Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel\n(Egenbetaling for private arbejdsgivere)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 75 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
11
Henvendelse af 9/12-03 fra Handel, Transport og Serviceerhverne (HTS)
12
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/12-03 fra Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), til beskæftigelsesministeren
13
Spm. 3 om kommentar til artiklen »Sygedag er steget i pris«, til beskæftigelsesministeren
14
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 9/12-03 fra Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), fra beskæftigelsesministeren
15
Henvendelse af 11/12-03 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA)
16
Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), til beskæftigelsesministeren
17
Betænkning afgivet den 10. december 2003
18
Svar på spm. 3 om kommentar til artiklen »Sygedag er steget i pris«, fra beskæftigelsesministeren
19
Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 11/12-03 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), fra beskæftigelsesministeren
20
1. udkast til tillægsbetænkning
Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. december 2003
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Egenbetaling for private arbejdsgivere)
[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2003 og var til 1. behandling den 21. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. december 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 16. december 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget skriftlige henvendelser fra Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA).
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget ønsker i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget at tilkendegive, at S, SF, RV og EL gerne ser ordningen forandret og gjort obligatorisk for arbejdsgiverne. S, SF, RV og EL forestiller sig på den baggrund, at man vil kunne anvende forsikringsordningen til at skabe incitamentsstrukturer, der vil øge arbejdsgivernes engagement i at forbedre arbejdsmiljøet samt at nedbringe sygefraværet. S, SF, RV og EL ønsker på den baggrund, at ordningen bringes op til diskussion i forbindelse med de kommende forhandlinger om sygefravær.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Dansk Folkeparti ønsker i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget at tilkendegive, at partiet gerne ser ordningen forbedret og dermed bredere anvendt af arbejdsgiverne. DF forestiller sig på den baggrund, at man vil kunne anvende forsikringsordningen til at skabe incitamentsstrukturer, der vil øge arbejdsgivernes engagement i at forbedre arbejdsmiljøet samt at nedbringe sygefraværet. DF ønsker på den baggrund, at ordningen bringes op til diskussion i forbindelse med de kommende forhandlinger om sygefravær.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne