Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov \n(Ændring af fondsbestyrelserne, ændret fastsættelse af promillemidler samt udvidet anvendelse af fondsmidlerne m.v.)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 25 omdelt efter afgivelse af betænkning
48
Betænkning afgivet 2/12-03
49
Spm. 53 om oversigt over, hvilke økonomiske konsekvenser de to ændringsforslag vil få for de økologiske jordbrugere, til fødevareministeren
50
Svar på spm. 53 om oversigt over, hvilke økonomiske konsekvenser de to ændringsforslag vil få for de økologiske jordbrugere, fra fødevareministeren
51
1. udkast til tillægsbetænkning
Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 9. december 2003
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og fiskerilov
(Ændring af fondsbestyrelserne, ændret fastsættelse af promillemidler samt udvidet anvendelse af fondsmidlerne m.v.)
[af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2003 og var til 1. behandling den 24. oktober 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget afgav betænkning den 2. december 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 4. december 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Under debatten om ændringsforslagene ved 2. behandling af lovforslaget i folketingssalen påstod Venstres ordfører, at Venstre også gerne så en større åbenhed om fondenes arbejde, men at man ikke ville bindes for detaljeret. Socialdemokratiet har derfor stillet ændringsforslag nr. 1, der overlader det til ministeren at sikre åbenheden om fondenes arbejde, uden at Folketinget på forhånd fastlægger detaljer for det. Da der var en omfattende debat ved 2. behandling af lovforslaget, ønsker Socialdemokratiet med dette enkelte ændringsforslag at afprøve regeringens gode vilje.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og KD)
Til § 1
1) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer
» 01) I § 9 indsættes efter stk. 2 som nye stykker
»Stk. 01. Ministeren skal pålægge fondene at offentliggøre såvel ansøgningsfrister som indkomne ansøgninger samt en oversigt over, hvilke ansøgninger der er imødekommet. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 02. Fondene skal uden ugrundet ophold indsende det reviderede og godkendte regnskab til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Regnskabet skal være modtaget i ministeriet senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Ministeriet bekendtgør straks modtagelsen af regnskabet, som gøres offentligt tilgængeligt på ministeriets hjemmeside.««
[Offentliggørelse af ansøgningsfrister, ansøgninger, fondenes regnskaber m.m.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Af hensyn til størst mulig åbenhed om fondene bemyndiges ministeren til at fastsætte regler for fondenes offentliggørelse af ansøgningsfrister og indkomne ansøgninger samt for offentliggørelse af, hvilke ansøgninger der er imødekommet.
De enkelte fonde pålægges en pligt til uden ugrundet ophold at indsende fondenes reviderede og godkendte regnskab til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Regnskabet skal være modtaget i ministeriet senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. Det svarer til fristen for indsendelse af årsrapporter for virksomheder og for erhvervsdrivende fonde i medfør af årsregnskabsloven. Ministeriet pålægges herefter en pligt til straks at bekendtgøre modtagelsen af regnskabet og derefter at gøre det offentligt tilgængeligt på ministeriets hjemmeside i lighed med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens offentliggørelse af årsrapporter m.v. for erhvervsdrivende fonde.
Jens Kirk (V) nfmd. Jens Christian Larsen (V) Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V) Christian H. Hansen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Else Theill Sørensen (KF) Carina Christensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne