Betænkning over Forslag til lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 110
1
Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
2
Henvendelse af 9/12-03 fra Plastindustrien i Danmark
3
Kopi MPU: Henvendelse af 9/12-03 fra Kommunernes Landsforening: »Fjern ikke PVC-afgiften, før vi har en sikker ordning til håndtering af PVC-affald«
4
Kopi MPU: Miljøministerens »Handlingsplan for indsamling og genanvendelse af udtjente produkter af hård PVC«
5
Henvendelse af 16/12-03 fra Københavns Kommune
6
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/12-03 fra Plastindustrien i Danmark
7
Henvendelse af 19/12-03 fra nkt cables
8
Henvendelse af 16/1-04 fra Wuppi A/S, Herlev
9
Kopi MPU: svar på spm. 82 om kommentar til henvendelse af 9/12-03 fra Kommunernes Landsforening vedr. pvc, til miljøministeren
10
Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål til lovforslaget samt udkast til tidsplan
11
Spm. 1 om at redegøre for sin principielle holdning til »samlelovforslag«, til skatteministeren
Spm. 2, om det er rimeligt og fremmende for lovkvaliteten at fremsætte de mangeartede ændringer og lovområder i L 110, til skatteministeren
Spm. 3 om den saglige og den politiske sammenhæng i »samlelovforslaget«, til skatteministeren
Spm. 4 om at medvirke til, at lovforslaget deles op i selvstændige lovforslag, til skatteministeren
Spm. 5 om, at der på nuværende tidspunkt ikke er sikkerhed for, at den aftalte ordning om indsamling og genanvendelse af pvc vil fungere efter hensigten, til skatteministeren
Spm. 6, om den nuværende ordning med afgifter på hård pvc som en adfærdsregulerende foranstaltning har været virkningsfuld, til skatteministeren
12
Spm. 7 om at give en nøje redegørelse for sammenhængen mellem lovforslaget og skattestoppet, til skatteministeren
Spm. 8 om, hvor den præcise procent- eller beløbsgrænse går for, hvad der kan indføres af afgifter eller ske af afgiftsforhøjelser på f.eks. benzin, til skatteministeren
Spm. 9, om en almindelig familie på trods af et skattestop kan risikere at få undergravet sin økonomi fuldstændig, til skatteministeren
Spm. 10, om det for den enkelte er underordnet, om en ekstraudgift kommer som følge af en forhøjelse af en afgift, en skat eller et gebyr, til skatteministeren
13
Spm. 11 om, at over halvdelen af den hårde pvc fortsat ender i danske affaldsforbrændingsanlæg, til skatteministeren
Spm. 12, om det ikke er risikabelt at fjerne den afgift, der har haft et adfærdsregulerende sigte, og kombinere fjernelsen med en indsamlings- og genanvendelsesordning, til skatteministeren
Spm. 13, om afskaffelsen af afgiften af den hårde pvc påvirker incitamentet hos producenterne til at bruge ressourcer på at udvikle mere miljørigtige alternativer, til skatteministeren
Spm. 14 om, at gennemførelsen af lovforslaget vil give fordele til de »miljøuvenlige« kabler frem for de miljørigtige, til skatteministeren
14
Spm. 15 om, hvorledes det sikres, at affald af hård pvc håndteres korrekt i de kommuner, som ikke deltager i Wuppi-ordningen, til skatteministeren
15
Henvendelse af 28/1-04 fra Uniscrap A/S
16
Spm. 16 om en redegørelse for den miljø- og samfundsmæssige analyse, som Miljøministereriet finansierer, til skatteministeren
Spm. 17 om det hensigtsmæssige i, at aftalen bindes op med tilladelse til fortsat genbrug af blyholdigt affald, til skatteministeren
Spm. 18 om, hvad kommunerne skal betale for bortskaffelse af affald uden om renovationsfirmaerne, til skatteministeren
Spm. 19 om bekræftelse af prisen for bortskaffelse af pvc-affald, til skatteministeren
Spm. 20 om begrundelsen for fritagelsen for afgift, til skatteministeren
Spm. 21 om andelen af affald, der indsamles af Wuppi, i forhold til andelen af affald, der indsamles af kommuner, samt om udviklingen i affaldsmængden i de kommende år, til skatteministeren
Spm. 22 om, hvorfor virksomhederne bag Wuppi fritages for afgift, samt hvorfor prisdannelsen for affaldsbortkørsel ikke overlades til markedet, til skatteministeren
Spm. 23 om, hvor længe og i hvilket omfang tagplader har været omfattet af indsamlingsordningen, til skatteministeren
17
Overheads anvendt af Plastmo A/S ved foretræde for udvalget den 28. januar 2004
18
Overheads anvendt af Wuppi A/S ved foretræde for udvalget den 28. januar 2004
19
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
20
Spm. 24 om at kommentere materiale udleveret af Wuppi A/S på foretrædet 28/2-04, til skatteministeren
21
Spm. 25 om at kommentere materiale udleveret af Plastmo A/S på foretrædet 28/4-04, til skatteministeren
22
Spm. 26 om at bekræfte, at der i alt indsamles ca. 1/3 af den samlede mængde hård pvc, som det blev anført i forbindelse med Plastmo A/S´ foretræde 28/1-04, til skatteministeren
23
Spm. 27 om at bekræfte, at de oplyste 1.800 kr./t kun dækker transport og behandling og ikke medregner en ganske væsentlig omkostning for leje af Wuppi-containere, til skatteministeren
Spm. 28 om, hvor meget de fem selskaber bag Wuppi har betalt i driftstilskud i 2002 eller 2003 for at dække over et eventuelt driftsunderskud, til skatteministeren
Spm. 29 om, hvad det betyder for den samlede indsamlingspris, at hver container fyldes med ca. 350 kg, til skatteministeren
Spm. 30 om, hvor meget pvc-affald Wuppi reelt har genbrugt i 2002 eller 2003, til skatteministeren
24
Kommentar fra skatteministeren til Kopi MPU: Henvendelse af 9/12-03 fra Kommunernes Landsforening: »Fjern ikke PVC-afgiften, før vi har en sikker ordning til håndtering af PVC-affald«
25
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/12-03 fra Københavns Kommune
26
Svar på spm. 1 om at redegøre for sin principielle holdning til »samlelovforslag«, fra skatteministeren
Svar på spm. 2, om det er rimeligt og fremmende for lovkvaliteten at fremsætte de mangeartede ændringer og lovområder i L 110, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om den saglige og den politiske sammenhæng i »samlelovforslaget«, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om at medvirke til, at lovforslaget deles op i selvstændige lovforslag, fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om, at der på nuværende tidspunkt ikke er sikkerhed for, at den aftalte ordning om indsamling og genanvendelse af pvc vil fungere efter hensigten, fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om den nuværende ordning med afgifter på hård pvc som en adfærdsregulerende foranstaltning har været virkningsfuld, fra skatteministeren
27
Svar på spm. 7 om at give en nøje redegørelse for sammenhængen mellem lovforslaget og skattestoppet, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om, hvor den præcise procent- eller beløbsgrænse går for, hvad der kan indføres af afgifter eller ske af afgiftsforhøjelser på f.eks. benzin, fra skatteministeren
Svar på spm. 9, om en almindelig familie på trods af et skattestop kan risikere at få undergravet sin økonomi fuldstændig, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om, at det for den enkelte er underordnet, om en ekstraudgift kommer som følge af en forhøjelse af en afgift, en skat eller et gebyr, fra skatteministeren
28
Svar på spm. 11 om, at over halvdelen af den hårde pvc fortsat ender i danske affaldsforbrændingsanlæg, fra skatteministeren
Svar på spm. 12, om det ikke er risikabelt at fjerne den afgift, der har haft et adfærdsregulerende sigte, og kombinere fjernelsen med en indsamlings- og genanvendelsesordning, fra skatteministeren
Svar på spm. 13, om afskaffelsen af afgiften af den hårde pvc påvirker incitamentet hos producenterne til at bruge ressourcer på at udvikle mere miljørigtige alternativer, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om, at gennemførelsen af lovforslaget vil give fordele til de »miljøuvenlige« kabler frem for de miljørigtige, fra skatteministeren
29
Svar på spm. 15 om, hvorledes det sikres, at affald af hård pvc håndteres korrekt i de kommuner, som ikke deltager i Wuppi-ordningen, fra skatteministeren
30
Svar på spm. 16 om en redegørelse for den miljø- og samfundsmæssige analyse, som Miljøministereriet finansierer, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om det hensigtsmæssige i, at aftalen bindes op med tilladelse til fortsat genbrug af blyholdigt affald, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om, hvad kommunerne skal betale for bortskaffelse af affald uden om renovationsfirmaerne, fra skatteministeren
Svar på spm. 19 om en bekræftelse af prisen for bortskaffelse af pvc-affald, fra skatteministeren
Svar på spm. 20 om begrundelsen for fritagelsen for afgift, fra skatteministeren
Svar på spm. 21 om andelen af affald, der indsamles af Wuppi, i forhold til andelen af affald, der indsamles af kommuner, samt om udviklingen i affaldsmængden i de kommende år, fra skatteministeren
Svar på spm. 22 om, hvorfor virksomhederne bag Wuppi fritages for afgift, samt hvorfor prisdannelsen for affaldsbortkørsel ikke overlades til markedet, fra skatteministeren
Svar på spm. 23 om, hvor længe og i hvilket omfang tagplader har været omfattet af indsamlingsordningen, fra skatteministeren
31
Svar på spm. 24 om at kommentere materiale udleveret af Wuppi A/S på foretrædet 28/2-04, fra skatteministeren
32
Svar på spm. 25 om at kommentere materiale udleveret af Plastmo A/S på foretrædet 28/4-04, fra skatteministeren
33
Svar på spm. 26 om at bekræfte, at der i alt indsamles ca. 1/3 af den samlede mængde hård pvc, som det blev anført i forbindelse med Plastmo A/S´ foretræde, fra skatteministeren
34
Svar på spm. 27 om at bekræfte, at de oplyste 1.800 kr./t kun dækker transport og behandling og ikke medregner en ganske væsentlig omkostning for leje af Wuppi-containere, fra skatteministeren
Svar på spm. 28 om, hvor meget de fem selskaber bag Wuppi har betalt i driftstilskud i 2002 eller 2003 for at dække over et eventuelt driftsunderskud, fra skatteministeren
Svar på spm. 29 om, hvad det betyder for den samlede indsamlingspris, at hver container fyldes med ca. 350 kg, fra skatteministeren
Svar på spm. 30 om, hvor meget pvc-affald Wuppi reelt har genbrugt i 2002 eller 2003, fra skatteministeren
35
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
36
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/12-03 fra nkt cables
37
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/1-04 fra Wuppi A/S, Herlev
38
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 28/1-04 fra Uniscrap A/S
39
Henvendelse af 10/2-04 fra Råstof og Genanvendelse Selskabet (RGS)
40
Henvendelse af 13/2-04 fra Københavns Kommune
41
1. udkast til betænkning
42
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/2-04 fra Råstof og Genanvendelse Selskabet (RGS)
43
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 13/2-04 fra Københavns Kommune
44
Spm. 31 om det forventede indsamlingsniveau for hårde pvc-produkter i 2005, til skatteministeren
45
Afgivelse af betænkning udskudt til fredag den 20. februar 2004
46
Svar på spm. 31 om det forventede indsamlingsniveau for hårde pvc-produkter i 2005, fra skatteministeren
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 20. februar 2004
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af pvc-afgiftsloven, registreringsafgiftsloven og andre afgiftslove
(Forenkling af miljø- og punktafgifter og forlængelse af afgiftsfritagelserne for eldrevne
køretøjer)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2003 og var til 1. behandling den 20. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 5. november 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 78. Den 8. december 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Københavns Kommune,
nkt cables,
Plastindustrien i Danmark,
Råstof og Genanvendelse Selskabet,
Uniscrap A/S og
Wuppi A/S.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
Plastmo A/S og
Wuppi A/S.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 31 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at miljøafgifters formål er at regulere borgernes og virksomhedernes adfærd. Formålet med pvc-afgiften har derfor også været at få producenterne til at udvikle mere miljørigtige alternativer og at få forbrugerne til at købe dem.
Men den nuværende ordning har imidlertid vist sig ikke at være ideel, og Socialdemokratiet vedstår derfor også, at vi tidligere har foreslået, at pvc-afgiften blev afviklet som led i en ny og bedre ordning. Men det forudsatte, at alternativet var bedre og sikrede, at formålet – en bedre indsamling og genanvendelse af pvc – blev opnået.
Det er imidlertid langtfra tilfældet med regeringens forslag, idet miljøministerens »Handlingsplan for indsamling og genanvendelse af udtjente produkter af hård PVC« fra november 2003 slet ikke sikrer, at vi får en mere effektiv indsamlingsordning for pvc, end vi har i dag.
I regeringens egen affaldsstrategi står der, at der kun indsamles 16 pct. af den potentielt genanvendelige mængde af pvc, og at 50-60 pct. af alt pvc fortsat ender i affaldsforbrændingsanlæg, hvor det gør stor skade. Pvc udgør derfor et stort miljømæssigt problem i dag, og der er derfor efter Socialdemokratiets opfattelse behov for, at man nu må tage nye og effektive skridt til at løse dette problem.
Problemet bør løses ved, at der skabes stærkere incitamenter for producenterne til at få håndteret pvc-affald på en miljørigtig måde. Det kan enten ske ved, at den nuværende afgift omlægges eller ved, at producenterne forpligtes til selv at forestå og finansiere en langt mere effektiv indsamling og genanvendelse af pvc-affald. Socialdemokratiet er åbent over for begge veje frem, hvis man finder en form, der virker. Det klares imidlertid ikke med regeringens forslag.
Regeringen er gået den vej, at man forpligter producenterne til selv at forestå en indsamling og genanvendelse af pvc-affald. Men miljøministerens handlingsplan fra november 2003 sikrer ikke, at der gennemføres en mere effektiv indsamlingsordning for pvc. Det er det afgørende problem, og derfor må miljøministerens handlingsplan ændres på afgørende punkter, hvis pvc-afgiften skal afvikles.
Miljøministerens handlingsplan indeholder således ikke et klart mål for, hvor stor en del af pvc-affaldet der skal indsamles i ordningen. Det anføres heller ikke, hvornår dette mål skal være nået. Den oprindelige frivillige aftale mellem Miljøministeriet, DA, Industrirådet, detailhandlen og plastindustrien havde en målsætning om, at 77 pct. af den hårde pvc skulle genanvendes inden år 2000. Det mål er langtfra nået, og vi kan derfor lære af historien, at det ikke er nok med frivillige aftaler.
Socialdemokratiet mener også, at miljøministerens handlingsplan skal strammes op, så den sikrer, at producenterne betaler for indsamlingen og behandlingen af pvc. Jo mere producenterne betaler til ordningen, jo lavere priser kan man tilbyde både kommuner og private bygherrer, der bruger producenternes ordning. Jo mere producenterne betaler, jo større incitament er der for, at producenterne fortsat søger at substituere de miljøfremmede dele af pvc med mindre miljøfremmede produkter.
Socialdemokratiet mener, at det er vigtigt, at prisen for indsamlingen af pvc-affald bliver langt lavere for brugerne end i dag. Når prisen er lav, vil mange flere både kommuner og private bygherrer bruge ordningen, og det er en af forudsætningerne for, at vi kan nå det bedre mål for miljøet, som vi ønsker.
Det er desuden afgørende, at handlingsplanen strammes op, så den sikrer en klar rapporteringsforpligtelse for producenterne, som er til at forstå.
Når man skal se på et mål for miljøet, der er formuleret som en procent for indsamling af pvc-affald, så er det afgørende, at Miljøministeriet nu klart defininerer, hvad der skal stå i både tæller og nævner i denne brøk. Ellers kan man slynge om sig med procenter, som ikke er til at forstå.
Socialdemokratiet mener, at det er afgørende, at den opstrammede handlingsplan skal evalueres af Folketinget efter en periode på 5 år på baggrund af en redegørelse om ordningen. På den måde vil det være muligt at følge med i, om målene nås eller der skal strammes mere op.
Endelig skal rapporteringsforpligtelsen indebære, at der sker en offentliggørelse af økonomien i Wuppi-ordningen.
Miljøministerens handlingsplan skal også strammes op i forhold til den anførte miljø- og samfundsmæssige analyse. Når den foreligger, kan der tages stilling til, hvordan man bedst behandler pvc-affald. Men uanset om man skal behandle pvc-affald på den ene eller anden måde, så forudsætter alle metoder til behandling, at pvc indsamles effektivt. Derfor skal der allerede nu tages stilling til, hvordan vi får en langt mere effektiv indsamling af pvc-affald.
Endelig skal miljøministerens handlingsplan strammes op med hensyn til evalueringen af handlingsplanen. Der står i handlingsplanen, at »parterne« evaluerer handlingsplanen, og parterne er Miljøministeriet og Plastindustrien, som repræsenteres af Wuppi A/S. Det er en alt for snæver kreds. Det er helt afgørende, at denne evaluering diskuteres og fastsættes af en bredere kreds end Miljøministeren og Wuppi A/S. Ved at inddrage en bredere kreds bag evalueringen sikres det, at Folketinget får et mere fyldestgørende grundlag til at vurdere ordningen.
Hvis ikke disse opstramninger i miljøministerens handlingsplan foretages, kan Socialdemokratiet ikke støtte en afvikling af pvc-afgiften, og vi vil derfor stemme imod regeringens forslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at pvc ikke hører hjemme i et kredsløbssamfund, og en billiggørelse af pvc gennem afgiftsfritagelse vil medføre større akkumulering af nyt og genbrugt pvc i samfundet. Især bortskaffelsen af pvc medfører direkte omkostninger for det offentlige, ikke mindst for kommunerne, der er forpligtet til at friholde pvc fra forbrændingsanlæggene. Socialistisk Folkeparti vil kunne støtte fjernelse af pvc-afgiften, hvis det på anden vis sikres, at producenterne og importørerne som et minimum betaler de fulde omkostninger til bortskaffelse af alt pvc-affald, uanset hvem der i praksis foretager bortskaffelsen. Ideelt bør alle pvc-produkters samlede omkostninger indarbejdes i varens pris.
Wuppis indsamling og genanvendelse af pvc vil med ministerens fortsatte dispensation fra forbuddet mod bly medføre, at det fortsat akkumuleres i samfundet og miljøet ved hjælp af pvc.
Bly er en global miljøgift, som er omfattet af det forslag om en global tungmetalkonvention som SR-regeringen fremlagde for FN på opfordring fra Socialistisk Folkeparti og andre partier – et initiativ som ikke er fulgt op af den nuværende regering, tværtimod.
Regeringens forslag løser ingen af problemerne med pvc-affald, tværtimod, og Socialistisk Folkeparti kan ikke stemme for forslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten støtter den del af loven, der indfører afgift på plastisolcoatede metalplader, men fremhæver samtidig, at det bedste ville være et forbud. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget indeholder plastisol 20-30 pct. blødgørere, der frigives til luften og til vandet, og som giver store problemer, når metalpladen skal genanvendes, fordi der i den forbindelse vil blive dannet og udledt dioxiner. Målet må være at få dette produkt helt ud af markedet, og så er den foreslåede afgift på 25-35 øre pr. kg alt for lidt. Når nu regeringen ikke vil forbyde produktet, burde afgiften sættes væsentligt op, men heller ikke det vil man være med til.
Enhedslisten er direkte imod den del af loven, der betyder en ophævelse af afgiften på hård pvc. Pvc er et farligt materiale, fordi det genererer store mængder restprodukter, og fordi der anvendes miljøskadelige tilsætningsstoffer til såvel hård som blød pvc. Derfor er det Enhedslistens holdning, at alt, hvad der kan medvirke til at nedsætte forbruget af pvc, skal bruges.
Miljøstyrelsen og Skatteministeriet læner sig op ad en aftale, der er indgået med branchen om fortsat indsamling, men den er ikke god nok. Det er virksomhederne selv, der indsamler, og hverken organisationen eller økonomien i selskaberne er gennemskuelig. At ophæve afgiften vil være ensbetydende med, at Enhedslisten er tilfreds med ordningen, eller at Enhedslisten ikke længere mener, at pvc er et problem, og det er ikke tilfældet. Enhedslisten mener fortsat, at pvc skal fjernes fra kredsløbet. Der skal opmuntres til at lave erstatningsprodukter, der ikke er farlige, derfor er Enhedslisten imod at ophæve afgiften.
Endelig afviser Enhedslisten forslaget om at afgiftsfritage køleskabe, der importeres for at blive destrueret. Enhedslisten er ikke tilhænger af en stor affaldstrafik over grænserne. Om afgifterne på cfc generelt mener Enhedslisten i øvrigt, at der ikke børe være noget loft over afgiftens størrelse. Afgiften skal afspejle den pågældende cfc-gas’ skadelighed for miljøet, uanset hvad producenterne har af indvendinger.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)
Til § 2
1) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer
»01. I § 6, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 3« til: »§ 4, stk. 4«.«
[Redaktionel ændring]
Til § 5
2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer
»01. I § 7, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 5« til: »§ 3, stk. 6«.«
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om ændringer af redaktionel karakter.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristendemokraterne (KD)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne