Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove\n(Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 60

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Henvendelse af 11/11-03 fra Forsikring & Pension

3

Henvendelse af 12/11-03 fra Foreningen af Firmapensionskasser

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 2, om de danske regnskabsregler for pengeinstitutter medfører, at danske pengeinstitutter foretager større regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter, til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige hensættelser til tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale selskaber i Norden, til skatteministeren og økonomi- og erhvervsministeren

6

Spm. 4, om en skatteyder anses som pensionist i skattemæssig henseende, når vedkommende er begyndt at hæve på sine pensionsordninger, til skatteministeren

Spm. 5 om, hvor mange skatteydere der i 2001 har foretaget skattemæssigt fradrag for pensionsindbetalinger, til skatteministeren

Spm. 6, om regeringen også medregner dette lovforslag til de love, som forenkler skattelovgivningen, til skatteministeren

Spm. 7, om regeringen også medregner dette lovforslag til de love, som reducerer virksomhedernes administrative bøvl, til skatteministeren

Spm. 8 om, hvem der vil komme til at bære rentetabet ved afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes afgift og pensionsafkastskatten i ophævelsesåret, til skatteministeren

Spm. 9, om lovforslaget vil berøre pensionskunderne, og hvorledes lovforslaget vil berøre skattestoppet, til skatteministeren

Spm. 10 om afkortelsen af indbetalingsfristen for en række pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber, til skatteministeren

Spm. 11 om, hvor mange selskaber der skønnes at blive omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk., 7, til skatteministeren

Spm. 12 om, hvor mange af de selskaber, som bliver omfattet af § 25, stk. 7, der lignes, til skatteministeren

Spm. 13 om de administrative procedurer ved kontrol af de skattemæssige hensættelser, til skatteministeren

Spm. 14 om, efter hvilket princip Told- og Skattestyrelsens skatterevision har godkendt pengeinstitutternes hensættelse til tab på udlån, til skatteministeren

Spm. 15 om eksempler på ikke godkendte fradrag for hensættelser, der vil være omfattet af § 25 i kursgevinstloven, til skatteministeren

Spm. 16 om, hvorledes pengeinstitutternes hensættelser vil blive behandlet skattemæssigt, til skatteministeren

Spm. 17 om, hvorledes pengeinstitutternes hensættelser er blevet behandlet i årene 1999-2002, til skatteministeren

Spm. 18, om de pengeinstitutter, som bliver omfattet af § 25, fortsat ikke kan fratrække tab på koncerninterne lån, til skatteministeren

Spm. 19 om, hvorledes skattemyndighederne skal kontrollere, at ovennævnte ikke er tilfældet, til skatteministeren

Spm. 20 om, hvorledes skattemyndighederne skal kunne kontrollere, at § 25 overholdes, til skatteministeren

Spm. 21 om, hvorledes lovforslagets § 25 er koordineret med det i høring udsendte lovforslag om EU-pakken, til skatteministeren

Spm. 22 om, hvorledes § 25, stk. 7, skal forstås, til skatteministeren

Spm. 23 om, hvorledes det sikres, at der ikke opnås dobbelt fradrag for skattemæssige afskrivninger på leasingaktiviteterne, til skatteministeren

Spm. 24 om § 8, stk. 14, herunder om leasingselskaber, der indgår aftaler om finansiel leasing, til skatteministeren

Spm. 25 om satsen for den særlige hensættelsesafgift for pengeinstitutternes hensættelser, til skatteministeren

Spm. 26, om den særlige hensættelsesafgift for pengeinstitutter efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt fradragsberettiget, til skatteministeren

Spm. 27 om, hvorledes reglerne for skattemæssige fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, til skatteministeren

Spm. 28, om de foreslåede regler i kursgevinstlovens § 25 vil betyde en betydelig provenugevinst for staten, til skatteministeren

Spm. 29 om identitet mellem regnskabsmæssige og skattemæssige hensættelser, til skatteministeren

Spm. 30 om, hvordan bestemmelsen i § 25, stk. 8, skal administreres, til skatteministeren

7

Spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der fjerner muligheden for at tegne supplerende, ikke-fradragsberettigede arbejdsløshedsforsikringer, til skatteministeren

Spm. 32 om, hvorvidt en selvstændig erhvervsdrivende vil have mulighed for at hæve sin pension og derefter genindsætte denne med fradrag på anden pensionsordning, til skatteministeren

Spm. 33 om at sikre, at en pensionist ikke kan »genopspare« sin pension, til skatteministeren

Spm. 34 om ministerens kommentar til en generel lovændring, så pensionister ikke kan foretage nye indskud med skattemæssigt fradrag, til skatteministeren

Spm. 35 om ministerens kommentar til forslag fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om et loft over selvstændige erhvervsdrivendes årlige pensionsindbetalinger, til skatteministeren

Spm. 36 om oversigt over kreditinstitutter med adgang til henlæggelsesfradrag i de øvrige EU-lande, til skatteministeren

Spm. 37 om redegørelse for forslagets relationer til Baselregulativerne om bankregnskaber, til skatteministeren

Spm. 38 om, hvorvidt lovforslaget medfører, at den danske del af Nordea skattemæssigt vil kunne hensætte mere end den svenske og den finske, til skatteministeren

8

Svar på spm. 4, om en skatteyder anses som pensionist i skattemæssig henseende, når vedkommende er begyndt at hæve på sine pensionsordninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 6, om regeringen også medregner dette lovforslag til de love, som forenkler skattelovgivningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 7, om regeringen også medregner dette lovforslag til de love, som reducerer virksomhedernes administrative bøvl, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, hvem der vil komme til at bære rentetabet ved afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes afgift og pensionsafkastskatten i ophævelsesåret, fra skatteministeren

Svar på spm. 9, om lovforslaget vil berøre pensionskunderne, og hvorledes lovforslaget vil berøre skattestoppet, fra skatteministeren

9

Svar på spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der fjerner muligheden for at tegne supplerende, ikke-fradragsberettigede arbejdsløshedsforsikringer, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om, hvorvidt en selvstændig erhvervsdrivende vil have mulighed for at hæve sin pension og derefter genindsætte denne med fradrag på anden pensionsordning, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om at sikre, at en pensionist ikke kan »genopspare« sin pension, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om ministerens kommentar til en generel lovændring, så pensionister ikke kan foretage nye indskud med skattemæssigt fradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 35 om ministerens kommentar til forslag fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om et loft over selvstændige erhvervsdrivendes årlige pensionsindbetalinger, fra skatteministeren

10

Svar på spm. 10 om afkortelsen af indbetalingsfristen for en række pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om, hvorledes lovforslagets § 25 er koordineret med det i høring udsendte lovforslag om EU-pakken, fra skatteministeren

Svar på spm. 22, om hvorledes § 25, stk., 7, skal forstås, fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om, hvorledes det sikres, at der ikke opnås dobbelt fradrag for skattemæssige afskrivninger på leasingaktiviteterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 26, om den særlige hensættelsesafgift for pengeinstitutter efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt fradragsberettiget, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om identitet mellem regnskabsmæssige og skattemæssige hensættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om, hvordan bestemmelsen i § 25, stk. 8, skal administreres, fra skatteministeren

11

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

12

Svar på spm. 5 om, hvor mange skatteydere der i 2001 har foretaget skattemæssigt fradrag for pensionsindbetalinger, fra skatteministeren

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 11/11-03 fra Forsikring & Pension

14

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/11-03 fra Foreningen af Firmapensionskasser

15

Svar på spm. 11 om, hvor mange selskaber der skønnes at blive omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 7, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om, hvor mange af de selskaber, som bliver omfattet af § 25, stk. 7, der lignes, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om de administrative procedurer ved kontrol af de skattemæssige hensættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om, efter hvilket princip Told- og Skattestyrelsens skatterevision har godkendt pengeinstitutternes hensættelse til tab på udlån, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om eksempler på ikke godkendte fradrag for hensættelser, der vil være omfattet af § 25 i kursgevinstloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om, hvorledes pengeinstitutternes hensættelser vil blive behandlet skattemæssigt, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om, hvorledes pengeinstitutternes hensættelser er blevet behandlet i årene 1999-2002, fra skatteministeren

Svar på spm. 18, om de pengeinstitutter, som bliver omfattet af § 25, fortsat ikke kan fratrække tab på koncerninterne lån, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om, hvorledes skattemyndighederne skal kontrollere, at ovennævnte ikke er tilfældet, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om, hvorledes skattemyndighederne skal kunne kontrollere, at § 25 overholdes, til skatteministeren

Svar på spm. 24 om § 8, stk. 14, herunder om leasingselskaber, der indgår aftaler om finansiel leasing, fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om satsen for den særlige hensættelsesafgift for pengeinstitutternes hensættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om, hvorledes reglerne for skattemæssige fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, fra skatteministeren

Svar på spm. 28, om de foreslåede regler i kursgevinstlovens § 25 vil betyde en betydelig provenugevinst for staten, fra skatteministeren

16

Ændringsforslag fra skatteministeren

17

Spm. 39 om regeringens skattestop, til skatteministeren

Spm. 40 om EU-forordningerne og Baseldirektiverne, til skatteministeren

Spm. 41 om kursgevinstloven og Ligningsrådet, til skatteministeren

Spm. 42 om, hvilken myndighed ministeren vil delegere til den foreslåede myndighed efter kursgevinstloven, til skatteministeren

18

Spm. 43 om andre eksempler i skattelovgivningen på, at det tillades, at det samme beløb fratrækkes to gange, til skatteministeren

Spm. 44, om EU-Kommissionen var klar over konsekvensen af EU-Kommissionens krav, jf. det i besvarelsen af spørgsmål 22 anførte, til skatteministeren

Spm. 45, om et leasingselskab, der foretager leasing til en kommune, der kommer i økonomisk uføre, kan foretage fradrag både for skattemæssige afskrivninger og for hensættelser til regnskabsmæssige tab, til skatteministeren

Spm. 46 om overførsel af skattemæssige underskud til fradrag i andre koncernselskabers skattemæssige overskud ved sambeskatning af de pågældende selskaber, til skatteministeren

Spm. 47 om beregning af det samlede skattemæssige provenutab, til skatteministeren

19

Spm. 48 om bekræftelse på, at de stillede ændringsforslag vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende reelt udgør en ny ordning i forhold til lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 49 om, hvilke aldersmæssige begrænsninger der foreligger for indskud på pensionsordninger for selvstændige, til skatteministeren

Spm. 50, om der ikke gælder aldersbegrænsninger for indskud, hvis blot skatteyder har tegnet en løbende ordning, før aldersgrænsen rammes, til skatteministeren

Spm. 51, om det er uden betydning for størrelsen af indskud, hvor meget skatteyderen har i indkomst, til skatteministeren

Spm. 52, om ændringsforslagene betyder, at en skatteyder med en vis lønindtægt kan indskyde 30 pct. af overskud fra selvstændig virksomhed som engangsindskud i en pensionsordning, til skatteministeren

Spm. 53, om deltagere i 10-mands-ejendomsprojekter kan foretage engangsindskud på op til 30 pct. af det skattemæssige resultat før renteudgifter, til skatteministeren

Spm. 54, om skatteydere omfattet af anpartsindgrebet kan foretage indskud på op til 30 pct. af anparterne før renter, til skatteministeren

Spm. 55, om en selvstændig erhvervsvirksomhed kan foretage engangsindskud på op til 30 pct., også selv om indskuddet stammer fra engangsindkomster, til skatteministeren

Spm. 56, om det er uden betydning, om resultatet af den erhvervsmæssige virksomhed er under virksomhedsordningen, til skatteministeren

Spm. 57, om de stillede ændringsforslag ikke ændrer provenuskønnet i forhold til det i lovforslaget anførte skøn, til skatteministeren

Spm. 58 om, at der efter de stillede ændringsforslag kan foretages engangsindskud på op til 30 pct. af årets resultat før renter, til skatteministeren

20

Svar på spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om de danske regnskabsregler for pengeinstitutter medfører, at danske pengeinstitutter foretager større regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige hensættelser til tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale selskaber i Norden, fra skatteministeren

21

Foreløbigt svar på spm. 36 om oversigt over kreditinstitutter med adgang til henlæggelsesfradrag i de øvrige EU-lande, fra skatteministeren

Svar på spm. 37 om redegørelse for forslagets relationer til Baselregulativerne om bankregnskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om, hvorvidt lovforslaget medfører, at den danske del af Nordea skattemæssigt vil kunne hensætte mere end den svenske og den finske, fra skatteministeren

22

1. udkast til betænkning

23

Svar på spm. 1 om ændringer i regnskabsreglerne for pengeinstitutter og lignende i EU og fra Baselkonferencen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 2, om de danske regnskabsregler for pengeinstitutter medfører, at danske pengeinstitutter foretager større regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån end øvrige pengeinstitutter, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om, hvor store regnskabsmæssige hensættelser til tab Nordea Bank foretager i de forskellige nationale selskaber i Norden, fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Svar på spm. 39 om regeringens skattestop, fra skatteministeren

Svar på spm. 40 om EU-forordningerne og Baseldirektiverne, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om kursgevinstloven og Ligningsrådet, fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om, hvilken myndighed ministeren vil delegere den foreslåede myndighed til efter kursgevinstloven, fra skatteministeren

25

Svar på spm. 43 om andre eksempler i skattelovgivningen på, at det tillades, at det samme beløb fratrækkes to gange, fra skatteministeren

Svar på spm. 44, om EU-Kommissionen var klar over konsekvensen af EU-Kommissionens krav, jf. det i besvarelsen af spørgsmål 22 anførte, fra skatteministeren

Svar på spm. 45, om et leasingselskab, der foretager leasing til en kommune, der kommer i økonomisk uføre, kan foretage fradrag både for skattemæssige afskrivninger og for hensættelser til regnskabsmæssige tab, fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om overførsel af skattemæssige underskud til fradrag i andre koncernselskabers skattemæssige overskud ved sambeskatning af de pågældende selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om beregning af det samlede skattemæssige provenutab, fra skatteministeren

26

Svar på spm. 48 om bekræftelse på, at de stillede ændringsforslag vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende reelt udgør en ny ordning i forhold til lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om, hvilke aldersmæssige begrænsninger der foreligger for indskud på pensionsordninger for selvstændige, fra skatteministeren

Svar på spm. 50, om der ikke gælder aldersbegrænsninger for indskud, hvis blot skatteyder har tegnet en løbende ordning, før aldersgrænsen rammes, fra skatteministeren

Svar på spm. 51, om det er uden betydning for størrelsen af indskud, hvor meget skatteyderen har i indkomst, fra skatteministeren

Svar på spm. 52, om ændringsforslagene betyder, at en skatteyder med en vis lønindtægt kan indskyde 30 pct. af overskud fra selvstændig virksomhed som engangsindskud i en pensionsordning, fra skatteministeren

Svar på spm. 53, om deltagere i 10-mands-ejendomsprojekter kan foretage engangsindskud på op til 30 pct. af det skattemæssige resultat før renteudgifter, fra skatteministeren

Svar på spm. 54, om skatteydere omfattet af anpartsindgrebet kan foretage indskud på op til 30 pct. af anparterne før renter, fra skatteministeren

Svar på spm. 55, om en selvstændig erhvervsvirksomhed kan foretage engangsindskud på op til 30 pct., også selv om indskuddet stammer fra engangsindkomster, fra skatteministeren

Svar på spm. 56, om det er uden betydning, om resultatet af den erhvervsmæssige virksomhed er under virksomhedsordningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 57, om de stillede ændringsforslag ikke ændrer provenuskønnet i forhold til det i lovforslaget anførte skøn, fra skatteministeren

Svar på spm. 58 om, at der efter de stillede ændringsforslag kan foretages engangsindskud på op til 30 pct. af årets resultat før renter, fra skatteministeren

27

Ændringsforslag fra skatteministeren trukket og erstattet af nye

28

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

29

2. udkast til betænkning

30

Spm. 59 om lovforslagets færdigbehandling, til skatteministeren

31

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over lovforslaget er udskudt

32

Svar på spm. 59 om lovforslagets færdigbehandling, fra skatteministeren

33

Meddelelse om, at betænkningafgivelse over lovforslaget er udskudt

34

Henvendelse af 9/12-03 fra Forsikring & Pension

35

Meddelelse om revideret tidsplan for lovforslaget

36

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/12-03 fra Forsikring & Pension

37

Henvendelse af 12/12-03 fra Kim Keller, Kastrup

38

Brev af 16/12-03 til Kim Keller vedrørende behandling af lovforslaget

39

Henvendelse af 19/1-04 fra Forsikring & Pension

40

Spm. 60 om at oplyse rentesatsen for den afgift, der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001-2004, til skatteministeren

Spm. 61 om at oplyse det samlede provenu af den afgift, der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001-2003, til skatteministeren

Spm. 62 om at oplyse, om afgiften efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt fradragsberettiget, til skatteministeren

Spm. 63 om, hvor stor reduktion der kan forventes at ske i de oplyste samlede hensættelser ultimo 2002 på 36 mia. kr., til skatteministeren

Spm. 64 om, hvor mange selskaber der driver virksomhed med finansiel leasing, som er under Finanstilsynets tilsyn, til skatteministeren

Spm. 65 om, hvor mange af de under forrige spørgsmål anførte selskaber der er sambeskattet med andre selskaber, til skatteministeren

Spm. 66 om selskaber, der så godt som udelukkende driver virksomhed med finansiel leasing, til skatteministeren

Spm. 67, om de fleste af de store pengeinstitutter samt kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der driver virksomhed med finansiel leasing, til skatteministeren

Spm. 68 om, hvor store skattebesparelser de 3 største pengeinstitutter ville have haft, til skatteministeren

41

Spm. 69 om, hvilke skattemæssige konsekvenser det har, hvis en person omfattet af ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende indskyder 1 mio. kr. på en ratepensionsordning og som pensionist flytter til Spanien, til skatteministeren

42

Svar på spm. 69 om, hvilke skattemæssige konsekvenser det har, hvis en person omfattet af ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende indskyder 1 mio. kr. på en ratepensionsordning og som pensionist flytter til Spanien, fra skatteministeren

43

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/1-04 fra Forsikring & Pension

44

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/12-03 fra Kim Keller, Kastrup

45

Samrådsspm. A, om de af ministeren foreslåede ændringsforslag vil komme selvstændigt erhvervsdrivende til gavn, til skatteministeren

Samrådsspm. B om, hvordan disse nye fordele vil medføre et så beskedent provenutab for staten, til skatteministeren

Samrådsspm. C om at forskyde sin skattepligtige indkomst over år til fordel for at udjævne sin skattepligtige indkomst over tid, til skatteministeren

46

Samrådsspm. D om at redegøre for det i besvarelsen af spørgsmål 23 beskrevne »dobbeltfradrag«, til skatteministeren

Samrådsspm. E om mulighederne for, at selskaber, der er koncernforbundne med et givet finansielt leasingselskab, kan udnytte det i besvarelsen af spørgsmål 23 beskrevne »dobbeltfradrag«, til skatteministeren

Samrådsspm. F om at redegøre for korrespondence med EU-Kommissionen om adgangen til hensættelsesfradrag, til skatteministeren

47

Spm. 70 om, hvilken procent en person bliver beskattet med i henholdsvis Spanien og Frankrig i forbindelse med, at pengene trækkes ud af pensionsordningen igen, til skatteministeren

48

Meddelelse om, at samrådet 4/2-04 om samrådsspørgsmål A-F bliver åbent

49

Svar på spm. 60 om at oplyse rentesatsen for den afgift, der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001-2004, fra skatteministeren

Svar på spm. 61 om at oplyse det samlede provenu af den afgift, der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001-2003, fra skatteministeren

Svar på spm. 62 om at oplyse, om afgiften efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt fradragsberettiget, fra skatteministeren

Svar på spm. 63 om, hvor stor reduktion, der kan forventes at ske i de oplyste samlede hensættelser ultimo 2002 på 36 mia. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 64 om, hvor mange selskaber der driver virksomhed med finansiel leasing, som er under Finanstilsynets tilsyn, fra skatteministeren

Svar på spm. 65 om, hvor mange af de under forrige spørgsmål anførte selskaber der er sambeskattet med andre selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 66 om selskaber, der så godt som udelukkende driver virksomhed med finansiel leasing, fra skatteministeren

Svar på spm. 67, om de fleste af de store pengeinstitutter samt kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der driver virksomhed med finansiel leasing, fra skatteministeren

Svar på spm. 68 om, hvor store skattebesparelser de 3 største pengeinstitutter ville have haft, fra skatteministeren

50

Spm. 71 om oversigt over samlede hensættelser ultimo 2002 fordelt på de enkelte landes lokale Nordea Bank, til skatteministeren

51

Svar på spm. 70 om, hvilken procent en person bliver beskattet med i henholdsvis Spanien og Frankrig i forbindelse med, at pengene trækkes ud af pensionsordningen igen, fra skatteministeren

52

Svar på spm. 71 om oversigt over samlede hensættelser ultimo 2002 fordelt på de enkelte landes lokale Nordea Bank, fra skatteministeren

53

Spm. 72 om at oversende talepapir vedrørende samrådsspørgsmål A-F, til skatteministeren

54

Revideret tidsplan for lovforslaget

55

Henvendelse af 5/2-04 fra Foreningen af Firmapensionskasser

56

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

57

Planche vedrørende skattemæssige konsekvenser ved finansiel leasing, jf. samrådet 4/2-04

58

Svar på spm. 72 om at oversende talepapir vedrørende samrådsspørgsmål A-F, fra skatteministeren

59

Spm. 73 om kommentar til avisartiklen »Skatterevisorer advarer mod dobbeltfradrag« fra Jyllands-Posten 11/12-03, til skatteministeren

60

Spm. 74 om øget fleksibilitet i mulighederne for pensionsopsparing, til skatteministeren

Spm. 75 om at bekræfte, at der hos hovedparten af de selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark ikke er så store indkomstudsving, til skatteministeren

Spm. 76 om at tilsende udvalget en oversigt over indkomstmønsteret hos selvstændigt erhvervsdrivende, til skatteministeren

Spm. 77 om, hvor mange der burde have mulighed for at kunne planlægge og tilpasse deres pensionsopsparinger, til skatteministeren

Spm. 78 om, hvilke muligheder for skatteudskydelse der ligger i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 79 om, at der ikke er nogen ændring eller nogen forbedring i retstilstanden for lønmodtagere, til skatteministeren

Spm. 80 om at bekræfte, at der med lovforslaget skabes et helt andet regelsæt for de selvstændige, til skatteministeren

Spm. 81 om at bekræfte, at valget af virksomhedsform som henholdsvis personligt drevet og i selskabsform ofte vil ske med andre forhold for øje end mulighederne for pensionsopsparing, til skatteministeren

Spm. 82 om at bekræfte, at bekymringen for, om virksomheden giver overskud, alt andet lige vil være lige stor, om man driver virksomheden som personligt drevet eller som f.eks. eneaktionær i selskabsform, til skatteministeren

Spm. 83 om, at lovforslaget indebærer, at der sker en skævvridning af skattesystemet, til skatteministeren

Spm. 84, om lovforslaget ikke åbner for skattetænkning grundet den forskellige behandling af ellers »ens« sager, til skatteministeren

Spm. 85, om ministeren ud fra en omgåelsesbetragtning deler flere politikeres bekymring over udviklingen i pensionsordningerne og i mulighederne for ordningernes anvendelse til andet end pensionsformål, til skatteministeren

Spm. 86 om at sikre, at der bliver tid til og mulighed for nøje at overveje, om det foreslåede regelsæt rammer sit formål præcist, til skatteministeren

Spm. 87 om at bekræfte, at en ordning som den foreslåede først og fremmest vil komme de mest velstillede af de selvstændigt erhvervsdrivende til gode, f.eks. tandlæger, til skatteministeren

Spm. 88, om det er en rimelig ordning, at velstillede grupper kan få så store skattefradrag, som ordningen lægger op til, til skatteministeren

Spm. 89 om at tilsende udvalget en oversigt over de årlige indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., til skatteministeren

Spm. 90 om at bekræfte, at incitamentet til at anvende ordningen stiger med indkomsten, til skatteministeren

Spm. 91 om at finde en løsning vedrørende det særlige problem med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, til skatteministeren

Spm. 92, om regeringens skattestop også omfatter danskere, som er bosiddende i udlandet, til skatteministeren

Spm. 93, om det vil være i strid med regeringens skattestop, hvis der aftales en ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, til skatteministeren

Spm. 94 om at indføre begrænsninger for den senere brug af de skattefritagne pensionsindbetalinger, til skatteministeren

Spm. 95 om at tilsende udvalget en oversigt, der viser udviklingen i pensionsordningerne de seneste 10 år, til skatteministeren

Spm. 96, om der er noget til hinder for, at den nævnte periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens planche, kan blive ved i ubestemt tid, til skatteministeren

Spm. 97, om der er et interessesammenfald i leasingeksemplet, til skatteministeren

Spm. 98, om det foreslåede regelsæt ikke giver nogle nye muligheder for spekulation, til skatteministeren

Spm. 99 om at besvare samrådsspørgsmål E i lyset af den problemstilling, der er beskrevet i ministerens besvarelse af spørgsmål 23, til skatteministeren

Spm. 100 om at bekræfte, at regelsættet i sin udformning bevirker, at der i en periode vil være et samlet fradrag, der er større end det lidte tab, til skatteministeren

Spm. 101 om, hvorfor der skal være forskellige regler for henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og for tabsfradragene i den finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 102 om, at ligestilling mellem disse grupper kunne ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den konsolidering, der sker i den finansielle sektor, til skatteministeren

Spm. 103 om at fremkomme med en nøje redegørelse for forløbet i sagen mellem Kommissionen og Økonomi- og Erhvervsministeriet helt tilbage fra de første uformelle kontakter, til skatteministeren

Spm. 104, om det foreslåede regelsæt giver anledning til yderligere benyttelse af leasingsinstituttet, jf. de provenuforudsætninger, der er indeholdt i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 105 om at bekræfte, at der er et væsentligt sammenfald mellem store leasingfirmaer og finansielle virksomheder/institutter, til skatteministeren

Spm. 106 om fuld hensættelsesafgift, uden at dette ville have indflydelse i forhold til Kommissionen og notifikationen, til skatteministeren

Spm. 107, om lovforslaget indebærer en foræring på ½ mia. kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne nedlægger aktiviteterne, til skatteministeren

61

Svar på spm. 73 om kommentar til avisartiklen »Skatterevisorer advarer mod dobbeltfradrag« fra Jyllands-Posten 11/12-03, fra skatteministeren

62

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/2-04 fra Foreningen af Firmapensionskasser

63

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

64

Svar på spm. 74 om øget fleksibilitet i mulighederne for pensionsopsparing, fra skatteministeren

Svar på spm. 75 om at bekræfte, at der hos hovedparten af de selvstændigt erhvervsdrivende i Danmark ikke er så store indkomstudsving, fra skatteministeren

Svar på spm. 76 om at tilsende udvalget en oversigt over indkomstmønsteret hos selvstændigt erhvervsdrivende, fra skatteministeren

Svar på spm. 77 om, hvor mange der burde have mulighed for at kunne planlægge og tilpasse deres pensionsopsparinger, fra skatteministeren

Svar på spm. 78 om, hvilke muligheder for skatteudskydelse der ligger i lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 79 om, at der ikke er nogen ændring eller nogen forbedring i retstilstanden for lønmodtagere, fra skatteministeren

Svar på spm. 80 om at bekræfte, at der med lovforslaget skabes et helt andet regelsæt for de selvstændige, fra skatteministeren

Svar på spm. 81 om at bekræfte, at valget af virksomhedsform som henholdsvis personligt drevet og i selskabsform ofte vil ske med andre forhold for øje end mulighederne for pensionsopsparing, fra skatteministeren

Svar på spm. 82 om at bekræfte, at bekymringen for, om virksomheden giver overskud, alt andet lige vil være lige stor, om man driver virksomheden som personligt drevet eller som f.eks. eneaktionær i selskabsform, fra skatteministeren

Svar på spm. 83 om, at lovforslaget indebærer, at der sker en skævvridning af skattesystemet, fra skatteministeren

Svar på spm. 84, om lovforslaget ikke åbner for skattetænkning grundet den forskellige behandling af ellers »ens« sager, fra skatteministeren

Svar på spm. 85, om ministeren ud fra en omgåelsesbetragtning deler flere politikeres bekymring over udviklingen i pensionsordningerne og i mulighederne for ordningernes anvendelse til andet end pensionsformål, fra skatteministeren

Svar på spm. 86 om at sikre, at der bliver tid til og mulighed for nøje at overveje, om det foreslåede regelsæt rammer sit formål præcist, fra skatteministeren

Svar på spm. 87 om at bekræfte, at en ordning som den foreslåede, først og fremmest vil komme de mest velstillede af de selvstændigt erhvervsdrivende til gode, f.eks. tandlæger, fra skatteministeren

Svar på spm. 88, om det er en rimelig ordning, at velstillede grupper kan få så store skattefradrag, som ordningen lægger op til, fra skatteministeren

Svar på spm. 89 om at tilsende udvalget en oversigt over de årlige indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 90 om at bekræfte, at incitamentet til at anvende ordningen stiger med indkomsten, fra skatteministeren

Svar på spm. 91 om at finde en løsning vedrørende det særlige problem med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 92, om regeringens skattestop også omfatter danskere, som er bosiddende i udlandet, fra skatteministeren

Svar på spm. 93, om det vil være i strid med regeringens skattestop, hvis der aftales en ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, fra skatteministeren

Svar på spm. 94 om at indføre begrænsninger for den senere brug af de skattefritagne pensionsindbetalinger, fra skatteministeren

Svar på spm. 95 om at tilsende udvalget en oversigt, der viser udviklingen i pensionsordningerne de seneste 10 år, fra skatteministeren

65

Svar på spm. 96, om der er noget til hinder for, at den nævnte periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens planche, kan blive ved i ubestemt tid, fra skatteministeren

Svar på spm. 97, om der er et interessesammenfald i leasingeksemplet, fra skatteministeren

Svar på spm. 98, om det foreslåede regelsæt ikke giver nogle nye muligheder for spekulation, fra skatteministeren

Svar på spm. 99 om at besvare samrådsspørgsmål E i lyset af den problemstilling, der er beskrevet i ministerens besvarelse af spørgsmål 23, fra skatteministeren

Svar på spm. 100 om at bekræfte, at regelsættet i sin udformning bevirker, at der i en periode vil være et samlet fradrag, der er større end det lidte tab, fra skatteministeren

Svar på spm. 101 om, hvorfor der skal være forskellige regler for henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og for tabsfradragene i den finansielle sektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 102 om, at ligestilling mellem disse grupper kunne ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den konsolidering, der sker i den finansielle sektor, fra skatteministeren

Svar på spm. 103 om at fremkomme med en nøje redegørelse for forløbet i sagen mellem Kommissionen og Økonomi- og Erhvervsministeriet helt tilbage fra de første uformelle kontakter, fra skatteministeren

Svar på spm. 104, om det foreslåede regelsæt giver anledning til yderligere benyttelse af leasingsinstituttet, jf. de provenuforudsætninger, der er indeholdt i lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 105 om at bekræfte, at der er et væsentligt sammenfald mellem store leasingfirmaer og finansielle virksomheder/institutter, fra skatteministeren

Svar på spm. 106 om fuld hensættelsesafgift, uden at dette ville have indflydelse i forhold til Kommissionen og notifikationen, fra skatteministeren

Svar på spm. 107, om lovforslaget indebærer en foræring på ½ mia. kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne nedlægger aktiviteterne, fra skatteministeren

66

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

67

3. udkast til betænkning

68

Spm. 108 om uddybning af bemærkningerne til det stillede ændringsforslag, til skatteministeren

69

Meddelelse om, at afgivelse af betænkning er udsat 1 uge

70

Spm. 109, om lovforslaget ikke har været til høring hos den skatteansættende myndighed (selskabsrevisionen i ToldSkat) m.v., til skatteministeren

71

Henvendelse af 20/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

72

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

73

Svar på spm. 108 om uddybning af bemærkningerne til det stillede ændringsforslag, fra skatteministeren

74

4. udkast til betænkning

75

Svar på spm. 109, om lovforslaget ikke har været til høring hos den skatteansættende myndighed (selskabsrevisionen i ToldSkat) m.v., fra skatteministeren

76

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

77

Spm. 110 om drøftelse inden afgivelse af betænkning mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer med henblik på at opnå en fælles opfattelse af retstilstanden, til skatteministeren

Spm. 111, om uenighed i opfattelsen af fordringer og gæld mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i givet fald først er fremkommet i forbindelse med L 60, til skatteministeren

78

Spm. 112 om at uddybe besvarelsen af spm. 108 om fradrag for tab på leasingydelser, til skatteministeren

79

Spm. 113 om provenuvirkningen af ændringsforslaget, til skatteministeren

Spm. 114 om, hvilke hyppigt forekommende situationer ændringsforslaget regulerer, til skatteministeren

Spm. 115 om, hvilken henvendelse der danner grundlag for ændringsforslaget, til skatteministeren

80

5. udkast til betænkning

81

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse udskydes fra den 17. marts 2004

82

Spm. 116 om en oversigt over stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren

83

Meddelelse om, at betænkningsafgivelse over forslaget er udskudt

84

Svar på spm. 113 om provenuvirkningen af ændringsforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 114 om, hvilke hyppigt forekommende situationer ændringsforslaget regulerer, fra skatteministeren

Svar på spm. 115 om, hvilken henvendelse der danner grundlag for ændringsforslaget, fra skatteministeren

85

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

86

Svar på spm. 110 om drøftelse inden afgivelse af betænkning mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer med henblik på at opnå en fælles opfattelse af retstilstanden, fra skatteministeren

Svar på spm. 111, om uenighed i opfattelsen af fordringer og gæld mellem ministeren og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i givet fald først er fremkommet i forbindelse med L 60, fra skatteministeren

87

Notat om de foreslåede regler om tilbagevirkende kraft fra skatteministeren

88

Svar på spm. 112 om at uddybe besvarelsen af spørgsmål 108 om fradrag for tab på leasingydelser, fra skatteministeren

89

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

90

Spm. 117 om en opgørelse over stillede ændringsforslag samt stillede og dernæst trukkede ændringsforslag fordelt på før og efter 31/12-2003, til skatteministeren

91

Spm. 118 om den forskellige opfattelse af, om der er tale om gæld i skatteretlig forstand eller ej, til skatteministeren

Spm. 119, om der er rejst skattesager i forbindelse med, at man har konstateret, at der er foretaget fradrag, til skatteministeren

92

Kammeradvokatens notat om den skattemæssige behandling af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital i finansielle virksomheder

93

Svar på spm. 116 om en oversigt over stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren

94

Svar på spm. 117 om en opgørelse over stillede ændringsforslag samt stillede og dernæst trukkede ændringsforslag fordelt på før og efter 31/12-2003, fra skatteministeren

95

Spm. 120 om kommentar til artikel i Berlingske Tidende 13/4-04: »Lønfest i lokalbankerne«, til skatteministeren

96

Samrådsspm. G om at uddybe og nærmere redegøre for besvarelsen af spørgsmål 109, til skatteministeren

Samrådsspm. H om at uddybe besvarelsen af spørgsmål 110 og 111 samt redegøre for kammeradvokatens notat af 30. marts 2004, til skatteministeren

Samrådsspm. I om at uddybe besvarelsen af spørgsmål 112, herunder de principper, som leasingselskaber kan anvende for hensættelser med skattemæssig virkning, til skatteministeren

97

Svar på spm. 118 om den forskellige opfattelse af, om der er tale om gæld i skatteretlig forstand eller ej, fra skatteministeren

Svar på spm. 119, om der er rejst skattesager i forbindelse med, at man har konstateret, at der er foretaget fradrag, fra skatteministeren

98

Svar på spm. 120 om kommentar til artikel i Berlingske Tidende 13/4-04: »Lønfest i lokalbankerne«, fra skatteministeren

99

Spm. 121 om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 28/4-04 om samrådsspørgsmål G-I, til skatteministeren

100

Ændringsforslag fra skatteministeren

101

Svar på spm. 121 om at tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet 28/4-04 om samrådsspørgsmål G-I, fra skatteministeren

102

6. udkast til betænkning

103

Endeligt svar på spm. 27 om, hvorledes reglerne for skattemæssige fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og garantier m.v. er i de øvrige nordiske lande, fra skatteministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget

Spørgsmål 8

Det bedes oplyst, hvem der vil komme til at bære rentetabet ved afkortningen af indbetalingsfristen for pensionsinstitutternes afgift og pensionsafkastskatten i ophævelsesåret.

Spørgsmål 9

Kan ministeren garantere, at dette ikke kommer til at berøre pensionskunderne, og hvorledes vil dette i givet fald harmonere med skattestoppet, da det jo ikke er pensionsopsparerne, men en række finansieringsselskaber, der får fordelen af de gunstige fradragsregler for hensættelser til tab?

Svar

Rentefordelen ved den lange kredittid må i vidt omfang antages at være tilfaldet pensionsopsparerne og i pengeinstitutterne disses kunder, jf. forslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede afkortning af kredittiden har til formål at kompensere for mindreprovenuet som følge af udvidelsen af reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser til også at omfatte finansieringsvirksomheder, der driver udlåns- eller finansieringsvirksomhed.

Forslaget om at udvide fradragsreglen er en følge af en EU-beslutning. I regeringens skattestop indgår, at mindreprovenuet som følge af EU-beslutninger kan kompenseres gennem en forhøjelse af andre skatter og afgifter, forudsat at omlægningen er provenuneutral.

Forslaget om udvidelse af reglerne for kreditinstitutters fradrag for nedskrivninger og hensættelser sammenholdt med de foreslåede regler om nedsættelse af kredittiden er stort set provenuneutral, og forslaget må således anses for at være i overensstemmelse med regeringens skattestop.

Spørgsmål 10

Det bedes nærmere forklaret, hvorledes det kan være i overensstemmelse med regeringens skattestop, at det pålægges en række pensionskasser og pensions- og livsforsikringsselskaber at afkorte deres indbetalingsfrist med påfølgende rentetab, hvad enten de bæres af selskaberne eller pensionskunderne, til at dække provenutab ved at indføre en gunstig skatteordning for finansieringsselskaber.

Svar

Der kan dels henvises til svaret på spørgsmål 9, dels til forslagets almindelige bemærkninger, hvori problemstillingen er indgående omtalt.

Spørgsmål 23

Hvis dette ikke er tilfældet, bedes oplyst, hvorledes det sikres, at der ikke opnås dobbelt fradrag for de samme beløb henholdsvis som skattemæssige afskrivninger og som regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån. Det bedes i så fald oplyst, hvorledes leasingselskaber og lignende, der vil blive omfattet af den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, vil blive behandlet skattemæssigt i de situationer, hvor der er foretaget finansiel leasing, der skattemæssigt behandles som leasingselskabets ejerskab af leasingaktivet, der derfor skattemæssigt afskrives hos leasingselskabet, mens dette selskab regnskabsmæssigt behandler den indgåede leasingkontrakt som et udlån og regnskabsmæssigt foretager hensættelser på dette udlån, dels vedrørende eventuelle restancer, men også foretager hensættelser til eventuelle tab på selve »udlånet«. Hvordan sikres det, at leasingselskabet ikke samtidig har foretaget skattemæssig saldoafskrivning på leasingaktivet og samtidig fratrækker regnskabsmæssige hensættelser til tab på dette aktiv efter reglerne i kursgevinstlovens § 25?

Svar

Et leasingselskab kan foretage skattemæssige afskrivninger på de leasingaktiver selskabet ejer. Hvis leasingselskaber vælger at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, kan selskabet derudover fradrage de regnskabsmæssige nedskrivninger på de samme leasingaktiver (udlån). Denne kombination kan give et vist overlap, fordi afskrivninger og hensættelsesfradrag ikke matcher fuldt ud. Der er alene tale om et midlertidigt dobbeltfradrag på grund af forskel i periodisering. Årsagen til dette »dobbeltfradrag« skyldes ikke så meget adgangen til hensættelsesfradrag, men at afskrivningsreglerne for driftsmidler er gunstige. Der kan endvidere henvises til den i lovforslaget optrykte kommentar til Skatterevisorforeningens høringssvar.

Spørgsmål 27

Ministeren bedes oplyse, hvorledes reglerne for skattemæssigt fradrag for pengeinstitutters regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og garantier m.v., er i de øvrige nordiske lande, herunder om det i noget land tillades, at skattemæssige hensættelser til tab overstiger de regnskabsmæssige tab.

Endeligt svar

Skatteministeriet har rettet henvendelse til Sverige, Norge, Finland og Island og har modtaget følgende oplysninger

Sverige: Har ikke særlige skatteregler for kreditinstitutters tab på fordringer. I Sverige er der i stort omfang sammenhæng mellem regnskab og beskatning – dette gælder også for kreditinstitutters fordringer. Skattemæssigt henføres kreditinstitutters fordringer til lagerbeholdningen – selvom fordringerne civilretligt udgør et anlægsaktiv. Dette indebærer, at fordringerne skal værdiansættes til det laveste af følgende beløb; anskaffelsesværdien henholdsvis nettosalgsværdien. Det beløb, som kan fragå ved bogføringen kan også fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kreditinstitutterne har ikke skattemæssigt ret til fradrag for et højere beløb end det regnskabsmæssige fradragsbeløb.

Norge: Efter hovedreglen kan tab på udestående fordringer, der har tilknytning til næringsvirksomhed, fradrages, når tabet er endeligt konstateret. Den skattemæssige behandling af tab på fordringer sker som hovedregel uafhængigt af regnskabslovningens regler om hensættelse til tab.

For banker og finansieringsinstitutioner m.m. gælder en særlig undtagelse. Banker og finansieringsinstitutioner m.m. har således fradrag for urealiserede tab på fordringer svarende til de regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån og garantier m.m.

Efter de regnskabsretlige regler skal virksomheden foretage en økonomisk vurdering af engagementerne (udlån, garantier m.v.) og foretage nødvendige hensættelser til dækning af tab på udlåns- og garantiporteføljen.

Finland: Udgangspunktet er, at kun reelle og endelige tab på udlån kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Hvorvidt der foreligger et reelt tab vurderes uafhængigt af regnskabsopgørelsen, men i praksis hviler vurderingen på de samme præmisser. Efter regnskabsreglerne skal kreditinstitutter regelmæssigt foretage en kreditvurdering af deres fordringer, så usikre fordringer kan blive identificeret så hurtigt som muligt. Vurderingen skal ske lån for lån, idet der dog er mulighed for en vurdering på gruppebasis. Efter regnskabsreglerne foreligger der et endeligt tab, når det er sandsynliggjort, at lånet ikke vil blive tilbagebetalt.

Som en undtagelse hertil har pengeinstitutter og andre finansielle institutter inden for visse grænser adgang til fradrag for tab, som ikke er endeligt konstateret. Disse kreditinstitutter kan for uerholdelige og usikre fordringer årligt fradrage et beløb opgjort som 0,6 pct. af tilgodehavender på udestående lån ved årets udløb. De akkumulerede hensættelser må dog ikke overstige 5 pct. af tilgodehavender på udlån ved årets udløb. Som det fremgår er hensættelserne en formel opgørelse, som beregnes uafhængigt af de nedskrivninger, der foretages ved bogføringen.

Det er under overvejelse at ændre reglerne – afskaffe reglerne om et formelt hensættelsesfradrag på 0,6 pct. og i stedet tillade fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til imødegåelse af tab på udlån.

Spørgsmål 29

Ministeren bedes oplyse, om det er regeringens plan at ændre den foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25 om identitet mellem regnskabsmæssige og skattemæssige hensættelser, når EU’s nye regnskabsregler, der betyder betydelig mindre regnskabsmæssige hensættelser, bliver gennemført, således at der skattemæssigt kan fratrækkes større beløb, end der regnskabsmæssigt er hensat.

Svar

Hovedreglen er, at tab på fordringer kan fradrages ved indkomstopgørelsen, når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. Penge- og realkreditinstitutter m.fl. har efter Ligningsrådets anvisninger herom, adgang til at fradrage de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier. Denne ret til fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser indebærer en fremrykning af fradragstidspunktet. Princippet i Ligningsrådets anvisninger videreføres ved bestemmelsen i kursgevinstlovens § 25, stk. 6. De nedskrivninger og hensættelser, der kan fradrages, er nedskrivninger og hensættelser, der er opgjort efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. Herved forstås de til enhver tid gældende regnskabsretlige regler. Hvis et institut bliver undergivet nye regnskabsretlige regler, f.eks. som følge af nye regnskabsregler fra EU, der indebærer lavere regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser, vil der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 6, alene være adgang til et skattemæssigt fradrag for et beløb svarende til disse lavere nedskrivninger og hensættelser.

Regeringen har ingen planer om justering af kursgevinstlovens § 25 i den i spørgsmålet beskrevne situation. Regeringen agter således ikke at skabe en situation, hvor det skattemæssige fradrag efter kursgevinstlovens § 25, stk. 6, kan overstige de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser.

Spørgsmål 33

Hvorledes vil ministeren sikre, at en pensionist ikke kan »genopspare« sin pension efter pensionens påbegyndelse og på den måde få to fradrag for den samme opsparing?

Svar

Så længe der er fradrag for pensionsindbetalinger også efter pensionens påbegyndelse, jf. også mit svar på spørgsmål 4 (L 60 – bilag 6), kan der i princippet opnås to eller flere fradrag for den samme opsparing. Med til billedet hører dog også, at udbetalingerne vil være skattepligtige, hvilket neutraliserer incitamentet.

Det indgår derfor ikke i mine overvejelser direkte at afskære »genopsparing« i den form, som er beskrevet her. For så vidt angår det særlige spørgsmål om fradragsret for indskud på kapitalpensioner i forbindelse med samtidighedskravets ophævelse henvises til lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål 39

I fortsættelse af svaret på spørgsmål 9, jf. L 60 – bilag 8, bedes ministeren bekræfte, at det altså er i overensstemmelse med regeringens skattestop, at der pålægges nogle skatteydere – pensions-opsparerne – forøget skat, for at man kan nedsætte skatten for en helt anden gruppe, her finansieringsselskaberne.

Svar

Det følger af regeringsgrundlaget, at såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter, idet det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral.

Udvidelsen af den kreds af kreditinstitutter, der kan anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser, og finansieringen heraf med afkortning af kredittiden ved ophævelse af visse pensionsordninger opfylder ovennævnte kriterier.

Der indgår ikke noget krav om, at der skal være parallelitet mellem den gruppe, der er omfattet af EU-beslutningen og den gruppe, der bliver omfattet af skatte- eller afgiftsforhøjelsen.

Spørgsmål 40

I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 29, jf. L 60 – bilag 10, bedes det bekræftet, at det i tilfælde af, at EU-forordninger og Baseldirektiverne medfører, at de nuværende regnskabsmæssige regler for pengeinstitutter strammes op, således at der ikke i fremtiden kan foretages så store regnskabsmæssige hensættelser som under de nuværende regler, så vil dette medføre betydelige fremrykning af selskabsskatten fra banker, sparekasser og realkreditinstitutter og dermed et betydeligt skatteprovenu. Er dette i strid med regeringens skattestop?

Svar

For så vidt angår spørgsmålet om skatteprovenu, kan jeg henvise til svaret på spørgsmål 28.

Hensættelsesfradraget fungerer på den måde, at kreditinstitutterne har fradrag for det beløb, der ved indkomstårets udgang er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier m.v. efter de regnskabsretlige regler, der er gældende for instituttet. Samtidig skal den fradragsberettigede ultimohensættelse for det forudgående indkomstår indtægtsføres.

Størrelsen af nedskrivninger og hensættelser afhænger af det enkelte kreditinstituts engagementer og den risiko, der er knyttet til de forskellige engagementer, ligesom også samfundskonjunkturerne spiller ind. Der vil derfor kunne være stor variation i størrelsen af årets regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser, og dermed også stor variation i størrelsen af årets hensættelsesfradrag. En ændring af de regnskabsretlige regler, f.eks. for vurdering af risici, vil på samme måde kunne påvirke størrelsen af årets hensættelsesfradrag. Ændringen af skatteværdien ligger således i selve det forhold, at fradraget er koblet op på de til enhver tid gældende regnskabsretlige regler.

Hvis de danske regnskabsretlige regler for kreditinstitutter skal ændres på grund af EU-retlige regler med den konsekvens, at adgangen til at foretage regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser reduceres, med deraf følgende lavere hensættelsesfradrag, vil der foreligge en såkaldt tvingende grund. Er der tvingende grunde til at forhøje en skat, vil dette kunne ske i overensstemmelse med skattestoppet, blot merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.

Endelig skal bemærkes, at kreditinstitutterne i givet fald ikke vil blive frataget en fradragsret. Der vil fortsat være fradrag for alle konstaterede og sandsynliggjorte tab efter de almindelige regler.

Spørgsmål 60

Ministeren bedes oplyse rentesatsen for den afgift, der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001, 2002, 2003 og 2004.

Svar

2001

2002

2003

2004

Afgiftssats

0,85 pct.

0,69 pct.

0,60 pct.

0,48 pct.

Rentesats (beregnet fra afgiftssats)

5,7 pct.

4,6 pct.

4,0 pct.

3,2 pct.

Spørgsmål 61

Ministeren bedes oplyse det samlede provenu af den afgift, der betales på hensættelser efter ligningslovens § 17 E i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, det budgetterede provenu i finansloven for 2004 samt størrelsen af de samlede hensættelser, der danner grundlag for denne afgift.

Svar

2001

2002

2003

2004

Samlet provenu af afgift

298,0

(mio. kr.)

251,3

(mio. kr.)

213,5

(mio. kr.)

Hensættelser (beregnede) svarende til afgiften

35,1

(mia. kr.)

36,4

(mia. kr.)

35,6

(mia. kr.)

Budgetteret provenu af afgift på FL 2004 (baseret på afgiftssat-sen for 2003)

225,0

(mio. kr.)

Hensættelser ultimo 2003 (skøn)

36,0

(mia. kr.)

Provenu af afgift i 2004 – baseret på offentliggjort sats for 2004

173,0

(mio. kr.)

Spørgsmål 62

Ministeren bedes oplyse, om afgiften efter ligningslovens § 17 E er skattemæssigt fradragsberettiget.

Svar

Kreditinstitutterne m.m. kan fradrage hensættelsesafgiften ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst – der kan henvises til svaret på spørgsmål 25 (L 60 – bilag 15).

Spørgsmål 63

I fortsættelse af besvarelsen af spørgsmål 28, jf. L 60 – bilag 15, bedes hos Finanstilsynet indhentet oplysninger om de forventede konsekvenser for de samlede hensættelser til tab ved, at de børsnoterede pengeinstitutter fra 2005 skal aflægge regnskaber efter IAS-standard. Det bedes herunder oplyst, hvor stor reduktion der kan forventes at ske i de oplyste samlede hensættelser ultimo 2002 på 36 mia. kr.

Svar

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst

»Finanstilsynet har ikke kendskab til, at der er samlede hensættelser ultimo 2002 på 36 milliarder kr. Ifølge tilsynets oplysninger havde danske pengeinstitutter samlede hensættelser på 29,1 milliarder kr., danske realkreditinstitutter havde samlede hensættelser på 3,2 milliarder kr., og Danmarks Skibskreditfond havde samlede hensættelser på 1,8 milliarder kr. ultimo 2002.

Der er nedsat et udvalg i Finanstilsynet, som vurderer effekten af de forventede kommende regnskabsregler vedrørende værdiansættelse af penge- og realkreditinstitutternes udlån (hensættelser). Udvalget har imidlertid endnu ikke afsluttet sit arbejde. Det er derfor endnu ikke muligt at foretage en vurdering af betydningen af de nye regnskabsregler med den fornødne sikkerhed.«

Spørgsmål 64

Ministeren bedes oplyse, hvor mange selskaber der driver virksomhed med finansiel leasing, og som er under Finanstilsynets tilsyn, samt deres samlede regnskabsmæssige hensættelser, der efter lovforslaget berettiger til skattemæssigt fradrag, samt de pågældende selskabers samlede hensættelser til udskudt skat.

Svar

Økonomi- og Erhvervsministeriet har oplyst

»Det kræver ikke tilladelse fra Finanstilsynet at drive virksomhed med finansiel leasing. Finansiel leasing kan være en del af et pengeinstituts udlånsvirksomhed, men andre kan også yde finansiel leasing. Finanstilsynet kan derfor ikke oplyse, hvor mange selskaber der i alt driver virksomhed med finansiel leasing.

Ultimo 2002 var der 12 pengeinstitutter, som har indberettet finansiel leasing på institutniveau, og de havde samlede leasingkontrakter for 20,5 milliarder kr.

De 12 pengeinstitutter havde samlede regnskabsmæssige hensættelser for 12,7 milliarder kr. Regnskabsreglerne for pengeinstitutter kræver ikke, at der skal oplyses om hensættelsernes fordeling på henholdsvis leasing og andre udlån. Finanstilsynet kan derfor ikke oplyse, hvor stor en del der stammer fra hensættelser på leasing kontrakter.

I de tilfælde, hvor et leasingselskab er datterselskab til et dansk pengeinstitut, indgår det i pengeinstituttets koncernregnskab. 23 pengeinstitutter har til Finanstilsynet indberettet leasing på institut og/eller på koncernniveau (dvs. de ovennævnte 12 er indeholdt heri). For de 23 virksomheder var der ultimo 2002 samlede leasingkontrakter for 48,3 milliarder kr.«

For så vidt angår den del af spørgsmålet, som angår skattemæssigt fradrag og selskabernes samlede hensættelser til udskudt skat, kan henvises til svaret på spørgsmål 68

Spørgsmål 65

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de under spørgsmål 64 anførte selskaber, der er sambeskattet med andre selskaber.

Svar

ToldSkat er ikke umiddelbart i besiddelse af oplysninger eller registreringer over, hvor mange selskaber, der driver virksomhed ved finansiel leasing og som er sambeskattet med andre selskaber.

ToldSkat Selskabsrevisionen, der er skatteansættende myndighed for de finansielle virksomheder, kan oplyse at en del finansielle virksomheder har et sambeskattet datterselskab, der driver virksomhed med finansiel leasing.

Ud fra en skønsmæssig vurdering, er det ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, at der er under 30 af disse sambeskattede selskaber på ToldSkat Selskabsrevisionens mandtal.

Spørgsmål 66

Kan ministeren bekræfte, at selskaber, der så godt som udelukkende driver virksomhed med finansiel leasing, normalt har et skattemæssigt underskud på grund af, at de løbende skattemæssige afskrivninger overstiger de regnskabsmæssige afskrivninger?

Svar

Der foreligger ingen undersøgelser af i hvilket omfang selskaber, der driver virksomhed med finansiel leasing, har skattemæssigt underskud.

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 64 kræver det ikke tilladelse fra Finanstilsynet at drive virksomhed med finansiel leasing. En undersøgelse af hvorvidt selskaberne har skattemæssigt underskud, vil kræve en henvendelse til de enkelte skatteansættende myndigheder i selskabets bopælskommune/område.

ToldSkat Selskabsrevisionen, der er skatteansættende myndighed for finansielle virksomheder, der er under Finanstilsynets tilsyn, har gennemgået udvalgte selskabers selvangivelser for 2002 med henblik på at undersøge om virksomheder, der så godt som udelukkende driver virksomhed med finansiel leasing har skattemæssigt underskud i 2002.

På grundlag af de gennemgåede selvangivelser er det ToldSkat Selskabsrevisionens opfattelse, at det ikke generelt kan konkluderes, at selskaber der driver virksomhed med finansiel leasing har skattemæssigt underskud, idet mere end halvdelen af de gennemgåede selskaber har selvangivet et skattemæssigt overskud.

I flere af de selskaber, hvor der i 2002 konstateres et skattemæssigt underskud, ses at de skattemæssige afskrivninger overstiger de regnskabsmæssige afskrivninger. Det skattemæssige underskud kan imidlertid skyldes andre forretningsmæssige forhold. Det vil kræve en nærmere gennemgang og egentlig analyse af regnskab og selvangivelse at klarlægge grundlaget for det skattemæssige underskud.

Spørgsmål 67

Kan ministeren bekræfte, at de fleste af de store pengeinstitutter samt kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der driver virksomhed med finansiel leasing, og at disse selskaber opgør betydelige skattemæssige underskud, som fratrækkes i sambeskatningen i moderselskabets og søsterselskabernes skattepligtige indkomst?

Svar

Det kan bekræftes, at de fleste af de store pengeinstitutter og enkelte kreditinstitutioner har et sambeskattet selskab, der driver virksomhed med finansiel leasing.

Det kan derimod ikke generelt bekræftes, at disse selskaber opgør betydelige skattemæssige underskud, som fratrækkes i sambeskatningen i moderselskabets og søsterselskabernes skattepligtige indkomst. Der henvises også til besvarelsen af spørgsmål 66.

Spørgsmål 68

Ministeren bedes oplyse, hvor store skattebesparelser de 3 største pengeinstitutter samt realkreditinstitutterne inklusive Kommuekredit og FIH ville have haft, hvis den foreslåede regel i lovforslaget om fradrag for regnskabsmæssige hensættelser til tab på kontrakter om finansiel leasing var gældende for indkomståret 2002.

Svar

ToldSkat Selskabsrevisionen har undersøgt forholdet i selvangivelserne for de tre største pengeinstitutter samt nogle realkreditinstitutter og det findes desværre ikke muligt at foretage en beregning af skattebesparelsen på grundlag af de foreliggende regnskaber og selvangivelser for 2002. En nogenlunde nøjagtig beregning og besvarelse af spørgsmålet vil kræve indkaldelse af yderligere oplysninger og specifikationer hos de enkelte selskaber.

Én af grundene til at skattebesparelsen ikke kan opgøres er, at aktiviteten med finansiel leasing ikke i alle tilfælde – udelukkende - er udskilt i et særskilt selskab, men indgår som en integreret del af bankvirksomheden. I de situationer kan hensættelser til tab på kontrakter om finansiel leasing ikke uden videre udskilles i regnskabet.

Det skal endvidere bemærkes, at spørgsmålet angår så få virksomheder, at ToldSkat Selskabsrevisionen finder det vanskeligt at besvare spørgsmålet uden at svaret indeholder oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes tavshedspligt.

Spørgsmål 89

Ministeren bedes tilsende udvalget en oversigt over de årlige indbetalinger af pensionsbeløb over 100.000 kr., herunder fordelt på antal personer og beløb, og hvoraf tillige fremgår udviklingen de seneste 10 år.

Svar

De ønskede oplysninger om indskud på pensionsordninger er vist i nedenstående tabel. Oplysningerne er givet for årene 1995-2001, for hvilke der foreligger tilgængelige oplysninger.

Indskud på pensionsordninger 1995-2001. (ekskl. ATP og SP).

Under 100.000 kr.

Over 100.000 kr.

I alt

År

Antal

personer

Gns.

indskud

Samlet

indskud

Antal

personer

Gns.

indskud

Samlet

indskud

Antal

personer

Gns.

indskud

Samlet

indskud

(1.000)

kr.

mia. kr.

(1.000)

kr.

mia. kr.

(1.000)

kr.

mia. kr.

1995

2.030

16.750

34,0

23,5

177.280

4,2

2.055

18.570

38,2

1996

2.050

17.850

36,6

28,8

187.450

5,4

2.080

20.200

42,0

1997

2.125

18.880

40,1

28,4

198.360

5,6

2.155

21.240

45,7

1998

2.170

19.780

42,9

33,3

190.520

6,4

2.205

22.360

49,3

1999

2.150

20.310

43,6

36,6

198.680

7,3

2.185

23.290

50,9

2000

2.205

21.380

47,1

40,7

202.980

8,3

2.245

24.680

55,4

2001

2.235

22.590

50,4

49,0

221.380

10,8

2.280

26.860

61,2

Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for de respektive år.

Det bemærkes, at oplysningerne i tabellen er i løbende prisniveau. En del af væksten i antallet af personer der indskyder mere end 100.000 kr. til pension skyldes således den almindelige indkomstudvikling i perioden.

Spørgsmål 90

Kan ministeren bekræfte, at incitamentet til at anvende ordningen stiger med indkomsten?

Svar

Det stillede spørgsmål kan ikke umiddelbart besvares med et ja eller et nej. Der er en lang række forhold, der spiller ind, når den enkelte skal vælge, om der skal spares op til pension og i givet fald hvor meget. Alder, beskæftigelsesforhold, indkomstniveau, forsørgelsespligter m.v. er nogle af de parametre, der påvirker valget.

Det vil række for vidt at komme yderligere ind på disse forhold her, men der skal ikke herske tvivl om, at det ligger regeringen meget på sinde at skabe så gunstige forhold som muligt for pensionsopsparing og fjerne uheldige og unødvendige knaster i lovgivningen, der forhindrer fornuftige økonomiske dispositioner på dette område.

Det tilstræbes således, at der ikke i lovgivningen er elementer, der har negative incitamentsvirkninger på valget for at foretage pensionsopsparing i den erhvervsaktive alder.

At pensionsopsparing er meget udbredt i Danmark, bekræftes af tallene i nedenstående tabel, hvor alle personer der har foretaget indskud på en pensionsordning i 2001 er fordelt efter indkomstens størrelse. Der er endvidere angivet andelen af personer med pensionsindskud i forhold til samtlige skattepligtige i indkomstintervallet.

Pensionsopsparingens udbredelse på indkomstgrupper. 2001.

Personlig indkomst før fradrag af AM- bidrag

Personer med

pensionsindskud1)

Alle skattepligtige

Andel med

pensions-

indskud

Antal

Gns.

opsparing

Antal

(1.000)

Kr.

(1.000)

Pct.

Under 100.000

85

11.430

1.005

8,3

100.001 – 200.000

410

9.980

1.375

29,7

200.001 – 300.000

910

19.180

1.100

82,6

300.001 – 400.000

525

28.800

595

88,4

400.001 – 500.000

180

43.600

200

91,0

500.001 – 750.000

130

64.190

140

91,5

Over 750.000

45

164.840

50

91,8

I alt

2.280

26.860

4.465

51,1

Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen

1) Ekskl. ATP og SP

At der er tale om stigende indskud med stigende indkomst, finder jeg hverken odiøst eller overraskende. Det skyldes jo ikke mindst den kendsgerning, at den typiske pensionsordning er en, hvor indskuddene udgør en fast procentdel af indkomsten med henblik på at fastholde et indkomstniveau i pensionsalderen tæt på indkomstniveauet i den erhvervsaktive alder.

Når der ses bort fra de laveste indkomstintervaller, hvor der fortrinsvis befinder sig pensionister, efterlønsmodtagere, unge under uddannelse og børn, viser tallene, at der ikke er den helt store variation mellem indkomstintervallerne for, hvor stor en andel der foretager opsparing.

De gode vilkår og incitamenter til pensionsopsparing benyttes således af omkring 90 pct. af samtlige personer, når årsindkomsten ligger over 300.000 kr. og på over 80 pct. for indkomster mellem 200.000 kr. og 300.000 kr.

Jeg kan således hverken be- eller afkræfte, at incitamentet til at foretage pensionsopsparing er stigende med indkomsten.

Spørgsmål 96

Er der noget til hinder for, at den nævnte periodiseringsforskydning, jf. gennemgangen af ministerens planche, kan blive ved i ubestemt tid?

Svar

Hensættelser på den enkelte leasingkontrakt tilbageføres, når tab konstateres eller ved kontraktens udløb. For et leasingselskab med en given portefølje af leasingkontrakter varer periodiseringen så længe porteføljen består.

Spørgsmål 98

Giver det foreslåede regelsæt ikke nogle nye muligheder for spekulation i og med, at man nu vil kunne foretage nogle nye operationer, som ikke har været mulige hidtil?

Svar

Adgangen til hensættelsesfradrag indebærer alene en fremrykning af fradragstidspunktet. Der indføres ikke et nyt fradrag. Samtidig inddrages halvdelen af rentefordelen gennem betaling af en hensættelsesafgift.

Jeg ved ikke hvilke nye operationer, dette skulle animere til at foretage.

Spørgsmål 99

Under henvisning til ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål E bedes dette spørgsmål besvaret i lyset af den problemstilling, der er beskrevet i ministerens besvarelse af spørgsmål 23. Det vil sige, er det i realiteten muligt at benytte den konstruktion, som er beskrevet dér?

Svar

Jeg har allerede under samrådet beklaget, at svaret på spørgsmål 23 er lidt uheldigt formuleret, i og med at der tales om »overlap« og »et midlertidigt dobbeltfradrag«. Dette fordi realiteten er, at der ikke opstår et dobbeltfradrag.

Et leasingselskab vil – som det vil kunne være tilfældet i andre selskaber – kunne komme ud for, at selskabet får underskud. Med en adgang til hensættelsesfradrag vil dette kunne være årsagen til underskuddet, men underskuddet kan dog lige så vel være opstået af andre grunde.

At et leasingselskab f.eks. indgår i en koncern betyder ikke, at andre selskaber i koncernen dermed kan udnytte underskuddet. Det kræver, at der foreligger sambeskatning. En sambeskatning vil betyde, at leasingselskabets underskud kan modregnes i et overskud i det sambeskattede selskabet. Virkningen er, at leasingselskabets underskud kan udnyttes hurtigere. Men det er netop kernen i sambeskatningsreglerne, at underskud i et selskab kan udnyttes hurtigere – uanset årsagen til underskuddets opståen.

Spørgsmål 101

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der skal være forskellige regler for henholdsvis håndværkeres tabsfradrag og tabsfradragene i den finansielle sektor? Hvordan forklares dette over for håndværkeren?

Spørgsmål 102

Har ministeren overvejet, at ligestilling mellem disse grupper kunne ske ved at »gå den anden vej«, f.eks. under henvisning til den konsolidering, der sker i den finansielle sektor, og hvis ministeren har overvejet dette, hvad er da ministerens holdning til spørgsmålet og begrundelsen herfor?

Svar

Det er et krav i den finansielle lovgivning, at kreditinstitutter i deres regnskab skal hensætte til forventede tab. Denne forpligtelse til at foretage nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.m. bidrager til at sikre den finansielle stabilitet.

Finansiel stabilitet er væsentlig. Derfor har skiftende regeringer fundet det vigtigt, at skattereglerne har en sådan udformning, at de understøtter den regnskabsmæssige behandling. Regeringen mener således, at det er af væsentlig betydning, at reglerne om kreditinstitutters hensættelsesfradrag bevares. Folketinget har også hidtil delt denne opfattelse. Lov nr. 911 af 16. december 1998, som bl.a. indgår i L 60, blev i sin tid vedtaget af et næsten enigt Folketing. Kun Enhedslisten og SF undlod at stemme for.

Da Kommissionen har stillet som betingelse for en godkendelse, at den berettigede kreds udvides med finansieringsselskaber, der driver virksomhed i konkurrence med kreditinstitutterne, har regeringen besluttet at imødekomme kravet, som den pris der må betales for at bevare kreditinstitutternes hensættelsesfradrag.

Det er ikke fundet relevant, at gå den anden vej og helt afskaffe de regler om hensættelsesfradrag som Folketinget vedtog i december 1998.

Hensættelsesfradraget er en undtagelse til hovedreglen om, at tab først kan fradrages, når de er sandsynliggjort eller konstateret. Der ses ikke at foreligge en holdbar begrundelse for at ophøje undtagelsen til hovedregel. Højst kan der måske være grundlag for at se på de krav, der stilles for, at et tab kan anses for sandsynliggjort eller konstateret.

Spørgsmål 106

Er ministeren enig i, at der kunne være fuld hensættelsesafgift, uden at dette ville have indflydelse i forhold til Kommissionen og notifikationen?

Svar

Ja.

Spørgsmål 107

Er ministeren enig i, at lovforslaget indebærer en foræring på ½ mia. kr., som først kommer tilbage til statskassen, når selskaberne nedlægger aktiviteterne, og er dette i givet fald rimeligt?

Svar

Jeg kan henvise til mit svar på spørgsmål 100 og den deri indeholdte gennemgang af, hvordan reglerne om hensættelsesfradrag fungerer. Der er ikke tale om en foræring, men om en tidsmæssig forskydning af tabsfradrag, der ligestiller leasingselskaber med pengeinstitutter. Leasingselskaber må til gengæld – ligesom pengeinstitutterne – betale den særlige hensættelsesafgift.

Spørgsmål 117

Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over antallet af ministerens stillede ændringsforslag og stillede og dernæst trukne ændringsforslag fordelt på før og efter 31/12 2003?

Svar

Jeg har i alt stillet 37 ændringsforslag, heraf 19 efter den 31. december 2003.

Af de 37 stillede ændringsforslag er de 12 trukket, hvilket for 3 ændringsforslags vedkommende er sket efter 31. december 2003.

Antallet af ændringsforslag kan forekomme stort. Jeg vil dog gerne fremhæve, at der i realiteten alene er tale om 7 substansændringsforslag. Resten af forslagene er i vidt omfang konsekvensændringer som følge af, at loven ikke blev vedtaget inden nytår.

Det store antal ændringsforslag har således sin forklaring.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre

skattelove

(Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse

pensionsordninger)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 30 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag om deling af lovforslaget, jf. ændringsforslagene under nr. 1-5. Skatteministeren har stillet ændringsforslagene under nr. 6-30.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003 og var til 1. behandling den 12. november 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 18 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 16. september 2003 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2002-03, alm. del – bilag 595. Den 6. november 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Foreningen af Firmapensionskasser,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Forsikring & Pension og

Kim Keller, Kastrup.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 121 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. 3 af spørgsmålene er tillige stillet til økonomi- og erhvervsministeren. Spørgsmålene er besvaret af ministrene. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Samråd

Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål A-F i et samråd med udvalget den 4. februar 2004 og spørgsmål G-I i et samråd med udvalget den 28. april 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren under nr. 6-30 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialistisk Folkeparti under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren under nr. 6-30 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de af Socialistisk Folkeparti under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker om lovforslaget, at det har et skandaløst indhold og har undergået en skandaløs behandling. Før årsskiftet var regeringen og et flertal i Folketinget parat til at vedtage lovforslaget. Siden hen er der imidlertid af ministeren stillet adskillige ændringsforslag af afgørende substantiel betydning for regler, som er omfattet af lovforslaget.

I en række samråd med skatteministeren har Socialdemokratiet forsøgt at få ministeren til at skabe klarhed over denne lovs konsekvenser, hvilket ikke er lykkedes. I dag fremstår denne lov på baggrund af svar på spørgsmål og ændringsforslag fra ministeren uklar og uoverskuelig. Set fra Socialdemokratiets synspunkt er der tale om lovsjusk, og gennemførelse af denne lov skaber muligheder for spekulation og etablering af skattehuller til fordel for de bedst stillede i befolkningen.

Socialdemokratiet er imod de lempeligere regler for selvstændigt erhvervsdrivende på pensionsområdet, som Socialdemokratiet mener vil kunne medføre misbrug og skattespekulation og samtidig stille netop denne gruppe bedre end alle lønmodtagere. Socialdemokratiet er også imod de uklare regler og de muligheder, der åbnes for i forbindelse med udvidelsen af kredsen af kreditinstitutter, som kan anvende reglerne om fradrag på nedskrivninger af udlån og hensættelser.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder den sammenblanding af forskellige emner i ét lovforslag, som dette forslag er udtryk for, højst uhensigtsmæssig. Derfor har SF stillet ændringsforslag om at opdele lovforslaget, så Folketingets partier får mulighed for at forholde sig til de vidt forskellige dele hver for sig.

Kvaliteten af lovforslaget og dets behandling har ligeledes været højst kritisabel. Allerede efter få ugers behandling i Skatteudvalget var ministeren og et flertal i udvalget klar til at vedtage lovforslaget. Efterfølgende har det dog vist sig, at der var endog store problemer forbundet med lovforslaget, og skatteministeren har da også alene siden nytår stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget og trukket 3 ændringsforslag tilbage. Det vidner om alt andet end grundig lovforberedelse og -behandling. Derfor må det konkluderes, at der fortsat er betydelig uklarhed om lovforslagets konsekvenser.

Indholdsmæssigt er der særlig to forhold, som SF stiller sig særdeles kritisk over for. For det første åbner lovforslaget mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende i vidt omfang kan benytte de foreslåede pensionsbeskatningsregler til at unddrage sig topbeskatning. Der er meget vide muligheder for at forskyde skattepligtig indkomst med henblik på at undgå at bidrage til at finansiere de fælles opgaver, der skal løses for skattekronerne.

For det andet indebærer lovforslaget en helt uansvarlig udvidelse af kredsen af institutter, der kan benytte reglerne om fradrag for hensættelser. Det åbner et ganske stort hul i loven, der giver mulighed for, at et selskab – i lighed med den såkaldte TDC-sag – kan få fradrag for udgifter, det ikke har haft. Dette »dobbeltfradrag« er dokumenteret og beskrevet i ministerens egne svar til udvalget. Det skattehul, regeringen hermed konstruerer, er helt unikt i international sammenhæng. Med lovforslaget vil Danmark f.eks. være det eneste land i Norden, der tillader en sådan fradragsmulighed.

Det er gennemgående for denne regering, at man forsøger at skabe muligheder for, at specielt store og velbjærgede virksomheder kan unddrage sig beskatning. Dermed bliver det stadig sværere at finansiere velfærdssamfundet og skabe bedre vilkår for de dårligt stillede, og det gør uligheden i det danske samfund større og større.

Dette forhold bidrager lovforslaget også til, og SF vil derfor stemme imod lovforslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de af skatteministeren under nr. 6-30 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de af Socialistisk Folkeparti under nr. 1-5 stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og KD)

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold

A. »Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven og skattestyrelsesloven. (Hensættelsesfradrag for kreditinstitutter m.fl.)« omfattende § 2, § 4, indledningen og nr. 3-5, og § 8, stk. 1, 4 og 14.

B. »Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove. (Mere smidige regler for pensionsopsparere, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger)« omfattende §§ 1 og 3, § 4, indledningen, nr. 1 og 2, §§ 5-7 og § 8, stk. 1-13 og 15.

[Deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 8

2) I stk. 1 ændres »stk. 2-15« til: »stk. 4 og 14«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

3) Stk. 4 affattes således

»Stk. 4. § 4, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2004.«

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 8

4) I stk. 1 ændres »stk. 2-15« til: »stk. 2-13 og 15«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

5) I stk. 4 udgår »§ 4, nr. 3,«.

[Teknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

d

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 1

6) Nr. 5 affattes således

»5. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »stk. 3 og«.«

[Redaktionel ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 111 om ændring af pensions-beskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattekontrolloven. (Opsparingsordning for sportsudøvere)]

7) Nr. 13 udgår.

[Ændring af lempelsen for selvstændigt erhvervsdrivendes pensionsindbetalinger]

8) Nr. 18 affattes således

»18. I § 18, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.

»Hvis det samlede årlige fradrag beregnet efter reglerne i stk. 3 og 4 udgør et mindre beløb end 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan skatteyderen dog uanset 1. pkt. foretage fradrag svarende til 30 pct. af dette overskud. Ved overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. I overskuddet som nævnt i 3. pkt. indgår ikke indkomster ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.««

[Ændring af lempelsen for selvstændigt erhvervsdrivendes pensionsindbetalinger]

9) Efter nr. 21 indsættes som nyt nummer

»01. I § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »samlever« til: »samlever eller dennes livsarvinger under 24 år«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ligestilling af samlevers livsarvinger med livsarvinger i øvrigt]

10) Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer

»02. I § 27, stk. 1, nr. 3, ophæves 2. pkt.«

[Konsekvensrettelse som følge af samtidighedskravets ophævelse]

11) Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer

»03. I § 41, stk. 1, nr. 7, ændres »Tillægspension, eller« til: »Tillægspension,«.«

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]

12) I nr. 39 ændres »§ 41, stk. 1, nr. 7« til: »§ 41, stk. 1, nr. 8«.

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]

13) Nr. 40 affattes således

»40. I § 41, stk. 1, indsættes som nr. 9

»9. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en supplerende engangsydelse, til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter lov om finansiel virksomhed §§ 233-235.««

[Konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 103 om ændring af lov om lønmodtagernes Dyrtidsfond m.fl. (Ændrede udbetalingsregler og etablering af flytteret)]

14) Efter nr. 44 indsættes som nye numre

»04. I § 57, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 26, stk. 6, 2. pkt.,«.

05. I § 57, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 38, stk. 1, 4. pkt.« til: »§ 38, stk. 1, 5. pkt.«

06. § 57, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.«

[Konsekvensrettelse som følge af ændret affattelse af pensionsbeskatningslovens § 38 og konsekvensrettelser som følge af samtidighedskravets ophævelse]

Til § 2

15) I det under nr. 2 foreslåede § 25, stk. 7, udgår 2. pkt.

[Reglen om, at finansiel leasing skal betragtes som udlån, for så vidt angår kravet om, at henlæggelserne skal vedrøre fradragsberettigede tab, udgår som overflødig]

16) Nr. 4 affattes således

»4. § 4, stk. 1, affattes således

»Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med den 1. januar 2004.««

[ Udskydelse af det formelle ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets forsinkelse, hensættelsesfradrag]

Til § 4

17) I den under nr. 1 foreslåede § 6 B ændres i stk. 1, nr. 2, »eller investeringsforvaltningsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab« til: », investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab«.

[Forsikringsselskabers ansvarlige lånekapital uden fast løbetid anses som gæld – udvidelse af anvendelsesområdet for ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6.]

18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 7 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist« til: »senest en måned efter tildelingen af obligationerne«.«

[Frist for indbetaling af afgiftsbeløb for medarbejderobligationer]

Til § 5

19) Før nr. 1 indsættes som nye numre

»01. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fordringer«: »,jf. stk. 5,«.

02. I § 2, stk. 1, nr. 11, indsættes efter »gæld«: »,jf. stk. 5,«.

03. I § 2 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Ved opgørelsen af pensionskassers beskatningsgrundlag finder kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og ligningslovens § 6 B tilsvarende anvendelse.«

04. I § 5, 1. pkt., indsættes efter »beskatningsgrundlaget«: », jf. § 2, stk. 5«.«

[Reglerne i lovforslagets § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, skal finde tilsvarende anvendelse for pensionskasser, og konsekvensrettelser som følge af den under nr. 03 foreslåede ændring]

Til § 8

20) I stk. 2 indsættes efter »17 og 18,«: »§ 4, nr. 2, § 5, nr. 1, og § 6«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets forsinkelse]

21) Stk. 3 affattes således

»Stk. 3. § 1, nr. 14, 21, 26, 28, 02, 29, 35, 04 og 06, har virkning for kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed, der afgiftsberigtiges den 1. januar 2004 eller senere. § 1, nr. 22-24, har virkning for indbetalinger, der foretages den 1. januar 2003 og senere. § 1, nr. 25, har virkning for indbetalinger, der foretages den 1. januar 2004 og senere.«

[Virkningstidspunkt for ændringsforslagene under nr. 10 og 14 og berigtigelse af fejl]

22) I stk. 4 udgår »§ 4, nr. 3,«, og »1. januar 2004« ændres til: »1. august 2004«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsen for afkortningen af kredittiden]

23) Stk. 5 affattes således

»Stk. 5. § 1, nr. 30, har virkning for indeksordninger, hvor ejeren afgår ved døden dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende og senere.«

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets forsinkelse, indeksordninger]

24) I stk. 6 ændres »på datoen for lovforslagets fremsættelse eller senere« til: »den 5. november 2003 eller senere«.

[Præcisering af virkningstidspunktet for lovforslagets § 1, nr. 33 og 34]

25) I stk. 7 ændres »1. januar 2004« til: »1. juli 2004«.

[Udskydelse af virkningstidspunkt på grund af lovforslagets forsinkelse.]

26) I stk. 10 udgår »træder i kraft den 1. januar 2004 og«

[ Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets forsinkelse]

27) Stk. 11 affattes således

»Stk. 11. Kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, ligningslovens § 6 B som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, og pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 11, § 2, stk. 5, og § 5 som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 5, nr. 01, 02, 03 og 04, har virkning fra og med den 1. januar 2004.«

[Ændret virkningstidspunkt for lovens § 3, nr. 1, og § 4, nr. 1, og virkningstidspunkt for lovens § 5, nr. 01, 02, 03 og 04]

28) I stk. 12, 2. pkt., ændres »fra enten indkomståret 2003 eller fra indkomståret 2004« til: »fra og med enten indkomståret 2003, indkomståret 2004 eller indkomståret 2005«.

[Forlængelse af overgangsregel med 1 år på grund af lovforslagets forsinkelse]

29) Stk. 13 udgår.

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 13 og 14.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslaget under nr. 27]

30) Stk. 14, der bliver stk. 13, affattes således

»Stk. 13. Ligningslovens § 17 E, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 2005.«

[ Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt på grund af lovforslagets forsinkelse, hensættelsesfradrag + overgangsregel for pengeinstitutters leasingselskaber udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Socialistisk Folkeparti foreslår lovforslaget opdelt i to lovforslag. Baggrunden er, at lovforslaget er en »blandet landhandel«, som regulerer en hel række forskellige områder. SF finder, at det er en uskik, at så mange af hinanden uafhængige elementer bliver fremlagt i en samlet pakke. Det medvirker til at gøre lovforslaget mere vildledende, end nødvendigt er, og det besværliggør Folketingets stillingtagen i unødigt omfang.

Der er en række gode elementer i lovforslaget, som SF kan støtte, men der er samtidig elementer, som SF ikke kan støtte, herunder navnlig udvidelsen af kredsen af kreditinstitutter, som kan benytte reglerne for fradrag for hensættelser. De foreslåede regler, der har med hensættelsesfradraget at gøre, foreslås af den årsag udskilt til et selvstændigt lovforslag under A. Resten af det oprindelige lovforslag findes under B.

Såfremt delingen af lovforslaget vedtages, vil der blive stillet ændringsforslag om ikrafttræden m.v. til 3. behandling.

Til nr. 2-5

Der er tale om tekniske konsekvensændringer som følge af det under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 111 om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og skattekontrolloven (Opsparingsordning for sportsudøvere).

Til nr. 7 og 8

Efter pensionsbeskatningsloven skal en privat livrente eller ratepension tegnes med en indskudsperiode på mindst 10 år, ligesom de årlige indbetalinger skal være lige store, for at der opnås fuld fradragsret. Denne regel medfører problemer for selvstændigt erhvervsdrivende, der ofte har svingende indtægter fra år til år. Hvis indbetalingerne således nedsættes i løbet af indbetalingsperioden, omregnes fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier og bidrag. Desuden efterbeskattes de for meget fratrukne beløb med et procenttillæg. Derfor tør de selvstændigt erhvervsdrivende ofte ikke binde sig til ordninger med indbetalinger i en størrelsesorden, der sikrer en passende økonomi ved pensioneringen.

Der foreslås derfor en lempelse af pensionsbeskatningsreglerne for selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås, at omregning og efterbeskatning ikke skal ske i tilfælde, hvor de betalte præmier eller bidrag nok er faldet, men i det mindste udgør 10 pct. af overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed. Et dårligt år vil således ikke udløse omberegning. Hvis der ikke er overskud, skal der ikke betales efter ordningen.

Da overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed typisk først er kendt på et senere tidspunkt end indkomstårets afslutning, foreslås det i det fremsatte lovforslag, at det er det selvangivne overskud, hvoraf de 10 pct. beregnes, ligesom fristen for indskud på pensionsopsparingen tilsvarende skydes til den 1. juli i det følgende år. Dermed kan den selvstændige være sikker på at kunne overholde reglen om indbetaling af mindst 10 pct. af overskuddet.

At det er det selvangivne overskud, som de 10 pct. beregnes af, og at indbetalingsfristen udskydes til den 1. juli, blev indføjet på baggrund af den eksterne høring over lovforslaget. Der var tale om en justering af den oprindelige lovtekst, hvorefter der slet og ret skulle betales 10 pct. af overskuddet. Justeringen har imidlertid vist sig at være problematisk.

For det første har Forsikring & Pension påpeget, at den sene frist for indbetaling giver en skattemæssig rettighed, men den giver ikke de pågældende nogen ret med hensyn til civilretlige aftaler, for så vidt angår forsikringsordninger eller i forhold til forsikringstekniske forhold, og fristen vil skabe problemer med hensyn til selskabernes risikodækning og i relation til de forpligtelser, som selskaberne må påtage sig set i forhold til Finanstilsynet.

For så vidt angår forsikringsaftaler, er disse reguleret af forsikringsaftaleloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at selskabet ikke kan tage forbehold om, at selskabets ansvar først skal indtræde, når første præmie er betalt. Det vil sige, at som lovforslaget er fremsat, vil selskabet bære risikoen for forsikringstageren i op til 1½ år (fra den 1. januar 2004 til den 1. juli 2005), og det vil igen sige, at lovforslaget tvinger selskaberne til at give en dækning, som ikke er normal, og som vil medføre en meromkostning for den erhvervsdrivende (dødsfaldsdækning, invalidepension, præmiefritagelse m.v.). Der skal altså foretages særlige aktuarberegninger i den anledning.

Det kan betyde, at rateforsikringer måske slet ikke bliver tilgængelige for de selvstændigt erhvervsdrivende, fordi de bliver dyrere på grund af behov for øget risikodækning og øget kredittid, og/eller fordi selskaberne ikke vil eller kan påtage sig de administrative omkostninger ved omlægning af systemer.

For det andet betyder udskydelsen af fristen, at indbetalinger, der sker mellem 1. januar og 30. juni kan have fradragsmæssig virkning for 2 indkomstår, dels det aktuelle, dels det foregående. Med andre ord er det i sidste ende den selvstændiges ansvar at fortælle pensionsinstituttet, om indbetalingen vedrører det ene eller det andet år. Sker der en fejl, således at den selvstændige ikke får tydeliggjort, at der er tale om en pensionsindbetaling, der skal have virkning for det foregående indkomstår, kan det betyde, at der skal ske omberegning af tidligere års fradrag, hvilket var det, som lempelsen for de selvstændige skulle forhindre.

For det tredje vil reglen kunne give anledning til problemer ved ophør af selvstændig erhvervsvirksomhed, f.eks. hvis den selvstændige går konkurs. Her hjælper reglen ikke, da den selvstændige ikke længere har erhvervsmæssig virksomhed – men den pågældende er stadig forpligtet til at indbetale det oprindelig aftalte beløb, uanset hvilken indkomst den selvstændige måtte have efter konkursen.

Med andre ord hjælper reglen kun selvstændige med dårlige år, så længe de dårlige år ikke ender med virksomhedens ophør. Hvis den tidligere selvstændige ikke er i stand til at foretage det aftalte indskud, vil konsekvensen være, at hans indkomst forhøjes for de år, hvor bidragene er foretaget. Efter en konkurs vil efterbeskatningen være en yderligere belastning af den tidligere selvstændige.

Ændringsforslagene medfører en anden og mere enkel model for en lempelse af pensionsbeskatningsreglerne for selvstændigt erhvervsdrivende.

Modellen er i princippet »omvendt« i forhold til den foreslåede regel.

Hvor den i lovforslaget indeholdte løsning som ovenfor nævnt går ud på, at man indgår en fast aftale om indbetaling af et vist beløb i 10 eller flere år, men at man kan lave en nedsættelse af indbetalingen i dårlige år uden skattemæssige konsekvenser, går den nye model ud på, at man ikke laver en fast aftale, men at man hvert år under visse forudsætninger kan foretage kapitalindskud på ratepensioner eller livrenter, uden at fradraget fordeles over 10 år (som tilfældet er efter gældende ret).

Efter gældende ret fordeles fradragsretten for kapitalindskud, dvs. engangsindskud på en pen- sionsordning med løbende udbetalinger eller til en ratepension over en periode på 10 år, således at indskuddet foretages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Det samme gælder, hvis præmie- eller bidragsperioden på en ratepension eller livrente er aftalt til mindre end 10 år. Her fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år.

Såfremt det samlede årlige fradrag beregnet efter denne metode udgør mindre end 40.100 kr. (2004-niveau), kan pensionsopspareren dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 40.100 kr., indtil samtlige præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag.

Det er denne regel, selvstændigt erhvervsdrivende efter gældende ret ofte har været henvist til at anvende, da de som tidligere nævnt ofte ikke tør binde sig til ordninger med faste, årlige indbetalinger.

Det foreslås at udvide denne regel, således at pensionsopspareren, hvis det samlede årlige fradrag beregnet efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, udgør et mindre beløb end 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, kan foretage et fradrag svarende til 30 pct. af dette overskud.

Hvis eksempelvis pensionsopspareren har haft et overskud på 400.000 kr., kan der foretages et kapitalindskud på 120.000 kr. med fuldt fradrag for indkomståret.

Denne model har en række fordele i forhold til den model, der fremgår af lovforslaget.

For det første er det således ikke strengt nødvendigt at kende det præcise overskud af virksomheden i forbindelse med indbetalingen på ordningen, og en udskydelse af indbetalingsfristen er derfor unødvendig. Hvis det i forbindelse med selvangivelsen/årsregnskabet efterfølgende viser sig, at den foretagne indbetaling eksempelvis svarer til 25 pct. af overskuddet, er der fradrag for hele indskuddet i indkomståret.

Viser det sig, at der er indbetalt mere end 30 pct., kan der foretages fradrag for de første 30 pct. i indskudsåret, mens det resterende beløb vil kunne fradrages i de følgende indkomstår som beskrevet nedenfor.

Hvis pensionsopspareren i det ovennævnte eksempel har et overskud på 400.000 kr., men har indskudt 150.000 kr., vil der som udgangspunkt kunne fradrages 1/10 heraf, dvs. 15.000 kr. i indkomståret, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3. Efter gældende ret kan pensionsopspareren foretage fradrag op til 40.100 kr., jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, men med den foreslåede regel i ændringsforslaget får pensionsopspareren en ny mulighed, nemlig at foretage fradrag op til 120.000 kr., svarende til 30 pct. af overskuddet.

Det følgende år vil der igen som udgangspunkt kunne fradrages 1/10 af de 150.000 kr., der blev indbetalt året før, dvs. 15.000 kr. Pensionsopspareren kan dog foretage fradrag op til 40.100 kr., jf. gældende ret, sådan at det resterende, ikke fratrukne indskud på 30.000 kr., kan fradrages i dette år, ligesom opspareren også i dette år i stedet kan vælge at anvende 30-procents-reglen.

Hvis pensionsopspareren i dette år således igen har et overskud på 400.000 kr. og der indskydes yderligere 120.000 kr. på ordningen som kapitalindskud, vil der som udgangspunkt kunne foretages fradrag for 1/10 af de 150.000 kr. fra året før plus 1/10 af årets indskud på 120.000 kr., dvs. for 27.000 kr. Opspareren kan igen enten foretage fradrag op til 40.100 kr. efter den gældende regel eller vælge at foretage fradrag op til 120.000 kr., svarende til 30 pct. af årets overskud. Overskydende indskud vil tilsvarende kunne fradrages i de følgende indkomstår.

Hvis pensionsopspareren i samme situation i stedet nøjes med at foretage et yderligere indskud på 90.000 kr., vil der som udgangspunkt kunne foretages fradrag for 1/10 af de 150.000 kr. fra året før plus 1/10 af årets indskud på 90.000 kr., dvs. for 24.000 kr. Opspareren kan enten foretage fradrag op til 40.100 kr. efter den gældende regel eller foretage fradrag op til 120.000 kr., svarende til 30 pct. af årets overskud. Der vil herefter ikke være overskydende indskud til fradrag i de følgende indkomstår. De 2 års indskud er således blevet fuldt fradraget over de 2 år.

Efter omstændighederne er der således ikke fuld fradragsret for indbetalingen i indbetalingsåret, men for det første vil der være fuldt fradrag for den del af betalingen, der svarer til 30 pct. af overskuddet i virksomheden, og for det andet vil – som eksemplerne illustrerer – det overskydende beløb blive »indhentet« i løbet af de følgende år.

For det andet har forslaget den fordel, at pensionsopspareren ikke behøver at binde sig til et fast beløb hvert år. Der gives med ændringsforslaget altså ikke en skattemæssig rettighed, hvilket er tilfældet for den model, der er fremlagt i lovforslaget. Efter modellen i lovforslaget kan pensionsindbetalingen med skattemæssig virkning nedsættes til 10 pct. af overskuddet uanset aftale, og det vil potentielt kunne karambolere med den civilretlige aftale.

Det betyder samtidig – og for det tredje – at ophører den selvstændige erhvervsvirksomhed eksempelvis på grund af konkurs, er pensionsopspareren ikke forpligtet til at foretage indbetalinger, som den pågældende ikke har økonomisk mulighed for at foretage. Den pågældende behøver således ikke at frygte efterbeskatning i tilfælde af ophør af den selvstændige erhvervsvirksomhed på grund af konkurs – eller i øvrigt hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed ophører.

For det fjerde undgås de problemer, der som nævnt tidligere ville opstå i forbindelse med udskydelse af indbetalingsfristen til den 30. juni i året efter indkomståret.

For det femte har modellen den fordel, at den – ligesom den oprindelig fremsatte model – ikke nødvendiggør en afgrænsning af, hvilke selvstændigt erhvervsdrivende der kan anvende reglen. Rimeligvis bør en regel, der lemper fradragsfordelingsreglerne for selvstændige, være målrettet mod netop selvstændige, der har problemer med at binde sig til faste beløb hvert år, og eksempelvis ikke personer, for hvem den selvstændige erhvervsvirksomhed kun udgør en lille andel af de pågældendes indkomstgrundlag.

Har en person eksempelvis lønindkomst på 500.000 kr. og overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed på 10.000 kr., giver den foreslåede 30 pct.’s-regel mulighed for fuldt fradrag for 3.000 kr. Den foreslåede 30-procents-regel kan ikke anvendes på lønindkomsten – af hvilken der imidlertid ved siden af naturligvis kan foretages indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Dermed undgås komplicerede værnsregler, der skal sikre, at de lempeligere regler ikke misbruges af personer, der ikke har de vilkår, som kendetegner de selvstændige, nemlig at et dårligt år kan give anledning til problemer med hensyn til pensionsopsparingen.

Forslaget sikrer, at selvstændige gives mulighed for hvert år at foretage en pensionsindbetaling, der står i rimeligt forhold til deres overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Endelig bemærkes det, at der ved overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed forstås overskud som opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud.

Afgrænsningen svarer til den afgrænsning af overskud, der findes andetsteds i skattelovgivningen. Hermed opnås bl.a., at overskuddet korrigeres for renteudgifter. Har den pågældende eksempelvis renteudgifter på 200.000 kr. og overskud efter renteudgifter på 300.000 kr., svarende til et overskud på 500.000 kr. før renteudgifter, kan der indskydes 150.000 kr. på pensionsordningen med fuld fradragsværdi.

Det foreslås dog, at indkomst ved afståelse af goodwill og andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster og varemærke eller fortjenester ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven ikke indgår i opgørelsen af overskuddet. 30-procents-reglen er tiltænkt selvstændigt erhvervsdrivendes løbende pensionsopsparing, der foretages på basis af virksomhedens »ordinære« overskud – mere ekstraordinære indkomster, eksempelvis ved afståelse af goodwill – vil til gengæld være omfattet af reglen om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens § 15 A. De nævnte ekstraordinære indkomster får således ikke betydning for, hvor meget der kan indskydes med fuldt fradrag i indkomståret efter den foreslåede 30-procents-regel – og der kan således ikke på baggrund af disse indtægter foretages ekstraordinært store kapitalindskud med fuld fradragsret på pensionsopsparing. For så vidt angår afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, bemærkes, at sådanne afståelser vil være omfattet af 30-procents-reglen, da disse afståelser ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.

Lovforslaget har virkning for indkomståret 2004 og senere indkomstår.

Ændringsforslaget forventes ikke at ændre nævneværdigt på det provenu, som var beregnet i det fremsatte lovforslag i relation til lempelsen for de selvstændigt erhvervsdrivende.

Til nr. 9

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse af pensionsbeskatningslovens § 20 som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, 3, 9 og 10, hvorefter samleveres livsarvinger ligestilles med livsarvinger i øvrigt, således at reglerne i pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at livsarvinger til samlevere tilgodeses i forbindelse med pensionsopsparerens dødsfald. Herefter vil sådanne livsarvinger på lige fod med andre livsarvinger blive beskattet efter pensionsbeskatningslovens § 20, i det omfang de efter de nye regler er indsat som begunstigede i policer m.v.

Til nr. 10, 14 og 21

Ændringsforslagene er konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af samtidighedskravet i pensionsbeskatningslovens § 26 og som følge af den foreslåede ændrede affattelse af pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

Særlig for så vidt angår den ændrede affattelse i ændringsforslag nr. 21 af lovforslagets § 8, stk. 3, præciseres det, at ændringerne af pensionsbeskatningslovens § 21 A har virkning for indbetalinger på kapitalpensioner, der er sket den 1. januar 2003 eller senere, da man for indbetalinger i 2003 typisk først i løbet af 2004 vil opdage, at der er tale om en fejlindbetaling.

Det præciseres samtidig, at ophævelsen af samtidighedskravet har virkning for ophævelser, der sker den 1. januar 2004 eller senere.

Til nr. 15

Det er efter lovforslaget en betingelse for at kunne opnå hensættelsesfradrag, at nedskrivninger og hensatte beløb skal vedrøre tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.

For finansiel leasing er der indsat en særlig regel om, at vurderingen af dette krav her skal foretages ud fra en antagelse om, at finansiel leasing også skattemæssigt betragtes som udlån. Det foreslås, at denne regel udgår, idet den er overflødig.

Reglen blev indsat ud fra den betragtning, at i og med, at finansiel leasing regnskabsmæssigt behandles som udlån, men skattemæssigt som udleje med fortsat ejerskab til aktiverne med deraf følgende afskrivningsadgang, ville nedskrivninger ved finansiel leasing ikke vedrøre tab, der er fradragsberettiget efter skattereglerne.

Efter de regnskabsretlige regler kan leasingselskabet ved finansiel leasing foretage hensættelser til tab ud fra en risikovurdering af leasingaftalen, dvs. udlånet. Hensættelserne afspejler risikoen vedrørende de samlede betalinger – den totale leasingydelse – i forbindelse med leasingaftalen, med skyldig hensyntagen til, at leasingselskabet ejer leasingaktivet. Skattemæssigt betragtes finansiel leasing som udleje, dvs. indgåelse af en lejekontrakt om et givet aktiv. I almindelighed er krav i henhold til en kontrakt stiftet ved kontraktens indgåelse. Det vil sige, at leasingselskabet har et retskrav på den totale leasingydelse. Hvis leasingtager misligholder kontrakten, vil leasingselskabet kunne kræve, at leasingtager betaler en erstatning svarende til det tab, leasingselskabet lider som følge af, at leasingkontrakten, ikke opfyldes behørigt af leasingtager, såkaldt positiv opfyldelsesinteresse. Hvis leasingselskabet ikke modtager det fulde erstatningsbeløb, har leasingselskabet konstateret et tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler. Det vil sige, at selv om finansiel leasing behandles forskelligt regnskabsmæssigt og skattemæssigt, så vedrører de regnskabsmæssige nedskrivninger under de gældende regler tab, som er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.

Til nr. 16

Ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om hensættelsesfradrag for kreditinstitutter m.m. foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Samtidig foreslås det, at reglerne skal have virkning fra og med den 1. januar 2004. Det vil sige, at reglerne fortsat kommer til at gælde fra og med kalenderåret 2004.

Til nr. 17

Lovforslaget indeholder i § 3, nr. 1, forslag om indsættelse af nyt stk. 5 og stk. 6 i kursgevinstlovens § 1 og i § 4, nr. 1, forslag om indsættelse af en ny § 6 B i ligningsloven. Formålet med disse forslag er at sikre, at fordringer og gæld i henhold til visse gældsinstrumenter, der ikke opfylder de almindelige skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som fordringer og gæld, kan behandles som fordringer og gæld i skattemæssig henseende.

Det vil, jf. forslaget til ligningslovens § 6 B, sige, at renteindtægter af sådanne fordringer og renteudgifter af en sådan gæld behandles som andre renteindtægter og andre renteudgifter.

Det vil også, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, sige, at gevinst og tab på fordringer og gæld i henhold til sådanne gældsinstrumenter skal være omfattet af kursgevinstlovens regler.

Ifølge forslaget til ligningslovens § 6 B, stk. 1, nr. 2, skal debitor i henhold til gældsinstrumentet være enten en stat, et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller et investeringsforvaltningsselskab.

Baggrunden for lovforslaget er, som det fremgår af de almindelige bemærkninger i afsnit 5: »Gældsinstrumenter«, i første række at opfylde et løfte i forbindelse med, at der ved lov nr. 428 af 6. juni 2002 indførtes regler i lov om bank- og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven om gældsinstrumenter, der, når visse betingelser er opfyldt, medregnes til pengeinstituttets m.v. ansvarlige kapital. De nævnte regler er nu indeholdt i § 132 om hybrid kernekapital i lov nr. 453 af 10. juni 2003 om finansiel virksomhed, idet de samtidig er udvidet til også at omfatte investeringsforvaltningsselskaber.

Skatteministeriet er imidlertid under behandlingen af lovforslaget blevet gjort bekendt med, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikringsselskaber og pensionskasser siden 1994 har kunnet have ansvarlig lånekapital, der medregnes til basiskapitalen, hvis visse betingelser er opfyldt. Den ansvarlige lånekapital kan være med eller uden fast løbetid, jf. § 136, jf. § 135 i ovennævnte lov om finansiel virksomhed.

Hvis den pågældende lånekapital slet ikke har forfaldstid, indebærer de gældende regler, at der ikke foreligger gæld i skattemæssig forstand med de deraf følgende konsekvenser, jf. ovenfor.

Medens pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers ansvarlige lånekapital uden fast løbetid vil kunne være omfattet af de i lovforslaget foreslåede regler i ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, hvis de opstillede betingelser er opfyldt, vil forsikringsselskabers ansvarlige lånekapital uden fast løbetid ikke kunne være omfattet.

Ændringsforslaget går ud på at udvide anvendelsesområdet for ligningslovens § 6 B og kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, således, at debitor også kan være et forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS. Hermed kommer der til at gælde samme princip for de samme lånetyper, uanset om de ydes til banker m.v. eller til forsikringsselskaber.

Såfremt pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. har ansvarlig lånekapital uden fast løbetid og ikke er blevet nægtet fradragsret for renter af sådanne lån, har forslaget ikke provenumæssige konsekvenser.

I det omfang pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v. har sådanne lån og er blevet nægtet fradrag for renter heraf, vil de foreslåede ændringer indebære, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu.

Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af provenuvirkningen, men den vurderes at være af meget begrænset størrelse.

På kreditorsiden skønnes provenuvirkningen at være af meget begrænset størrelse.

Til nr. 18

Fristen for indbetaling af afgiftsbeløb efter ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, om medarbejder-obligationer fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 15 af 14. januar 2002 om oplysningspligt for medarbejderaktier og -obligationer omfattet af ligningslovens § 7 A. Da bekendtgørelsen bortfalder den 1. januar 2004, foreslås det, at indbetalingsfristen fastsættes direkte i loven. Indbetaling skal ligesom efter bekendtgørelsen ske senest en måned efter tildelingen af medarbejderobligationerne.

Til nr. 19

Pensionsafkastbeskatningsloven indeholder ikke definitioner af fordringer og gæld eller af renteudgifter eller renteindtægter, men anvender de i den øvrige skattelovgivning anvendte definitioner.

Det vil sige, at ved opgørelsen af et forsikringsselskabs beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven vil fordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, umiddelbart være fordringer og gæld omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 11, renteudgifter omfattet af ligningslovens § 6 B, stk. 1, vil være renteudgifter omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 og renteindtægter omfattet af ligningslovens § 6 B, stk. 2, vil være renteindtægter omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Pensionskasser er alene skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvorfor disse ikke er medtaget i personkredsen i ligningslovens § 6 B og dermed kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, der regulerer opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og renteudgifter og renteindtægter omfattet af ligningslovens § 6 B er derfor ikke umiddelbart fordringer og gæld omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2 og 11, renteudgifter omfattet af lovens § 5 og renteindtægter omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, ved opgørelsen af pensionskassers beskatningsgrundlag.

Det foreslås derfor, at der i pensionsafkastbeskatningslovens § 2 som nyt stk. 5 indsættes en bestemmelse om, at kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, og ligningslovens § 6 B finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af pensionskassers beskatningsgrundlag.

Til nr. 20 og 26

Ikrafttrædelsestidspunktet for de ændrede regler for det danske mindretals pensionerede medarbejdere og justeringen af reglerne om fremme af privat udlejningsbyggeri i relation til selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Til nr. 22

Ikrafttrædelsestidspunktet for afkortningen af kredittiden for pensionsinstitutters indbetaling af afgift i forbindelse med udbetaling m.v. af kapitalpensioner samt ved ophævelse af en pensionsordning i utide er efter lovforslaget den 1. januar 2004. Eftersom forslaget ikke var vedtaget på dette tidspunkt, foreslås ikrafttrædelsen udskudt til den 1. august 2004.

Dermed sikres branchen samtidig god tid til at gennemføre de nødvendige ændringer i edb-systemer m.v. som efterlyst i henvendelsen fra Forsikring & Pension af 19. januar 2004 til Folketingets Skatteudvalg.

Den foreslåede udskydelse af ikraftrædelsestidspunktet for afkortelse af kredittiden medfører, at lovforslagets engangsprovenu på ca. 400 mio. kr. vil fremkomme i august 2004 i stedet for januar 2004. Ændringsforslaget medfører derfor et rentetab for staten på ca. 10 mio. kr. i 2004. Ændringsforslaget ændrer ikke lovforslagets finansårsvirkning i 2004.

Til nr. 23

Ikrafttrædelsestidspunktet for det ændrede opgørelsestidspunkt for beregningsgrundlaget for 40- procents-afgiften, når ejeren af en indekskontrakt afgår ved døden, foreslås flyttet fra den 1. januar 2004 til dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Det vil sige, at bestemmelsen finder anvendelse, når pensionsopspareren afgår ved døden, dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere.

Til nr. 24

Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen til lovforslaget har § 1, nr. 33 og 34, om bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger virkning for udbetalinger eller andre dispositioner, der sker på datoen for lovforslagets fremsættelse og senere.

Lovforslaget blev fremsat den 5. november 2003. Med nærværende ændringsforslag præciseres det, at virkningstidspunktet således er den 5. november 2003.

Til nr. 25

Det foreslås, at den ændrede formulering af rentebestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 3, skal have virkning for renter, der påløber den 1. juli 2004 eller senere. Udskydelsen af virkningstidspunktet er begrundet i lovforslagets forsinkelse.

Til nr. 27

Efter lovforslaget skal de foreslåede regler skal have virkning for fordringer og gæld, der stiftes den 1. januar 2004 eller senere, det vil sige for gevinst og tab og renteindtægter og renteudgifter vedrørende fordringer og gæld, der stiftes den 1. januar 2004 eller senere.

Efter det nu oplyste er ansvarlig lånekapital uden fast løbetid hidtil af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber, forsikringsselskaber og pensionskasser skattemæssigt blevet behandlet, som om der forelå fordringer og gæld i skattemæssig forstand.

Det vil give anledning til en uhensigtsmæssig retstilstand, såfremt fordringer og gæld uden fast løbetid, der er stiftet før den 1. januar 2004, ikke også fremover skal behandles, som om der foreligger fordringer og gæld i skattemæssig henseende.

Det foreslås derfor i ændringsforslaget, at ikrafttrædelsesbestemmelsen ændres således, at kursgevinstlovens § 1, stk. 5 og 6, ligningslovens § 6 B og den ændrede affattelse af pensionsafkastbeskatningslovens §§ 2 og 5 skal have virkning fra og med den 1. januar 2004, det vil sige for ydelser, der betales den 1. januar 2004 eller senere, eller kursgevinst eller -tab, der realiseres den 1. januar 2004 eller senere.

Til nr. 28

Det foreslås, at overgangsreglen, hvorefter selskaber har adgang til først at anvende den nye formulering af kursgevinstlovens § 28 og § 41, stk. 1, om indeksregulerede fordringer fra og med indkomståret 2003 eller indkomståret 2004 udvides således, at selskaberne tillige får adgang til at vente med anvendelsen af den nye formulering til og med indkomståret 2005.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 27.

Til nr. 30

Ved den foreslåede nye affattelse af lovforslagets § 8, stk. 14, ændres ikrafttrædelsestidspunktet for den nye affattelse af reglen om hensættelsesafgift fra den 1. januar 2004 til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Ændringen skyldes, at også finansieringsselskaber skal betale hensættelsesafgift. Samtidig foreslås det, at reglerne skal have virkning fra og med den 1. januar 2005. Det vil sige, at der uændret tidligst kan blive tale om betaling af hensættelsesafgift i 2005 af saldoen på hensættelseskontoen pr. 1. januar 2005.

Derudover foreslås det, at den i lovforslaget indeholdte § 8, stk. 14, udgår, da den er overflødig. Der er tale om en overgangsregel for pengeinstitutters datterselskaber, der driver virksomhed med finansiel leasing, og som foretager fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier m.v. efter Ligningsrådets anvisning fra 1989 om pengeinstitutters m.v. fradrag for hensættelser til imødegåelse af tab på udestående fordringer og garantier m.v.

Disse leasingselskaber vil fremover kunne vælge at anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser efter de foreslåede regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 7-9, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. En af betingelserne for at kunne anvende reglerne er, at selskabet ved udarbejdelsen af årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V. Leasingselskaberne anvender i dag de regnskabsretlige regler, der gælder for pengeinstitutter. Overgangsreglen går ud på, at leasingselskaberne kan blive omfattet af reglerne om hensættelsesfradrag, selv om de ikke opfylder betingelsen vedrørende årsrapporten, blot betingelsen opfyldes fra og med det tidspunkt, hvor de nye regler i lov om finansiel virksomhed om pengeinstitutternes regnskabsaflæggelse er sat i kraft.

Sigtet med overgangsreglen har været at sikre kontinuitet for pengeinstitutternes leasingdatterselskab i forbindelse med bortfaldet af Ligningsrådets anvisning og indførelsen af de nye regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 7-9. Det har imidlertid efterfølgende vist sig, at skattemyndighederne ikke godkender fradrag ved indkomstopgørelsen for hensættelser med direkte reference til finansiel leasing – dette fordi finansiel leasing skattemæssigt betragtes som ejerskab til leasingaktiverne og ikke som udlån. Da pengeinstitutters datterselskaber, der driver virksomhed med finansiel leasing, således ikke har haft adgang til hensættelsesfradrag efter Ligningsrådets anvisning, er der ikke grundlag for den pågældende overgangsregel.

Konsekvensen af, at overgangsreglen udgår, er, at datterselskaber af pengeinstitutter, der driver virksomhed med finansiel leasing, i forhold til de nye regler i kursgevinstlovens § 25, stk. 7-9, bliver stillet på nøjagtig samme måde som de andre finansieringsselskaber, der ikke tidligere har haft adgang til fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Ejner Jensen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne