Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø\n(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 221 omdelt efter afgivelse af betænkning

56

Betænkning afgivet 12. maj 2004

57

Spm. 38 om redegørelse for, hvilke regler ministeren påtænker at indføre i henhold til den foreslåede hjemmel i § 22 a, til beskæftigelsesministeren

Spm. 39 om regler for Arbejdstilsynets screeningsbesøg, til beskæftigelsesministeren

Spm. 40 om Arbejdstilsynets tilsynspligt i henhold til § 72 b, til beskæftigelsesministeren

Spm. 41 om, hvorvidt en overenskomst kan opfylde formkravene i § 72 b, hvis der er tale om to parter, til beskæftigelsesministeren

Spm. 42 om, hvorledes et rådgivningspåbud forventes beskrevet, for så vidt angår omfang og varighed, til beskæftigelsesministeren

Spm. 43, om den foreslåede smiley-ordning i princippet kunne afskaffes uden lovforslag herom, til beskæftigelsesministeren

Spm. 44, om lovforslagets bemærkninger om den ansattes frivillige afgivelse af oplysninger er i overensstemmelse med lov om brug af helbredsoplysning, til beskæftigelsesministeren

Spm. 45 om, hvad den beregnede mindreudgift ved udfasning af BST-pligten for private virksomheder i mio. kr. i 2004-niveau er, til beskæftigelsesministeren

Spm. 46 om ministerens skøn over det forventede samlede mer-/mindreforbrug af autoriseret rådgivning/BST, til beskæftigelsesministeren

Spm. 47 om virksomhedernes, statens, amternes og kommunernes besparelser som følge af afkortningen af arbejdsmiljøuddannelsen, til beskæftigelsesministeren

58

Spm. 48 om, hvordan en Dansk Supermarked-butik vil blive screenet, til beskæftigelseministeren

59

Spm. 49 om ændring af cirkulære nr. 129 af 19. august 1958, til beskæftigelsesministeren

60

Henvendelse af 14/5-04 fra FOA, Storkøbenhavn

61

Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 14/5-04 fra FOA, Storkøbenhavn, til beskæftigelsesministeren

62

Svar på spm. 37 om teknisk bistand til et ændringsforslag om screeningsproceduren, fra beskæftigelsesministeren

63

Spm. 51, om der slækkes på kravene til uddannelse, arbejdsmiljøviden og kvalitetssikring ved gennemførelsen af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren

64

1. udkast til tillægsbetænkning

65

2. udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 19. maj 2004

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Gennemførelse af arbejdsmiljøreformen »Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og virksomheder« m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 7. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4-6, 8 og 9. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. marts 2004 og var til 1. behandling den 20. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 12. maj 2004. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2004, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fra FOA, Storkøbenhavn. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Deputationer

Endvidere har FOA, Storkøbenhavn, mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden lovforslagets 3. behandling.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme i mod de af S og SF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse . Mindretallet stemmer for de af S og SF stillede ændringsforslag og stemmer hverken for eller imod det af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at regeringens forslag til en reform af arbejdsmiljøloven slet og ret er et besparelsesforslag, som ikke giver forbedringer af arbejdsmiljøet. Det vil være de lønmodtagere, som rammes af et dårligt arbejdsmiljø, som kommer til at betale regningen, og reformen vil give offentlige udgifter i form af mere sygefravær, flere arbejdsskader, udstødning af arbejdsmarkedet osv., hvor det er lige nøjagtigt det modsatte, det danske arbejdsmarked har brug for.

Lovforslaget er et led i en generel tendens i retning mod en forværrelse af arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Straks efter, at den nuværende regering kom til, fjernede regeringen den tidligere SR-regerings arbejdsmiljøpakke og gik i gang med at afskedige 137 medarbejdere i Arbejdstilsynet.

Regeringen er i virkeligheden slet ikke interesseret i at få nedbragt antallet af arbejdsulykker og mindske sygefraværet. Det står helt klart, når man ser på indholdet af aftalen. Der er i øvrigt heller ikke opsat en målsætning om at få nedbragt de nuværende 1.000 anmeldte arbejdsulykker om ugen. Socialdemokratiet mener faktisk, at det er meget klogt af regeringen, for der er ingen garanti for, at reformen vil virke i den retning.

Socialdemokratiet tager navnlig afstand fra, at man kobler denne reform sammen med screening og fjernelse af BST-pligten. Hvis man omvendt havde lovet at sende Arbejdstilsynet ud til de omkring 120.000 arbejdspladser, som for øjeblikket ikke er omfattet af BST-pligten, ville Socialdemokratiet have opfattet det som et meget positivt fremskridt, f.eks. hvis man havde valgt at starte med daginstitutions-, rengørings- og transportområdet.

Under udvalgsarbejdet har en række deputationer i Arbejdsmarkedsudvalget, både virksomheder og ansatte, påpeget problemer med virksomheder, hvor man har et af de fire kendte alvorlige arbejdsmiljøproblemer, om hvilke det fortsat henstår uafklaret, om de er med i første runde her, eller om de får lov at henligge, indtil det engang passer ministeren at få sendt Arbejdstilsynet ud.

Socialdemokratiet mener, at man skal sætte koncentreret ind dér, hvor vi har kendte arbejdsmiljøproblemer, i stedet for at skyde med spredehagl. Man fjerner fuldstændig den forebyggelse, som er en væsentlig del af arbejdsmiljøet, og Socialdemokratiet er forundret over, at regeringen ignorerer sammenhængen mellem dårligt arbejdsmiljø og sygefravær m.v.

Socialdemokratiet tvivler stærkt på, at man kan nå de opstillede mål, når Arbejdstilsynet nu får pålagt en lang række nye opgaver såsom screening af flere tusinde virksomheder, tilpasset tilsyn på 10.000-15.000 virksomheder, at forberede klagesager i forlængelse af screeninger, godkendelse af rådgivere, der søger om autorisation, udarbejdelse af forhåndstilsagn, administration af tilbagemeldinger, rådgivning og opfølgning af, om rådgivningen har virket.

Nu kommer også administrationen af en smiley-ordning og kontrollen af partsaftaler, og man skal administrere en forbedret godkendelsesordning for udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen, finde ressourcer til styrket overvågning, sætte måltal for reformen samt udarbejde effektanalyser. Det er selvsagt mange flere opgaver, end Arbejdstilsynet har i dag, uden at det får tilført flere ressourcer end under den tidligere SR-regering.

Socialdemokratiet frygter, at når Arbejdstilsynet har screenet de virksomheder, der i dag har BST-pligt, vil regeringen i næste omgang fjerne screeningen. Socialdemokratiet kan ikke støtte lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (KD) indstiller lovforslaget til forkastelse . Min Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, EL og KD)

1) Nr. 9 udgår.

[BST-pligten foreslås bibeholdt]

2) I de under nr. 10 foreslåede § 13 a, b og c udgår § 13 a, stk. 2, og § 13 b.

Den foreslåede § 13 c bliver herefter § 13 b.

[Virksomheder kan kun fritages for BST-pligt, hvis de har arbejdsmiljøcertifikat]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL og KD)

3) I den under nr. 14 foreslåede § 72 a indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Det endelige resultat af det gennemførte screeningsbesøg er en afgørelse, der forelægges virksomhedens sikkerhedsorganisation, og som kan ankes af såvel virksomheden som repræsentanter for medarbejderne i virksomheden.«

[Resultat af screeningsbesøg kan ankes]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, EL og KD)

4) I den under nr. 14 foreslåede § 72 a indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Screeningsbesøg gennemføres først på de virksomheder, som ikke er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.«

[Screening gennemføres først hos ikke-BST-pligtige virksomheder]

5) Nr. 18 udgår.

[Konsekvensændring]

Til § 2

6) I stk. 1 ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2«.

[Konsekvensændring]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, RV og KD)

7) I stk. 1 ændres »stk. 2-4«: »stk. 2-5«.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, EL og KD)

8) I stk. 2 ændres »§ 13 a, stk. 1,« til: »§ 13 a«.

[Konsekvensændring]

9) Stk. 3 og 4 udgår.

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste (BST) foreslås bibeholdt. Det foreslås dog, at virksomheder, som har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, men som har opnået et arbejdsmiljøcertifikat, fritages for denne pligt.

Til nr. 2

Virksomheder, der har pligt til at oprette bedriftssundhedstjeneste, skal kun kunne fritages for denne pligt, hvis de har opnået et arbejdsmiljøcertifikat efter lov om arbejdsmiljøcertifikat. Derfor foreslås det, at § 13 a, stk. 2, i lovforslaget udgår, således at beskæftigelsesministeren ikke får bemyndigelse til at fastsætte regler om en anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end et opnået arbejdsmiljøcertifikat.

Som konsekvens af ønsket om bibeholdelse af den gældende § 13 og dermed bedriftssundhedstjenesten foreslås det, at den foreslåede § 13 b udgår.

Til nr. 3

Formålet med ændringsforslaget er dels at øge retssikkerheden i forbindelse med screeningsbesøg, dels at bidrage til, at screeningsbesøg kan virke som incitament for virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats.

Forslagsstillerne finder, at screeningsbesøg kan rumme et incitament til en forstærket og/eller forbedret egenindsats, hvis virksomhedens sikkerhedsorganisation eller det hertil svarende ikke formelt organiserede samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne om sikkerhedsspørgsmål på forhånd ved, at den vil få kendskab til det resultat, som Arbejdstilsynet når frem til i forbindelse med et screeningsbesøg, og hvis dette resultat kan ankes af såvel virksomheden som repræsentanter for medarbejderne i virksomheden.

Det er derimod ikke hensigtsmæssigt, at virksomheden kan gennemgå et screeningsbesøg, uden at virksomheden, sikkerhedsorganisationen og medarbejderne får nogen form for tilbagemelding om, hvorledes Arbejdstilsynet under besøget har vurderet virksomhedens arbejdsmiljø og egenindsats.

Begrebet »resultatet af et gennemført screeningsbesøg« henviser til den endelige skriftlige sammenfatning af Arbejdstilsynets vurderinger i forbindelse med et gennemført screeningsbesøg, herunder eventuelt gennemførelse af tilpasset tilsyn, idet det forudsættes, at Arbejdstilsynet udarbejder en sådan skriftlig sammenfatning efter afsluttet screeningsbesøg/tilpasset tilsyn.

Begrebet henviser således ikke til den situation, hvor Arbejdstilsynet i forlængelse af et screeningsbesøg har fundet anledning til at træffe afgørelse om påbud over for virksomheden, herunder påbud om rådgivning. Her er der allerede med lovforslaget tale om en afgørelse.

Arbejdstilsynets vurderinger i forlængelse af screeningsbesøg (og evt. tilpasset tilsyn) vil have umiddelbare konsekvenser for virksomheden og dens medarbejdere. Det gælder også i de tilfælde, hvor det ikke danner grundlag for afgivelse af påbud

For de virksomheder, der hidtil har været pålagt pligt til BST-tilslutning, vil et resultat indebære, at virksomheden frigøres for denne pligt. Dermed mister medarbejderne muligheden for at sikre, at virksomheden bruger ekstern arbejdsmiljørådgivning, og for at sikre, at en sådan rådgivning i givet fald sker fra en ikkepartisk bedriftssundhedstjeneste.

For alle virksomheder, inklusive de virksomheder, der ikke hidtil har været pålagt pligt til brug af BST, vil resultatet af en gennemført screening have betydning for, hvilken smiley virksomheden tildeles, herunder tildeling af det, man i mangel af bedre kan kalde en »ufarvet smiley«, nemlig en karakteristik som hørende til de virksomheder, der (efter screeningsbesøg) ikke har så meget uorden i arbejdsmiljøet, at de er tildelt en gul eller en rød smiley. For sikkerhedsrepræsentanter og andre medarbejdere har dette betydning, for så vidt en »ufarvet smiley« f.eks. kan stille deres informationer til jobansøgere og kolleger om eventuelle efter deres vurdering reelt eksisterende arbejdsmiljøproblemer i et mindre troværdigt lys.

Som det fremgår, har afgørelsen konsekvenser for både virksomheden og medarbejderne. Derfor foreslås det, at både virksomheden og repræsentanter for medarbejderne kan anke et sådant resultat af et gennemført screeningsbesøg.

Til nr. 4

Det er positivt, at regeringen lægger op til at foretage en screening af arbejdsmiljøet på de danske virksomheder inden for de næste 7 år og derefter hvert tredje år. Dog foreslås det, at screeningsbesøg først gennemføres på de virksomheder, som ikke er omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste, og derefter gennemføres på de virksomheder, der har BST-pligt.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

Til nr. 6

Ændringerne af ikrafttrædelsesreglerne er en følge af de foreslåede ændringer af bestemmelserne i lovforslagets § 1.

Til nr. 7

Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 4 i udvalgets betænkning, som blev vedtaget ved 2. behandling.

Til nr. 8 og 9

Ændringerne af ikrafttrædelsesreglerne er en følge af de foreslåede ændringer af bestemmelserne i lovforslagets § 1.

;

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne