Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven\n (Forenklinger m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 126

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Høringssvar fra skatteministeren

3

Henvendelse af 29/1-04 fra Advokatfirmaet Hjejle, Gersted & Mogensen

4

Henvendelse af 30/1-04 fra Københavns Kommune

5

Spm. 1, om der er andre muligheder for at undgå beskatning efter ejerlejlighedsavancebeskatningsloven end gennem planlægning af salg, så man undgår 5-års-perioden, til skatteministeren

Spm. 2 om et skøn over, hvor store fradrag man under et indrømmer ejerne af ejerlejligheder, som endnu ikke er solgt, til skatteministeren

Spm. 3, om reglen om manglende fradrag for tab efter ejendomsavancebeskatningsloven vil spille nogen rolle med de prisstigninger, der har været på ejerlejligheder, til skatteministeren

Spm. 4 om tre konkrete eksempler på beskatning efter henholdsvis ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, til skatteministeren

Spm. 5 om eksempler på forskellen i beskatningen efter reglerne for frigørelsesafgift og ejendomsavancebeskatningsloven, til skatteministeren

Spm. 6 om, i hvor mange eksisterende sager der er ydet henstand for frigørelsesafgiften, til skatteministeren

Spm. 7 om at overføre opsparingskontoen i en virksomhedsskatteordning til en ægtefælle, til skatteministeren

Spm. 8, om man kan overføre en fortrinsvis passiv virksomhed ved succession, f.eks. en udlejningsejendom med tilhørende opsparingsordning, til en ægtefælle, til skatteministeren

Spm. 9 om, hvor lang tid der må gå, fra en investeringsforening træffer en beslutning om endelig opløsning, til skatteministeren

Spm. 10 om, at man fremover først skaber lovgrundlaget, inden man indfører nye fortolkninger, som ikke har dækning i loven, til skatteministeren

Spm. 11 om et skøn over, hvor mange skatteydere der årligt skønnes at blive berørt af hver enkelt ændring, til skatteministeren

Spm. 12 om en klar vurdering af, om der med lovforslaget på noget punkt åbnes for spekulation imod skattesystemet, til skatteministeren

Spm. 13 om en begrundelse for at genindføre pristalsregulering af anskaffelsessummen i ejendomsavancebeskatningsloven frem til 1993, til skatteministeren

Spm. 14, om den foreslåede genindførelse af pristalsregulering af anskaffelsessummen vil give pristalsregulering for en periode på 18 år for ejendomme, der er anskaffet før 1975 eller tidligere, til skatteministeren

Spm. 15, om det er i strid med regeringens skattestop, hvis ikke der genindføres pristalsregulering som foreslået, til skatteministeren

Spm. 16 om oplysninger, der peger på risici for skatteindtægtstab, som der ikke er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, til skatteministeren

6

Kopi af diverse svar fra skatteministeren vedrørende pristalsregulering af anskaffelsessummen m.v. for fast ejendom anskaffet før 19. maj 2003

7

Spm. 17, om der foreligger bestemmende indflydelse i nævnte tilfælde, hvor der handles med goodwill mellem 2 selskaber, til skatteministeren

8

Spm. 18 om, hvilke dokumentationskrav der stilles for, at en virksomhed anses overdraget mellem ægtefæller, til skatteministeren

Spm. 19, om der ved overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller vil kræves, at denne overdragelse tinglyses, for at det anerkendes, at der er sket en overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller, til skatteministeren

Spm. 20, om der til en ægtefælle, der ikke har så stor indkomst, at der betales topskat, kan overføres indkomst fra passiv virksomhed, til skatteministeren

Spm. 21, om det er muligt at overføre en del af en igangværende virksomhed med tilhørende andel af konto for opsparet overskud til ægtefællen, til skatteministeren

Spm. 22 om baggrunden for de foreslåede bestemmelser i § 8, nr. 2, (kildeskattelovens § 26 A ), til skatteministeren

Spm. 23 om, hvorfor der i lovforslaget kun er foreslået mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af bunden konto for opsparing af henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens afsnit II, til skatteministeren

Spm. 24 om, hvorfor der i lovforslaget kun er foreslået mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af indkomstudligningskonto efter virksomhedsskattelovens afsnit II B, til skatteministeren

9

Henvendelse af 9/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

10

Spm. 25, om lovforslaget betyder, at den skattepligtige avance ved salg af ejerlejligheder i mange tilfælde vil blive mindre end efter de hidtil gældende regler, til skatteministeren

Spm. 26, om lovforslaget betyder, at den skattepligtige avance i fremtiden skal opgøres efter ejendomsavancebeskatningsloven, til skatteministeren

Spm. 27, om skatteyderne ikke skal bruge den hidtil opgjorte skattemæssige anskaffelsessum, til skatteministeren

Spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til skatteministeren

Spm. 29, om hver ejerlejlighed får et fradrag efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, hvert år, til skatteministeren

Spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag, til skatteministeren

Spm. 31 om udregning af opgørelse, til skatteministeren

Spm. 32 om ejendomsvurderingerne pr. 1/1 1993 og 1/1 1996 er behæftet med usikkerhed og stor spredning, til skatteministeren

Spm. 33 om baggrunden for, at der ikke er stillet forslag til overgangs- og ikrafttrædelsesregler, til skatteministeren

11

Spm. 34 om en nærmere redegørelse for grundlaget for forslaget i § 2, nr. 8, hvor gældende administrativ praksis vedrørende skatteombytning med efterfølgende spaltning lovfæstes, til skatteministeren

Spm. 35, om bankers annullering af egne aktier ikke berettiger til skattetekniske tabsfradrag, til skatteministeren

Spm. 36 om begrundelse for skattemyndighedernes standpunkt om, at bankers annullering af egne aktier ikke berettiger til skattetekniske tabsfradrag, til skatteministeren

Spm. 37, om der af skattemyndighederne anvendes samme princip for udskillelse af anskaffelsessummen for de annullerede aktier som den fordelingsmetode, der er foreslået i betænkning 1392, til skatteministeren

Spm. 38 om, hvad årsagen er til, at man ønsker at lovfæste praksis i lovforslagets § 2, nr. 8, til skatteministeren

12

Henvendelse af 24/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 30/1-04 fra Københavns Kommune

14

Henvendelse af 27/2-04 fra Dansk Industri

15

1. udkast til betænkning

16

Svar på spm. 17, om der foreligger bestemmende indflydelse i nævnte tilfælde, hvor der handles med goodwill mellem 2 selskaber, fra skatteministeren

17

Henvendelse af 3/4-04 fra Den Danske Landinspektørforening

18

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-04 fra Dansk Industri

19

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 9/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

20

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/2-04 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

21

Henvendelse af 12/3-04 fra Ole Laursen, Århus

22

Bilaget tilbagetaget

23

Spm. 39 om en oversigt over stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, til skatteministeren

24

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 29/1-04 fra Advokatfirmaet Hjejle, Gersted & Mogensen

25

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

26

Svar på spm. 18 om, hvilke dokumentationskrav der stilles for, at en virksomhed anses overdraget mellem ægtefæller, fra skatteministeren

Svar på spm. 19, om der ved overdragelse af fast ejendom mellem ægtefæller vil kræves, at denne overdragelse tinglyses, for at det anerkendes, at der er sket en overdragelse af virksomhed mellem ægtefæller, fra skatteministeren

Svar på spm. 20, om der til en ægtefælle, der ikke har så stor indkomst, at der betales topskat, kan overføres indkomst fra passiv virksomhed, fra skatteministeren

Svar på spm. 21, om det er muligt at overføre en del af en igangværende virksomhed med tilhørende andel af konto for opsparet overskud til ægtefællen, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om baggrunden for de foreslåede bestemmelser i § 8, nr. 2, (kildeskattelovens § 26 A ), fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om, hvorfor der i lovforslaget kun er foreslået mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af bunden konto for opsparing af henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens afsnit II, fra skatteministeren

Svar på spm. 24 om, hvorfor der i lovforslaget kun er foreslået mulighed for at overføre konto for opsparet overskud for virksomhed omfattet af virksomhedsskattelovens afsnit I og ikke overførsel af indkomstudligningskonto efter virksomhedsskattelovens afsnit II B, fra skatteministeren

27

Svar på spm. 25, om lovforslaget betyder, at den skattepligtige avance ved salg af ejerlejligheder i mange tilfælde vil blive mindre end efter de hidtil gældende regler, fra skatteministeren

Svar på spm. 26, om lovforslaget betyder, at den skattepligtige avance i fremtiden skal opgøres efter ejendomsavancebeskatningsloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 27, om skatteyderne ikke skal bruge den hidtil opgjorte skattemæssige anskaffelsessum, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 29, om hver ejerlejlighed får et fradrag efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, hvert år, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om teknisk bistand til ændringsforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om udregning af opgørelse, til skatteministeren

Svar på spm. 32 om ejendomsvurderingerne pr. 1/1/ 1993 og 1/1/ 1996 er behæftet med usikkerhed og stor spredning, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om baggrunden for, at der ikke er stillet forslag til overgangs- og ikrafttrædelsesregler, fra skatteministeren

28

Svar på spm. 39 om en oversigt over stramninger og lempelser i forslaget i forhold til gældende lovgivning, fra skatteministeren

29

Spm. 40, om der er tale om lukning af et skattehul eller et brud på regeringens skattestop, til skatteministeren

30

Svar på spm. 35, om bankers annullering af egne aktier ikke berettiger til skattetekniske tabsfradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 36 om begrundelse for skattemyndighedernes standpunkt om, at bankers annullering af egne aktier ikke berettiger til skattetekniske tabsfradrag, fra skatteministeren

Svar på spm. 37, om der af skattemyndighederne anvendes samme princip for udskillelse af anskaffelsessummen for de annullerede aktier som den fordelingsmetode, der er foreslået i betænkning 1392, fra skatteministeren

31

Spm. 41, om der er et hul i ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af en mælkekvote, til skatteministeren

Spm. 42 om, hvorfor ejendomsavancebeskatningsloven ikke indeholder rimelige og klare regler til brug ved opgørelse af den erhvervsmæssige andel af indgangsværdien for ejendomme, til skatteministeren

Spm. 43 om at tage initiativ til en præcisering af ejendomsavancebeskatningsloven, så det fremgår af loven, at der skal ske pristalsregulering af ikkegenvundne afskrivninger m.v., til skatteministeren

Spm. 44, om skattefrit salg efter parcelhusreglen kun bør omfatte den periode, hvor de omhandlede ejendomme har tjent til bolig for ejeren, til skatteministeren

Spm. 45 om en udvidelse af paracelhusreglen, så også ejerboliger i mindre udlejningsejendomme er fritaget for ejendomsavancebeskatning, til skatteministeren

Spm. 46, om gennemførelse af lovforslagets § 10, nr. 6 om ændring af ligningslovens § 16 B vil indebære en betydelig skattelettelse for fonde, der ejer aktier i børsnoterede selskaber, til skatteministeren

Spm. 47 om at stille et ændringsforslag, så fondsbeskatningslovens § 6 ændres, til skatteministeren

Spm. 48 om, at Danmark som følge af moder/datterselskabsdirektivet i EU i løbet af en kort årrække må nedsætte grænsen for skattefrit udbytte til moderselskabet, til skatteministeren

Spm. 49 om, hvor mange børsnoterede selskaber der har aktionærer, som er fonde med en aktiepost på over 10 pct. af aktierne, til skatteministeren

32

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/4-04 fra Den Danske Landinspektørforening

33

Spm. 50 om, hvordan ministeren kan mene, at der hverken er tale om en skærpelse eller en lempelse i forhold til pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer, til skatteministeren

34

Spm. 51 om at bekræfte, at ToldSkat har givet dispensation til aktionærerne i Højgaard Holding for beskatning som udbytte, til skatteministeren

Spm. 52, om dispensationen også er givet til fonde, der ejer aktier i Højgaard Holding, til skatteministeren

35

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-04 fra Ole Laursen, Århus

36

Svar på spm. 1, om der er andre muligheder for at undgå beskatning efter ejerlejlighedsavancebeskatningsloven end gennem planlægning af salg, så man undgår 5-års-perioden, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om et skøn over, hvor store fradrag man under ét indrømmer ejerne af ejerlejligheder, som endnu ikke er solgt, fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om reglen om manglende fradrag for tab efter ejendomsavancebeskatningsloven vil spille nogen rolle med de prisstigninger, der har været på ejerlejligheder, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om tre konkrete eksempler på beskatning efter henholdsvis ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om eksempler på forskellen i beskatningen efter reglerne for frigørelsesafgift og ejendomsavancebeskatningsloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om, i hvor mange eksisterende sager der er ydet henstand for frigørelsesafgiften, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om at overføre opsparingskontoen i en virksomhedsskatteordning til en ægtefælle, fra skatteministeren

Svar på spm. 8, om man kan overføre en fortrinsvis passiv virksomhed ved succession, f.eks. en udlejningsejendom med tilhørende opsparingsordning, til en ægtefælle, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om, hvor lang tid der må gå, fra en investeringsforening træffer en beslutning om endelig opløsning, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om, at man fremover først skaber lovgrundlaget, inden man indfører nye fortolkninger, som ikke har dækning i loven, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om et skøn over, hvor mange skatteydere der årligt skønnes at blive berørt af hver enkelt ændring, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om en klar vurdering af, om der med lovforslaget på noget punkt åbnes for spekulation imod skattesystemet, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om en begrundelse for at genindføre pristalsregulering af anskaffelsessummen i ejendomsavancebeskatningsloven frem til 1993, fra skatteministeren

Svar på spm. 14, om den foreslåede genindførelse af pristalsregulering af anskaffelsessummen vil give pristalsregulering for en periode på 18 år for ejendomme, der er anskaffet før 1975 eller tidligere, fra skatteministeren

Svar på spm. 15, om det er i strid med regeringens skattestop, hvis ikke der genindføres pristalsregulering som foreslået, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om oplysninger, der peger på risici for skatteindtægtstab, som der ikke er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, fra skatteministeren

37

Svar på spm. 40, om der er tale om lukning af et skattehul eller et brud på regeringens skattestop, fra skatteministeren

38

Spm. 53 om, hvorledes aktionærer bliver stillet skattemæssigt efter vedtagelse af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 54 om at redegøre for tabsfradrag, når et børsnoteret selskab går konkurs, til skatteministeren

39

Svar på spm. 50 om, hvordan ministeren kan mene, at der hverken er tale om en skærpelse eller en lempelse i forhold til pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer, fra skatteministeren

40

Ændringsforslag fra skatteministeren

41

2. udkast til betænkning

42

Svar på spm. 34 om en nærmere redegørelse for grundlaget for forslaget i § 2, nr. 8, hvor gældende administrativ praksis vedrørende skatteombytning med efterfølgende spaltning lovfæstes, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om, hvad årsagen er til, at man ønsker at lovfæste praksis i lovforslagets § 2, nr. 8, fra skatteministeren

43

Svar på spm. 41, om der er et hul i ejendomsavancebeskatningsloven ved salg af en mælkekvote, fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om, hvorfor ejendomsavancebeskatningsloven ikke indeholder rimelige og klare regler til brug ved opgørelse af den erhvervsmæssige andel af indgangsværdien for ejendomme, fra skatteministeren

Svar på spm. 43 om at tage initiativ til en præcisering af ejendoms-avancebeskatningsloven, så det fremgår af loven, at der skal ske pristalsregulering af ikkegenvundne afskrivninger m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 44, om skattefrit salg efter parcelhusreglen kun bør omfatte den periode, hvor de pågældende ejendomme har tjent til bolig for ejeren, fra skatteministeren

Svar på spm. 45 om en udvidelse af paracelhusreglen, så også ejerboliger i mindre udlejningsejendomme er fritaget for ejendomsavancebeskatning, fra skatteministeren

Svar på spm. 46, om gennemførelse af lovforslagets § 10, nr. 6, om ændring af ligningslovens § 16 B vil indebære en betydelig skattelettelse for fonde, der ejer aktier i børsnoterede selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om at stille et ændringsforslag, så fondsbeskatningslovens § 6 ændres, fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om, at Danmark som følge af moder/datterselskabsdirektivet i EU i løbet af en kort årrække må nedsætte grænsen for skattefrit udbytte til moderselskabet, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om, hvor mange børsnoterede selskaber der har aktionærer, som er fonde med en aktiepost på over 10 pct. af aktierne, fra skatteministeren

44

Svar på spm. 51, om at bekræfte, at ToldSkat har givet dispensation til aktionærerne i Højgaard Holding for beskatning som udbytte, fra skatteministeren

Svar på spm. 52, om dispensationen også er givet til fonde, der ejer aktier i Højgaard Holding, fra skatteministeren

45

Svar på spm. 53 om, hvorledes aktionærer bliver stillet skattemæssigt efter vedtagelse af lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 54 om at redegøre for tabsfradrag, når et børsnoteret selskab går konkurs, fra skatteministeren

46

Samrådsspm. A om, hvorfor ministeren ikke anser en indekseringsregel som foreslået for at være et skattehul, når der allerede i gældende lovgivning er taget højde for fradrag for værdistigninger frem til 1993, til skatteministeren

Samrådsspm. B, om det er helt generelt, at en ulovhjemlet praksis, der er opstået ved en fejl, og som strider direkte imod lovforslagets indhold og forarbejder, vil være beskyttet af regeringens skattestop, til skatteministeren

Samrådsspm. C om, hvordan ministeren kan mene, at det er en sober betjening af Folketinget, når ministeren påstår, at lovændringen om indeksering alene er en lovfæstelse af hidtidig praksis, når denne praksis er underkendt, afskaffet og erklæret som ulovhjemlet, til skatteministeren

Samrådsspm. D om, hvad ministeren har gjort for at forhindre tilsvarende groteske misfortolkninger af skattelovene, til skatteministeren

47

Spm. 55 om at oversende talepapir til samrådsspørgsmål A-D, til skatteministeren

48

Spm. 56, om ministeren ikke skylder en beklagelse til Folketinget i forbindelse med orienteringen til Folketinget om indekseringsbestemmelserne, til skatteministeren

49

3. udkast til betænkning

50

Svar på spm. 55 om at oversende talepapir til samrådsspørgsmål A-D, fra skatteministeren

51

Svar på spm. 56, om ministeren ikke skylder en beklagelse til Folketinget i forbindelse med orienteringen til Folketinget om indekserings-bestemmelserne, fra skatteministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 56 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S og RV.

Spørgsmål

I forlængelse af bemærkningerne til lovforslaget og ministerens besvarelse af spm. 50 er ministeren så ikke af den opfattelse, at ministeren skylder en beklagelse til Folketinget i forbindelse med orienteringen til Folketinget om indekseringsbestemmelserne, samt vil ministeren give et tilsagn om at instruere sine embedsmænd om, at Folketinget fremover får en mere præcis og retledende beskrivelse af et hændelsesforløb.

Svar

Hvis det ikke klart er fremgået af lovforslaget, at der var tale om en ulovhjemlet praksis, skal jeg være den første til at beklage det. Naturligvis skal et sådant forhold klart fremgå af forslagets bemærkninger.

Jeg har benyttet lejligheden til klart og tydeligt at pointere dette over for mine embedsmænd.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven

(Forenklinger m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 2 og 4-11. Ændringsforslag nr. 3 og nr. 12 er stillet af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. januar 2004 og var til 1. behandling den 28. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 11 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. november 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 84. Den 19. januar 2004 og den 21. januar 2004 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Dansk Industri,

Den Danske Landinspektørforening,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Hjejle, Gersted & Mogensen,

Københavns Kommune og

Ole Laursen, Århus.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 56 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af disse spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (S) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Dette mindretal vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 2 og 4-11 stillede ændringsforslag og vil stemme for de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (RV og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme hverken for eller imod de øvrige ændringsforslag. Hvis de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag ikke vedtages ved 2. behandling, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 2 og 4-11 stillede ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme for de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag.

Et femte mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de under nr. 1, 2 og 4-11 stillede ændringsforslag. Dette mindretal vil stemme for de under nr. 3 og 12 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har følgende bemærkninger til lovforslaget

Lovforslaget indeholder ændringer i en lang række forskellige bestemmelser og love. Flere af forslagene er fornuftige ændringer set i lyset af den udvikling, der er sket, siden den eksisterende lovgivning blev vedtaget. Ministeren har fremstillet lovforslaget som et rent forenklingsforslag. Samlet set indeholder loven såvel forenklinger som det modsatte. Samlet vil de forenklinger, som loven indeholder, kun berøre ganske få skatteydere, som det også fremgår af de besvarelser, som ministeren har givet under udvalgsbehandlingen.

Når disse partier ikke kan støtte lovforslaget i dets nuværende form, skyldes det, at lovforslaget også åbner for nye skattehuller. Det mest synlige skattehul åbnes med forslaget om at tillade indeksering af gamle ejendomsværdier fra før 1993, som giver fradrag ved opgørelse af grundlaget for beskatning af ejendomsavancer ved salg.

Dette forslag har skatteministeren alene begrundet med, at det er nødvendigt for at overholde regeringens skattestop. Det er helt uforståeligt, da det åbner for et nyt skattehul. Som det er fremgået under udvalgsarbejdet, har der været en ulovhjemlet praksis om at tillade indeksering i en kortere årrække. Kammeradvokaten har klart påvist, at denne praksis strider imod lovens indhold, og skatteministeren har derfor for længst afskaffet denne ulovhjemlede praksis gennem udsendelse af et nyt cirkulære.

Kammeradvokaten har i sit notat om sagen dokumenteret, at de regler, der blev vedtaget i 1993, sikrede fuldt fradrag for ejendommes værdi pr. 19. maj 1993. En genindførelse af indeksering vil derfor medføre et merfradrag, som strider direkte imod hele lovens hensigt om at beskatte avancer optjent efter den 19. maj 1993.

Vedtagelse af ministerens lovforslag vil genindføre indekseringsfradrag for en periode på helt op til 18 år. De gamle indekseringsregler, som blev afskaffet i 1993, berettigede derimod kun til indekseringsfradrag i højst 7 år. Alle ejendomme, der er omfattet af reglerne, og som har været ejet af den samme ejer i hele perioden 1975-1993, vil opnå et ekstra fradrag på 1.824.000 kr. for hver million i ejendomsværdi.

Derfor har Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne stillet ændringsforslag om, at de bestemmelser, der genindfører indekseringen, udgår af lovforslaget.

Med ministerens lovforslag og nye fortolkning af skattestoppet undergraver regeringen endnu en gang sit tilsagn om, at skattestoppet ikke forhindrer lukning af skattehuller. Her er ministerens begrundelse tværtimod, at fortolkningen af skattestoppet stiller krav om, at der gennemføres en lovændring, som direkte åbner for et nyt skattehul.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

Til § 1

1) I nr. 2 indsættes før det foreslåede § 25, stk. 7, 2. pkt., og § 39, stk. 2, 2. pkt.

»Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet.«

[Udvidelse af bestemmelsen til at omfatte situationer, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet]

Til § 4

2) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 29, stk. 2, ændres »§ 27, stk. 3« til: »§ 27, stk. 2«.«

[Konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ophævelse af § 27, stk. 2]

Til § 5

Af et flertal (S, SF, RV, EL og KD)

3) Nr. 3 og 4 udgår.

[Den foreslåede pristalsregulering udgår]

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

4) I nr. 4 ændres »156,6« til: »158,6«.

[Rettelse af slåfejl]

Ny paragraf

5) Efter § 8 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1216 af 27. december 2003 og § 5 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, foretages følgende ændringer

1. I § 6 A, stk. 1, ændres »der kontrollerer, kontrolleres af eller er koncernforbundet med en koncessionshaver,« til: »hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af koncessionshaver, eller der udøver en bestemmende indflydelse på koncessionshaver, eller der er koncernforbundet med en koncessionshaver,«.

2. § 6 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en koncessionshaver, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en koncessionshaver, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af samme kreds af aktionærer.««

[Indsættelse af en definition af begrebet bestemmende indflydelse og ændring af begrebet kontrollerer til bestemmende indflydelse]

Til § 10

6) Efter nr. 8 indsættes som nye numre

»01. I § 33 E, stk. 3, 1. pkt., ændres »ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab,« til: »ikke længere har bestemmende indflydelse i det udtrædende selskab,«.

02. I § 33 E, stk. 5, 1. pkt., ændres »genvinder kontrol med det udtrædende selskab« til: »igen opnår bestemmende indflydelse i det udtrædende selskab«.

03. I § 33 E, stk. 3 og 5, indsættes som 2. pkt.

»Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.««

[Indsættelse af en definition af begrebet bestemmende indflydelse og ændring af begrebet kontrollerer til bestemmende indflydelse]

Ny paragraf

7) Efter § 10 indsættes som ny paragraf

Ȥ 02

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, foretages følgende ændring

1. I § 11, stk. 4, nr. 3, ændres »kontrol« til: »bestemmende indflydelse«.«

[Begrebet kontrollerer ændres til bestemmende indflydelse]

Til § 14

8) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således

»Ved tinglysning af pantebrevspåtegninger som en del af en samlet matrikulær ændring beregnes afgiften efter § 7.««

[Udvidelse af godtgørelsesadgangen ved pantebrevspåtegninger som en del af en matrikulær ændring]

9) Nr. 4 udgår.

[Konsekvensrettelse som følge af udvidelsen af godtgørelsesadgangen ved pantebrevspåtegninger som en del af en matrikulær ændring]

Ny paragraf

10) Efter § 14 indsættes som ny paragraf

Ȥ 03

I lov nr. 264 af 8. maj 2002 om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven) foretages følgende ændringer

1. To steder i § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »kontrollerer« til: »udøver bestemmende indflydelse over«.

2. I § 3, stk. 1, 1. pkt., ændres »kontrolleres af« til: »hvorover der udøves en bestemmende indflydelse af«.

3. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »kontrol« til: »bestemmende indflydelse«.«

[Begrebet kontrollerer ændres til bestemmende indflydelse]

Til § 16

11) I stk. 7 udgår »2 og«.

[Ikrafttrædelsen af definitionen af delsalg fastsættes til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende]

Af et flertal (S, SF, RV, EL og KD)

12) Stk. 8 udgår.

[Ikrafttrædelsesbestemmelsen vedrørende pristalsregulering udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen går ud på at afskære afskrivning af udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger opført på lejede grund eller ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler i situationer, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet.

Efter en landsskatteretskendelse i 2002, har bestemmelsen i afskrivningslovens § 39, stk. 2, fået et utilsigtet indhold. Kendelsen er offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2002, 811.

Landsskatterettens kendelse har medført, at der fra indkomståret 1999, hvor den nye afskrivningslov trådte i kraft, har kunnet afskrives på udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler i situationer, hvor eksempelvis en far, der ejer en ejendom, lejer denne ud til et aktieselskab, der er 100 pct. ejet af hans søn.

I denne situation bør afskrivning ikke kunne foretages for udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lokalerne, idet der i denne situation reelt ikke er risiko for opsigelse af lejemålet på grund af den nære økonomiske forbindelse mellem parterne i lejemålet.

På tilsvarende vis bør udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger opført på lejede grund ikke kunne afskrives, når der reelt ikke er risiko for opsigelse, idet afskrivning i disse tilfælde indrømmes for at dække det tab, der opstår, fordi bygningens ejer ikke kan råde over bygningen ud over lejeperioden.

I de tilfælde, hvor den person, der ejer grunden, er nærtstående til personen, der ejer det selskab, som afholder udgifterne til anskaffelse eller ombygningen af en bygning, vil der reelt ikke være risiko for opsigelse på grund af den nære økonomiske forbindelse mellem de to parter i lejemålet. Det er derfor rimeligt i disse situationer at afskære afskrivning en af udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger opført på lejede grund.

Til nr. 2

Ved ændringsloven er foreslået en ophævelse af dødsboskattelovens § 27, stk. 2. Ophævelsen af § 27, stk. 2, er en konsekvens af ophævelsen af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven.

I ændringsloven er det glemt at konsekvensrette i dødsboskattelovens § 29, stk. 2, hvor der er en henvisning til § 27, stk. 3. Med ophævelsen af dødsboskattelovens § 27, stk. 2, rykker stk. 3 op og bliver til stk. 2. Herved opstår der rykningsfejl. På grund af ophævelsen af § 27, stk. 2, skal henvisningen i § 29 derfor rettes således, at der fremover henvises til § 27, stk. 2 i stedet for § 27, stk.3. Med ændringsforslaget rettes der op på rykningsfejlen.

Til nr. 3 og 12

Ændringsforslagene medfører, at den foreslåede lovfæstelse af praksis om adgang til pristalsregulering af ældre anskaffelsessummer udgår.

Til nr. 4

I forbindelse med lovfæstelsen af adgangen til at pristalsregulere ældre anskaffelsessummer er der i lovteksten indsat et skema, der angiver, hvilken reguleringsprocent der kan anvendes for hvert enkelt indkomstår fra 1993 og tilbage til 1975.

Ud for indkomståret 1976 er der en fejl i skemaet. I stedet for 156,6 skal der stå 158, 6. Med nærværende ændringsforslag rettes fejlen. Det foreslås, at reguleringsprocenten for indkomståret 1976 skal være 158,6.

Til nr. 5-7

Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i kulbrinteskatteloven at harmonisere begrebet kontrollere og bestemmende indflydelse.

Bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 6 A om samhandel mellem koncernforbundne parter og interne afregningspriser har hidtil været formuleret i overensstemmelse med ligningslovens § 2.

I forbindelse med lovforslaget foretages en opsplitning mellem begreberne »bestemmende indflydelse« og »kontrollerer«. Fremover vil bestemmende indflydelse blive anvendt, hvor der ifølge bestemmelsen direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Hermed vil både bestemmelsen i ligningslovens § 2 og bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 6A fremover falde under begrebet »bestemmende indflydelse« i stedet for begrebet »kontrollerer«.

Den foreslåede ændring af kulbrinteskatteloven erstatter begrebet »kontrollerer« med begrebet »bestemmende indflydelse«. Som en følge af denne ændring er det nødvendigt tilsvarende at ændre definitionen i bestemmelsens stk. 2, som definerer begrebet »kontrollerer«. Der indsættes derfor en definition af begrebet »bestemmende indflydelse« i dette stykke. Bestemmelsens stk. 2 vil fortsat være i overensstemmelse med den tilsvarende definition af bestemmende indflydelse i ligningslovens stk. 2. Hermed foretages der ikke nogen materielle ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring medfører, at begrebet »kontrollerer« i bestemmelsen erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«. Lovforslaget opdeler den indflydelse, en fysisk person kan have over en juridisk person, eller en juridisk person kan have over andre juridiske personer, i to hovedgrupper, som er: »Bestemmende indflydelse« eller »kontrollerer eller har væsentlig indflydelse«.

Der knytter sig forskellige ejerkrav til disse to begreber. Bestemmende indflydelse foreligger således, når der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, mens kontrol vil foreligge, hvor der direkte eller indirekte ejes mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Det ejerkrav, der knyttes til bestemmelserne i § 33 E, er, at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Efter den terminologi, lovforslaget indfører, medfører dette, at bestemmelserne anvendes, hvor der foreligger bestemmende indflydelse, men ikke, hvor der foreligger kontrol eller væsentlig indflydelse. For at undgå, at retsstillingen gøres uklar ved, at bestemmelserne anvender formuleringen kontrollerer, foreslås det, at formuleringen ændres til bestemmende indflydelse.

Den foreslåede ændring medfører, at der indsættes en definition af begrebet bestemmende indflydelse i lovteksten for hermed at tydeliggøre, hvilket ejerkrav der knyttes til bestemmelsen.

Til nr. 7

Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i opkrævningsloven at harmonisere begreberne kontrollere og bestemmende indflydelse.

Den foreslåede ændring medfører, at begrebet »kontrollerer« i bestemmelsen erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«. Lovforslaget opdeler den indflydelse, en fysisk person kan have over en juridisk person, eller en juridisk person kan have over andre juridiske personer, i to hovedgrupper, som er: »Bestemmende indflydelse« eller »kontrollerer eller har væsentlig indflydelse«.

Der knytter sig forskellige ejerkrav til disse to begreber. Bestemmende indflydelse foreligger således, når der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, mens kontrol vil foreligge, hvor der direkte eller indirekte ejes mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.

Det ejerkrav, der knyttes til bestemmelsen i § 11, stk. 4, er, at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Efter den terminologi, lovforslaget indfører, medfører dette, at bestemmelsen anvendes, hvor der foreligger bestemmende indflydelse, men ikke, hvor der foreligger kontrol eller væsentlig indflydelse. For at undgå, at retsstillingen gøres uklar ved, at bestemmelserne anvender formuleringen kontrol, foreslås det, at formuleringen ændres til bestemmende indflydelse.

Til nr. 8

Med den foreslåede ændring bliver de pantebrevspåtegninger, som hidtil grundet samspillet mellem tinglysningsloven og tinglysningsafgiftsloven, ikke har været omfattet af bestemmelsens ordlyd, nu omfattet af ordlyden. Ændringen har således det samme formål som den hidtil foreslåede godtgørelsesadgang, nemlig at tinglysninger som en del af en samlet matrikulær ændring stilles ens. Ved at udvide ordlyden i den nuværende § 5, stk. 3, 2. pkt., bliver det muligt umiddelbart at afgiftsberigtige en pantebrevspåtegning, hvorved der inddrages yderligere pant efter lovens § 7, såfremt påtegningen sker som en del af en samlet matrikulær ændring.

Det vil sige, at selv om den matrikulære ændring ikke er endelig på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning af inddragelsen af det yderligere pant, hvilket er betingelsen for at være omfattet af den nuværende ordlyd, vil pantebrevspåtegningerne være omfattet af bestemmelsen, så længe tinglysningen sker som en del af en samlet matrikulær ændring. Derudover er der ingen ændringer i forhold til den nuværende afgiftsbegunstigende bestemmelse. Ved fortolkning af matrikulære ændringer har det således stadig væk afgørende betydning, hvorledes tinglysningsloven og udstykningsloven behandler matrikulære ændringer.

Afgiftsmyndighedens almindelige kontrol ved eksempelvis stikprøver skal sikre, at der efterfølgende bliver foretaget en matrikulær ændring. Med den foreslåede ændring imødekommes den kritik, der har været af den hidtil foreslåede godtgørelsesadgang for at være administrativt bebyrdende og for omkostningsfuld.

Til nr. 9

Som en konsekvens af den forslåede ændring i nr. 7 udgår denne bestemmelse af forslaget.

Til nr. 10

Der indsættes en ny paragraf med henblik på også i tonnageskatteloven at harmonisere begreberne kontrollere og bestemmende indflydelse. De foreslåede ændringer medfører, at begrebet »kontrollerer« erstattes med begrebet »bestemmende indflydelse«.

Til nr. 11

I lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er angivet, at såvel definitionenen af delsalg som reglen om adgang til at tilbageføre tab til modregning i tidligere gevinster ved delsalg fra oprindelig samme ejendom skal have virkning for tab, der konstateres i indkomståret 2004 eller senere.

Definitionen af delsalg gælder for alle delsalg omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og er en lovfæstelse af praksis. Derfor bør ikrafttrædelsen for definitionen af delsalg ikke følge ikrafttrædelsen af reglen om tilbageførsel af tab, men være dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Med ændringsforslaget ændres ikrafttrædelsestidspunktet for definitionen af delsalg til dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Jann Sjursen (KD) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Ejner Jensen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne