Legislator Case Law & Legislation
200317L00157 DK

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af udlændingeloven\n(Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Ændringsforslag til 2. behandling (L) 2003 6 Valid

Ændringsforslag stillet den 10. december 2003 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske)

[af integrationsministeren (Bertel Haarder )]

Af Anne Baastrup (SF) og Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Til § 1

2) Nr. 1 affattes således

»1. § 9, stk. 7, affattes således

»Stk. 7 . Oph Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d , kan, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen.««

[Ligestilling af adopterede med personer, der har haft dansk indfødsret fra fødslen]

Bemærkninger

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at en person, der er adopteret fra udlandet, ligestilles med personer, der har haft dansk indfødsret fra fødslen, uanset hvor gammel den adopterede var på adoptionstidspunktet. Baggrunden for ændringsforslaget er, at et forældrepars biologiske og adopterede børn efter forslagsstillernes opfattelse bør være ligestillede.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →