Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.\n(Styrkelse og forenkling af CVU'erne)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 196

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

2

Henvendelse af 2/4-04 fra Nørre Nissum Seminarium & HF

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Nørre Nissum Seminarium & HF, til undervisningsministeren

4

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Høringssvar samt høringsnotat fra undervisningsministeren

6

Spm. 2 om, hvorfor ministeren ikke har sendt Rektorkollegiets høringssvar af 23/1-04 til udvalget, til undervisningsministeren

Spm., 3 om ministeren ikke mener, at Rektorkollegiets holdninger til lovforslaget er relevante, til undervisningsministeren

Spm. 4 om, hvad der menes med, at titlen »University College« skal tildeles på grundlag af en institutions samlede »kapacitet«, til undervisningsministeren

Spm. 5 om, hvilke nærmere kvalitetskriterier der efter ministerens opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne anvende betegnelsen »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 6, om Rektorkollegiet vil kunne udpege en repræsentant til det eksterne ekspertpanel, der skal komme med en faglig vurdering af kriterierne for opnåelse af titlen »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 7 om bekræftelse af, at det alene er undervisningsministeren og ikke ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der har bemyndigelse til at tildele titlen »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 8, om ministeren kan bekræfte, at hovedkriteriet for et universitet til forskel fra andre uddannelsesinstitutioner er, at universitetet har forskning som en væsentlig aktivitet, til undervisningsministeren

Spm. 9 om, hvilke typer institutioner der i England, Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 10, om ministeren vil udpege de steder i lovforslaget, hvor man præciserer de kriterier, som gør det klart, at de CVU’er, som godkendes til at anvende betegnelsen, ikke er universiteter, til undervisningsministeren

Spm. 11 om omfanget af midler, der hidtil er afsat til »forskningstilknytning« mellem universiteter og CVU’er, til undervisningsministeren

Spm. 12 om omfanget af de midler, der påtænkes afsat til »forskningstilknytning«, samt hvilke kriterier der skal gælde for anvendelsen af midlerne, og om der kræves regnskabsaflæggelse, til undervisningsministeren

Spm. 13 om, hvor mange aftaler om »forskningstilknytning«, der hidtil er indgået, samt om at tilsende udvalget kopier af de 3 seneste aftaler, til undervisningsministeren

7

Endelig tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

8

Spm. 14 om, på hvilken måde lovforslaget fremmer målsætningen om, at »uddannelserne skal til enhver tid afspejle arbejdsmarkedets behov«, til undervisningsministeren

Spm. 15 om, hvad der menes med »fremadrettet organisations- og ledelsesstruktur« fra lovforslagets almindelige bemærkninger, til undervisningsministeren

Spm. 16 om, hvilke forventninger ministeren har til »næste generation af sammenlægninger«, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, til undervisningsministeren

Spm. 17 om, hvilke nuværende institutioner/CVU’er der vil indgå i »næste-generations-CVU’er«, til undervisningsministeren

Spm. 18, om ministeren har fået tilkendegivelser om, at næste generation af sammenlægninger betinges af, at en partner ikke kræver en studiebestyrelse, til undervisningsministeren

Spm. 19 om, hvilke udefrakommende opfordringer ministeren har fået til at ophæve pligten til at oprette studiebestyrelser, til undervisningsministeren

Spm. 20 om, hvilke ansøgninger ministeren har modtaget om at tillade en organisering uden studiebestyrelser, til undervisningsministeren

Spm. 21 om oversigt over gældende regler henholdsvis lovforslagets regler vedrørende studiebestyrelsers beføjelser, til undervisningsministeren

Spm. 22 om, hvilke kompetencer ministeren forestiller sig pålagt de faglige råd, til undervisningsministeren

Spm. 23 om, hvilken indflydelse ansatte har på deres arbejdsplads med og uden studiebestyrelse, til undervisningsministeren

Spm. 24 om, hvordan CVU’ernes vedtægter beskriver kompetencerne til at ændre organiseringen, til undervisningsministeren

Spm. 25 om mulighederne for at reorganisere et CVU igen, til undervisningsministeren

Spm. 26 om, hvordan den enkelte partner i et CVU kan have sin egen historik, tradition og værdier, til undervisningsministeren

Spm. 27 om skematisk at redegøre for ligheder og forskelle i CVU’ernes CVU-grundlag, til undervisningsministeren

Spm. 28, om kravet om opfyldelse af CVU-grundlaget vil gøre betegnelsen »University College« til en betegnelse for et ensartet kvalitetsniveau på institutionen, til undervisningsministeren

Spm. 29 om, hvilke objektive kriterier der kendetegner et CVU, der kalder sig »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 30 om, hvilke problemer det har givet, at de daværende ingeniørhøjskoler har haft valgt ledelse, til undervisningsministeren

9

Spm. 31 om, hvordan ministerens begrundelse for betegnelsen »University College« hænger sammen med CVU’ernes problem med signalering af uddannelsesniveau, til undervisningsministeren

Spm. 32, om CVU’ernes problemer med signalering af uddannelsesniveau kan skyldes, at de ikke udbyder universitetsbacheloruddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 33, om ministeren mener, at det er vigtigst at signalere, at det er professionsbacheloruddannelser, CVU’erne udbyder, eller at der er tale om uddannelser på niveau med universitære bacheloruddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 34, om ministeren vil fremlægge dokumentation for sin udtalelse om, at betegnelsen »University College« signalerer, at der ikke er tale om universiteter, til undervisningsministeren

Spm. 35 om, hvordan ministeren vil sikre, at det internationalt står klart, at danske University Colleges ikke udbyder universitære bacheloruddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 36, om det ikke vil være mere hensigtsmæssigt på anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af institutionsbetegnelser, til undervisningsministeren

10

Spm. 37 om, hvorfor »University College« er en »kapacitetsbetegnelse«, til undervisningsministeren

Spm. 38 om, hvorfor der kun stilles krav til institutionsformen og ikke til uddannelserne, til undervisningsministeren

Spm. 39 om, hvordan udenlandske samarbejdspartnere vil stille sig til en betegnelse, der er en certificering af en organisatorisk ramme fremfor en certificering vedrørende uddannelse m.v., til undervisningsministeren

Spm. 40 om, hvordan en vurdering af en institutions samlede kapacitet kan give garanti for kvalitet, til undervisningsministeren

11

Samrådsspm. A om forskellene mellem det lovudkast, der har været sendt i høring, og det fremsatte lovforslag, til undervisningsministeren

Samrådsspm. B om, hvordan virkningen vil være af lovforslagets mulighed for fakultative studiebestyrelser i forhold til de nuværende lovkrav om oprettelse af en studiebestyrelse for hver partner i et ubetinget CVU, til undervisningsministeren

Samrådsspm. C om, hvilke kompetencer de faglige råd vil få i fremtiden, til undervisningsministeren

Samrådsspm. D om, hvordan betegnelsen »University College« tænkes tildelt, til undervisningsministeren

12

Spm. 41, om ministeren vil udvide kredsen af institutioner, der kan anvende betegnelsen »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 42, om der er netværk eller betingede CVU’er, der i deres stiftelsesdokument har skrevet, at de agter på et senere tidspunkt at indgå i et ubetinget CVU, til undervisningsministeren

Spm. 43 om, hvorfor det kun er ubetingede CVU’er, der kan ansøge om at benytte betegnelsen »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 44 om, hvorfor fritstående institutioner ikke kan ansøge om at anvende betegnelsen »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 45 om, hvordan ministeren vil sikre, at lovforslaget ikke vil virke som en stopklods i CVU-udviklingen, til undervisningsministeren

Spm. 46, om det er korrekt, at et betinget CVU eller netværk kan have lige så god eller bedre kvalitet end et ubetinget CVU, der er godkendt som »University College«, til undervisningsministeren

13

Henvendelse af 30/4-04 fra CVU-Rektorkollegiet

14

Spm. 47 om kommentar til henvendelse af 30/4-04 fra CVU-Rektorkollegiet, til undervisningsministeren

15

Svar på spm. 47 om kommentar til henvendelse af 30/4-04 fra CVU-Rektorkollegiet, fra undervisningsministeren

16

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 2/4-04 fra Nørre Nissum Seminarium & HF, fra undervisningsministeren

17

Svar på spm. 2 om, hvorfor ministeren ikke har sendt Rektorkollegiets høringssvar af 23/1-04 til udvalget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 3, om ministeren ikke mener, at Rektorkollegiets holdninger til lovforslaget er relevante, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om, hvad der menes med, at titlen University College skal tildeles på grundlag af en institutions samlede »kapacitet«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke nærmere kvalitetskriterier der efter ministerens opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne anvende betegnelsen University College, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 6, om Rektorkollegiet vil kunne udpege en repræsentant til det eksterne ekspertpanel, der skal komme med en faglig vurdering af kriterierne for opnåelse af titlen »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om bekræftelse af, at det alene er undervisningsministeren og ikke ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, der har bemyndigelse til at tildele titlen »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8, om ministeren kan bekræfte, at hovedkriteriet for et universitet til forskel fra andre uddannelsesinstitutioner er, at universitetet har forskning som en væsentlig aktivitet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om, hvilke typer institutioner der i England, Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10, om ministeren vil udpege de steder i lovforslaget, hvor man præciserer de kriterier, som gør det klart, at de CVU’er, som godkendes til at anvende betegnelsen, ikke er universiteter, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om omfanget af midler, der hidtil er afsat til »forskningstilknytning« mellem universiteter og CVU’er, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om omfanget af de midler, der påtænkes afsat til »forskningstilknytning«, samt hvilke kriterier der skal gælde for anvendelsen af midlerne, og om der kræves regnskabsaflæggelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 13 om, hvor mange aftaler om »forskningstilknytning«, der hidtil er indgået, samt om at tilsende udvalget kopier af de 3 seneste aftaler, fra undervisningsministeren

18

Svar på spm. 14 om, på hvilken måde lovforslaget fremmer målsætningen om, at »uddannelserne skal til enhver tid afspejle arbejdsmarkedets behov«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om, hvad der menes med »fremadrettet organisations- og ledelsesstruktur« fra lovforslagets almindelige bemærkninger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om, hvilke forventninger ministeren har til »næste generation af sammenlægninger«, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om, hvilke nuværende institutioner/CVU’er der vil indgå i »næste-generations-CVU’er«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 18, om ministeren har fået tilkendegivelser om, at næste generation af sammenlægninger betinges af, at en partner ikke kræver en studiebestyrelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om, hvilke udefrakommende opfordringer ministeren har fået til at ophæve pligten til at oprette studiebestyrelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 20 om, hvilke ansøgninger ministeren har modtaget om at tillade en organisering uden studiebestyrelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om oversigt over gældende regler henholdsvis lovforslagets regler vedrørende studiebestyrelsers beføjelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 22 om, hvilke kompetencer ministeren forestiller sig pålagt de faglige råd, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om, hvilken indflydelse ansatte har på deres arbejdsplads med og uden studiebestyrelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 24 om, hvordan CVU’ernes vedtægter beskriver kompetencerne til at ændre organiseringen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25 om mulighederne for at reorganisere et CVU igen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 26 om, hvordan den enkelte partner i et CVU kan have sin egen historik, tradition og værdier, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 27 om skematisk at redegøre for ligheder og forskelle i CVU’ernes CVU-grundlag, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 28, om kravet om opfyldelse af CVU-grundlaget vil gøre betegnelsen »University College« til en betegnelse for et ensartet kvalitetsniveau på institutionen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 29 om, hvilke objektive kriterier der kendetegner et CVU, der kalder sig »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 30 om, hvilke problemer det har givet, at de daværende ingeniørhøjskoler har haft valgt ledelse, fra undervisningsministeren

19

Svar på spm. 37 om, hvorfor University College er en »kapacitetsbetegnelse«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 38 om, hvorfor der kun stilles krav til institutionsformen og ikke til uddannelserne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 39 om, hvordan udenlandske samarbejdspartnere vil stille sig til en betegnelse, der er en certificering af en organisatorisk ramme frem for en certificering vedrørende uddannelse m.v., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 40 om, hvordan en vurdering af en institutions samlede kapacitet kan give garanti for kvalitet, fra undervisningsministeren

20

Svar på spm. 31 om, hvordan ministerens begrundelse for betegnelsen »University College« hænger sammen med CVU’ernes problem med signalering af uddannelsesniveau, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 32, om CVU’ernes problemer med signalering af uddannelsesniveau kan skyldes, at de ikke udbyder universitetsbacheloruddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 33, om ministeren mener, at det er vigtigst at signalere, at det er professionsbacheloruddannelser, CVU’erne udbyder, eller at der er tale om uddannelser på niveau med universitære bacheloruddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 34, om ministeren vil fremlægge dokumentation for sin udtalelse om, at betegnelsen »University College« signalerer, at der ikke er tale om universiteter, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om, hvordan ministeren vil sikre, at det internationalt står klart, at danske University Colleges ikke udbyder universitære bacheloruddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 36, om det ikke vil være mere hensigtsmæssigt på anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af institutionsbetegnelser, fra undervisningsministeren

21

Svar på spm. 41, om ministeren vil udvide kredsen af institutioner, der kan anvende betegnelsen »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 42, om der er netværk eller betingede CVU’er, der i deres stiftelsesdokument har skrevet, at de agter på et senere tidspunkt at indgå i et ubetinget CVU, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 43 om, hvorfor det kun er ubetingede CVU’er, der kan ansøge om at benytte betegnelsen »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 44 om, hvorfor fritstående institutioner ikke kan ansøge om at anvende betegnelsen »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 45 om, hvordan ministeren vil sikre, at lovforslaget ikke vil virke som en stopklods i CVU-udviklingen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 46, om det er korrekt, at et betinget CVU eller netværk kan have lige så god eller bedre kvalitet end et ubetinget CVU, der er godkendt som »University College«, fra undervisningsministeren

22

Undervisningsministerens talepapir fra samråd 4/5-04 om samrådsspørgsmål A-D, fra undervisningsministeren

23

Henvendelse af 5/5-04 fra Studiebestyrelsen ved Frederiksborg amts Sygeplejeskole

24

Spm. 48 om kommentar til henvendelse af 5/5-04 fra Studiebestyrelsen ved Frederiksborg amts Sygeplejeskole, til undervisningsministeren

25

Notat af 4/5-04 vedrørende kriterier for panelsammensætning til panel til indgåelse i godkendelsesprocessen i forbindelse med godkendelse til University College, fra undervisningsministeren

26

1. udkast til betænkning

27

Spm. 49, om ministeren vil kunne godkende CVU’er, der ikke har opfyldt diverse kriterier, til undervisningsministeren

Spm. 50 om, hvilke tiltag ministeren vil tage overfor CVU’er, der ikke opfylder kriterierne, til undervisningsministeren

Spm. 51 om, hvad forskellen er på de oplistede kriterier fra ministerens besvarelse af spørgsmål 5 og ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål D, til undervisningsministeren

Spm. 52, om det afgørende for et CVU’s godkendelse er antallet af udbudte uddannelser eller indholdet af de pågældende uddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 53 om uddybning af punktet »uddannelsesudbud«, til undervisningsministeren

Spm. 54, om ministeren kan bekræfte, at der ikke er noget i lovforslaget, der gør det klart, at et CVU, der er godkendt til »University College«, ikke er eller skal være et universitet, til undervisningsministeren

28

Svar på spm. 49, om ministeren vil kunne godkende CVU’er, der ikke har opfyldt diverse kriterier, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 50 om, hvilke tiltag ministeren vil tage over for CVU’er, der ikke opfylder kriterierne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 51 om, hvad forskellen er på de oplistede kriterier fra ministerens besvarelse af spørgsmål 5 og ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål D, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 52, om det afgørende for et CVU’s godkendelse er antallet af udbudte uddannelser eller indholdet af de pågældende uddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 53 om uddybning af punktet »uddannelsesudbud«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 54, om ministeren kan bekræfte, at der ikke er noget i lovforslaget, der gør det klart, at et CVU, der er godkendt til »University College«, ikke er eller skal være et universitet, fra undervisningsministeren

29

Svar på spm. 48 om kommentar til henvendelse af 5/5-04 fra Studiebestyrelsen ved Frederiksborg amts Sygeplejeskole, fra undervisningsministeren

30

Spm. 55 om årsagen til, at Rektorkollegiet ikke var høringsberettiget, til undervisningsministeren

Spm. 56 om kriterierne for CVU’ernes godkendelse til »University College«, til undervisningsministeren

Spm. 57, om betegnelsen »University College« er tildelt videregående uddannelser i England, som ikke er direkte underlagt eller tilknyttet et universitet, til undervisningsministeren

Spm. 58 om valideringen af de engelske kriterier, til undervisningsministeren

Spm. 59 om, hvorfor det er Det Strategiske Forskningsråd og ikke Rektorkollegiet, der skal udpege repræsentanterne til det eksterne panel, som skal forestå evalueringerne, til undervisningsministeren

Spm. 60, om CVU’er ikke skal forske og således heller ikke ansøge om forskningsmidler, til undervisningsministeren

Spm. 61, om regeringen mener, at professionsbacheloruddannelser har medført opkvalificering, til undervisningsministeren

Spm. 62, om der findes principper og procedurer for graden af forpligtethed i forbindelse med forskningstilknytning, til undervisningsministeren

Spm. 63, om anvendelsen af forskningstilknytningsmidlerne alene er CVU’ernes afgørelse, til undervisningsministeren

Spm. 64, om tildelingen af titlen »University College« vil bidrage til en opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af deres internationale renommé, til undervisningsministeren

Spm. 65, om ministeren vil stille ændringsforslag, så udtrykket »University College« erstattes med »College«, til undervisningsministeren

Spm. 66, om »University Colleges« i England alle er forskningsbaserede og driver egen forskning, til undervisningsministeren

31

Henvendelse af 12/5-04 fra Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner

32

Spm. 67 om kommentar til henvendelse af 12/5-04 fra Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner, til undervisningsministeren

33

2. udkast til betænkning

34

Svar på spm. 55 om årsagen til, at Rektorkollegiet ikke var høringsberettiget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 56 om kriterierne for CVU’ernes godkendelse til »University College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 57 om betegnelsen »University College« er tildelt videregående uddannelser i England, som ikke er direkte underlagt eller tilknyttet et universitet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 58 om valideringen af de engelske kriterier, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 59 om, hvorfor det er Det Strategiske Forskningsråd og ikke Rektorkollegiet, der skal udpege repræsentanterne til det eksterne panel, som skal forestå evalueringerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 60, om CVU’er ikke skal forske og således heller ikke ansøge om forskningsmidler, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 61, om regeringen mener, at professionsbacheloruddannelser har medført opkvalificering, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 62, om der findes principper og procedurer for graden af forpligtethed i forbindelse med forskningstilknytning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 63, om anvendelsen af forskningstilknytningsmidlerne alene er CVU’ernes afgørelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 64, om tildelingen af titlen »University College« vil bidrage til en opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af deres internationale renommé, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 65, om ministeren vil stille ændringsforslag, så udtrykket »University College« erstattes med »College«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 66, om »University Colleges« i England alle er forskningsbaserede og driver egen forskning, fra undervisningsministeren

35

Svar på spm. 67 om kommentar til henvendelse af 12/5-04 fra Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner, fra undervisningsministeren

36

3. udkast til betænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 2, 18, 19, 31, 35, 36, 40, 46, 49-51, 54, 61 og 64 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 5 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S og SF.

Spørgsmål 9 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 21 og 22 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra S og RV.

Spørgsmål 2

Hvad er årsagen til, at ministeren ikke har sendt Rektorkollegiets høringssvar af 23. januar 2004 til udvalget i forbindelse med ministerens oversendelse af høringssvar og høringsresume den 31. marts 2004, jf. L 196 – bilag 1?

Svar

Jeg har oversendt de høringssvar, som ministeriet har modtaget fra de høringsberettigede parter, samt resumé heraf til udvalget. Af den medfølgende høringsliste fremgår, hvem der er blevet hørt, og hvem der har svaret på høringen.

Denne procedure, mener jeg, er i overensstemmelse med Uddannelsesudvalgets ønsker til orientering om høring over et lovforslag.

Rektorkollegiet (universiteterne) fremgår ikke af listen over hørte, og dets udtalelse blev derfor ikke oversendt til Folketinget den 31. marts 2004. Jeg har efterfølgende, da jeg blev opmærksom herpå, sendt Rektorkollegiets henvendelse til udvalget, jf. nedenfor.

Jeg kan oplyse, at Rektorkollegiet ved mail af 15. januar 2004 har modtaget lovforslaget fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Spørgsmål 5

Vil ministeren, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2., redegøre for, hvilke nærmere kvalitetskriterier der efter ministerens opfattelse bør gælde for de CVU’er, som vil kunne anvende betegnelsen »University College«, eller alternativt bekræfte, at det primært er CVU’erne selv, som skal definere disse kriterier?

Svar

Jeg kan oplyse, at der ikke på nuværende tidspunkt i lovprocessen foreligger færdige kriterier for University College-vurderingen. Jeg vil komme med et udspil, når lovbehandlingen er færdig, og lovforslaget forhåbentlig er vedtaget.

Jeg har lovet, at jeg vil høre MVU-rådet og CVU Rektorkollegiet over et udkast. Jeg har også lovet, at jeg vil inddrage Videnskabsministeriet i forlængelse af vores fællesarbejde med Notat om CVU’ers videnrum. Endelig vil jeg selvfølgelig gøre brug af den ekspertise, som det faglige panel vil besidde.

Det er min hensigt, at den nye kvalitetsbetegnelse indføres som kvalitetsstempel af CVU’er, der kan dokumentere høj kvalitet i CVU’ets samlede virksomhed og konkrete resultater af CVU-dannelsen og CVU’ets forskningstilknytning indenfor

– Uddannelsesudbuddet. CVU’ets kvalitet i og sammenhæng mellem CVU’ets udbud af grund-, efter og videreuddannelse.

– Videnproduktion og -formidlering. CVU’ets bidrag til faglig fornyelse og til innovation og forandring i offentlige og private virksomheder.

– Udvikling. CVU’ets projekter og resultater inden for udvikling af uddannelserne, professionerne og regionen.

– Samarbejde. CVU’ets samarbejde regionalt, nationalt og internationalt.

– Udvikling af CVU’et og CVU-sektoren.

Et University College skal kunne fremlægge strategier for og resultater af institutionsdannelsen, som honorerer kravene i CVU-lovgivningen og vise en stringens mellem de mål, CVU’et har sat sig, de redskaber, som det har bragt i anvendelse, og de resultater, som det har skabt.

Jeg kan dermed ikke bekræfte, at det primært er CVU'erne selv, som skal definere disse kriterier.

Spørgsmål 9

Vil ministeren redegøre for, hvilke typer institutioner, der i England, Sverige, Norge, Tyskland og USA kan benytte titlen »University College«, og hvilke kriterier disse institutioner opfylder, idet Rektorkollegiet anfører, at titlen i udlandet angiver, at institutionen er knyttet til et bestemt universitet og ikke bruges om helt selvstændige institutioner, jf. L 196 – bilag 5?

Svar

I England er universitetstitlen ikke længere reserveret videregående uddannelsesinstitutioner, der både har forskning og undervisning. Udover universitetsbetegnelsen bruger England i dag også collegebetegnelsen for ca. 60 institutioner. Nogle colleges tildeler grader (inden for både forskning og undervisning), mens andres udbud af uddannelse valideres af et universitet eller nationalt akkrediteringsorgan. Eksempler på fagområder er: Kunst og design, dans og drama, landbrug, sygepleje. Læreruddannelsen er en hovedaktivitet for en række colleges.

Amerikanske videregående uddannelsesinstitutioner er præget af særdeles stor diversifikation. Uddannelsesinstitutionerne klassificeres efter den højeste grad, som de er autoriserede til at tildele. Den primære klassifikation er derfor baseret på, hvorvidt der er tale om »Undergraduate Study« eller »Graduate Study«. I den amerikanske sprogbrug er »College« knyttet til videregående uddannelsesinstitutioner, der fortrinsvis udbyder uddannelse til bachelorniveauet, og »universitet« anvendes om såvel videregående uddannelsesinstitutioner med som uden forskning.

De fleste lande anvender de gængse amerikanske/engelske betegnelser for videregående uddannelsesinstitutioner, når de skal oversættes til engelsk. I de fleste europæiske lande med binære videregående uddannelsessystemer indgår »university« i den engelske betegnelse for erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Norge og Sverige bruger betegnelsen »University College« om deres »Högskoler«. De er professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner ligesom CVU’erne. I Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz bruges betegnelsen »University of Applied Sciences« om »Fachhochschulen«.

Spørgsmål 18

Har ministeren fået nogen tilkendegivelser om, at næste generation af sammenlægninger betinges af, at en partner ikke kræver en studiebestyrelse?

Svar

Nej, det har jeg ikke. Jeg ved dog, at man diskuterede spørgsmålet i Esbjerg ud fra den betragtning, at fusionen ville medføre et stort antal studiebestyrelser (6). Jeg er orienteret om, at man nu ønsker at bevare alle studiebestyrelser efter fusionen, og det accepterer jeg fuldt ud.

Spørgsmål 19

Hvilke udefrakommende opfordringer har ministeren modtaget til at fremsætte dette lovforslag, der ophæver pligten til at oprette studiebestyrelser? Ministeren bedes i givet fald sende disse til udvalget.

Svar

Jeg har modtaget en henvendelse fra Børne- & Kulturchefforeningen, der opfordrer mig til via en lovændring at skabe sikkerhed om CVU’ernes mulighed for at udvikle sig. Jeg har endvidere modtaget henvendelse fra MVU-rådet, der finder det nødvendigt at overveje tiltag, der kan sikre en fortsat positiv udvikling af CVU-strukturen blandt andet på baggrund af en analyse af, om der er tilstrækkeligt regelgrundlag til sikring af en konsolidering af CVU-strukturen.

Jeg vedlægger disse henvendelser til udvalgets orientering og henviser også til høringssvarene fra arbejdstager- og lønmodtagerorganisationer.

Endelig minder jeg om, at BUPL på vegne af Børne- & Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, KL, Amtsrådsforeningen og SL tidligere har haft foretræde for uddannelsesudvalget (Alm. del – bilag 99) for at få iværksat konkrete politiske initiativer, som kan få udviklingen af CVU-strukturen på rette spor.

Spørgsmål 21

Vil ministeren lave en skematisk opstilling over de nugældende regler for studiebestyrelsers beføjelser og reglerne for studiebestyrelsers beføjelser efter lovforslagets eventuelle vedtagelse?

Svar

De gældende regler for studiebestyrelsernes beføjelser fremgår af lovteksten (CVU-loven), bemærkningerne til lovforslaget og Uddannelsesudvalgets betænkning. Reglerne er udmøntet i en standardvedtægt.

Ved administrationen af godkendelsen af institutionernes vedtægter har ministeriet fastholdt, at de fastlagte forhold i lovteksten, bemærkningerne og betænkningen skal overholdes, hvorimod ministeriet har godkendt øvrige afvigelser fra standardvedtægten, som det pågældende CVU har kunnet argumentere for.

Med lovforslaget overlades det til institutionerne selv at fastsætte, hvilke beføjelser de ønsker at overlade til studiebestyrelserne. Den øvre grænse for hvilke beføjelser, ministeriet vil acceptere bliver tillagt en studiebestyrelse, vil med respekt af bestyrelsens overordnede ansvar svare til de nugældende beføjelser.

Spørgsmålet om ændring af standardvedtægten, som følge af en lovændring, vil – som tilfældet var ved CVU-lovens tilblivelse – blive taget op til drøftelse med rektor- og bestyrelsesforeningerne.

Spørgsmål 22

Vil ministeren beskrive, hvilke kompetencer hun forestiller sig tillagt de faglige råd?

Svar

Af lovforslaget fremgår, at de faglige råd kan overlades nærmere bestemte beføjelser vedrørende uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Der er ikke i lovforslaget taget stilling til de konkrete beføjelser.

De faglige råd er tænkt at tage udgangspunkt i de uddannelser, der udbydes af CVU - altså ikke i de institutioner, der er indgået i CVU’et.

Der kan tænkes oprettet faglige udvalg for hver uddannelse, der udbydes af CVU’et, eller det kan tænkes, at samme eller beslægtede uddannelser samles under samme faglige råd. Om det ene eller det andet bliver tilfældet, må overlades til de enkelte CVU’ers overvejelser.

Beføjelserne for de enkelte faglige udvalg er tænkt knyttet til uddannelserne og disses kvalitet og udvikling. Det vil f.eks. være muligt, at de faglige råd udarbejder forslag til studieordninger og godkender undervisningsplaner. De nærmere overvejelser om fastlæggelse af opgaverne for de faglige råd må, som det er tilfældet for antallet af faglige råd, overlades til de enkelte CVU’er.

Opgaverne for og sammensætningen af de faglige råd skal i givet fald fastsættes i vedtægten. Sammensætningen af rådene må bero på de opgaver, som de tildeles. Både ansatte, studerende og eksterne vil kunne blive medlemmer af rådene.

I de situationer, hvor der skal fastsættes bestemmelser herom i et CVU’s vedtægt samtidig med, at CVU’ets studiebestyrelser skal nedlægges, vil studiebestyrelserne kunne sammenkæde spørgsmålet om, hvorvidt de vil give deres tilslutning til nedlæggelsen, med spørgsmålet om etablering af faglige råd, herunder disses opgaver og sammensætning.

Spørgsmålet om udformning af standardvedtægtens bestemmelser for de faglige råd vil blive taget op til drøftelse med sektoren.

Spørgsmål 31

Hvordan hænger ministerens begrundelse for betegnelsen »University College«, at CVU’erne oplevede problemer internationalt, fordi »Center for Higher Education« internationalt signalerer et lavere niveau end bachelorniveau, jf. ministerens tale til CVU-rektorkollegiet i maj 2003, sammen med, at det problem, CVU’erne har påpeget, handler om signalering af uddannelsesniveau, set i lyset af, at ministeren, nu hvor lovforslaget er fremsat, pointerer, at betegnelsen hverken har noget med uddannelsernes kvalitet eller niveau at gøre?

Svar

Sektoren ønsker at kunne anvende betegnelsen University College for at opnå international sammenlignelighed og anerkendelse af professionsbachelor- og CVU-niveauet.

På den baggrund udarbejdede Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet i sommeren 2003 i fællesskab »Notat om CVU’ers videnrum«. I notatet er »University College«-betegnelsen knyttet til en kvalitetsvurdering, som stiller krav til institutioner for at kunne opnå og bevare retten til betegnelsen. I forlængelse heraf indføres University College-betegnelsen som en kvalitetsbetegnelse for Centre for Videregående Uddannelser, CVU’er, der kan dokumentere at have opnået en vis nærmere defineret kvalitet.

Kravene til uddannelseskvalitet og niveau fastsættes i uddannelseslovgivningen. Alle udbydere skal leve op til de krav, der er fastsat her for et givet uddannelsesudbud. Et University College er således ikke kendetegnet ved andre eller større krav til uddannelseskvaliteten.

Alle MVU-institutioner skal leve op til de indholdsmæssige kvalitetskrav m.m., der er fastsat i uddannelseslovgivning for et givet uddannelsesudbud. Et University College er imidlertid særligt kendetegnet ved, at institutionerne har

præciseret krav til og grundlag for institutionens videnomsætning

skabt et fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer

skabt en udviklingsenhed, der indgår og forestår veludviklede modeller for forskningstilknytning og netværksdannelser

etableret en stærk efter- og videreuddannelsesenhed

sikret udveksling af viden mellem dem, som er på vej ind i professioner og erhverv, og dem der har erfaringer derfra

Godkendelse som University College betyder, at institutionen ikke kun har ambition om at løse sine uddannelsesopgaver, så bekendtgørelsernes krav opfyldes, men også har ambition om at udvikle og løse helt nye opgaver, og selv være med til at sætte nye og høje standarder for dem.

Det er selvfølgelig også målsætningen, at den samlede større kapacitet tillige øger kvaliteten i grunduddannelserne.

Spørgsmål 35

Hvordan vil ministeren sikre, at det internationalt står klart, at danske University Colleges ikke udbyder universitære bacheloruddannelser?

Svar

Jeg er ikke bekendt med, at der er tvivl internationalt om, at Danmark har valgt at videreføre to selvstændigt profilerede videregående uddannelsessektorer, (en forskningsbaseret universitetssektor og en professionsbaseret og anvendelsesorienteret uddannelsessektor), og at de to sektorer i almindelighed udbyder videregående uddannelser, som ikke er ens (idet visse universiteters udbud af visse MVU-uddannelser og visse CVU’ers udbud af universitetsbacheloruddannelser udgør en historisk baseret undtagelse fra reglen).

Det er ikke min vurdering, at indførelsen af kvalitetsbetegnelsen, »University College« vil skabe en sådan tvivl.

Det er i øvrigt min intention, at University College vurderingen skal gennemføres i en åben og gennemskuelig proces. Skulle den på trods heraf alligevel så tvivl om grundlag og effekt, så vil jeg være indstillet på at indgå i dialog om relevante foranstaltninger for at modvirke en sådan tvivl.

Spørgsmål 36

Har ministeren overvejet, om det ikke var mere hensigtsmæssigt på anden måde at foreslå autoriserede oversættelser af institutionsbetegnelserne med mulighed for løbende justeringer i forbindelse med de internationale institutions- og uddannelsespolitiske realiteter set i lyset af, at betegnelsen »University College« fortsat er til diskussion i flere lande, for at lovgive om CVU’ernes engelske oversættelse?

Svar

Der er ikke tale om en autoriseret oversættelse af institutionsbetegnelser. University College indføres som en kvalitetsbetegnelse, ikke som en engelsk oversættelse. Godkendelse til at anvende kvalitetsbetegnelsen, »University College« gives af den til enhver tid siddende undervisningsminister efter gennemførelse af en vurdering af ansøgerens samlede virksomhed og resultater ved et uvildigt, fagkyndigt panel.

Spørgsmål 40

Hvordan vil en vurdering af en institutions samlede »kapacitet« give garanti for kvalitet?

Svar

Jeg forventer, at en samlet større kapacitet i form af sammenlægning af flere institutioners ressourcer (lærerkræfter, uddannelser, økonomi, lokaler, bygninger, netværk, biblioteker osv.) alt andet lige vil gøre det nemmere at løfte kvalitetskravene til en moderne uddannelsesinstitution. Men det er ikke en garanti i sig selv. Det kræver, at institutionens medarbejdere, brugere og aftagere samarbejder og i fællesskab forstår at realisere potentialerne i kapaciteten og nyttiggøre dem i forhold til kvaliteten i de aktiviteter, som institutionen udfører.

Spørgsmål 46

Er det ikke korrekt, at et betinget CVU eller et netværk kan have akkurat eller endog bedre kvalitet end et ubetinget CVU, der er godkendt som »University College«?

Svar

Udvalget spørger generelt til uddannelsesinstitutioners kvalitet og ikke specifikt til kvaliteten i institutionernes uddannelser. Der er tale om et meget bredt spørgsmål. Jeg antager, at en uddannelsesinstitutions kvalitet i givet fald skal måles i forhold til institutionens formål. Hvis det lægges til grund, så kan jeg svare, at de forskellige institutioner vil have en forskellig kvalitet. Et betinget CVU og et ubetinget CVU vil have samme formål og dermed samme kvalitetsfelter at blive målt på. Men i almindelighed vil den betingede CVU-form jo være et »forstadium« til den ubetingede CVU-status.

Et netværk har ikke et lovfæstet formål. Det vil i givet fald skulle måles på de formål, som netværket selv har opstillet. De kan være, men behøver ikke at være identiske med CVU-formålene. Et MVU-netværk vil imidlertid (ligesom et betinget CVU) adskille sig fra et CVU med hensyn til stabilitet og med hensyn til muligheden for fælles anvendelse af institutionernes ressourcer med sigte på at effektivisere og kvalificere gennem samdrift og sammenlægning af beslægtede funktioner og opgaver.

Spørgsmål 49

Vil ministeren kunne godkende et CVU, der

ikke har præciseret krav til institutionens videnomsætning,

ikke har skabt en udviklingsenhed eller

ikke sikrer udveksling af viden mellem dem, der er på vej ind i professioner, og dem, der har erfaringer derfra?

Svar

Jeg skal henvise til mit svar af 4. maj 2004 på spørgsmål 41 og 42 fra udvalget (jf. L196 – bilag 12)

Jeg vil kunne godkende et CVU, der har en plan og et bæredygtigt grundlag for sin videnomsætning, sin udviklingsenhed og sin videnudveksling mellem profession og uddannelser. CVU-godkendelse gives for at sætte CVU-processen i gang, ikke som stempel for at den er gennemført.

University College-betegnelsen, derimod, vil efter det fremsatte lovforslag skulle gives som et stempel for den gennemførte proces og dokumenterede resultater.

Et CVU adskiller sig fra en enkeltstående MVU-institution ved at blive skabt af flere institutioner og ved at have en udvidet opgaveportefølje. Derfor forudsætter CVU-institutionsformen en målrettet omstillingsproces. På tidspunktet for CVU-dannelsens godkendelse og etablering vil CVU’ets stiftende institutioner/partnere kun have en plan for den omstilling, som skal gennemføres. Senere vil omstillingen være realiseret, og de første konkrete resultater vil være skabt.

Spørgsmål 50

Hvilke tiltag vil ministeren tage over for et CVU, der

ikke har præciseret krav til institutionens videnomsætning,

ikke har skabt en udviklingsenhed eller

ikke sikrer udveksling af viden mellem dem, der er på vej ind i professioner, og dem, der har erfaringer derfra?

Svar

Det følger af mit svar på spørgsmål 49, at de forhold, som er nævnt i spørgsmålet, ikke er betingelser for at blive godkendt som CVU.

Det første CVU blev godkendt i 2000. Langt de fleste blev godkendt i 2001. Enkelte blev først godkendt i 2003.

Det er i CVU-lovgivningen lagt til grund, at realisering af CVU’ernes grundlag og visioner måtte tage et vist stykke tid, som ikke er blevet nærmere præciseret.

Jeg har fundet, at det efter et stykke tid må vurderes, dels om de enkelte CVU’er har indfriet deres målsætninger, dels om den samlede sektor har opnået bæredygtighed og soliditet.

Hertil kom sektorens ønske om at kunne anvende en betegnelse for den nye institutionsforms videnprofil og niveau, som kunne skabe national og international genkendelighed og anerkendelse.

Jeg har derfor valgt at kæde en ny betegnelse sammen med en godkendelsesprocedure. Det centrale i godkendelse til den nye betegnelse bliver således selve vurderingen af, om det enkelte CVU har indfriet sine egne og lovgivningens målsætninger med institutionsformen.

Jeg lægger til grund, at CVU’er inden for et nærmere angivet tidsrum vil ansøge om godkendelse som University College.

I mine overvejelser om den nye betegnelse har jeg taget udgangspunkt i, at en ansøger enten skal opnå godkendelse til den nye betegnelse umiddelbart eller opnå en tilkendegivelse af, hvilke processer og resultater, CVU’et yderligere må iværksætte og skabe inden for et nærmere angivet tidsrum, for at opnå det niveau og den kvalitet, som er påkrævet for at få University College-godkendelsen.

Spørgsmål 51

Hvad er forskellene mellem de oplistede kriterier i ministerens besvarelse af spørgsmål 5, jf.

L 196 – bilag 17, og i ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål D, jf. L 196 – bilag 22?

Svar

Jeg mener ikke, at der er egentlig forskel på de oplistede kriterier i min besvarelse af spørgsmål 5, jf. L 196 – bilag 17 og min besvarelse af samrådsspørgsmål D, jf. L 196 – bilag 22.

I min samrådstale uddyber jeg blot nogle forhold nærmere.

I mit svar på spørgsmål 5 oplyste jeg

at der ikke på nuværende tidspunkt i lovprocessen foreligger færdige kriterier for University College-vurderingen, og

at betegnelsen indføres som et kvalitetsstempel for høj kvalitet i CVU’ets samlede virksomhed og de konkrete resultater af CVU-dannelsen og CVU’ets forskningstilknytning.

I min samrådstale tirsdag d. 4. maj 2004 oplyste jeg,

at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger færdige kriterier

at jeg ville lægge vægt på enkle kriterier, som imidlertid ikke måtte blive ren checkliste,

at godkendelse forudsætter en vurdering af alle CVU’ets aktivitetsfelter,

at jeg forventer, at nogle CVU’er umiddelbart vil kunne godkendes som University College, mens der for andre vil blive tale om en udviklingsproces over en årrække, f.eks. 3-5 år, og

at der ikke stilles andre eller større krav til uddannelseskvaliteten i et University College.

I mit svar på spørgsmål 5 og i min samrådstale fremhævede jeg følgende karakteristika ved et CVU University College

Svar på spm. 5

Samrådstale

Kvalitet i og sammenhæng mellem CVU’ets udbud af grund-, efter og videreuddannelse.

Fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer.

Stærk efter- og videreuddannelsesenhed.

Videnproduktion og –formidling. CVU’ets bidrag til faglig fornyelse og til innovation og forandring i offentlige og private virksomheder.

Præciseret krav til og grundlag for institutionens videnomsætning

Udvikling. CVU’ets projekter og resultater inden for udvikling af uddannelserne, professionerne og regionen.

Udviklingsenhed bl.a. om forskningstilknytning og netværksdannelser.

Samarbejde. CVU’ets samarbejde regionalt, nationalt og internationalt.

Videnudveksling mellem uddannelserne og professioner/erhverv. Videnudveksling mellem uddannelserne og professioner/erhverv.

Udvikling af CVU’et og CVU-sektoren

Spørgsmål 54

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 10, jf. L 196 – bilag 17, bekræfte, at der ikke er noget i lovforslaget, der gør det klart, at et CVU, der godkendes som et »University College«, ikke er og ikke skal være universitet?

Svar

Jeg lægger til grund, at forskellen mellem betegnelsen »universitet« og betegnelsen »University College« i sig selv indikerer, at der er tale om to forskellige institutionsformer.

En uddannelsesinstitutions status i forhold til universitetsloven, herunder om institutionen er eller kan blive et universitet, beror alene på bestemmelserne i universitetslovgivningen og derfor ikke på indholdet af selvejeloven. Forholdet bør ikke reguleres i selvejeloven.

Dertil kommer, at det er min vurdering, at det ville kunne så mere tvivl end forståelse, hvis lovforslaget indeholdt udredninger om, hvorfor og hvordan kvalitetsbetegnelsen »University College« i CVU-lovgivningen ikke er identisk med betegnelsen »universitet« i lovgivningen om universiteter.

Jeg finder derfor ikke der er grundlag eller behov for i selvejeloven at medtage en bestemmelse om eller præcisere, at et CVU, der godkendes som et University College, hverken er eller skal være et universitet.

Spørgsmål 61

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 11 redegøre for, hvorledes oplysningen om, at der endnu ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt CVU-reformen har opkvalificeret de professionsrettede uddannelser, harmonerer med videnskabsministerens oplysning om »det kvalitetsløft, som indførelse af professionsbachelorgraden har medført«? (jf. svar på § 20-spørgsmål S 3269)

Svar

I mit svar af 4. maj 2004 på udvalgets spm. 11 har jeg ikke skrevet, »at der endnu ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt CVU-reformen har opkvalificeret de professionsrettede uddannelser«, som det angives i spørgsmålet.

I mit svar skrev jeg: » Det har aldrig været meningen, at CVU’erne skulle være universiteter. Det har derfor heller ikke været meningen med forskningstilknytningen, at CVU’erne skal være forskningsinstitutioner. Meningen med forskningstilknytningen har været yderligere at kvalificere de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser. I hvor stort omfang (min understregning) dette er sket, er endnu for tidligt at svare på.«

Der er således ikke uoverensstemmelse mellem mit og Videnskabsministerens vurdering af og svar på, om CVU-reformen og indførelsen af forskningstilknytningsforpligtelsen har haft en effekt i forhold til at opkvalificere de professionsrettede uddannelser

Spørgsmål 64

Ministeren bedes uddybe, om svaret ad spørgsmål 39 skal forstås sådan, at tildeling af »University College«-titlen vil bidrage til en opgradering af kvaliteten på CVU’erne og af CVU’ernes internationale renomme?

Svar

Godkendelse til University College-betegnelsen markerer, at CVU’et har dokumenteret, at det har gennemført omstillingsprocessen fra enkeltstående, monofaglig MVU-institution til CVU og kan fremlægge konkrete resultater heraf inden for alle CVU’ets aktivitetsfelter.

Den nye betegnelse vil således markere resultatet af en opgraderingsproces og indirekte have bidraget til denne ved at have angivet mål for den.

Bilag 3

Undervisningsministerens talepapir fra samrådet den 11. maj 2004

Talepapiret er optrykt efter ønske fra S.

TALE

Samråd: L 196 – bilag 11, spm. A – D (Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

Dato: 4. maj 2004

Resumé

Indledning

Folketingets Uddannelsesudvalg har bedt mig svare på følgende spørgsmål

A

Vil ministeren redegøre for de forskelle, der var mellem det udkast til lovforslag, som ministeren sendte i høring, og det lovforslag, der fremsat for Folketinget?

B

Vil ministeren give en fyldestgørende redegørelse for, hvordan ændringen i vedtægterne for et CVU, hvor »skal« indeholde en bestemmelse om, at der oprettes en studiebestyrelse for hver partner ændres til »kan« indeholde en bestemmelse herom, virker, herunder med særlig vægt på, om det under nogen omstændigheder kan lade sig gøre at »tvinge« institutionerne til at opgive studiebestyrelser eller andre af de i dag gældende beføjelser, der er tillagt partnerinstitutionerne i CVU’erne?

C

Hvilke kompetencer vil de såkaldte faglige råd få i fremtiden, og hvilken rolle forestiller ministeren sig de skal have?

D

Vil ministeren redegøre for, hvordan betegnelsen »University College« tænkes tildelt, hvilke kriterier der vil blive lagt til grund, hvad betegnelsen vil indebære for CVU’et, samt hvordan betegnelsen benyttes i udlandet, herunder af hvilke typer institutioner.

Ad samrådsspørgsmål A

Udvalget har bedt mig redegøre for de ændringer, der er sket i det fremsatte lovforslag i forhold til høringsudkastet af 19. december 2003.

Der er foretaget følgende ændringer i det fremsatte lovforslags bemærkninger i forhold til høringsudkastet.

Ad. Nedlæggelse af studiebestyrelser

Jeg har uddybet og præciseret bemærkningerne, så det nu klart fremgår

at det fortsat kun er CVU’ets bestyrelse og studiebestyrelsen i fællesskab, der kan beslutte at nedlægge studiebestyrelsen, når det fremgår af vedtægten.

at lovforslaget ikke ændrer på den fordeling af kompetencer mellem CVU-bestyrelsen og studiebestyrelsen, der allerede fremgår af de godkendte vedtægter.

Med mit svar på spørgsmål 24 fra udvalget sender jeg også en oversigt, der viser, at samtlige vedtægter indeholder en bestemmelse herom.

Ad. Lukning af en partners uddannelsessted

Jeg har nu i bemærkningerne indsat 2 nye afsnit om dette punkt, så det udtrykkeligt fremgår

at lovforslaget ikke ændrer på studiebestyrelsens ret til at blive hørt i forbindelse med beslutning om, hvorvidt en partners uddannelsessted skal lukkes.

at CVU’ets bestyrelse fortsat ikke uden undervisningsministerens godkendelse kan lukke en partners uddannelsessted.

Ad. Varsling af et nyt lovforslag

Jeg har justeret bemærkningerne, så det fremgår at

ministeriet efter en 2-årig periode vil gøre status over hvorledes CVU’erne har realiseret deres målsætninger inden for de nye rammer.

Endelig fremgår det nu af lovforslaget,

at der lægges vægt på at videreudvikle CVU-lovgivningens rummelighed for udmøntning af CVU-visionen.

at der inden for lovens rammer skal være plads til forskellige organisations- og ledelsesformer, der kan afspejle det enkelte CVU’s behov.

at lovforslaget bygger på principperne om frivillighed og lokalt selvstyre.

Ad. Videncentermidler

Bemærkningerne om videncentermidlerne er fjernet.

Jeg mener, at de ændringer, jeg på baggrund af høringssvarene har foretaget i bemærkninger til det fremsatte lovforslag, lever op til forventningerne til lovforslaget, og at denne opfattelse deles af sektoren.

Ad samrådsspørgsmål B

Udvalget har bedt mig redegøre for virkningen af lovforslagets mulighed for fakultative studiebestyrelser i forhold til det nuværende lovkrav om oprettelse af en studiebestyrelse for hver partner i et ubetinget CVU. Udvalget har lagt særlig vægt på en belysning af, om det under nogen omstændigheder kan lade sig gøre at tvinge institutionerne til at nedlægge studiebestyrelser. Udvalget har desuden ønsket en redegørelse for, om andre beføjelser, der i dag er tillagt partnerinstitutionerne i et CVU, vil blive berørt af lovforslaget?

Konsekvensen af, at der ikke længere skal oprettes studiebestyrelser, er, det nu helt overlades til de enkelte institutioners overvejelser, om de vil have studiebestyrelser eller organisere sig på anden måde. Det er institutionerne selv, der beslutter, om de ved sammenlægning ønsker at oprette en studiebestyrelse. Hvis det besluttes, skal det fremgå af vedtægten, som skal godkendes af ministeriet.

Jeg har under punkt A berørt udvalgets spørgsmål, om institutioner kan tvinges til at nedlægge studiebestyrelser

Jeg vil gerne gentage, at ingen kan tvinges til at nedlægge studiebestyrelser.

Partnerrettighederne, der er knyttet til partnerskabsbegrebet, varetages af studiebestyrelserne. Hvis studiebestyrelserne opretholdes, så bevares de rettigheder, der er tillagt den enkelte partner i CVU- vedtægten og tillæg hertil.

Hvis CVU-bestyrelsen og en partner i fællesskab har besluttet at nedlægge studiebestyrelsen, så bortfalder de rettigheder og beføjelser, der er overladt til studiebestyrelserne i vedtægten. Samtidig skal der fastsættes nye vedtægter for styrelsen af CVU’et. Indholdet af disse vil jo være en del af det grundlag, som studiebestyrelsen har for sin tilslutning til nedlæggelsen. En studiebestyrelse kan derved få indflydelse på hvordan de interesserer, som de har skullet varetage, kan blive varetaget i fremtiden.

Ad samrådsspørgsmål C

Udvalget har bedt mig oplyse, hvilke kompetencer de faglige råd vil få i fremtiden

og hvilken rolle, jeg forestiller mig, de skal have.

Ad. 1. De faglige råds kompetencer

Det fremgår af lovforslaget, at de faglige råd kan overlades nærmere bestemte beføjelser vedrørende uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Der er ikke i lovforslaget taget stilling de konkrete beføjelser.

Der kan tænkes oprettet faglige råd for hver uddannelse, der udbydes af CVU’et. Det kan også tænkes, at samme eller beslægtede uddannelser samles under samme faglige råd. Om det ene eller det andet bliver tilfældet, må overlades til de enkelte CVU’ers overvejelser.

De enkelte faglige råds beføjelser er i udgangspunktet tænkt knyttet til uddannelserne og deres kvalitet og udvikling. Jeg anser det f.eks. for naturligt, at de faglige råd udarbejder forslag til studieordninger og godkender undervisningsplaner. Fastlæggelse af antallet af og opgaverne for de faglige råd må imidlertid overlades til de enkelte CVU’er.

Ad. 2. De faglige råds rolle

Studiebestyrelserne tager udgangspunkt i de institutioner, der er indgået i et CVU ved en fusion (eller spaltning), dvs. i partnerne. Det fremgår af loven, at vedtægten skal indeholde bestemmelse om, at der for hver partner oprettes en studiebestyrelse.

De faglige råd er tænkt at tage udgangspunkt i de uddannelser, der udbydes af CVU, og dermed ikke i de institutioner, der er indgået i CVU’et.

De faglige råds opgaver og sammensætning fastsættes i vedtægten. Sammensætningen af rådene må naturligt afhænge af de opgaver, de tildeles. Både ansatte, studerende og eksterne vil kunne blive medlemmer af rådene.

Hvis CVU’et og dets studiebestyrelser i fællesskab beslutter at nedlægge studiebestyrelserne, så vil fastsættelsen af vedtægtens bestemmelser om de faglige råds opgaver og sammensætning ske samtidig. Det vil dermed indgå som en forudsætning for studiebestyrelsernes tilslutning til deres nedlæggelse.

Udformning af standardvedtægtens bestemmelser for de faglige råd vil blive drøftet med sektoren.

Ad samrådsspørgsmål D

Udvalget har bedt mig redegøre for

Hvilke kriterier, der vil blive lagt til grund for University College

Hvordan betegnelsen »University College« tænkes tildelt?

Hvad betegnelsen vil indebære for CVU’et?

Samt hvordan betegnelsen benyttes i udlandet – herunder af hvilke typer institutioner?

Ad. 1. Kriterier for godkendelse

Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt færdige kriterier for University College-vurderingen. Jeg vil komme med et udspil, når lovforslaget – forhåbentlig – er vedtaget.

Jeg har lovet, at MVU-rådet og CVU Rektorkollegiet vil blive hørt over et udkast. Videnskabsministeriet vil blive inddraget i forlængelse af vores fælles arbejde med Notat om CVU’ers Videnrum. Endelig vil jeg gøre brug af ekspertisen i Danmarks Evalueringsinstitut og i det panel, som skal nedsættes.

Jeg ønsker en åben og gennemsigtig proces. Ellers får vi ikke skabt tillid til og anerkendelse af den nye kvalitetsbetegnelse.

Jeg vil også lægge stor vægt på enkle kriterier. Men kriterierne skal ikke være en ren chekliste.

Alle institutioner skal leve op til de indholdsmæssige kvalitetskrav, der er fastsat i uddannelseslovgivning for et givet uddannelsesudbud. Et University College er imidlertid særligt kendetegnet ved, at institutionerne har

Præciseret krav til og grundlag for institutionens videnomsætning

Skabt et fællesskab mellem CVU’ets faglige miljøer

Skabt en udviklingsenhed, der indgår og forestår veludviklede modeller for forskningstilknytning og netværksdannelser

Etableret en stærk efter- og videreuddannelsesenhed

Sikret udveksling af viden mellem dem, som er på vej ind i professioner og erhverv, og dem der har erfaringer derfra

I relation til omverdenen skal »University College« således markere CVU’ets særlige videnprofil, herunder motivere virksomheder til samarbejde med sektoren om en nyttiggørelse af CVU’ernes videnressourcer.

Godkendelsen forudsætter en vurdering af alle CVU’ets aktivitetsfelter. Nogle CVU’er vil umiddelbart kunne godkendes som University College. For andre vil det blive tale om en udviklingsproces over en årrække, f.eks. 3-5 år.

Jeg vil gerne præcisere, at der ikke er forskel i kravene til de forskellige institutionstypers uddannelseskvalitet. Der stilles ikke andre eller større krav til uddannelseskvaliteten i et University College. Kravene til uddannelseskvaliteten fastsættes i uddannelsesbekendtgørelserne. Alle godkendte udbydere af MVU-uddannelser er forpligtet til at opfylde disse krav.

Ad. 2. Tildeling af betegnelsen »University College«

Godkendelsen til University College-betegnelsen gives af Undervisningsministeren.

I godkendelsesprocessen indgår en vurdering vedet eksternt, sagkyndigt panel. Panelet skal vurdere kvalitet og niveau i alle institutionens aktiviteter. Dels i forhold til CVU-lovgivningens krav. Dels i forhold til CVU’ets egne målsætninger.

Jeg forestår udpegning og sammensætning af panelet. Jeg har aftalt med Videnskabsministeren, at Det strategiske Forskningsråd udpeger 1 - måske 2 medlemmer.

Ad. 3. Effekt af UC-godkendelse

Udvalget spørger mig, hvad betegnelsen vil indebære for CVU’et?

Jeg forestiller mig, at effekten først og fremmest vil være en »branding« – en kvalitetsstempling. At »bestå« prøven betyder, at institutionen har dokumenteret det niveau, der er fastsat. Det betyder, at studerende, samarbejdspartnere og aftagere kan forholde sig til niveauet. Og det betyder forhåbentlig respekt og anerkendelse.

Ad. 4. Brug af betegnelsen i udlandet

Udvalget spørger også til den internationale anvendelse af betegnelsen, »University College«.

De fleste lande anvender de gængse amerikanske og engelske betegnelser for videregående uddannelsesinstitutioner, når de skal oversættes til engelsk. I valget af University College-betegnelse har dels taget udgangspunkt i de engelske og amerikanske betegnelser, dels i de betegnelser, man bruger i de andre europæiske lande.

England

I England skal universitetstitlen ikke længere være reserveret videregående uddannelsesinstitutioner, der både har forskning og undervisning. Udover universitetsbetegnelsen bruger England i dag også collegebetegnelsen for ca. 60 institutioner. Nogle colleges tildeler grader. Andres uddannelsesudbud valideres af et universitet eller af et nationalt akkrediteringsorgan.

USA

I USA anvendes Universitet om videregående uddannelsesinstitutioner med som uden forskning. I USA signalerer ordet »College«, at der er tale om en videregående uddannelsesinstitution, der fortrinsvis udbyder uddannelse til og med bachelorniveauet.

Andre europæiske lande

I de fleste europæiske lande med binære videregående uddannelsessystemer indgår »university« i den engelske betegnelse for de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelsesinstitutioner. Norge og Sverige bruger betegnelsen »University College« om deres »Høgskoler«. De er professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner ligesom CVU’erne.

I Tyskland, Østrig, Liechtenstein og Schweiz bruger man betegnelsen »University of Applied Sciences« om »Fachhochschulen«. I Holland bruger man betegnelsen »University of Professional Education«.

Erfaringerne fra andre lande peger på, at der ikke er problemer med at betegne en videregående uddannelsesinstitution som »universitet«, selvom institutionen fortrinsvis har en undervisningsfunktion. Anvendelse af betegnelsen »University College« signalerer ikke, at CVU’er er traditionelle universiteter med både forskning og undervisning. Betegnelsen »College« signalerer, at uddannelsesinstitutioner først og fremmest tilbyder videregående uddannelse til og med bachelorniveauet.

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 18. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.

(Styrkelse og forenkling af CVU’erne)

[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2004 og var til 1. behandling den 14. april 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 8. januar 2004 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 142. Den 31. marts 2004 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

CVU-Rektorkollegiet,

Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner,

Nørre Nissum Seminarium & HF og

Studiebestyrelsen ved Frederiksborg amts Sygeplejeskole.

Ministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har CVU-Rektorkollegiet og Foreningen af Frie samarbejdende MVU-institutioner mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til undervisningsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd med udvalget den 4. maj 2004. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene. Ministerens talepapir er optrykt som bilag 3 til betænkningen. Ministeren har endvidere som opfølgning på samrådet sendt udvalget et notat vedrørende kriterier for sammensætning af panelet, der indgår indgåelse i godkendelsesprocessen i forbindelse med godkendelse til University College.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 67 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 18 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er enig med regeringen i, at der er brug for en opstramning for at få CVU’erne til at fungere bedre. Men det foreliggende lovforslag med indførelse af betegnelsen »University College« og afviklingen af de obligatoriske studiebestyrelser er alt for svagt et redskab. Tilmed giver det en række nye problemer. Indførelsen af betegnelsen »University College« blander en oversættelse af CVU-begrebet sammen med et kvalitetsstempel og skaber blot endnu mere forvirring i ansvarsfordelingen mellem universiteter og CVU’er. Samtidig signalerer det, at CVU’er uden betegnelsen »University College« – for slet ikke at tale om fritstående MVU’er – er andenrangsuddannelser. Er de det, skal der gribes ind fra ministeriets side af i form af tilsyn og ikke bare indføres nye betegnelser.

Tilmed er den internationale brug af begrebet »University College« langt fra entydig. Således er det f.eks. i den engelsksprogede verden som hovedregel universiteter og institutioner tilknyttet universiteter, der benytter betegnelsen. Dermed vil lovforslaget bidrage til at skabe international usikkerhed om både CVU’ernes og de danske universiteters faglige niveau og profil. Afviklingen af studiebestyrelserne er endnu et skridt i regeringens helt uacceptable afdemokratisering af uddannelsessystemet, hvor medarbejdere og studerende får mindre indflydelse. Det svækker tilmed deres engagement, som er alfa og omega for uddannelsesinstitutionerne, og det skaber fornyet tvivl i CVU-dannelsesprocessen om, hvorvidt de enkelte institutioner vil have mulighed for at opretholde et rimeligt omfang af særpræg. SF kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at lovforslaget betyder mindre demokrati og mindre lokal identitet på uddannelsesstederne, idet det bliver meget lettere at nedlægge de lokale studiebestyrelser. Disse er ganske centrale for, at det enkelte uddannelsessted har en lokal identitet, et forum hvor elever og ansatte har reel medindflydelse på dagligdagen.

Samtidig skal CVU’erne nu have en særlig titel: University College. Dette skal gøre det lettere for CVU’erne at samarbejde med internationale partnere. Enhedslisten vil ikke ubetinget afvise, at betegnelsen kan være en god ide. Men de foreslåede kriterier er kvantitative, idet det handler om at være så stor som muligt og så lidt lokal som muligt.

Lovforslaget betyder ensretning og afdemokratisering, og derfor kan Enhedslisten ikke støtte det.

Kristendemokraternes medlem af udvalget finder det vigtigt, at man fra politisk hold er med til at sikre, at CVU’erne kan leve op til både de interne og eksterne forventninger i det fremtidige danske uddannelsessystem. Derudover bør det sikres, at CVU’erne reelt får opbygget den videnscenterfunktion, som var tiltænkt fra starten.

Disse målsætninger finder partiet dog ikke er i modstrid med tilstedeværelsen af studiebestyrelserne. Tværtimod viser erfaringerne, at studiebestyrelserne har ydet et afgørende bidrag til at skubbe CVU-processen i den rigtige retning, og det må formodes, at studiebestyrelser også fremover vil være et brugbart koordinerings- og styringsredskab i løsning af de kommende udfordringer, som CVU’erne står over for.

Kristendemokraterne finder, at en decentralisering af kompetencen til at træffe beslutning om studiebestyrelserne vil ændre ved nogle styrelsesmæssige forudsætninger for såvel de betingede som de ubetingede CVU’er, hvilket kan betyde en udvanding af den enkelte partnerinstitutions selvstændige identitet. Det fremgår af flere kritiske henvendelser vedrørende lovforslaget fra de berørte parter til undervisningsministeren, at ministeren tydeligvis ikke har drøftet problematikken om partnerrettigheder med dem først.

Samtidig finder Kristendemokraterne det interessant, at undervisningsministeren har fundet det nødvendigt at ændre i bestemmelserne om studiebestyrelserne, da der i de nuværende bestemmelser ikke er noget til hinder for, at man nedlægger studiebestyrelserne. Kristendemokraterne tolker det som et signal fra undervisningsministeren til de enkelte CVU’er om, at man gerne ser disse studiebestyrelser nedlagt.

Kristendemokraterne bakker op om en indførelse af betegnelsen »University College« som en markering af CVU’ernes placering i det internationale uddannelsesbillede samt, at tildelingen sker efter en kvalitativ vurdering, som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Men Kristendemokraterne finder det paradoksalt, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke kriterier, der skal lægges til grund for den kvalitative vurdering, samt hvorledes kriterierne skal fastsættes og kontrolleres.

Kristendemokraterne kan ikke støtte lovforslaget, da der overordnet er tale om øget topstyring samtidig med, at man fjerner beslutningskompetencen fra den lokale forankring. Man ændrer på nogle strukturelle vilkår, mens det, der er behov for, er at flytte fokus til et konstruktivt udviklingsarbejde, der bl.a. præciserer, hvad målet og indholdet med videnscentrene skal være.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder det hensigtsmæssigt, at CVU’erne også i engelsksprogede sammenhænge klart kan signalere deres faglige niveau for de uddannelser, der udbydes, og for den enkelte institution. Dermed støtter Det Radikale Venstre også titlen »University College«, hvis den gives på et entydigt grundlag.

Det Radikale Venstre finder det endvidere afgørende, at CVU-sektoren styrkes, samtidig med, at der gives klare og entydige betingelser for de institutioner, der ikke indgår i betingede henholdsvis ubetingede CVU’er.

Desværre synes regeringen ikke at have gjort sit ærinde med lovforslaget ganske klart. Udkastet til lovforslaget, der blev sendt i høring, blev mødt med kritik, men i stedet for at begynde en grundig og åben proces valgte regeringen at fremsætte et uigennemskueligt lovforslag. Regeringens vision for CVU-sektoren er således mildest talt uklar.

Det Radikale Venstre ser to problemer

For det første er det ikke begrundet, at et CVU’s institutioner ikke længere skal have en studiebestyrelse, samtidig med at lovforslaget tømmer studiebestyrelsen for lovhjemlede kompetencer, jf. ministerens svar på spørgsmål 21. Ministeren har i dag mulighed for at fravige lovens skal-bestemmelse, hvilket ifølge ministerens svar ikke har været gjort.

For det andet er det utilfredsstillende, at ministeren ikke inden lovforslagets vedtagelse vil fremlægge kriterierne for tildeling af titlen »University College«, jf. ministerens svar på samrådsspørgsmål D. Det betyder, at Folketinget reelt ikke har mulighed for at vurdere lovforslagets konsekvenser.

Ministeren udtrykker i svaret på samrådsspørgsmål D ønske om en åben og gennemskuelig proces. Det Radikale Venstre tilslutter sig dette ønske, men finder ikke, at regeringens lovforslag lever op til det. Det Radikale Venstre deltager gerne i fortsatte drøftelser på et gennemarbejdet analytisk grundlag om CVU-sektorens behov i forhold til at styrke institutionerne, uddannelsesmiljøet og uddannelserne i sig selv, bl.a. via forskningstilknytningen samt samspillet med andre sektorer.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KD) Carsten Hansen (S) Bjarne Laustsen (S) Jeppe Kofod (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Margrethe Vestager (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne