Legislator Case Law & Legislation
200315L00442 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om meddelelse af dansk indfødsret til Mary Elizabeth Donaldson

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2003 137 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 137 omdelt efter afgivelse af betænkning

10

Spm. 11, om det principielt ikke er muligt at stille et ændringsforslag til lovforslaget på baggrund af besvarelserne af spørgsmål 2 og 6, til integrationsministeren

Spm. 12 om, hvorledes de praktiske problemer med at få oplyst navnene på de personer, som ønskes inddraget i ændringsforslaget, kan løses, til integrationsministeren

11

Betænkning afgivet 11. marts 2004

12

Svar på spm. 11, om det principielt ikke er muligt at stille et ændringsforslag til lovforslaget på baggrund af besvarelserne af spørgsmål 2 og 6, fra integrationsministeren

Svar på spm. 12 om, hvorledes de praktiske problemer med at få oplyst navnene på de personer, som ønskes inddraget i ændringsforslaget, kan løses, fra integrationsministeren

13

1. udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning over lovforslag 2003 137 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 19. marts 2004

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om meddelelse af dansk indfødsret til Mary Elizabeth Donaldson

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1. behandling den 6. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 11. marts 2004. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. marts 2004, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter lovforslaget. H.C. Andersen udtrykte: »At rejse er at leve«. I dag er det sådan, at mange unge rejser ud i verden for at opleve, for at arbejde, for at uddanne sig. Og vi ved også, at en del af dem bliver forelskede på tværs af grænser og måske finder deres kærlighed og kommende ægtefælle på den anden side af Jorden.

Kærlighed er grænseløs i mere end én forstand. Den danske kongefamilie er på glimrende vis et udtryk for den internationale udvikling, som også Danmark er en del af. Den internationale udvik- ling, hvor grænser og nationer ikke længere kan adskilles, og hvor man ikke kan sætte spærringer for, hvor mennesker finder deres kærlighed eller deres ægtefæller.

Der er ikke nogen tvivl om, at SF er et republikansk parti, men SF så jo gerne, at der var endnu flere unge mennesker, som havde mulighed for at vende tilbage til Danmark med den person, de elsker. Og på samme måde mener SF også, at kronprins Frederik og Mary Elizabeth Donaldson skal have mulighed for at vende tilbage til Danmark og bosætte sig i Danmark med de rettigheder, det medfører. Så SF byder Mary Elizabeth Donaldson velkommen til det danske folk.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget ønsker kronprins Frederik og frøken Mary Donaldson tillykke med forlovelsen og det forestående bryllup. Enhedslisten er altid glad, når folk finder hinanden – også når der sker på tværs af landegrænser og forskellige kulturer. I modsætning til andre partier i Folketinget frygter Enhedslisten ikke kulturmødet, men ser det som en udfordring og en mulig berigelse.

Derfor er Enhedslisten som udgangspunkt positiv over for at tildele frøken Mary Donaldson dansk indfødsret, så hun kan slå sig ned i Danmark og virke i det danske samfund med sin kommende ægtemand.

Desværre handler lovforslaget ikke alene om, hvorvidt frøken Mary Donaldson skal have indfødsret eller ej, men også om, hvorvidt hun skal have en særlig dispensation fra alle normale betingelser for at opnå dansk indfødsret. Populært sagt handler lovforslaget om, at hun så at sige skal springe køen over.

Enhedslisten går ind for lighed for loven, selv om Enhedslisten erkender, at det efterhånden er et revolutionært princip i det danske Folketing, hvor et flertal helt systematisk dyrker ulighed for loven.

Derfor er Enhedslistens udgangspunkt, at alle skal behandles efter de samme retningslinjer i forhold til at få dansk indfødsret. Disse retningslinjer er efter Enhedslistens opfattelse absurd stramme og burde lempes. Men det bør ikke ske ved, at der laves enkelte undtagelser for særligt udvalgte, men ved at forbedre mulighederne for alle.

Mange fortrinlige mænd og kvinder ønsker at få dansk statsborgerskab i forbindelse med, at de ønsker at gifte sig og tage ophold her i landet. Men dem gør folketingsflertallet alt for at lægge hindringer i vejen for. »Jo sværere, jo bedre« er mottoet for hele den borgerlige og gejstlige højrefløj.

Det viser sig bl.a. i Indfødsretsudvalget, når flertallet svinger afvisningsstemplet over for ansøgere om dansk statsborgerskab. Her hjælper ingen kære Mary. Heller ikke for folk, som i årevis i har været i Danmark, og for hvem manglende evne til at lære det danske sprog på det krævede niveau følger af, at de har været udsat for alvorlig tortur, f.eks. i forbindelse med kampen for menneskerettigheder i det land, de kom fra.

De absurd stramme regler rammer ikke bare torturofre, men også personer født som en del af det danske mindretal i Tyskland. Aktuelt har vi set, hvordan en 60-årig dansksindet kvinde født i Tyskland, som har været gift med en dansk statsborger i over 30 år, og som har boet i Danmark i næsten 20 år, har fået afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab med den begrundelse, at hun ikke havde fremlagt den fornødne dokumentation for tilstrækkeligt kendskab til dansk sprog, historie og kultur.

Enhedslistens kan ikke støtte denne forskelsbehandling. Til gengæld er vi til enhver tid klar til generelt at forbedre muligheden for, at kærligheden mellem danskere og udlændinge kan finde bopæl i Danmark. En forbedring, som i så fald selvfølgelig også vil komme frøken Mary Donaldson til gode.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Hans Andersen (V) Inge Dahl‑Sørensen (V) Gudrun Laub (V) Lars Christian Lilleholt (V) Søren Krarup (DF) nfmd. Jesper Langballe (DF) Else Theill Sørensen (KF) fmd. Helle Sjelle (KF) Eyvind Vesselbo (V) Henrik Sass Larsen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lotte Bundsgaard (S) Morten Bødskov (S) Sandy Brinck (S) Kamal Qureschi (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →