 og 702 og till. C side 715).

Udelukkelse fra fællesskab kan have de samme psykiske konsekvenser for den indsatte, som isolation har for den varetægtsfængslede. Disse psykiske konsekvenser er veldokumenterede. Af den betænkning, der førte til vedtagelsen af lov nr. 428 af 31. maj 2000, og som indeholdt en række stramninger af bestemmelserne om isolation, fremgår det klart, at isolation sammenlignet med ikkeisolation indebærer en belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred. Der henvises til Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1358 om varetægtsfængsling i isolation.

Som et led i arbejdet med betænkningen fik Strafferetsplejeudvalget lavet en videnskabelig undersøgelse af virkningerne af anbringelse i isolation. Uddrag af undersøgelsen, der blev offentliggjort i 1994, og som går under navnet »Isolationsundersøgelsen«, er medtaget som bilag til Strafferetsplejeudvalgets betænkning. Isolationsundersøgelsen viste, at det ikke kan forudsiges, hos hvem eller hvornår en eventuel forstyrrelse af det psykiske helbred indtræder. Risikoen for forstyrrelser er den samme under hele isolationsforløbet uanset den tidsmæssige udstrækning. Dog indebærer en længerevarende isolation, at den pågældende i længere tid er udsat for belastning og risiko for kronisk psykisk lidelse. Vurderet for et samlet isolationsforløb bliver risikoen for skade dermed større ved en længerevarende isolation som følge af den længere risikotid.

Det er rigtigt, som det fremgår af justitsministerens svar på spm. nr. S 3781 (folketingsåret 2000-01, FF side 10130), at formålet med enerumsanbringelse er et andet end formålet med isolation. Dette ændrer dog ikke ved, at konsekvenserne for den indsatte er de samme ved enerumsanbringelse som ved isolation, og at et sådant indgreb har særlig indgribende betydning for den indsatte i lighed med f.eks. indsættelse i strafcelle, som kan indbringes for en domstol efter 7 dages anbringelse.

Enerumsanbringelse af unge under 18 år bør slet ikke finde sted. Dersom den unge selv ønsker enerumsanbringelse, bør motivet undersøges nøje, og hvis der f.eks. er risiko for den unge og det er motivet, må anden anbringelse, evt. i lukket socialpædagogisk institution, iværksættes.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om domstolsprøvelse af enerumsanbringelse under afsoning og forbud mod enerumsanbringelse af unge under 18 år.

(Beslutningsforslag nr. B 22).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.