Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven\n(Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 27 omdelt efter afgivelse af tillægsbetænkning

79

Tillægsbetænkning afgivet den 11. december 2003

80

Kopi UFO: Spm. 1 om oversendelse af justitsministerens talepapir fra samrådet den 10. december 2003 om kommissoriet for en undersøg- elseskommission i skattefradragssagen, til justitsministeren

Kopi UFO: Spm. 2 om bestemmelsen i § 31, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner, til justitsministeren

81

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

82

Ændringsforslag til 3. behandling stillet uden for tillægsbetænkningen, fra skatteministeren

83

Henvendelse af 15/12-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

84

Spm. 63, om de danske skattemyndigheder orienterede de amerikanske om TDC’s skattearrangement, til skatteministeren

85

1. udkast til tilføjelse til tillægsbetænkning

86

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/12-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

87

Samrådsspm. A om at redegøre for de problemstillinger, der fremgår af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers henvendelse af 15/12-03 m.v., til skatteministeren

88

Henvendelse af 17/12-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

89

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 17/12-03 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

90

Spm. 64 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/12-03 om samrådsspørgsmål A, til skatteministeren

91

Svar på spm. 64 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17/12-03 om samrådsspørgsmål A, fra skatteministeren

Bilag 2

Henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

og ministerens kommentarer hertil

Henvendelserne og kommentarerne er optrykt efter ønske fra V, S, SF og RV.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Folketingets Skatteudvalg

15. december 2003

Vedr.: L27 - Supplerende bemærkninger

Skatteministeriet har ved bilag 58 kommenteret FSRs henvendelse af 28. november 2003 (bilag 29). Kommentaren giver anledning til følgende yderligere spørgsmål og bemærkninger

1. FSR har med tilfredshed noteret, at regler om udskudt beskatning svarende til de norske ikke er omfattet af lovforslaget, uanset dets formuleringer herom.

Dette begrundes i Skatteministeriets kommentar med, at »beskatningen er en automatisk følge af overdragelsen«. Det anføres herefter, at »det, der tænkes på med, at den udenlandske beskatning er blevet udskudt, er, at beskatningen er udskudt, indtil der sker en ny begivenhed, f.eks. videreoverdragelse af det pågældende aktiv«.

Vi skal i den anledning forespørge, om det er tilsigtet, at lovforslaget skal omfatte situationer, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en såkaldt »roll-over-bestemmelse«. Sådanne bestemmelser er i mange lande sædvanlige for behandlingen af fortjeneste ved salg af anlægsaktiver. Fortjenesten kommer ikke umiddelbart til beskatning, men modregnes i anskaffelsessummen for et andet aktiv og kommer derved til beskatning ved, at afskrivningsgrundlaget og/eller anskaffelsessummen for dette aktiv reduceres med fortjenesten.

Vi henviser til ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, der indeholder en sådan bestemmelse, og til afskrivningslovens regler om driftsmidler.

Spørgsmålet er således, om udenlandske »roll-over-bestemmelser« vil medføre, at de foreslåede regler i L 27 finder anvendelse.

Hensigten med L 27 er at ramme situationer, hvor der ikke sker beskatning af overdrageren. Efter FSRs opfattelse sker der på et eller andet tidspunkt beskatning af overdrageren, når der anvendes en roll-over-bestemmelse, jf. de anførte eksempler herpå fra dansk skattelovgivning. Det er imidlertid efter FSRs mening ikke muligt at afgøre, om det af ministeriet opstillede kriterium, nemlig »at beskatningen er udskudt, indtil der sker en ny begivenhed«, fører til, at roll-over-bestemmelser ikke kan accepteres.

Spørgsmålet har stor praktisk betydning. Det er ganske sædvanligt, at anlægsaktiver sælges koncerninternt over landegrænser.

2. FSR har påpeget, at det ikke er i overensstemmelse med hensigten bag L 27, når den tvungne succession skal ske i de nedskrevne værdier opgjort efter danske regler.

Et eksempel kan illustrere dette

Et udenlandsk selskab sælger et aktiv til et dansk koncernforbundet selskab for 100. Aktivet er nedskrevet til 80 i udlandet. Beskatningen i udlandet af fortjenesten på 20 er udskudt, således at L 27's regler finder anvendelse.

Aktivet kunne efter danske regler have været nedskrevet til 50. Afskrivningsgrundlaget for det danske selskab bliver derfor 50 efter det foreliggende lovforslag.

Koncernen mister således permanent et afskrivningsgrundlag på 80 - 50 = 30.

Dette resultat kan efter FSRs opfattelse ikke begrundes i de hensyn, der ligger bag L 27. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at dette har til formål at imødegå, at en koncern får en gratis forøgelse (step up) af anskaffelsessummen. I det nævnte eksempel fører forslaget til, at koncernen som følge af værnsreglen permanent mister en del åf afskrivningsgrundlaget, altså et »step down«.

FSR skal på denne baggrund foreslå, at den tvungne succession sker i udenlandske nedskrevne værdier. Dette vil være i overensstemmelse med lovforslagets hensigt. Det kan kombineres med, at maksimum for fastsættelse af afskrivningsgrundlaget er handelsværdien. Dette svarer i øvrigt til princippet i den gældende regel i selskabsskattelovens § 31, stk. 6, sidste punktum.

Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, står vi gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

John Bygholm Steen Askholt

Formand for FSRs Skatteudvalg Konsulent, cand.jur.

Ministerens kommentar af 16. december 2003

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

1. FSR forespørger, om det er tilsigtet, at lovforslaget skal omfatte situationer, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en såkaldt »roll-over-bestemmelse«. Sådanne bestemmelser er i mange lande sædvanlige for behandlingen af fortjeneste ved salg af anlægsaktiver. Fortjenesten kommer ikke umiddelbart til beskatning, men modregnes i anskaffelsessummen for et andet aktiv og kommer derved til beskatning ved, at afskrivningsgrundlaget og/eller anskaffelsessummen for dette aktiv reduceres med fortjenesten.

2. FSR påpeger, at det ikke er i overensstemmelse med hensigten bag L 27, når den tvungne succession skal ske i de nedskrevne værdier opgjort efter danske regler. FSR foreslår, at den tvungne succession i stedet sker i de udenlandske nedskrevne værdier, evt. kombineret med et maksimum svarende til handelsværdien.

Kommentar

Ad 1: Udgangspunktet vil være, at en nedsættelse af afskrivningsgrundlaget for et andet af overdragerens aktiver svarer til en beskatning.

En »roll-over-bestemmelse«, hvor fortjenesten nedsætter overdragerens afskrivningsgrundlag vedrørende andre aktiver, må derfor anses for at være tilstrækkelig til, at selskabsskattelovens § 8 B og § 31, stk. 6, ikke finder anvendelse. En sådan »roll-over-bestemmelse« svarer i princippet til den danske beskatning ved overdragelse af afskrivningsberettigede aktiver, hvor beskatningen sker ved, at overdragerens afskrivningssaldo reduceres med salgssummen.

I situationer, hvor »roll-over-bestemmelser« ikke medfører, at overdragerens afskrivningsgrundlag vedrørende andre aktiver nedsættes, vil bestemmelserne i selskabsskattelovens § 8 B og § 31, stk. 6, derimod finder anvendelse.

En bedømmelse af karakteren af udenlandske »roll-over-bestemmelser« vil være en konkret ligningsmæssig afgørelse.

Ad 2. FSR stillede samme forslag i deres første henvendelse. Jeg kan henhold mig til min kommentar til den første henvendelse.

Lovforslaget fastholder og sikrer de allerede gældende principper i selskabsskattelovens § 4 A, stk. 2, og § 31, stk. 6.

De koncerninterne overdragelser vil typisk vedrøre situationer, hvor aktivet købes af et udenlandsk datterselskab i dansk sambeskatning eller købes af et dansk selskabs faste driftssted i udlandet. I sådanne tilfælde mister koncernen ikke noget afskrivningsgrundlag, eftersom der fortsat vil kunne afskrives ved den udenlandske indkomstopgørelse.

Endvidere bør der ikke via danske afskrivninger gives noget skatteincitament i forhold til investeringer, der allerede er foretaget i udlandet.

Det ses i øvrigt heller ikke ud fra et kontrolmæssigt og administrativt hensyn at være hensigtsmæssigt, hvis udenlandske afskrivningsregler skal indarbejdes i de danske sambeskatningsregler.

Foreningen Statsautoriserede Revisorer

Folketingets Skatteudvalg

17. december 2003

Vedr.: L27 - Supplerende bemærkninger

Skatteministeriet har ved bilag 86 kommenteret FSRs seneste henvendelse af 15. december 2003 (bilag 83).

FSR har noteret sig, at det i kommentaren tilkendegives, at tilfælde, hvor beskatningen i udlandet er udskudt som følge af en »roll-over-bestemmelse«, der nedsætter overdragerens afskrivningsgrundlag vedrørende andre aktiver, ikke vil medføre, at de foreslåede regler i L 27 finder anvendelse. FSR går ud fra, at dette også gælder ved nedsættelse af overdragerens anskaffelsessum, som det eksempelvis er tilfældet i ejendomsavancebeskatningslovens § 6A.

I henvendelsen af 15. december 2003 påpegede FSR desuden, at således som lovforslaget er udformet, vil det kunne føre til, at en koncernintern overdragelse medfører definitivt tab af dansk afskrivningsgrundlag i tilfælde, hvor der efter danske regler kunne have været afskrevet mere end efter udenlandske regler, og den udenlandske avancebeskatning er udskudt, jf. de af FSR opstillede eksempler.

Ministeriet anfører hertil, at der ved koncernoverdragelser typisk vil være tale om, at erhververen er et udenlandsk datterselskab (under dansk sambeskatning) eller fast driftssted, hvorfor der fortsat vil kunne afskrives efter den udenlandske indkomstopgørelse.

FSRs Skatteudvalg skal hertil for det første bemærke, at en for vidtgående værnsregel ikke kan retfærdiggøres med, at den i nogle tilfælde ikke vil have skadevirkning. Det hjælper ikke dem, der - i strid med bestemmelsens sigte - bliver ramt.

For det andet ses det ikke at kunne råde bod på en dansk overbeskatning - som følge af manglende afskrivning af en faktisk afholdt udgift - at der kan foretages sædvanlig afskrivning ved den udenlandske indkomstopgørelse.

Det anføres desuden i kommentaren, at de danske afskrivningsregler ikke bør udformes, så de giver et skatteincitament i forhold til investeringer, der allerede er foretaget i udlandet.

Hertil bemærkes, at dette ikke med rette kan fremføres som begrundelse for at indføre regler, der vil virke som hæmsko i forhold til investeringer foretaget i udlandet.

Endelig skal FSR til det i kommentaren anførte om kontrolmæssige og administrative ulemper ved at indarbejde udenlandske afskrivningsregler i danske beskatningsregler bemærke, at der jo allerede i dansk skattelovgivning - og tillige i nærværende lovforslag - er sket en ret vidtgående sammenkobling med udenlandske skatteregler.

FSR må derfor fastholde henstillingen om, at lovforslaget udformes således, at den tvungne succession sker i udenlandske nedskrevne værdier. Det er efter FSRs opfattelse tilstrækkeligt til at modvirke misbrug, at en sådan bestemmelse kombineres med, at maksimum for fastsættelse af afskrivningsgrundlaget er handelsværdien.

Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, står vi gerne til rådighed med yderligere oplysninger.

Med venlig hilsen

John Bygholm Steen Askholt

Formand for FSRs Skatteudvalg Konsulent, cand.jur.

Ministerens kommentar af 17. december 2003

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR)

I FSR´s kommentar af 17. december 2003 vedr. min kommentar til FSR´s henvendelse af 15. december fremgår, at FSR ikke mener, at den foreslåede værnsregel kan retfærdiggøres med, at den i nogen situationer ikke har skadevirkning.

For det andet mener FSR ikke, at det kan råde bod på en dansk overbeskatning – som følge af manglende afskrivning af en faktisk afholdt udgift – at der kan foretages afskrivninger ved den udenlandske indkomstopgørelse.

Med hensyn til ministeriets kommentar om, at der ikke bør gives incitament i forhold til investeringer, der allerede er foretaget i udlandet bemærker FSR, at det ikke med rette kan anføres som begrundelse for at indføre regler, der kan virke som hæmsko i forhold til investeringer foretaget i udlandet.

Endelig bemærker FSR, at det af ministeriet anførte om administrative og kontrolmæssige aspekter af anvendelse af udenlandsk skattelovgivning jo allerede er sket en ret vidtgående sammenkobling med udenlandske skatteregler.

Kommentar

Jeg må fastholde, at det vil være en praktisk undtagelse, at der efter en koncernintern overdragelse uden udenlandsk skat eller med udskudt skat, sker et reelt tab af afskrivningsret. Dette kan kun blive aktuelt ved overdragelse af enkeltaktiver, der flyttes fra et land til et andet. Typetilfældet er derimod inddragelse af udenlandske datterselskaber under dansk sambeskatning.

Jeg kan heller ikke tilslutte mig synspunktet om, at der foretages en dansk »overbeskatning«. P.t. er Danmark et af de eneste lande i verden, der tillader grænseoverskridende sambeskatning med den virkning, at udenlandske underskud efter koncernens eget valg kan fratrækkes i dansk indkomst. For at begrænse import af underskud ved afskrivning på udenlandske aktiver er de gældende regler fastsat således, at afskrivningsgrundlaget ikke bliver større end hvis selskabet hele tiden havde været undergivet dansk beskatning. Hvad skulle Danmark få ud af at give afskrivningsadgang på anskaffelser foretaget i udlandet flere år inden, at det pågældende selskab inddrages under dansk beskatning - andet end et provenutab? Der er jo tale om »historiske« investeringer foretaget i udlandet. De unikke danske sambeskatningsregler er på ingen måde »en hæmsko for investeringer i udlandet«, dette synspunkt er kort og godt at vende tingene på hovedet.

FSR ønsker så vidt ses at ændre de generelle regler for indgangsværdier for udenlandske aktiver der hen, at man i stedet for at bruge danske tvangsnedskrevne værdier anvender de faktiske udenlandske skattemæssige værdier, dog højst handelsværdien. Dette er en fundamental ændring af de gældende regler, der kan medføre en forøget »import« af afskrivningsgrundlag fra udenlandske sambeskattede selskaber. Dette vil være tilfældet, hvis der ikke har været adgang til at afskrive i udlandet eller den udenlandske afskrivningsafgang er mere restriktiv end den danske. De fradrag, udlandet ikke giver, eller som selskabet ikke har udnyttet i udlandet, kan man så i stedet tage i Danmark. Hvis f.eks. et udenlandsk selskab, der for 7 år siden har erhvervet en immateriel rettighed for 700 mio. kroner; inddrages under dansk sambeskatning, kan der ikke afskrives efter de gældende regler. Efter FSR´s forslag vil der – hvis handelsværdien af aktivet er uændret – kunne afskrives på 700 mio. kroner, hvis der enten er tale om et selskab, der ikke beskattes efter udenlandske regler, eller hvor der ikke er foretaget afskrivninger efter udenlandske regler.

Det er måske muligt at konstruere et system, der som FSR anfører bygger på de udenlandske regler. Men dette vil være tungt at administrere og vanskeligt at kontrollere, hvis man skal være sikker på at anvendelse af udenlandske regler ikke kan anvendes til at opskrive det danske afskrivningsgrundlag.

Med hensyn til FSR’s bemærkning om, at der ikke er problemer med at anvende udenlandske regler kan jeg ikke dy mig for at henvise til FSR´s høringssvar på den såkaldte EU-pakke, hvor der i høringsudkastet var indføjet en bestemmelse, om, at der ikke kunne opnås fradrag for koncerninterne renter, hvis det modtagende koncernselskab ikke blev beskattet efter udenlandske regler. FSR mente i sit høringssvar ikke, at man kunne finde ud af, hvorvidt udlandet rent faktisk beskattede renteindkomsten, og det har jeg lyttet til. Men det undrer mig nu, at man nok kan finde ud af udenlandske afskrivningsregler, når man ønsker at forøge afskrivningsmulighederne ved inddragelse af udenlandske selskaber under dansk sambeskatning.

Jeg har derfor valgt at bibeholde de gældende principper for fastsættelse af indgangsværdier, og kan ikke tilslutte mig FSR`s forslag.

Bilag 3

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S, SF og RV.

Spørgsmål 64

Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 17. december 2003 om samrådsspørgsmål A, jf. L 27 – bilag 87.

Svar

Talepapir til brug for skatteministeren i Samråd i Skatteudvalget den 17. december 2003 kl. 16.30.

Formålet med L 27 er – som bekendt – at forhindre danske koncerner i at få en »skattefri« opskrivning af værdien af afskrivningsberettigede aktiver ved hjælp af koncerninterne overdragelser.

Det er derfor afgørende for bestemmelsernes anvendelse, om overdragelserne i udlandet har udløst beskatning.

Med skattefrihed – som altså betyder, at bestemmelserne skal bringes i anvendelse – ligestilles udskudt beskatning. Udskudt beskatning foreligger, når den udenlandske beskatning først indtræder, når der sker en ny begivenhed. Det kan f.eks. være en videreoverdragelse af det pågældende aktiv.

FSRs første spørgsmål drejer sig om en fortolkningen af, om der er sket beskatning i udlandet – herunder udskudt beskatning. Det vil som hovedregel være uproblematisk at konstatere, at der er sket beskatning – FSR har dog i løbet af lovforslagets behandling rejst en række spørgsmål om fortolkningen af bestemmelsen.

Jeg har tidligere i bilag 58 svaret FSR, at de foreslåede bestemmelser ikke finder anvendelse, hvor den udenlandske koncerninterne overdragelse i sig selv udløser beskatning.

Videre oplyste jeg, at bestemmelsen heller ikke finder anvendelse, selvom beskatningen sker over en årrække - blot beskatningen er en automatisk følge af overdragelsen.

Endelig oplyste jeg i dette svar til FSR, at det forhold, at beskatningen finder sted over en årrække, således ikke er at anse for en udskudt beskatning. Udskudt beskatning foreligger alene i den situation, hvor beskatningen først udløses af en ny begivenhed.

FSR spørger så igen om skatteudskydelse i udlandet efter en såkaldt »roll-over« bestemmelse også er omfattet af lovforslaget.

En »roll-over« bestemmelse er en bestemmelse, hvorefter skatten under visse betingelser kan udskydes til et senere tidspunkt. Et eksempel på en »roll-over« bestemmelse er ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, hvorefter beskatningen udskydes ved, at anskaffelsessummen for en nyerhvervet ejendom nedsættes tilsvarende, dvs. skatten udløses først ved salg af den anden ejendom.

Svaret på FSR’s nye henvendelse afhænger af, om afståelsen kan siges at udløse en beskatning. Såfremt afståelsen af et aktiv udløser en reduktion af et i øvrigt fremførselsberettiget underskud er der sket beskatning, selv om overdragelsen ikke udløser en egentlig skattebetaling i kroner og ører. Dette redegjorde jeg for i kommentaren på høringssvaret fra FSR, jf. bilag 2. På samme måde er det min opfattelse, at der også sker beskatning, hvis afståelsen medfører, at f.eks. en afskrivningsberettiget saldo nedsættes med salgssummen af et solgt aktiv. Beskatningen sker ved, at afskrivningsgrundlaget reduceres, hvilket i realiteten er princippet i de danske afskrivningsregler for almindelige driftsmidler. Tilsvarende er det min opfattelse, at »roll-over« efter udenlandske regler kan anses for beskatning, hvis resultatet af overdragelsen er, at afskrivningsgrundlaget efter udenlandske regler på et andet aktiv reduceres.

I ingen af disse tilfælde foreligger der altså skattefrihed – og L 27 vil derfor ingen ændring indebære i den skattemæssige behandling af disse situationer.

Hvis der derimod efter udenlandske regler sker en udskydelse af beskatningen uden reduktion af afskrivningsgrundlaget, således at den udskudte skat alene udløses f.eks. ved salg, vil der være tale om en »udskudt beskatning« i lovforslagets forstand. I så fald finder bestemmelserne i L 27 anvendelse, således at den danske koncern forhindres i at få en »skattefri« opskrivning af værdien af de afskrivningsberettigede aktiver.

Spørgsmål 2. Fastsættelsen af indgangsværdier. Danske tvangsnedskrevne værdier eller udenlandske skattemæssige værdier?

Udgangspunktet for værdiansættelsen af aktiver, der inddrages under dansk beskatning – herunder ved inddragelse af udenlandske sambeskattede selskaber – er handelsværdien på det tidspunkt, aktivet tages ind i dansk beskatning (indgangsværdien).

For afskrivningsberettigede aktiver gælder dog allerede i dag nogle særlige regler. Her gælder ikke handelsværdien. Afskrivningsgrundlaget fastsættes derimod ud fra den faktiske anskaffelsessum tvangsnedskrevet efter danske regler indtil det tidspunkt, hvor aktivet inddrages under dansk beskatning. Dette kan medføre, at der enten ikke eller kun i begrænset omfang kan afskrives på aktivet efter danske regler, alt efter dels ejerperiodens længde inden aktivet inddrages under dansk beskatning, dels indholdet af de danske afskrivningsregler. Kunne aktivet straks-afskrives efter danske regler, vil der ikke være nogen afskrivningsmulighed på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Formålet hermed er dobbelt: Dels skal der ikke kunne opnås fradrag i Danmark for afskrivninger, der allerede er taget i udlandet. Dels skal der ikke via danske afskrivningsregler gives et skatteincitament i forhold til investeringer, der allerede er foretaget i udlandet.

L 27 sikrer , at disse regler ikke omgås ved, at en koncern skaffer sig nye anskaffelsessummer og nye anskaffelsestidspunkter ved at lave en skattefri omstrukturering inden aktiverne inddrages under dansk beskatning. L 27 fastslår nemlig, at det er koncernens oprindelige – historiske – anskaffelsessum, der skal anvendes – uanset hvilken værdi aktiverne måtte have på tidspunktet for den koncerninterne overdragelse.

FSR ønsker så vidt ses at ændre de generelle regler for indgangsværdier for udenlandske aktiver der hen, at man i stedet for at bruge danske tvangsnedskrevne værdier anvender de faktiske udenlandske skattemæssige værdier, dog højst handelsværdien. Dette er en fundamental ændring af de gældende regler, der kan medføre en forøget »import« af afskrivningsgrundlag fra udenlandske sambeskattede selskaber. Dette vil være tilfældet, hvis der ikke har været adgang til at afskrive i udlandet eller den udenlandske afskrivningsadgang er mere restriktiv end den danske. De fradrag, udlandet ikke giver, eller som selskabet ikke har udnyttet i udlandet, kan man så i stedet tage i Danmark. Hvis f.eks. et udenlandsk selskab, der for 7 år siden har erhvervet en immateriel rettighed for 700 mio. kroner; inddrages under dansk sambeskatning, kan der ikke afskrives efter de gældende regler. Efter FSR’s forslag vil der – hvis handelsværdien af aktivet er uændret – kunne afskrives på 700 mio. kroner, hvis der enten er tale om et selskab, der ikke beskattes efter udenlandske regler, eller hvor der ikke er foretaget afskrivninger efter udenlandske regler.

Det er måske muligt at konstruere et system, der som FSR anfører bygger på de udenlandske regler. Men dette vil være tungt at administrere, og hvad der er endnu vigtigere vanskeligt at kontrollere, hvis man skal være sikker på at anvendelse af udenlandske regler ikke kan anvendes til at opskrive det danske afskrivningsgrundlag. Det afgørende er, at der ikke sker en import af afskrivningsgrundlag fra udenlandske selskaber.

Jeg har derfor valgt at bibeholde de gældende principper for fastsættelse af indgangsværdier. Jeg mener ikke FSRs forslag er nogen god ide

Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. december 2003

Tilføjelse til tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og ligningsloven

(Indgangsværdier for afskrivningsberettigede aktiver samt kreditlempelse ved sambeskatning)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2003 og var til 1. behandling den 11. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 5. december 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 9. december 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav tillægsbetænkning den 11. december 2003. Lovforslaget var til 3. behandling den 16. december 2003, som blev afbrudt, hvorefter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Samråd

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 17. december 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til ministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål nr. 64. Spørgsmål nr. 63 forventes besvaret af ministeren inden genoptagelse af 3. behandling af lovforslaget.

Optryk af bilag

De to henvendelser fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, ministerens kommentarer hertil samt ministerens talepapir fra samrådet er optrykt som bilag 2 og 3 til tilføjelsen til tillægsbetænkning.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter afstemningen om ændringsforslagene ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker følgende

I over 2 år har regeringen haft dette forslag liggende i skuffen, mens pengene er fosset ud af statskassen. Sagsforløbet vil nu blive undersøgt af en undersøgelseskommission, men for Enhedslisten er der ingen tvivl om, at ministeren og regeringen helt bevidst har ladet denne ladeport for skattetænkning stå åben. Prisen er blevet betalt af de mennesker, som er blevet ramt af regeringens nedskæringspolitik.

At ministeren er helt uvant med at lukke skattehuller, understreges af, at han efter andenbehandlingen har måttet erkende, at et af hans egne ændringsforslag havde skabt et nyt hul. Derfor må vi også ved tredjebehandlingen behandle et ændringsforslag fra skatteministeren, ligesom en henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har peget på en ny uafklaret sag, som ministeren ikke kunne redegøre for.

Hele forløbet har ikke øget vores tiltro til skatteministerens og regeringens evne og vilje til at sikre, at alle kommer til at bidrage til fælleskabet efter evne. Det har heller ikke overbevist os om, at statsministeren mener noget som helst alvorligt med den megen snak om konsekvens, i hvert fald ikke, når konsekvensen kunne risikere at ramme en af vennerne i erhvervslivet.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for afgivelse af tilføjelsen til tillægsbetænkning ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til tillægsbetænkning.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen til tillægsbetænkning.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Gitte Seeberg (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne